Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
21. juni 2022Nr. 883
Lov om ændring af lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber
(Gennemførelse for Færøerne af visse ændringsforordninger til forordning (EU) nr. 575/2013)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov for Færøerne nr. 648 af 18. maj 2015 om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
»§ 1. Bestemmelserne i følgende forordninger gælder for Færøerne:
1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2013/575/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, jf. bilag 1.
2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/876/EU af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012, jf. bilag 2.
3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/630/EU af 17. april 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, for så vidt angår krav til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer, jf. bilag 3.
4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/873/EU af 24. juni 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) nr. 2019/876, for så vidt angår visse justeringer som reaktion på covid-19-pandemien, jf. bilag 4.«
2. I §§ 2 og 3 ændres »forordningen« til: »forordningerne«.
3. Som bilag 2-4 indsættes bilag 1-3 til denne lov.
§ 2
Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Givet på Christiansborg Slot, den 21. juni 2022
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Simon Kollerup
Sí bilag 2-4 við niðanfyristandandi heitum í kunngerðablaðnum á vinstra bredda.
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/876
af 20. maj 2019
om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012
(EØS-relevant tekst)
Bilag 3
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/630
af 17. april 2019
om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, for så vidt angår krav til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer
(EØS-relevant tekst)
Bilag 4
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING2020/873
af 24. juni 2020
om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2019/876, for så vidt angår visse justeringer som reaktion på covid-19-pandemien
(EØS-relevant tekst)