Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
27. mars 1939Nr. 147
Lov for Færøerne om Udskiftning, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 91 frá 7. juni 2020
Første Afsnit.
I hvilke Tilfælde og af hvem Udskiftning kan kræves.
Kapitel 1.
§ 1. Ejendomme, som ligger i Fællig, kan kræves udskiftet.
§ 2. Ved Fællig forstaas i denne Lov, at
a. hver enkelt Ejers særskilte Andel ikke er betegnet, men Ejendomsgenstanden benyttes vekselvis eller samtidig af de forskellige Ejere (Sameje), eller at
b. de forskellige Ejere vel hver har deres særskilte Stykker, men disse ligger saaledes i Forhold til hinanden, at hver Ejer ikke uden uforholdsmæssig Byrde kan frede eller paa formaalstjenlig Maade benytte sin Ejendom (Ejendomsblanding).
§ 3. Udskiftning kan dog ikke kræves fremmet, naar den efter de stedlige Forhold skønnes at ville være utjenlig eller forbunden med overvejende Ulempe, eller naar den findes ikke hensigtsmæssig at kunne foretages uden samtidig Udflytning og denne ikke lader sig iværksætte.
§ 4. Ret til at kræve Udskiftning tilkommer Ejer. Lige med Ejer regnes i denne Lov Fæster af Jord i offentlig Eje, jfr. Lov Nr. 174 af 24. Maj 1937. Bruger kan ikke kræve Udskiftning, ej heller modsætte sig Udskiftning, som kræves af Ejer.
Andet Afsnit.
Udskiftning af Indmark og af Udmark i Forbindelse med Indmark.
Kapitel 2.
Fremgangsmaaden ved Udskiftningen.
§ 5. Útskifting av innangarðsjørð verður framd av serligari útskiftingarnevnd, sum er skipað við formanni valdum av landsstýrinum millum teir sakkønu á matrikulskrivstovuni og tveimum øðrum limum (sbr. § 8).
2.Stk. (Strikað).
§ 5. Udskiftning af indmark foretages af en særlig udskiftningskommission, bestående af en af landsstyret blandt de på matrikulkontoret ansatte sagkyndige beskikket formand og to andre medlemmer (jfr. § 8).
§ 6. Krav um útskifting av innangarðsjørð verður sent til sýslumannin, og má vera undirskrivað av minst tíggjundapartinum av samlaða markatalinum av innangarðsjørðini í bygdini.
Sýslumaðurin setir síðani máli undir viðgerð og atkvøðu á fyrstkomandi grannastevnu í bygdini.
Um málið framvegis skal fáa frama, má málið á grannastevnu verða samtykt av ánarum, sum tilsamans eiga minst fjórðingin av gamla markatalinum av innangarðsjørðini í bygdini, og sum í tali eru minst fjórðingurin av ánarunum av innangarðsjørðini.
Er bygdin samansett av høvuðsbygd og nýbýlisbygd, kann kravið umfata aðra, soleiðis at reglurnar í 1. petti verða nýttar.
Er einki gamalt markatal í nýbýlisbygdini, er tað nóg mikið, at kravið verður undirskrivað av minst tíggjundapartinum av ánarunum av innangarðsjørðini og verður samtykt á grannastevnu av minst fjórðinginum av ánarunum.
§ 6. Begæring om udskiftning af indmark rettes til sysselmanden, og må være underskrevet af mindst 1/10 af det samlede marketal i bygdens indmark.
Sagen sættes derefter af sysselmanden under behandling og afstemning på førstkommende grandestævne i bygden.
For at den videre kan fremmes, må begæringen på grandestævnet vedtages af ejere, som tilsammen ejer mindst 1/4 af det gamle marketal i bygdens indmark, og som repræsenterer mindst 1/4 indmarkens ejertal.
Består bygden af hovedbygd og udflytterbygd, kan begæringen omfatte en af disse med anvendelse af reglerne i første stykke.
Findes i udflytterbygden intet gammelt marketal, er det tilstrækkeligt, at begæringen underskrives af mindst 1/10 af indmarkens ejere og vedtages på grandestævne af mindst 1/4 af samme.
§ 7. Efter Grandestævnets Slutning indsender Sysselmanden Udskiftningsbegæringen med alle dertil hørende Aktstykker til Landbrugsrådet. Skønner denne, at de formelle Betingelser for Udskiftningens Fremme er til Stede, godkender han Bægringen; i modsat Fald afviser han den. Afvisningen kan inden 8 Uger efter dens Kundgørelse i den paagældende Bygd paaklages til Færøernes Landsstyre af enhver Ejer af den paagældende Indmark i Bygden.
§ 8. Godkendes Udskiftningsbegæringen, beskikker Færøernes Landsstyre og Fiskeri en Formand for Udskiftningskommissionen.
Landsstýrið vælger for 6 Aar ad Gangen 36 Personer, blandt hvilke Kommissionens 2 Medlemmer og 4 Suppleanter udmeldes af Retten, de sidste henholdsvis som 1ste, 2den, 3die og 4de Suppleant.
Angaar Udskiftningen Fuglebjerge eller anden Herlighed af større Betydning, skal der saa vidt muligt udmeldes Mænd, der er særlig kyndige i saa Henseende.
Vedkommende Sysselmand er pligtig at være til Stede ved Udskiftningskommissionens Forhandlinger, saa længe den finder det nødvendigt, og at give den alle fornødne Oplysninger.
I hvilke Tilfælde Formanden og de andre Medlemmer samt Sysselmanden skal eller kan fratræde Forretningen paa Grund af personligt Forhold til Sagen eller Parterne, afgøres af Udskiftningskommissionen efter Reglerne om Dommeres Inhabilitet i retsplejelov for Færøerne, kapitel 8.
5)Der tilkommer Udskiftningskommissionens Formand og andre Medlemmer samt Sysselmanden, Formandens Medhjælper og de i § 6 nævnte Taksationsmænd fri Befordring og Dagpenge efter nærmere Bestemmelse af Færøernes Landsstyre.
§ 9. Udskiftningskommissionens Formand berammer Forretningen til en bestemt Dag paa Aastedet. Berammelsen kundgøres i det til retslige Bekendtgørelser paa Færøerne bestemte Blad med mindst 3 Maaneders Varsel og bringes derhos til Kundskab i vedkommende Bygd i Overensstemmelse med Lov Nr. 59 af 1. April 1912 for Færøerne om Ophævelse af Kundgørelse ved Kirkestævne m. m.
§ 10. Til den berammede Tid sammentræder Kommissionen paa Aastedet. Først undersøges, om der er materiel Adgang til at foretage Udskiftning (jfr. §§ 2 og 3). Derimod kan der ikke for Kommissionen rejses Spørgsmaal om Rigtigheden af Udskiftningsbegæringens Godkendelse (§ 7, jfr. §§ 4 og 6). Hvis der nægtes Forretningen Fremme, eller hvis der mod rejst Indsigelse tillægges den Fremme, afgives Beslutning herom ved motiveret Kendelse.
Forinden Beslutningen om, at Udskiftningsforretningen bliver at fremme, er tilført Protokollen, kan Udskiftningsbegæringen frafaldes, naar samtlige de, der stemte for denne i Henhold til § 6, sidste Stykke, forlanger det.
§ 11. Forretningen skal fremmes saa vidt muligt uden Afbrydelse.
Maa Forretningen udsættes og dette sker paa ubestemt Tid, afgøres og tilkendegives det før Mødets Slutning, paa hvilken Maade Berammelsen af nyt Møde vil blive kundgjort, og Kundgørelsen maa finde Sted senest en Uge før den berammede Tid.
§ 12. Udskiftningskommissionen kan for den Tid, Forretningen varer, underkaste Lodsejerne de Indskrænkninger i Jordens Brug, som Hensynet til Udskiftningens hensigtsmæssige Fremme findes at paakræve (jfr. § 39). For de Tab, som nogen herved maatte lide, kan der af Udskiftningskommissionen tillægges ham Erstatning.
Udskiftningskommissionen kan fastsætte Frister, inden hvis Udløb Dokumenter vedrørende Deling af Ejendomme, som ønskes behandlet ved Udskiftningsplanens Udarbejdelse, maa være indleveret til Kommissionen.
§ 13. Grænserne for Udskiftningsomraadet bliver saa vidt fornødent at undersøge og beskrive, og det skal paases, at Omraadet ved lovlige Skel og Mærker adskilles fra Naboejendomme. Ligeledes maa Grænserne indbyrdes mellem Lodsejerne bringes paa det rene, hvorhos de gensidige Rettigheder samt de Fælliget eller nogen enkelt Del af dette paahvilende Brugsbyrder søges nøjagtigt oplyst.
Udskiftningskommissionen kan med mindst to Dages Varsel ved Opslag paa Bygdetavlen indvarsle til Skelpaavisning, og Ejerne er da pligtige til at møde personlig eller ved Stedfortræder og paavise Grænserne for deres Lodder.
Er Grænserne mod Naboejendomme uhensigtsmæssige, bør Udskiftningskommissionen søge ved mindeligt Mageskifte at tilvejebringe mere hensigtsmæssige Grænselinier. Lykkes det ikke at opnaa mindeligt Mageskifte, har Udskiftningskommissionen Myndighed til, naar det skønnes at kunne ske uden Ulempe for Naboen, at regulere Grænserne i saadant Omfang, som findes at være nødvendigt for en hensigtsmæssig Udskiftning.
§ 14. Útskiftingarøkið skal altíð verða boniterað og uppmált, og geometriskt kort skal verða gjørt av tí.
Landsstýrið ásetir, hvussu fram skal verða farið, tá boniterað og kortlagt verður.
§ 14. Udskiftningsområdet skal altid boniteres og opmåles og geometrisk kort optages derover.
Fremgangsmåden ved boniteringen og kortlægningen fastsættes af landsstyret.
§ 15. Naar samtlige forberedende Arbejder er tilendebragt, opgøres en foreløbig Udskiftningsplan, som forelægges de tilstedeværende Lodsejere og andre vedkommende, deriblandt Kommunalbestyrelsen, til Drøftelse. Efter at der i Planen er gjort de Forandringer, hvortil de fremkomne Bemærkninger maatte give Anledning, foretages Udlodning.
§ 16. Naar det findes hensigtsmæssigt, kan Udskiftningskommissionen, saafremt ingen af vedkommende Lodsejere derimod gør begrundet Indsigelse, afslutte en Udskiftning delvis, saaledes at hver afsluttet Del med Hensyn til Fuldbyrdelse og Anke betragtes som en selvstændig Forretning.
§ 17. Umiddelbart efter Udskiftningens Slutning kundgøres Forretningen paa Aastedet eller paa den Lodsejers Bopæl, som Udskiftningskommissionen bestemmer. Tiden for Kundgørelsen skal, saa vidt Omstændighederne tillader, forud paa hensigtsmæssigste Maade søges gjort bekendt blandt Lodsejerne.
§ 18. Útskiftingin verður førd í gerðabók, sum verður løggild í landsstýrinum.
§ 18. Udskiftningsforretningen indføres i en protokol, der autoriseres af landsstyret.
I Protokollen anføres navnlig alle endelige Paastande, Vedtagelser og Afgørelser.
Et bekræftet Uddrag af Protokollen, indeholdende alt, som har blivende Betydning, skal snarest muligt efter Forretningens Slutning udfærdiges af Formanden, og tilstilles vedkommende Sysselmand.
Justitsministeren foreskriver Regler for de Rettelser i Skøde og Panteregisteret, Jordebogen samt Syslernes Fortegnelse over Ejerne af Odelsjord m. v., som udkræves paa Grund af den stedfundne Udskiftning.
Fyri úrskriftir og skjalalýsingar frá fundum útskiftingarnevndarinnar verður goldið gjald ásett av landsstýrinum.
For udskrifter og aktsbeskrivelse af udskiftningskommissionens forhandlinger betales en af landsstyret fastsat afgift.
Kapitel 3.
Udskiftningens Omfang og Fuldstændighed.
§ 19. Udskiftningskommissionen kan under Udskiftningen medtage saa meget af den tilstødende eller nærliggende Udmark, som anses for nødvendigt for hensigtsmæssig Skifte af Indmarken.
§ 20. Endvidere kan tilstødende eller nærliggende Udmarksstrækninger inddrages under Udskiftning af Indmark, naar Forslag derom af en Parthaver i den paagældende Udmark indgives til Udskiftningskommissionen inden 14 Dage efter det i § 9 omhandlede Aastedsmøde.
Efter Forslagets Modtagelse har Udskiftningskommissionen, hvis den finder Forslaget begrundet, at foranledige Spørgsmaalet indbragt paa Grandestævne til Foretagelse af Afstemning herom. Vedtages noget Forslag ved Grandestævnet af saa mange Parthavere som fastsat i § 78, har Udskiftningskommissionen at bestemme, hvorvidt den paagældende Udmarksstrækning helt eller delvis skal inddrages under Udskiftningsomraadet.
Forslag, der indkommer til udskiftningskommissionen efter den ovenfor angivne Tid, kan med Kommissionens Billigelse tages i Betragtning og overgives til Grandestævnets Behandling og Afgørelse efter Reglerne i 2det Stykke.
Fjernereliggende Udmarksstrækning kan under Iagttagelse af de ovenfor angivne Regler inddrages under Udskiftning af Indmark, saafremt nogen Parthaver i denne er villig til helt eller delvis at ombytte sin Andel af Indmarken med saadan Udmarksstrækning.
§ 21. Saafremt der under Udskiftningsforretning angaaende Udmark (§§ 78-81) fremsættes en med § 6, 1ste Punktum, stemmende Begæring om Udskiftning af Bygdens Indmark, udsættes Forretningen, indtil det er afgjort, om Indmarken skal udskiftes, i hvilket Tilfælde en saadan Del af Udmarken, som Udskiftningskommissionen skønner hensigtsmæssig, inddrages under Udskiftningsomraadet.
§ 22. Landbúnaðarráðið kann, tá tað er hildið neyðugt fyri tað almenna, av tí ódyrkaða lendinum, sum tikið er inn undir útskiftingina, krevja fyri jarðagrunsins kostnað at fáa útlagt tað, sum eftir er, tá seyðabrúkið í haganum og tey innangarðsbrúk, sum eru, hava fingið tey øki, sum útskiftingarnevndin heldur vera neyðugt.
Á sama hátt kann kommunustýrið, tá tað er hildið neyðugt fyri tað almenna, krevja at fáa eitt av kommunustýrinum nevnt øki, tó í mesta lagi 2% av tí dyrkaða økinum og í mesta lagi 4% av tí ódyrkaða økinum, soleiðis at harfrá verður at draga tað, sum sambært 1. petti er latið jarðagrunninum.
Viðurgjaldið fyri tað, sum soleiðis verður kravt, verður ásett við taksatión á tann hátt, sum fyirsett er í § 4 í lóg nr. 69, 7. mai 1881, tó so at yvirmeting kann verða kravd av landbúnaðarráðnum, kommununi og einumhvørjum ánara av útskiftingarøkinum.
Viðurgjaldið verður latið avvarandi ánara, um hann ynskir pening í staðin fyri jørð, og annars til felagið, og í hesum føri skiftir útskiftingarnevndin peningin millum teirra, sum hava lut í felagnum, í mun til part teirra, roknað eftir boniteringsvirðinum.
§ 22. Af de under udskiftningen inddragne udyrkede arealer kan landbrugsrådet, når almenvellet skønnes at kræve dette, fordre sig udlagt for jordfondens regning, hvad der måtte blive tilover, når der er tillagt haugens fårebrug og de bestående indmarksbrug de efter udskiftningskommissionens skøn fornødne arealer.
Ligeledes kan den kommunale styrelse, når almenvellet skønnes at kræve dette, fordre, at et af den angivet areal skal afstås til kommunen, dog højst 2% af det dyrkede område og højst 4% af det uopdyrkede område, med fradrag af, hvad der i henhold til 1. stykke måtte være afstået til jordfonden.
Vederlaget for det, der således fordres afstået, fastsættes ved taksation på den i § 4 i lov nr. 69 af 7. maj 1881 foreskrevne måde, dog at overskøn kan forlanges af landbrugsrådet, kommunen og af enhver lodsejer inden for udskiftningsområdet.
Vederlaget tilfalder den pågældende ejer, hvis han ønsker at modtage penge i stedet for jord, og ellers fælliget, i hvilket tilfælde vederlaget fordeles af udskiftningskommissionen mellem alle i fælliget lodtagne i samme forhold som deres andele i fælliget, beregnet efter boniteringsværdien.
§ 23. Under Udskiftning kan, saa vidt fornødent findes, inddrages enhver inden for Udskiftningsomraadet liggende Ejendom, om end denne ikke selv befinder sig i noget Fællesskab. Inden for Udskiftningsomraadet anses en Ejendom at ligge, selv om den kun delvis er omgivet af de Ejendomme, der er Genstand for Udskiftning.
§ 24. Samtlige de under Udskiftningen inddragne Ejendomme skal søges fuldstændig udskiftet. Skønnes saadan fuldstændig Udskiftning af hele Omraadet eller af en Del af dette efter de stedlige Forhold at være umulig eller uhensigtsmæssig, skal dog Fællesskabet opløses, saa vidt det er muligt og findes tjenligt.
Kapitel 4.
Delingsgrundlaget.
§ 25. I Tilfælde af Sameje skiftes efter Marketal, jfr. § 6, for saa vidt ikke Lodsejernes Andele er bestemt ved andet Forholdstal, eller for saa vidt der ikke tilkommer nogen af Lodsejerne særegne Rettigheder i Samejet.
§ 26. I Tilfælde af Ejendomsblanding skiftes uden Hensyn til Marketallet, saaledes at hver Ejer faar igen tilsvarende til, hvad han afgiver.
For saa vidt det, for at opnaa en Forenkling af den tekniske Fremgangsmaade, i Tilfælde af Ejendomsblanding skønnes forsvarligt at skifte større eller mindre Partier af Udskiftningsomraadet paa Grundlag af Marketallet, kan dette dog ske, naar efter en nærmere Undersøgelse af Forholdene begge de af Retten udmeldte Medlemmer af Udskiftningskommissionen ved en Indførsel i Udskiftningsprotokollen erklærer, at Udskiftning paa Grundlag af Marketallet af de paagældende Partier er forsvarlig. Udskiftningsformanden og Sysselmanden (jfr. § 8, 4de Stykke) vejleder Medlemmerne ved denne Undersøgelse, men deltager ikke i Afgørelsen. Fremgaar det af Undersøgelsen, at Forholdene inden for et Taksationsnummer er uensartede, herunder at der foreligger iøjnefaldende Forskel i Jordens Bearbejdning, kan de nævnte to Medlemmer af Udskiftningskommissionen ved Beslutning og Indførsel i Udskiftningsprotokollen fastsætte tillæg eller Fradrag i de enkelte Ejeres Marketal som Grundlag for Udskiftningen.
Hvor Marketallet lægges til Grund for Udskiftningen, opmaales Grænserne for de enkelte Taksationsnumre, men den i § 13 omhandlede Udredning af Grænserne indbyrdes mellem Lodsejerne erstattes af en Opgørelse over Ejerne med Angivelse af deres Marketal, eventuelt med Fradrag eller Tillæg, og den detaillerede Opmaaling og Kortlægning af de enkelte Lodder udelades.
Kapitel 5.
Udlodningen med dertil hørende Bestemmelser.
§ 27. Den Lod, der tildeles hver Ejer (for saa vidt angaar Jord i offentlig Eje, jfr. Lov Nr. 174 af 4. Maj 1937, hvert Brug), udlægges saa vidt muligt samlet; naar der tildeles nogen Ejer flere Lodder, bør Grunden dertil udtrykkeligt angives.
Naar Raadigheden over et Grundstykke deles eller forbliver delt, skal det i Forretningen udtrykkeligt anføres, hvilken af Rettighedshaverne der fremtidig skal være Ejer af Stykket. De øvrige Rettigheder i dette bliver da at betragte som Brugsrettigheder.
For saa vidt Udflytning ikke finder Sted, skal der saa vidt muligt sørges for, at enhver Lodsejer, der fremsætter Ønske derom, faar et passende mindre Jordstykke udlagt ved sit Beboelseshus.
§ 28. Hver Lod skal afgrænses med varige og tydelige Mærker, saasom indhugne Kors i Klippe, store Sten eller nedsatte Mærkesten. Hver Linie betegnes som regel med mindst tre Mærker. Grænselinierne med Angivelse af deres Retning skal nøjagtigt beskrives. Ligeledes skal saa vidt muligt den indbyrdes Afstand mellem Grænsemærkerne angives samt Mærkerne selv aflægges paa Kortet.
De nærmere Bestemmelser, der maatte anses for paakrævet med Hensyn til Afmærkningen og Beskrivelsen af Grænselinierne, fastsættes af Landbrugsrådet.
§ 29. De fornødne Veje udlægges og beskrives, hvorhos det bestemmes, hvorledes der skal forholdes med Hensyn til deres Anlæg, Vedligeholdelse og Benyttelse.
Anses det for nødvendigt at anlægge Vej over Nabogrund, udfører Udskiftningskommissionen de i saa Henseende nødvendige Mæglingsforsøg og Skøn.
§ 30. Ligeledes træffes, om fornødent, Bestemmelse i Henseende til Vands Benyttelse, Mølleplads, Nøstegrund, Fisketørringsplads, Landingssted, Fiskeri, Drivtang o. a. l. For saa vidt saadanne Herligheder er Genstand for Udskiftningsbehandling, bør de, hvis det kan ske uden Skade for nogen, fortrinsvis udlægges i Sammenhæng med den Ejendom, hvortil de hører.
Omfatter Fælliget Vand, som anses skikket til Vandkraftsanlæg af nogen Betydning, skal fra Udskiftningen undtages Vandfald samt eventuelle Dæmninger og Ledninger med tilhørende Grund.
§ 31. Der bør gives den kommunale Styrelse Lejlighed til under Udskiftningen at fremsætte de Bemærkninger, hvortil den finder Anledning, angaaende Veje, Landingssteder, Byggepladser o. lign.
eins og formaður útskiftingarnevndarinnar so vítt gjørligt skal vera kommunustýrinum til hjálpar við at skipa fyri, at hent og væl hóskandi byggiætlan verður gjørd, og skal til hetta endamál hava rætt til fyri kommununnar kostnað at heita á sakkøna hjálp.
hvorhos udskiftningskommissionens formand skal så vidt muligt være kommunalbestyrelsen behjælpelig med at påse, at der affattes den mest hensigtsmæssige og formålstjenlige byggeplan, og skal med dette for øje være berettiget til for kommunens regning at tilkalde fornøden sagkyndig bistand.
§ 32. Findes der inden for Udskiftningsomraadet vandsyg Mark, som er egnet til Dyrkning, kan de fornødne Afløbsgrøfter udstikkes og Bestemmelse træffes om disse Grøfters Anlæg og Vedligeholdelse, hvis det anses for nødvendigt for Udskiftningens Skyld.
Opstaar der Spørgsmaal om at aflede Vand over Nabogrund, søger Udskiftningskommissionen at opnaa mindelig Overenskomst i saa Henseende.
§ 33. Udskiftningskommissionen tager Bestemmelse om Hegnspligten og dens Fordeling. Med Hensyn til Hegnspligten følges Reglerne i den gældende Hegnslovgivning, medens der ved Fordelingen gaas frem efter frit Skøn under Iagttagelse af det tidligere mellem Lodsejerne for saa vidt bestaaende Forhold. Det paases, at hver Lodsejer saa vidt muligt faar Pligt til at hegne for egen Ejendom og i sammenhængende Strækning; støder noget ham tidligere paahvilende Stykke af Hegn til andre Ejendomme, søges det overført til disse mod Udjævning andetsteds. Afgiver nogen Hegn og der paa den Strækning, som for Eftertiden tilfalder ham, enten intet Hegn findes eller ringere Hegn, tillægges der ham Erstatning.
Er det for at kunne fordele Hegnspligten mellem Lodsejerne indbyrdes fornødent, har Udskiftningskommissionen Myndighed til at ordne Hegnsforholdet mellem Fælliget og Naboejendom.
§ 34. Skiftes uopdyrket eller mindre vel dyrket Jord mod opdyrket eller bedre dyrket, bliver Dyrkningsvederlag eller Afsavnsgodtgørelse at bestemme og sættes efter Omstændighederne i Jord, Penge eller andet, saasom Arbejdshjælp, Gødning eller midlertidig Overladelse af et Jordstykke. Vælges Arbejdshjælp, Gødning eller anden Naturalydelse, bør dog Penge altid sættes alternativt, saaledes at Yderen har Valget.
§ 35. Skiftes fri Lod mod en med Brugsret betynget Lod, bør Erstatningen, for saa vidt Byrden er stedsevarende, ikke sættes i andet end forøget Lod, saafremt saadan Erstatningsmaade hensigtsmæssigt lader sig anvende.
§ 36. Afgiver Lodsejer mere Tørvejord, end han faar igen, sker Udjævning paa den Maade, Udskiftningskommissionen bestemmer.
Det kan dog kun paalægges en Lodsejer at afgive mere Tørvejord, end han faar igen, naar Udskiftningskommissionen skønner, at Forskellen ikke er af væsentlig Betydning for Lodsejeren.
§ 37. Har Lodsejer af udyrket Samejemark indlagt noget Stykke, som han har ryddet og opdyrket, og Indlæggelsen kendes uhjemlet, kan Udskiftningskommissionen, hvis det findes billigt, enten lade ham beholde Stykket, mod at der tillægges de andre Lodsejere forholdsvis tilsvarende Stykker af Marken, eller tilstaa ham passende Dyrkningsvederlag.
§ 38. Med Hensyn til Loddernes Tiltrædelse saavel som overalt ellers, hvor det er fornødent, har Udskiftningskommissionen at sætte en vis Frist eller visse Frister, inden hvilke dens Bestemmelser under retslig Tvang skal fuldbyrdes eller efterkommes. Fristerne maa ikke sættes nærmere Forretningens Slutning end 3 Maaneder, medmindre samtlige vedkommende samtykker deri.
§ 39. Samtidig med Udlodningen har Udskiftningskommissionen, for saa vidt den anser det for nødvendigt for at afværge Forrykkelse af den bestaaende Tilstand, Myndighed til nærmere at bestemme, hvilke Indskrænkninger i Henseende til Loddernes Brug Lodsejerne og andre vedkommende skal være underkastet, indtil Udskiftningen er traadt i Kraft.
Overtrædelse af de i Henhold til nærværende Paragraf eller § 12 givne Bestemmelser straffes med Bøder og paatales, naar det forlanges af nogen vedkommende, af det offentlige som Politisager. Bøderne tilfalder Landskassen.
§ 40. Paa Steder, hvor der er Fare for Elvebrud, Skred, Søskade eller lignende, kan Udskiftningskommissionen tage Hensyn dertil ved at bestemme, at de fornødne Sikkerhedsforanstaltninger skal foretages, og fordele de dermed og med den fornødne Vedligeholdelse forbundne Udgifter.
Hevur tað ikki við sundurskiftingina verið møguligt at givið hesum gætur, kann nevndin áseta, hvussu fram skal verða farið, um skaði skuldi hent seinri, og hvussu hann skal verða skiftur.
Har det ikke ved udlodningen været muligt at tage hensyn dertil, kan kommissionen bestemme, hvorledes der skal forholdes, hvis der senere skulde ske skade, og hvorledes skaden skal fordeles.
Kapitel 6.
Behandling af Brugsrettigheder under Udskiftning.
§ 41. Berører Udskiftning Lejer eller anden Bruger, bliver Forholdet mellem ham og Ejeren, saa vidt fornødent, at ordne af Udskiftningskommissionen.
§ 42. Er Jord bortlejet (eller paa anden Maade overladt til Brug) for Brugerens Livstid eller for et Tidsrum, hvoraf mere end 25 Aar er tilbage, skal Udskiftningskommissionen, saa vidt det findes tjenligt for Udskiftningen, ved Mægling mellem Ejer og Bruger søge Jorden afhændet til Brugeren. Det samme gælder, naar intet sikkert kan oplyses om Brugstidens Længde, men Udskiftningskommissionen skønner, at Brugsforholdet maa formodes at være indgaaet for saadan Tid som ovenfor angivet.
Er Jorden i det nævnte Tilfælde i Sameje, kan Ejerne af 2/3 af det i Jorden lodtagne Marketal træffe Bestemmelse med bindende Virkning for alle Lodtagerne om Jordens Afhændelse til Brugeren. Afhændes den ikke til Brugeren, bliver den under Udskiftningen i alle Henseender at behandle som en særskilt Ejendom, men den bør saa vidt muligt ved Udlodningen lægges i Sammenhæng med Lod, der udlægges til Brugeren som hans Ejendom. Saadan Jord maa efter Udskiftningen ikke udstykkes eller paa anden Maade deles uden Landbrugsrådets Samtykke, som kun maa meddeles, naar Trang til Byggegrunde eller hensigtsmæssig Sammenlægning med Nabolodder taler derfor.
Er Jorden i det anførte Tilfælde ikke i Sameje, vil Udskiftningskommissionen, naar særlige Omstændigheder taler derfor, kunne udlægge den i Sammenhæng med Ejerens Lod.
§ 43. Bestemmelserne i §§ 41-43 om Brugsrettigheder finder ikke Anvendelse paa Fæsterettigheder paa Jord i offentlig Eje, jfr. Lov Nr. 174 af 24. Maj 1937.
§ 44. Anses det fornødent til hensigtsmæssigt Skifte, har Udskiftningskommissionen Myndighed til at flytte en ikke med Besiddelse forbunden Brugsrettighed fra et Sted til et andet, at begrænse Feltet for dens Udøvelse, at fastsætte Brugsmaaden og overhovedet at ordne Forholdet mellem brugsberettiget og Ejer – alt for saa vidt ske kan, uden at Rettigheden formindskes eller dens Udøvelse i nogen følelig Grad gøres besværligere for Rettighedshaveren. I Overensstemmelse hermed kan saadan Brugsrettighed overføres fra det hele Fællig til en enkelt af de udskiftede Lodder saavel som fra en Lod til en anden.
§ 45. Kan hensigtsmæssigt Skifte ikke opnaas ved saadan Ordning af Brugsforholdet som i forrige Paragraf omhandlet, kan Udskiftningskommissionen afløse den paagældende Brugsrettighed. Afløsningsmaaden bestemmes efter frit Skøn. Dog kan, hvis Rettigheden findes at være uundværlig for Rettighedshaveren, Afløsning kun ske ved, at der udlægges ham en til Rettighedens Værdi svarende Andel af Fælliget, der giver ham Adgang til en Brug, som i det væsentlige er ensartet med den, han tidligere havde. Ret til Sommergræsning for Køer kan, om fornødent, afløses med passende Andel af Fælliget eller, saafremt den græsningsberettigede foretrækker det, med Vederlag i Penge.
Ásetanirnar í § 44 og í 1. petti í hesi grein galda eisini viðvíkjandi torvskurðarrætti.
Viðvíkjandi vetrargrasningi hjá seyði á innangarðsjørð hevur útskiftingarnevndin myndugleika til at skipa viðurskiftini millum hann, ið brúksrættin hevur, og ánaran, soleiðis at avloysing móti fullum endurgjaldi kann verða framd í áramáli ásettum av útskiftingarnevndini.
Bestemmelserne i § 44 og i denne paragrafs 1. stykke finder også anvendelse på tørveskærsrettigheder.
Med hensyn til vintergrænsing for får i indmark har udskiftningskommissionen myndighed til at ordne forholdet mellem brugsberettiget og ejer, såledet at afløsning mod fuld erstatning kan gennemføres over et af udskiftningskommissionen fastsat åremål.
Kapitel 7.
Udflytning.
§ 46. Skønner Udskiftningskommissionen, at Udflytning væsentlig vil fremme hensigtsmæssig Udskiftning, kan den, saafremt Midler dertil er bevilget af Landskassen, tilstaa Udflytningshjælp, der dog ikke maa overstige Halvdelen af Omkostningerne ved Husets Flytning. Ved Afgørelsen af, om saadan Hjælp bør tilstaas, samt af dens Beløb og Fordeling, tages Hensyn til Udflytningsomkostningernes Størrelse saavel som til vedkommende Lodsejeres Kaar og øvrige Forhold. Kommissionen kan, naar den ikke selv mener at have tilstrækkelig Indsigt, tilkalde bygningskyndig Bistand ved Beregningen af Omkostningerne; de dertil medgaaende Udgifter medregnes til Udskiftningens Omkostninger.
I særlige Tilfælde kan Udskiftningskommissionen paabyde Flytning af Udhuse, Nøster, Møddinger og lignende, saafremt den skønner, at det vil være hensigtsmæssigt for Udskiftningens Skyld og for Regulering af bebyggede Strøg, dog saaledes, at Flytningen ikke medfører en Forringelse af Bruget. I saadanne Tilfælde kan den Del af Udflytningsomkostningerne, der ikke udredes af Landskassen, dels paalægges den eller de Ejere, der opnaar særlig Fordel af Flytningen og dels Kommunen i Forhold til den Fordel, der opnaas ved en mere regulær Bebyggelse eller ved Forbedring af de stedlige Sundhedsforhold.
Kan væsentlig Besparelse indvindes ved, at Udhusbygninger byttes, kan Udskiftningskommissionen paabyde et saadant Bytte, naar Bygningerne har samme Bestemmelse og nogenlunde samme Størrelse samt i det væsentlige er lige godt vedligeholdt, og Byttet ikke skønnes at medføre væsentlig Ulempe for nogen af Ejerne.
Kapitel 8.
Afgørelse af Retstvistigheder.
§ 47. Opstaar der under Udskiftning inden for Fælliget eller med udenforstaaende Tvist angaaende Grænser, Ejendomsret, Brugsret eller andet lignende, og det for Udskiftningens Skyld er nødvendigt, at Tvisten afgøres, da har Udskiftningskommissionen at mægle Forlig og, saafremt Tvisten ikke derved bilægges eller overlades til Voldgift, at afgøre den ved Kendelse, efter at de Oplysninger, som anses fornødne og hensigtsmæssigt kan erhverves, er tilvejebragt. Hører Tvisten ifølge den øvrige Lovgivning under Landvæsenskommissionens Paakendelse, træder Udskiftningskommissionen i den nævnte Kommissions Sted.
Under Behandlingen af saadan Tvist fratræder Udskiftningsformanden og tiltræder Sysselmanden som Formand for Kommissionen.
Fratræder Sysselmanden Kommissionen paa Grund af personligt Forhold til Sagen eller Parterne, beskikker Amtmanden en anden Sysselmand som Formand for denne.
§ 48. Anser Udskiftningskommissionen det fornødent, forinden Kendelse afsiges, at faa Vidneforklaringer, udfærdiger Formanden efter Forhandling med de tvistende Parter en Indkaldelse, hvori Tvistens Genstand tydeligt betegnes. Indkaldelsen besørges af Formanden forkyndt med et af ham fastsat Varsel for vedkommende Vidner og Parter; Forkyndelsen for Parterne kan ske i den eller de vedkommende Bygder paa den i § 9 nævnte Maade. Vidner, der bor eller opholder sig paa Færøerne, er pligtige at give Møde paa det Sted, hvor Kommissionen holdes. Parterne kan fremstille andre Vidner end de af Formanden indkaldte.
Der tilkommer Vidnerne Godtgørelse i Overensstemmelse med Punkt 48 i Lov Nr. 174 af 11. Maj 1935.
§ 49. Ved Kendelsen, som afgives snarest muligt og senest inden 14 Dage efter Optagelsen, bestemmes, hvilken Forudsætningen der, for saa vidt det omtvistede angaar, skal lægges til Grund for Udskiftningen (eller – i de i § 47, 2det Punktum, nævnte Tilfælde – hvorledes Tvisten afgøres), og Udskiftningen udføres derefter i Overensstemmelse med Kendelsen, uden Hensyn til, om nogen af Parterne erklærer sig misfornøjet med den.
Kapitel 9.
Anke og Gennemsyn.
§ 50. Udskiftning saavel som derunder afgiven Kendelse, Skøn og Bestemmelse kan indankes til Prøvelse for Overudskiftningskommissionen.
Overudskiftningskommissionen bestaar af Sorenskriveren (Dommeren) som Formand og 4 Medlemmer tillige med 4 Suppleanter, der for hver Sag udmeldes af Amtmanden blandt de i § 8 nævnte 36 Personer.
§ 51. Forinden Udskiftningen, helt eller delvis, er afsluttet, kan Anke ikke finde Sted. Herfra undtages dog de Tilfælde, hvor Nabo eller nogen, der ikke er erkendt som Lodsejer eller brugsberettiget, vil indanke en falden Kendelse, samt de Tilfælde, hvor Udskiftningskommissionen finder det hensigtsmæssigt at give Adgang til Anke før Forretningens Slutning. I sidstnævnte Tilfælde skal det i Kommissionens Afgørelse udtrykkeligt siges, at Anke kan ske, skønt Forretningen ikke er afsluttet.
§ 52. Ankefristen er tre Maaneder, regnet i de ovennævnte Undtagelsestilfælde fra Kendelsens Forkyndelse, men ellers fra Forretningens Slutning. Oprejsning kan ikke finde Sted. Inden Fristens Udløb maa skriftlig Begæring om Indankningen være indkommet til Sorenskriveren (Dommeren).
En indgiven Ankebegæring kan tilbagekaldes, naar alle vedkommende samtykker deri.
§ 53. Naar betimelig Anke er sket, stilles Udskiftningens Afslutning eller Ikrafttræden i Bero. Herfra undtages dog de i § 39 omhandlede Brugsforskrifter.
§ 54. Under Sagens Behandling ved Overudskiftningskommissionen er Udskiftningsformanden pligtig at være til Stede og give alle fornødne Oplysninger; har han Forfald, beskikker Færøernes Landsstyre en anden Mand i hans Sted.
Med Hensyn til Varsel forholdes som for Udskiftning bestemt med den Ændring, at Varselet kan nedsættes til 1 Maaned. For Forretningens Udførelse gælder i øvrigt de samme Regler som ved Udskiftning, for saa vidt de er anvendelige. Dog kan Fristerne sættes nærmere Forretningens Slutning end i § 38 bestemt.
§ 55. Den ankende skal snarest efter at han skriftligt er opfordret dertil af Sorenskriveren (Dommeren) fremsætte sine Ankegrunde. Overudskiftningskommissionen har foreløbig ikke at anstille Undersøgelse i videre Udstrækning end fornødent for at faa det paaklagede oplyst og rettet. Findes det da, at den ankende ingen Grund har til Anke, stadfæstes Udskiftningen. Findes det derimod, at Forandring i nogen af de paaklagede Henseender bør gøres til den ankendes Fordel, kan de Lodsejere, som ved Forandringen vil lide Tab, kræve, at Undersøgelsen udstrækkes saa langt, som det er nødvendigt for at bringe paa det rene, om ikke Udskiftningen i nogen tilsvarende Henseende ogsaa bør forandres til deres Fordel, og Forholdet ordnes i saa Fald efter Overudskiftningskommissionens bedste Skøn, uden Hensyn til, om den ankende derved i det hele bliver slettere stillet end ved Udskiftningen.
§ 56. Opstaar der for Overudskiftningskommissionen Tvist om Grænser, Rettigheder og deslige, som ikke er fremkommet ved Udskiftningen eller ikke dèr har faaet sin Afgørelse, har Overudskiftningskommissionen, saafremt Tvisten ikke kan bilægges eller overlades til Voldgift, at paakende den, for saa vidt dens Afgørelse vil have væsentlig Indflydelse paa det, som er Forretningens Genstand.
§ 57. Med de Lempelser, som følger af de i §§ 52-56 givne Forskrifter, behandles Sagen i øvrigt efter Reglerne om Sagers Behandling ved Overlandvæsenskommissionen og om deres Indankning for Højesteret, jfr. Loven om Landvæsenskommissioner.
§ 58. Antager Lodsejer, at der ved Udskiftning er indløbet Fejl i Kortet, Beregningerne eller Maalingsarbejderne, kan han inden tre Maaneder fra Forretningens Slutning forlange Gennemsyn hos Landbrugsrådet, der kan antage en anden Udskiftningsformand eller en anden kyndig Mand til Bistand ved Gennemsynet. Findes der ved Gennemsynet Fejl, som har haft ikke blot uvæsentlig Indflydelse paa Resultatet, paalægger Færøernes Landsstyre Udskiftningsformanden inden en vis Frist at rette de paapegede Fejl og derefter i Medfør af de foretagne Rettelser at foranstalte resultatet omgjort.
tó soleiðis, at nevndin kann áseta endurgjaldið í peningi, um tað verður ósamsvarandi dýrt at skifta um aftur.
dog således, at kommissionen kan fastsætte erstatning i penge, såfremt omgørelsen skønnes uforholdsmæssig bekostelig.
Forlangende af Gennemsyn standser ikke Udskiftningens Ikrafttræden. Foranlediger det foretagne Gennemsyn Omlodning, kan Omlodningen og de under den trufne Bestemmelser saavel som Udskiftningen for øvrigt, for saa vidt den er berørt af Omlodningen, paaankes inden tre Maaneder fra Omlodningens Slutning.
Har Landbrugsrådet antaget Bistand til Gennemsynet, betales der til Dækning af Udgifterne herved et efter Landbrugsrådets Skøn fastsat Beløb.
Kapitel 10.
Omkostningernes Udredelse.
§ 59. Landskassin rindar samsýningina og dagpengarnar hjá útskiftingarformanninum. Allar aðrar útreiðslur við útskiftingina, herundir endurgjaldið, sum nevnt er í § 12, verða býttar millum landskassan og felagið við helvtini til hvønn; tann partur av felagsins gjaldskyldu, sum viðvíkir jørð í almennari ogn, sbr. lóg nr. 174, 24. mai 1937, liggur á avvarandi festarum.
Landskassen udreder den godtgørelse og de dagpenge, som tilkommer udskiftningsformanden. Alle andre omkostninger ved udskiftningsforretningen, herunder den i § 12 omhandlede erstatning, fordeles mellem landskassen og fælliget med halvdelen til hver; den del af fælligets vedkommende, som falder på jord i offentlig eje, jfr. lov nr. 174 af 24. maj 1937, bæres af vedkommende fæstere.
§ 60. De Omkostninger, der ikke afholdes af Landskassen, udredes efter gamle Marketal udelukkende af den eller dem, som har forlangt Forretningen, naar vedkommendes Forlangende findes aabenbart ubeføjet, naar der nægtes Forretningen Fremme paa Grund af en vedkommende tilregnelig Formfejl, eller naar Udskiftningsbegæringen frafaldes (§ 10, 2det Stykke). Det samme gælder ved Anke til Overudskiftningskommissionen de nævnte Omkostninger, naar Udskiftningen ved Overudskiftningskommissionen ikke bliver væsentlig forandret, saasom ved Omgørelse af Delingsplanen eller ved et forholdsvis ikke ubetydeligt Tillæg til nogens Lod, eller naar Anke frafaldes.
5)Bestemmelserne i retsplejelov for Færøerne § 193, §§ 346-347 og § 350 finder Anvendelse ved Overudskiftningskommissionen, dog med de af Forholdets Natur følgende Lempelser.
§ 61. Med Hensyn til Fordelingen af Omkostningerne mellem Lodsejerne opføres følgende vejledende Regler:
a. Til Grund bliver under almindelige Omstændigheder at lægge, i Tilfælde af Sameje, det gamle Marketal eller det andet Forholdstal, hvorefter der maatte være skiftet, og i Tilfælde af Ejendomsblanding Skattemarketallet.
b. Berøres en Ejendom kun for en Del af Udskiftningen, kan der gives vedkommende Lodsejer et forholdsmæssigt Afslag.
c. Efter som Udskiftningen skønnes at medføre større eller mindre Fordel for Lodsejer, kan hans Andel forhøjes eller nedsættes. Er nogen Ejendom, der ikke selv ligger i Fællig, i Henhold til § 23 inddraget under Udskiftningen, kan dens Ejer være fri for al Deltagelse i Omkostningerne.
d. Har nogen væsentlig Del af Udskiftningskommissionens Tid været optaget af Tvistighed, der udelukkende eller hovedsagelig vedkommer enkelt Lodsejer, bør der paalægges denne passende omkostninger.
e. Udgifter, der udelukkende skyldes en enkelt Lodsejer, kan, hvor det skønnes billigt, paalægges denne helt eller delvist.
§ 62. Berøres Brugsret af Udskiftning, kan der paalægges den brugsberettigede en Del af Omkostningerne, fastsat skønsmæssigt efter Brugsrettens Værdi og den Forøgelse, denne har vundet.
§ 63. De Omkostninger, som paahviler Fælligets vedkommende, udredes forskudsvis af landskassen. De opkræves hos Skyldnerne sammen med det første Aarsbidrag til Fonden, som forfalder til Betaling efter Forløbet af 1 Aar fra Udskiftningens Slutning, medmindre Lagtinget tilstaar afdragsvis Betaling af Beløbet; i Tilfælde af manglende Betaling kan de inddrives ved Udpantning.
§ 64. Er der under Forretningen opstaaet Retstvist og vedkommende Kommission skønner, at Parterne eller den ene af dem har haft rimelig Grund til at rejse Retsspørgsmaalet, og at det ikke kan tilregnes vedkommende, at Forholdet er blevet eller forblevet uklart, kan Kommissionen bestemme, at Omkostningerne ved Tvisten eller en Del af dem skal afholdes af landskassen.
§ 65. Betalingen for Gennemsyn og for dermed forbunden Befaring af Aastedet udredes af den, som har forlangt det, hvis Gennemsynet ikke leder til Omlodning; i modsat Fald udredes den saavel som Omlodningsudgifter af landskassen, med eventuel Regres for denne til Udskiftningsformanden.
§ 66. Af den, som forlanger Gennemsyn, kan kræves enten Forskudsbetaling af eller betryggende Sikkerhedsstillelse for den Del af Omkostningerne, som efter foreløbigt Overslag antages at ville falde andre end landskassen til Last.
§ 67. Bliver Fordelingen af Omkostningerne ved Udskiftningen, efter at Betaling allerede er ydet, forandret ved Overudskiftningskommissionen, har denne paa Forlangende at træffe de i saa Henseende fornødne Bestemmelser.
Kapitel 11.
Forskellige Bestemmelser.
§ 68. Udskiftningskommissionen fastsætter, hvor mange Skattemarker hver af de ved Udskiftningen udlagte Ejendomme udgør, idet den bestaaende Matrikulering benyttes som Grundlag, saaledes at Antallet af Skattemarker ikke formindskes og kun forhøjes, naar hidtil ikke særskilt matrikulerede Jorder indgaar under Udskiftningen. Den har i dette Øjemed at foranledige de hidtil ikke særskilt matrikulerede Jorder, som indgaar under Udskiftningen, ansat i Skattemarker efter boneteringsværdi.
§ 69. Ingen kan fraskrive sig Retten til at kræve eller fuldbyrde Udskiftning. Ligeledes er Overenskomst, hvorved der opstilles Hindring for fuldstændig eller hensigtsmæssig Udskiftning, ugyldig.
§ 70. Om en Strækning er at anse som Indmark eller som Udmark, afgøres i Tvivlstilfælde af vedkommende Kommission.
§ 71. Naar Lodsejer eller brugsberettiget, hvis Lod eller Brugsret er behæftet eller beslaglagt, ved udskiftning faar Vederlag i Penge, maa Beløbet ikke udbetales ham, medmindre han dertil erhverver alle vedkommendes Samtykke. Den, der skal udrede Vederlaget, kan fri sig for Ansvar ved at deponere Beløbet hos Sysselmanden, som igen indsætter det i et af Færøernes Landsstyre dertil godkendt Pengeinstitut. Her bliver det staaende, indtil det paa lovlig Maade er afgjort, hvem der har Ret til det.
Hvorledes der i Tilfælde som nævnt skal forholdes med Udflytningsbidrag, bestemmes af Udskiftningskommissionen.
§ 72. Er Lodder, som ved Udskiftning samles til een Ejendom, pantsat til forskellige, bliver det indbyrdes Retsforhold at afgøre af Domstolene efter Lovgivningens almindelige Regler.
§ 73. Hvad det ved offentlig Udskiftning er paalagt Ejer eller brugsberettiget at udrede, hviler, naar Tinglæsning har fundet Sted, som Hæftelse paa Ejendom eller Brugsret foran Hæftelser, der samtidig eller senere tinglæses. Saadan Hæftelse skal udslettes af Pantebogen, naar 10 Aar er forløbet fra dens Tinglæsning, for saa vidt Tinglæsningen ikke er fornyet. Fornyelsen gælder for 10 Aar; Betaling erlægges ikke for den.
§ 74. Færøernes Landsstyre har Overbestyrelsen af Udskiftningsvæsenet og drager Omsorg for, at Udskiftningskortene opbevares behørigt. Lodsejerne kan faa Genpart af dem mod Betaling, som fastsættes af Færøernes Landsstyre.
§ 75. Udskiftningskommissionen fastsætter de Regler, som skal anvendes, hvis Ejer eller Bruger ikke i betimelig Tid har udført det ham paahvilende Arbejde med Hensyn til fælles Vej, Vandledning, Grøft eller andet Anlæg. Hvis det bliver nødvendigt at lade udføre Arbejde, som paahviler nogen, og Omkostningerne herved ikke paa Anfordring erstattes af vedkommende, kan disse inddrives ved Udpantning.
Tredie Afsnit.
Udskiftning af Udmark og af Herligheder, som er i Fællig.
Kapitel 12.
Mindelig Udskiftning.
§ 76. Udmark kan udskiftes eller deles i mindre Fællig (Haugeparter) ved mindelig Forening, naar alle vedkommende Ejere er enige, og naar der erhverves Samtykke fra Brugere, Panthavere, Servituthavere og Indehavere af andre begrænsede rettigheder i Ejendommen, for saa vidt de berøres af Udskiftningen. Overenskomsten skal oprettes skriftlig og tinglæses
og verður sent til matrikulstovuna, ið merkir tað, ið neyðugt er, á máliborðsbløðini hjá “generalstaben“, ið verða góðkend sum originalkort.
samt indsendes til matrikulkontoret, der foretager fornøden tilføjelse i generalstabens målebordsblade, der autoriseres som originalkort.
Den skal indeholde en tydelig og nøjagtig Beskrivelse af den enhver (Enkeltmand eller flere Samejere i Fællig) tildelte Ejendoms Beliggenhed, Grænser og Rettigheder. Endvidere skal Overenskomsten indeholde alle fornødne Bestemmelser om Servitutter og andre begrænsede Rettigheder; opnaas der ikke Enighed i saa Henseende, kan denne Del af Sagen bringes til Afgørelse paa den i § 82 foreskrevne Maade.
§ 77. Tilsvarende Regler gælder om Sammenlægning af Haugeparter saavel som om Udskiftning og Sammenlægning af Herligheder eller Brugsrettigheder (derunder Tørveskærsrettigheder), som er i Fællig.
Kapitel 13.
Offentlig Udskiftning.
§ 78. Tá ið uttangarðsjørð, lunnindi og rættindi, sum eru í felag, verða alment útskift ella samanløgd, verður farið fram eftir reglunum í §§ 6 og 8, sbr. § 4, tó verður í staðin fyri orðið “innangarðsjørð“ sett “uttangarðsjørð“. Tá samanlagt verður, krevst, at atkvøtt verður á grannastevnu fyri hvørt av brúkunum, sum ynskjast samanløgd.
§ 79. Formaður útskiftingarnevndarinnar setir ávísan dag fyri útskiftingini á ástaðnum. Útskiftingin verður kunngjørd í almenna kunngerðarblaðnum í Føroyum, minnst 2 reisur við 14 daga ávaring, eins og hon verður kunngjørd í avvarandi bygd samsvarandi lóg nr. 59, 1. apríl 1912, fyri Føroyar um avtøku av kunngerð við kirkjustevnu o.a.
§ 80. Viðvíkjandi fremri viðgerð útskiftingarinnar verður farið fram eftir reglunum um útskifting av innangarðsjørð við teimum broytingum, sum neyðugar eru eftir viðurskiftunum.
§ 81. Viðvíkir útskiftingin uttangarðsjørð, sum verður innløgd til uppdyrkingar, skulu økið og teir einstaku lutir, sum útskiftir verða, verða takserað og mett í skattamørkum eftir reglunum í § 68, eins og nevndin tekur avgerð um stikskyldu, og hvussu hon verður býtt, eins væl fyri tað nýinnlagda uttangarðsøkið og fyri innangarðsjørð, sum er, um so er, at stik í ella uttan um innangarðsjørðina verður óneyðugt vegna stik, sum er í ella uttan um tað nýinnlagda uttangarðsøkið.
§ 82. Tá kærað verður, verður farið fram eftir reglunum í 9. kapitli.
§ 83. Viðvíkjandi teimum krøvum um útskifting, sum samtykt vóru á grannastevnu, áðrenn henda lóg fekk gildi, kann samtykt um at taka aftur útskiftingarkravið eftir reglunum í lógarinnar § 10 tó verða gjørd, so at hon bindur allar, sum avvarða, um teir, sum ikki samtykkja at taka aftur kravið, eru færri í markatali og ánaratali, enn ásett er í lógarinnar § 6, 3. petti.
§§ 84-87 (Strikaðar).
Kapitel 13.
Offentlig Udskiftning.
§ 78. Ved offentlig udskiftning og sammenlægning af udmark, herligheder eller brugsrettigheder, som er i fællig, forholdes efter reglerne i §§ 6 og 8, jfr. § 4, dog erstattes ordet “indmark” med “udmark”. Ved sammenlægning kræves, at der stemmes på grandestævne for hvert af de brug, der ønskes sammenlagt.
§ 79. Udskiftningskommissionens formand berammer forretningen til en bestemt dag på åstedet. Berammelsen kundgøres i det til retslige bekendtgørelser på Færøernes autoriserede blad mindst 2 gange med 14 dages varsel og bringes derhos til kundskab i vedkommende bygd i overensstemmelse med lov nr. 59 af 1. april 1912 for Færøerne om ophævelse af kundgørelse ved kirkestævne m. m.
§ 80. Med hensyn til udskiftningens videre fremme forholdes efter reglerne om udskiftning af indmark med de lempelser, som forholdene gør nødvendige.
§ 81. Angår udskiftningen udmarksstrækninger, som indtages til opdyrkning, skal den pågældende strækning og de enkelte ved udlodningen udlagte lodder takseres og ansættes i skattemarker efter regler i § 68, hvorhos kommissionen træffer bestemmelse om hegnspligten og dens fordeling, såvel for den nyindlagte udmarksstrækning som for den tidligere indmark, for så vidt hegn i eller om denne overflødiggøres af hegn i eller om den nyindlagte udmarksstrækning.
§ 82. Ved anke forholdes efter reglerne i kapitel 9.
§ 83. For så vidt angår de udskiftningsbegæringer, der måtte være besluttet på grandestævne før denne lovs ikrafttræden, kan beslutningen om at frafalde udskiftningsbegæringen efter reglerne i lovens § 10 dog ske med bindende virkning for samtlige vedkommende, såfremt så mange frafalder deres begæring, at de tilbageværende udgør mindre i marketal og ejertal, end hvad omhandles i lovens § 6,Stk. 3.
Register.
Første Afsnit.
I hvilke Tilfælde og af hvem Udskiftning kan kræves.
Kapitel 1§§ 1-4
Andet Afsnit.
Udskiftning af Indmark og af Udmark i Forbindelse med Indmark–5-75
|
Kapitel |
2. |
Fremgangsmaaden ved Udskiftningen |
§§ |
5-18 |
|
– |
3. |
Udskiftningens Omfang og Fuldstændighed |
– |
19-24 |
|
– |
4. |
Delingsgrundlaget |
– |
25-26 |
|
– |
5. |
Udlodningen med dertil hørende Bestemmelser |
– |
27-40 |
|
– |
6. |
Behandling af Brugsrettigheder under Udskiftning |
– |
41-45 |
|
– |
7. |
Udflytning |
– |
46 |
|
– |
8. |
Afgørelse af Retstvistigheder |
– |
47-49 |
|
– |
9. |
Anke og Gennemsyn |
– |
50-58 |
|
– |
10. |
Omkostningernes Udredelse |
– |
59-67 |
|
– |
11. |
Forskellige Bestemmelser |
– |
68-75 |
Tredie Afsnit
Udskiftning af Udmark og af Herligheder, som er i Fællig 76-85
|
– |
12. |
Mindelig Udskiftning |
§§ |
76-77 |
|
– |
13. |
Offentlig Udskiftning |
– |
78-85 |
Fjerde Afsnit
|
Lovens Ikrafttræden m. m. |
– |
86-87 |
1) Ændret ved lagtingslov nr. 41 af 31. marts 1950.
2) Ændret ved lagtingslov nr. 23 af 30.april 1963.
3) Ændret ved lov nr. 186 af 7. juni 1958.
4) Ændret ved lagtingslov nr. 110 af 29. juni 1995.
5) Broytt við løgtingslóg nr. 91 frá 7. juni 2020, har § 79 ljóðar soleiðis: “Henda løgtingslóg kemur í gildi 1. januar 2021.”
