Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
26. juni 1998Nr. 401
Lov om Domstolsstyrelsen, som sat i kraft ved anordning nr. 483 af 18. juni 1999 1)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. Justitsministeren opretter en domstolsstyrelse, som skal varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold.
§ 2. Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, der ledes af en bestyrelse og en direktør.
Stk. 2. Justitsministeren har ingen instruktionsbeføjelse over for Domstolsstyrelsen, og Domstolsstyrelsens afgørelser kan ikke påklages til ministeren.
Stk. 3. Såfremt rigsrevisor i en beretning fremsætter væsentlige kritiske bemærkninger om revisionsspørgsmål, jf. rigsrevisorlovens § 3, og statsrevisorerne tiltræder disse bemærkninger, kan justitsministeren dog pålægge Domstolsstyrelsen at iværksætte de foranstaltninger, som statsrevisorerne og justitsministeren er enige om.
§ 3. Bestyrelsen er Domstolsstyrelsens øverste ledelse og har det overordnede ansvar for Domstolsstyrelsens virksomhed.
Stk. 2. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af domstolene og skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf.
Stk. 3. Bestyrelsen træffer beslutning i alle spørgsmål, som er af væsentlig betydning, herunder om:
1) Domstolsstyrelsens budgetforslag for kommende finansår. Forslaget fremsættes over for justitsministeren.
2) Den overordnede fordeling af bevillingerne inden for de rammer, der er fastsat på finansloven.
Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter de generelle retningslinjer for Domstolsstyrelsens virksomhed og godkender Domstolsstyrelsens arbejdsprogrammer.
§ 4. Bestyrelsen består af en højesteretsdommer, to landsdommere, to byretsdommere, en repræsentant for det øvrige juridiske personale ved domstolene, to repræsentanter for det administrative personale ved domstolene, en advokat og to medlemmer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt.
Stk. 2. Justitsministeren beskikker samtlige medlemmer af bestyrelsen. Højesteretsdommeren beskikkes efter indstilling fra Højesteret. De to landsdommere beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Østre Landsret og Vestre Landsret. Advokaten beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet. De to medlemmer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Landsarbejdsrådet og Rektorkollegiet.
Stk. 3. Justitsministeren fastlægger efter forhandling med henholdsvis Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen samt Politiets og Domstolenes Tjenestemandsforening og HK-Landsklubben Dommerkontorerne fremgangsmåden ved indstilling af de to byretsdommere, repræsentanten for det øvrige juridiske personale og de to repræsentanter for det administrative personale ved domstolene.
Stk. 4. Medlemmer af Folketinget, amtsråd og kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 5. §§ 2 og 3 i lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning gælder ikke ved indstilling af medlemmer til Domstolsstyrelsens bestyrelse.
Stk. 6. Medlemmerne beskikkes for 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted.
Stk. 7. Der beskikkes en suppleant for hvert af bestyrelsens medlemmer. Stk. 2-6 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Bestyrelsen vælger selv sin formand.
Stk. 9. Domstolsstyrelsens direktør deltager i bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen undtagelsesvis træffer anden bestemmelse.
§ 5. Domstolsstyrelsens daglige ledelse varetages af en direktør, der skal følge de anvisninger og retningslinjer, som er givet af bestyrelsen.
Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger direktøren.
Stk. 3. Direktøren udarbejder oplæg til budgetforslag for kommende finansår samt oplæg til den overordnede fordeling af bevillingerne inden for de rammer, der er fastsat på finansloven.
§ 6. Et bestyrelsesmedlem skal udtræde, når betingelserne for medlemmets beskikkelse bortfalder.
Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem skal udtræde ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år.
Stk. 3. Såfremt et bestyrelsesmedlem gør sig skyldig i grov forsømmelse i udøvelsen af bestyrelseshvervet eller handler på en måde, der i betydelig grad svækker tilliden til, at medlemmet vil udføre bestyrelseshvervet på betryggende vis, kan justitsministeren eller bestyrelsen indbringe spørgsmålet om afsættelse af bestyrelsesmedlemmet for Den Særlige Klageret. Det samme gælder, hvis justitsministeren eller bestyrelsen skønner, at et bestyrelsesmedlem bør afsættes på grund af svigtende helbred. Bestemmelserne i retsplejelovens § 49, stk. 3, 4, 7 og 8, samt § 50 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Såfremt bestyrelsen ikke efterkommer et pålæg efter § 2, stk. 3, kan justitsministeren afsætte den samlede bestyrelse.
§ 7. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 2. Bestyrelsen kan endvidere fastsætte en vedtægt for Domstolsstyrelsen.
§ 8. Ombudsmandens virksomhed omfatter ikke den virksomhed, som udøves af Domstolsstyrelsen.
§ 9. Domstolsstyrelsen afgiver hvert år en årsberetning.
§ 10. Loven træder i kraft den 1. juli 1999. Medlemmerne af bestyrelsen kan dog beskikkes med virkning fra den 1. januar 1999.
Stk. 2. Ved den første beskikkelse af medlemmer til bestyrelsen beskikkes den ene landsdommer, den ene byretsdommer, repræsentanten for det øvrige juridiske personale ved domstolene, den ene repræsentant for det administrative personale ved domstolene og det ene medlem med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt for en periode på to år.
§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele.
Givet på Amalienborg, den 26. juni 1998
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Frank Jensen
