Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
Lov nr. 155 af 30. November 1874 om skifte af dødsbo og fællesbo m.v. som den senest er ændret ved anordning nr. 398 af 20. april 2010.
Første Afsnit.
Om Dødsfaldets Anmeldelse og om de almindelige Betingelser for Skifterettens Overtagelse af Dødsboers Behandling.
Kapitel 1.
§ 1.1) Naar Nogen afgaar ved Døden, skal derom uopholdelig eller i ethvert Fald saa snart det efter Omstændighederne er muligt gjøres Anmeldelse for Skifteretten eller vedkommende Sysselmand, som paa Forlangende og uden Betaling meddeler Attest om Anmeldelsen. Sker Anmeldelsen til Sysselmanden, har denne strax at gjøre Indberetning desangaaende til Skifteretten.
Anmeldelsespligten paahviler den Afdødes Ægtefælle, hvor saadan gives, og er nærværende; i andet Fald de tilstedeværende myndige Arvinger og, hvor saadanne ikke findes, den, hos hvem den Afdøde har været til Huse, eller de myndige Medlemmer af samme Husstand.
1)Skjøndt Jordspaakastelse eller anden Begravelsesceremoni ordentligvis ikke maa foretages af nogen Præst, forinden Skifterettens eller Sysselmandens Attest om Dødsfaldets Anmeldelse er ham forevist, kan dette dog undtagelsesvis ske i saadanne Tilfælde, hvor det har været umuligt for Vedkommende at anmelde Dødsfaldet, men i saa Fald har paagjældende Præst uopholdelig at underrette Sysselmanden om det indtrufne Dødsfald og den skete Jordspaakastelse.
§ 2.1)2) Forsømmelse af den i foregaaende Paragraf foreskrevne Anmeldelse belægges under en offentlig Politisag med en Bøde til Statskassen. Samme Straf paalægges den Præst, som gjør sig skyldig i Forsømmelse af de ham efter foregaaende Paragraf paahvilende Pligter.
§ 3. Ved Anmeldelsen, som kan ske enten skriftlig eller mundtlig, bør det saavidt muligt opgives hvor den Afdøde havde Bolig eller Opholdssted, hvem Arvingerne ere, samt hvor Efterladenskaberne forefindes.
Det paahviler saavel Anmelderen som Andre, hos hvem en Afdøds Efterladenskaber bero, med tilbørlig Omhu at bevare disse, indtil Skifterettens nærmere Bestemmelse kan erholdes.
§ 4. Adgang til at forlange offentligt Skifte har enhver Arving, om ogsaa de øvrige Arvinger ere enige i at ville dele Boet selv. Derimod kunne Legatarer ikke forlange Boet taget under offentlig Skiftebehandling, og ei heller Kreditorer, undtagen i de Tilfælde, hvor saadant hjemles ved Reglerne om Konkurs.
§ 5. Uden Hensyn til Arvingernes Forlangende blive Dødsboer, med den af § 10 flydende Indskrænkning, at tage under Behandling af Skifteretten:
a) 8)når nogen af arvingerne ved skiftets begyndelse er umyndige som følge af mindreårighed,
b) 8)når nogen af arvingerne ved skiftets begyndelse er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, medmindre værgen sammen med en ægtefælle, der samlever i sædvanligt formuefællesskab med den, der er under værgemål, tiltræder boet på den umyndiges vegne,
c) naar ved Skiftets Begyndelse nogen af Arvingerne er fraværende udenfor Riget, eller hans Opoholdssted ikke vides, og han heller ikke har befuldmægtiget en Anden til i Boet at varetage sit Tarv; vides det ikke, om en eventuelt arveberettiget Person, hvis Opholdssted ikke kjendes, har overlevet Arveladeren, kan Boet dog overtages til privat Skifte, naar der er forløbet en Tid af 5 Aar, siden der sidst havdes Efterretning om ham, eller naar de i Forordningen af 11te September 1839 §§ 14 og 15 omhandlede Betingelser, under hvilke en bortebleven Persons Arvinger vilde kunne procedere til at erholde Nytten og Brugen af dennes Formue, ere tilstede med Hensyn til ham.
§ 6. Skifteretten har fremdeles, uden Hensyn til Arvingernes Forlangende, at behandle saadanne Dødsboer, som ved gyldig Villiesbestemmelse af den Afdøde ere henviste til offentlig Skiftebehandling. Selv om en Arvelader efterlader sig Livsarvinger, skal det være ham tilladt ved Testament at anordne offentligt Skifte eller at indsætte Testamentsexekutorer uden dømmende Myndighed. Saadan Bestemmelse kan med Virkning for hele Fællesboet træffes af den længstlevende Ægtefælle, der hensidder i uskiftet Bo.
§ 7. Have Arvingerne overtaget Boet til privat Skifte og Deling, indtræder offentligt Skifte ikke, fordi Forholdene senere under Boets Behandling forandre sig derhen, at offentligt Skifte maatte være indtraadt, hvis de havde været saaledes ved Dødsfaldet.
§ 8. I Tilfælde af Uenighed imellem Arvinger, som have begyndt privat Skifte, er enhver enkelt af dem berettiget til at fordre Boet opgjort og delt ved Skifteretten i Overensstemmelse med Reglerne for Behandlingen af Dødsboer, i hvilke Arv og Gjæld vedgaas.
§ 9. Er offentligt Skifte begyndt, men Grunden til saadan Behandling bortfalder, forinden Boet sluttes, kunne Arvingerne fordre sig Boet udleveret til privat Skifte og Deling, naar de alle ere enige herom, dog kun med de anmeldte Kreditorers Samtykke, hvis de ikke fyldestgjøres, eller Sikkerhed stilles dem for, at de ville blive fyldestgjorte til Forfaldstid, og forsaavidt Kreditorerne ere blevne indkaldte, først efter Udløbet af den dem satte Frist.
Under samme Betingelser kan den længstlevende Ægtefælle, forsaavidt Forudsætningerne for at hensidde i uskiftet Bo ere tilstede, fordre sig Boet udleveret til fri Raadighed.
§ 10. Naar det ifølge de ved Dødsanmeldelsen foreliggende Omstændigheder maa antages, at der i et Dødsbo ikke findes Midler til at dække andre Udgifter end Begravelsesudgifterne, kan Skifteretten strax udlægge, hvad der findes i Boet, til den, som har bekostet eller vil bekoste Begravelsen.
Skjønner Skifteretten ifølge de ved Dødsanmeldelsen foreliggende Oplysninger, at Boets Formue er mindre end 400 Kroner, og at Gjælden ikke overstiger dette Beløb, finder der, naar der er een eller flere myndige Arvinger, og disse saavel som Værgerne paa de umyndige Arvingers Vegne strax erklære at ville vedgaa Arv og Gjæld, ikke offentlig Skiftebehandling Sted, selv om dette ellers ifølge Reglerne i § 5 vilde være nødvendigt. Bestemmelserne i §§ 77-80 finde ikke Anvendelse i saadanne Boer.
§ 11. Om Fremgangsmaaden, som Arvinger, der ønske at benytte deres Ret til at skifte og dele selv, have at bruge, og om Beviserne, som de i saa Henseende have at forskaffe, gjælde i øvrigt de nedenfor i Kap. 7 givne Forskrifter.
§ 11 a. 8) Finder skifteretten det påkrævet, at der i anledning af skiftet for en arving eller legatar beskikkes en særlig værge, jf. reglen i værgemålslovens § 47, kan beskikkelsen foretages af retten.
Andet Afsnit.
Om offentligt Skifte.
Kapitel 2.
Om den offentlige Skiftebehandlings Begyndelse og om de første Foranstaltninger ved den.
§ 12.1)2a) Ere Betingelserne for offentlig Skiftebehandling tilstede, skal der, forsaavidt denne Lov ikke bestemmer anderledes, saasnart Omstændighederne tilstede det efter, at Dødsanmeldelsen er sket, eller efter at Skifteretten paa anden Maade er kommen til Kundskab om Dødsfaldet, afholdes en Begyndelsesforretning, under hvilken Skifteretten ved Forsegling eller paa anden hensigtssvarende Maade har at tage under sin Varetægt, hvad der findes i Boet, ligesom den har at drage Omsorg for, at de Boet tilhørende Gjenstande, som findes i andre Retskredse, tages under Forsegling eller under Varetægt af Stedets Skifteret. Forefundne paa Ihændehavere lydende Værdipapirer skal Skifteretten snarest mulig foranstalte noterede paa Navn, forsaavidt saadan Notering kan finde Sted. Erfares det, at den Afdøde har havt Noget udestaaende hos Andre, bør med Hensyn dertil træffes fornøden Foranstaltning. Ting, som skjønnes at tilhøre Andre, og som disse kunne forlange strax udleverede, blive ikke at inddrage under Behandlingen.
§ 13. Stk. 1.1) (udgået)
Naar Betingelserne for, at den længstlevende Ægtefælle kan hensidde i uskiftet Bo, eller for, at Arvingerne kunne tiltræde Boet uden det Offentliges Mellemkomst, vel ikke strax ved Anmeldelsen ere tilstede, men det dog kan forudses, at de inden kort Tid ville kunne opfyldes, kan Skifteretten give en kort Udsættelse med Forretningen, forsaavidt Boets Eiendele skjønnes ikke at være udsatte for at forvanskes eller forkomme.
Det har sit Forblivende ved Bestemmelserne i Forordningen om Kasse- og Regnskabsvæsenet i Almindelighed af 8de Juli 1840 §§ 52 og 53.
§ 14. Skifteretten har snarest mulig efter Boets Overtagelse at anstille Undersøgelse om Arvingerne og Legatarerne, samt at give dem særskilt Underretning om Dødsfaldet, forsaavidt dette behøves. Saadan Underretning meddeles paa den Maade, Skifteretten i hvert enkelt Tilfælde anser for hensigtsmæssig, og det er den navnlig tilladt at benytte Meddelelse ved anbefalet Brev. Hvis der iblandt foranførte i Boet interesserede Personer findes Umyndige, har Skifteretten at gjøre de fornødne Skridt, for at Værger snarest mulig kunne blive beskikkede for dem, forsaavidt dette ikke tidligere er sket. For fraværende Arvinger, hvis Opholdssted ikke kjendes, eller som ere saa langt borte, at Boets videre Behandling ikke findes at burde udsættes, indtil deres Bestemmelse kan indhentes, bliver der ligeledes, forsaavidt ingen Fuldmægtig giver Møde for dem, efter Skifterettens Foranstaltning i Overensstemmelse med Reglerne i Forordningen af 11te September 1839 § 6, jfr. § 7, at beskikke Værger, der i enhver Henseende have samme Ret og Pligt og ere samme Kontrol underkastede som Værger for Umyndige.
§ 15. Enten i Forbindelse med Begyndelsesforretningen eller snarest mulig derefter skal Skifteretten foretage Registrering af Boet og i Forbindelse dermed lade iværksætte Vurdering af det, ved hvilken Leilighed ogsaa Boets Indgjæld og Udgjæld optegnes, forsaavidt om samme paa den Tid haves Kundskab, og det ikke skjønnes hensigtsmæssigere at udsætte dette, indtil Gjennemsyn af Boets Regnskabsbøger og Papirer har fundet Sted, hvilket saa snart som muligt bør iværksættes af Skifteretten, saaledes at der gives Arvingerne Leilighed til at være tilstede.
§ 16.1) Begyndelses- og Registreringsforretninger udføres af Skifteretten eller paa dennes Vegne af vedkommende Sysselmand i Forening med 2 Vidner, hvilke under Eds Tilbud have at vurdere Boets Eiendele, forsaavidt der ikke hertil udfordres særlige Kundskaber, i hvilket Tilfælde kyndige Vurderingsmænd blive at udmelde af Skifteretten. Dersom det senere under Skiftet forlanges, lader Skifteretten Vidnerne bekræfte den stedfundne Vurdering med Ed, som modtages i en Skiftesamling. Hvor Begyndelses- og Registreringsforretningerne afholdes af Sysselmanden, indføres de i dennes af Amtet autoriserede Protokol, og har han efter Forretningens Afholdelse snarest muligt at tilstille Skifteretten Afskrift af samme.
Ved de i denne Paragraf omhandlede Forretninger blive, saa vidt det kan ske uden Ophold, Arvinger og Legatarer at tilfalde. Skifteretten har enten ved Registreringsforretningens Slutning eller Skiftesamling, der afholdes snarest mulig derefter, efter Forhandling med dem at tage Beslutning om saadanne Foranstaltninger i Boet, som ikke taale Opsættelse, og at opfordre dem til at erklære, om de ville overtage Ansvaret for den Afdødes Gjæld eller ikke. Hvor Registreringen er afholdt af Sysselmanden, har denne at rette den nævnte Opfordring til Arvingerne og herom at modtage deres Erklæring. Til at afgive denne Erklæring kan der tilstaas dem en kort Betænkningstid. Er der umyndige eller fraværende Arvinger, for hvilke Værger ere beskikkede ifølge § 14, afgives Erklæringen paa deres Vegne af disse; dog kan Skifteretten, uagtet Værgerne erklære at ville vedgaa Arv og Gjæld, modsætte sig dette, naar den antager, at der vil blive paaført den Umyndige eller den fraværende Arving Tab ved at overtage Gjældsansvaret.
§ 17. Naar der fra de Arvinger, som have været tilstede ved den i forrige Paragraf omhandlede Forretning, erholdes Erklæring om, at de ville overtage Gjældsansvaret, eller de i alt Fald ikke afgive en modsat Erklæring, men der er fraværende Arvinger, fra hvilke ingen Erklæring haves, har Skifteretten uden Ophold at indkalde samtlige Arvinger og Legatarer til en Skiftesamling.
1)De Arvinger og Legatarer, hvis Bopæl eller Opholdssted inden Riget er Skifteretten bekjendt, skulle have særskilt Underretning, der kan gives ved anbefalet Brev eller paa anden Maade, som Skifteretten finder hensigtsmæssig dersom ikke alle Arvingerne eller Legatarerne kjendes, eller nogen af dem ikke har bekjendt Bopæl eller Opholdssted inden Riget, foregaar Indvarslingen for deres Vedkommende ved en offentlig Indkaldelse, der indrykkes to Gange i de for Skiftebekjendtgjørelser i Almindelighed bestemte Aviser.
1)Skifteretten bestemmer Varslet efter et Skjøn over, hvad der i hvert enkelt Tilfælde er nødvendigt.
§ 18. I den i foregaaende Paragraf omhandlede Skiftesamling skal Skifteretten give Arvingerne og Legatarerne Underretning om Boets Formuestilstand, saa vidt Oplysning herom haves, hvorefter Arvingerne opfordres til at erklære, om de ville overtage Ansvaret for den Afdødes Gjæld eller ikke.
3)Naar der ikke, enten ved den i § 16 omhandlede Sammenkomst med Arvingerne eller ved den i Overensstemmelse med § 17 berammede Skiftesamling, fra alle Arvingerne faas Erklæring om at ville vedgaa Gjæld, og naar det heller ikke forlanges Konkursbehandling i Henhold til Konkurslovens § 19, behandles Boet i Overensstemmelse med Reglerne i det følgende Kapitel med den Virkning, at ethvert Gjældsansvar udover, hvad Boets Midler ere i Stand til at dække, undgaas.
Kapitel 3.
3)Om Behandlingen af Dødsbo, naar Arvingerne ikke paatage sig Ansvaret for Gjælden, og eiheller nogen Kreditor forlanger Boets Behandling efter Konkursloven ifølge dennes § 19.
Første Underafdeling.
Om Behandlingsmaaden i Almindelighed.
§ 19. Naar Arv og Gjæld ikke vedgaas, ere Kreditorerne stemmeberettigede i Boets Anliggender saa længe, indtil de ere fyldestgjorte, eller behørig Fyldestgjørelse sikkres dem. Fra dette Tidspunkt at blive derimod Arvingerne at anse som dem, der have Raadighed over Boet. Reises der Tvivl om, hvorvidt Nogen, der som Fordringshaver møder i en Skiftesamling, forinden Fordringerne ere prøvede, bør erkjendes som saadan, har Skifteretten ved at benytte de Oplysninger, som paa Forhaand kunne haves, at afgjøre, hvorvidt den Mødende kan stedes til Stemme. Denne Afgjørelse er uden Indflydelse paa den senere Prøvelse af hans Fordring.
§ 20. Vedgaas Arv og Gjæld ikke, skal Indkaldelse, indeholdende udtrykkelig Tilkjendegivelse herom, strax udstedes til Kreditorerne, jfr. dog § 43.
Skifterettens Pligt at meddele visse Fordringshavere eller Andre særlig Underretning om Skiftet vedbliver fremdeles ligesom hidtil.
§ 21. Indkaldelsen til Kreditorerne bør tillige indeholde Opfordring til Arvinger og Legatarer, forsaavidt disse ikke allerede kjendes og deres Opholdssted vides, om at melde sig inden samme Frist; dog kan Indkaldelsen i Forhold til dem ikke medføre nogen Pligt til at melde sig under deres Rettigheders Fortabelse. Den træder i alle Henseender i Steden for den nu foreskrevne Indkaldelse af Arvinger med Aar og Dags Varsel, og hvor den lovmedholdelig kan undlades (jfr. § 43), er Skifteretten ikke pligtig at vente nogen vis Tid med Boets Opgjørelse og Slutning.
§ 22.1)4) Naar den Afdøde skjønnes ikke at have staaet i Gjældsforpligtelser eller at have Arvinger paa noget Sted udenfor Færøerne, sker Indkaldelse ved en offentlig Bekjendtgiørelse med 3 Maaneders Varsel, der opslaas i Thorshavn paa sædvanlig Maade og tillige læses ved kirkestævne i det Syssel, hvor den Afdøde har havt Bopæl; Fristen regnes fra Opslaget i Thorshavn. Maa det derimod antages, at den Afdøde har havt Gjældsforpligtelser eller har Arvinger udenfor Færøerne, indrykkes Indkaldelsen, ved hvilken der gives 6 Maaneders Varsel, tillige 3de Gange i de for Skiftebekjendtgjørelser i Almindelighed bestemte Aviser, og regnes Fristen i saa Fald fra den i Avisen sidst stedfundne Bekjendtgjørelse. Naar Skifteretten finder det rigtigt, kan Indkaldelsen derhos bekjendtgjøres paa anden hensigtsmæssig Maade, navnlig ved Læsning til Kirkestævne i samtlige Sysler.
Viser det sig, at den Afdøde har havt Kreditorer udenfor Færøerne, bliver der dog ikke at udstede ny Indkaldelse, men saadanne Kreditorer kunne fordre deres Krav tagne i Betragtning, forsaavidt de anmelde dem inden Forløbet af det længere Varsel, som burde være givet ved Indkaldelsen. Sker slig Anmeldelse, forinden endelig Opgjørelse er affattet, kan Skifteretten, naar den erkjender, at den udstedte Indkaldelse har givet for kort Varsel, om fornødent, gjenoptage de allerede afsluttede Dele af Skiftebehandlingen. Dersom Anmeldelsen først sker, efter at Boet er sluttet, maa den stedfundne Skiftebehandling paaankes til Omgjørelse, hvorefter der da under den fornyede Behandling bliver at tage behørigt Hensyn til de inden Forløbet af 6 Maaneder fra den sidste Bekjendtgjørelse af Indkaldelsen lovlig anmeldte Fordringer.
Det har sit Forblivende ved den gjældende Rets Regler om den Pligt, som Indkaldelsen paalægger Kreditorerne til at melde sig under deres Fordringers Fortabelse, samt om Maaden, hvorpaa Indkaldelsens Virkning afbrydes.
§ 23.1)4) Skiftesamlinger afholdes i Boet efterhaanden som det findes fornødent. De tillyses ved en Bekjendtgjørelse fra Skifteretten, opslaaet i Thorshavn paa sædvanlig Maade, og, hvis de i Boet Interesserede ere bosatte udenfor Thorshavn, tillige læst ved Kirkestævne i det paagjældende Syssel – forsaavidt Skifteretten ikke foretrækker at give dem, der skulle tilkaldes, særlig personlig Underretning, hvilken kan meddeles paa den Maade, som Skifteretten i hvert enkelt Tilfælde finder hensigtsmæssig; det er tilladt at benytte anbefalet Brev eller leiet Bud. Varselet, Tiden og Stedet bestemmes af Skifteretten.
§ 24. 8) Med det under Forhandling værende Anliggende og Boets videre Behandling i Henhold hertil forholdes i Reglen paa den Maade, som de mødende Stemmeberettigede (§ 19) forenes om, dog at Skifteretten kan nægte sin Godkjendelse af en Værges Erklæring, naar den skjønner, at den tagne Beslutning vil skade den umyndiges Tarv. Saalænge den for Fordringernes Anmeldelse bestemte Frist ikke er udløben, bør Skifteretten dog ikke tage Beslutninger til Følge, som stride mod endnu ikke anmeldte Kreditorers Interesse. Det følger i øvrigt af sig selv, at Skifteretten ikke bør godkjende Beslutninger, hvorved de Stemmende gjøre Indgreb i Nogens Ret.
I Tilfælde af Meningsulighed mellem de Mødende tilfalder det Skifteretten at tage Beslutning om de omhandlede Punkter. Retten har herved at tage det størst mulige Hensyn til de fremsatte Meninger, men den er dog ikke bunden ved dem, hvorimod den, forsaavidt ikke anderledes bestemmes i denne Lov, har at handle efter sit eget Skjøn om, hvad der bedst tjener Samtliges og især de Fraværendes og Umyndiges Tarv.
§ 25. Udebliver Nogen fra en Skiftesamling, til hvilken han lovlig er faldet, er han afskaaren fra at gjøre nogen Indvending imod Hensigtsmæssigheden af de angaaende Boets Bestyrelse i samme tagne Bestemmelser. Derimod kan den Udeblivende selvfølgelig ikke anses for at have givet Afkald paa nogen Rettighed eller Fordring.
§ 26. Møder paa Skiftesamlingen ingen Stemmeberettiget, har Skifteretten at tage Beslutning angaaende det paagjældende Anliggende efter eget bedste Skjønnende om, hvad der er hensigtsmæssigt. Dog kan Skifteretten, naar Omstændighederne tale herfor, indkalde en ny Skiftesamling, forinden endelig Beslutning tages.
§ 27. Salg af Boets Eiendele bør i Almindelighed ske ved offentlig Auktion, der da foretages paa den for tvungen Auktion foreskrevne Maade og har de til samme knyttede Virkninger. Dog kan Salg underhaanden finde Sted, naar Flertallet af de mødende Stemmeberettigede med Skifterettens Billigelse og under Iagttagelse af Reglerne i § 24 første Stykke, jfr. § 25, deri ere enige, eller naar Skifteretten med Hensyn til Gjenstande, som ere udsatte for Fordærvelse eller Tab i Værdi ved at henligge, bestemmer det.
§ 28. Statsobligationer, Kreditforeningsobligationer, Bankaktier, Jernbaneaktier og deslige offentlige Værdipapirer, som have Kurs paa Kjøbenhavns Børs, blive at sælge til Dagens Kurs, i fornødent Fald ved en Vexelmægler, medmindre Kreditorer eller Arvinger ville modtage dem i Udlæg efter Kursværdien.
Har Boet i øvrigt udestaaende Fordringer, der ikke ere af den Beskaffenhed, at de kunne gives Kreditorer eller Arvinger i Udlæg efter deres fulde Paalydende, og det formedelst Fordringernes Usikkerhed, det Ophold, Boet vilde lide ved deres Inddrivelse, eller af andre Grunde anses for utilraadeligt at bekoste Søgsmaal i Anledning af samme, bør de bortsælges ved offentlig Auktion, forsaavidt Boets Vedkommende ikke ville lade sig dem udlægge pro rata eller enes om en Værdi, for hvilken En eller Flere af dem ville overtage Fordringerne.
§ 29. Afhændelse af Boets Eiendele foretages ved Skifterettens Foranstaltning, saasnart dette efter Omstændighederne er hensigtsmæssigt, og navnlig ere Kreditorerne, saalænge deres Fyldestgjørelse ikke er sikret, berettigede til at forlange, at der skrides hertil snarest mulig og i Reglen uden at afvente Indkaldelsesfristens Udløb. Er Kreditorernes Fyldestgjørelse sikkret, bliver det ved Arvingernes Stemmegivning eller Skifterettens Bestemmelse i Henhold til Grundsætningerne i § 51, jfr. §§ 47, 49, 60 og 63, at afgjøre, naar og hvorvidt der skal skrides til Afhændelse.
§ 30. Skifteretten har at udføre samtlige til Boets Behandling hørende Forretninger; dog kan den forlange, at en Inkassator skal antages. Denne vælges af Boets Vedkommende med Stemmeflerhed i en tilvarslet Skiftesamling, men Skifteretten har at paase, at den Antagne stiller betryggende Sikkerhed.
§ 31. 1)Inkassator har at affatte Forslag til Auktionskonditioner for Boets Løsøre og forelægge visse for Skifteretten; ved de Løsøreauktioner, som holdes over Boets Eiendele, bliver han som Selvskyldner ansvarlig for, at Beløbene af de af ham antagne Bud blive indbetalte til Skifteretten inden 6 Uger efter den i Auktionskonditionerne givne Betalingsfrists Udløb. Det kan ogsaa af Skifteretten overdrages Inkassator at indkræve Boets udestaaende Fordringer, hvilke dog, saa snart de indgaa, blive at indbetale til Skifteretten.
Inkassators Vederlag for hans ovennævnte Forretninger bestemmes ved Overenskomst eller, i Fald en saadan ikke er afsluttet, ved Skifterettens Beslutning.
§ 32. I Kjøbenhavn, saavel som uden for Kjøbenhavn, naar et mindst Halvdelen af de mødende Stemmeberettigedes Krav repræsenterende Flertal derom er enigt, kan der antages en Kurator for Boet, forsaavidt Skifteretten dertil finder Føie ifølge Boets Størrelse og Beskaffenhed. Den, for hvem et Flertal af den anførte Beskaffenhed i en Skiftesamling erklærer sig, bør i Reglen vælges, med mindre Skifteretten finder særlige Grunde til at nægte Valgets Godkjendelse, i hvilket Tilfælde den efter eget Skjøn vælger Kurator. Denne har som Medhjælper under den hele Skiftebestyrelse at bistaa Skifteretten med Korrespondance m. m., hvorhos han, dersom der ikke er antaget en særskilt Inkassator, tillige har at overtage dennes Forretninger. Ingen, som staar i Tjenesteforhold til eller er ansat i Skifteretten, kan vælges til Kurator eller uden alle Vedkommendes Samtykke antages til for Betaling at indkræve Boets udestaaende Fordringer eller at udføre de i § 33 nævnte Forretninger.
§ 33. Forinden der er givet Boets Vedkommende Leilighed til at vælge en Kurator, saavel som naar Vedkommende ikke ville beslutte Antagelsen af en Kurator, er Skifteretten berettiget til under Administrationen af Boet at benytte saadan anden Hjælp, som maatte behøves til Udførelsen af enkelte Boet vedkommende Forretninger, der ikke efter de hidtil gjældende Regler paaligge den, saasom Sagførelse, Bestyrelse og Tilsyn med Boets faste Eiendomme, begyndte Forretningers Tilendebringelse, Gjennemsyn af Boets Bøger og Papirer o.s.v.
Det Vederlag, som tilkommer Kurator eller Andre, der antages til at udføre Noget for Boet, bestemmes i Tilfælde af Uenighed af Skifteretten.
Anden Underafdeling.
Om den offentlige Skiftebehandlings Indflydelse paa Fordringshavernes Stilling, naar Gjældsansvar ikke overtages af Arvingerne.
§ 34. Fra den Tid, et Dødsbo er overtaget til offentlig Skiftebehandling, skulle alle Fordringer paa den Afdøde eller med Hensyn til hans Efterladenskab fremsættes for Skifteretten.
Dog gjælder det Anførte ikke, naar Sag imod den Afdøde var begyndt derved, at Stævning lovligen var ham forkyndt; thi i saa Fald er Boet pligtigt at taale dens Fortsættelse og Paadømmelse ved den Ret, ved hvilken den lovligen er anlagt.
§ 35. Ved et Dødsbos Overgang til offentlig Skiftebehandling taber Arrest, som maatte være gjort i de til det hørende Gjenstande, sin Virkning, ligesom ogsaa al Udgang bortfalder til, i Anledning af Fordringer paa den Afdøde eller med Hensyn til Efterladenskaberne, at lade afholde Arrest eller til at søge Fyldestgjørelse igjennem Exekution og Tvangsauktion.
Dog fortabes ikke Retten til ifølge Udlæg, opnaaet før Dødsfaldet, at søge Fyldestgjørelse i det Udlagte, ligesom ogsaa den, der førend Dødsfaldet har faaet Afsætning, bevarer sin Ret til i sin Tid at faa Udlæg og derefter søge Fyldestgjørelse i det Afsatte. Det er en Selvfølge, at heller ikke de, der kunne afhænde de dem til Sikkerhed tjenende Gjenstande uden foregaaende Retsforfølgning, saasom Haandpanthavere eller Statskassen som Panthaver for krediterede Toldafgifter i de en Oplagshaver betroede Oplagsvarer, jfr. Forordningen af 1ste Februar 1797 § 75, ere udelukkede herfra.
§ 36. Ved Skifterettens Beslutninger og Kjendelser bestemmes, hvad der med Hensyn til Boets Behandling og Udlodning bliver at iagttage og derunder, med de i § 34 gjorte Undtagelser, hvorvidt de mod samme fremsatte Paastande skulle antages eller ikke. Derimod har Skifteretten ikke Ret til at tilpligte Nogen at indbetale Noget i Boet eller at udføre Noget for det eller til i øvrigt at paakjende Boets Fordringer paa Andre. Dog kan Skifteretten, hvor Nogen har anmeldt Fordring i Boet, paakjende dettes Modfordringer, forsaavidt de kunne komme til Afdrag i dets Gjæld, ligesom den, naar Nogen paastaar Udlevering eller Overdragelse af Gjenstande, der findes i Boet, kan gjøre saadan Udlevering eller Overdragelse afhængig af, at Vedkommende opfylder sine Forpligtelser i den Anledning mod Boet. Ogsaa kan Skifteretten, naar Noget er udbetalt af Boet mod skadesløs Kvittering, afgjøre, om dette i det Hele eller for en Del paa Grund af senere Oplysninger eller Omstændigheder bør tilbagebetales.
§ 37. Enhver, som har Noget at fordre eller paastaa i et Dødsbo, bør anmelde dette enten i en Skiftesamling eller i Skrivelse til Skifteretten, som paa Forlangende meddeler Tilstaaelse for Anmeldelsen og har at gjøre fornøden Tilførsel herom i Skifteprotokollen eller anden hertil bestemt Bog.
Ved Anmeldelsen erhverves alle de Rettigheder med Hensyn til Renter, Afbrydelse af Hævd eller Forældelse og desl., som ellers flyde af Paaklage for eller Indkaldelse til Forligskommissionen eller Paatale til Thinge.
§ 38. Naar den ved Indkaldelsen til Kreditorerne givne Frist er udløben, har Skifteretten inden en Maaned derefter at forfatte en Liste over de anmeldte Fordringer, om fornødent med Angivelse af deres indbyrdes Orden, og derpaa at forelægge denne bilagt med Anmeldelserne i en behørig tillyst Skiftesamling. I denne Samling gjennemgaas Listen tilligemed de Bemærkninger, som Boets Kurator, hvor en saadan er antagen, eller Skifteretten har fundet Anledning til at knytte til samme eller da fremsætte, og Boets Vedkommende opfordres til at erklære sig over Fordringerne. Saafremt de ville gjøre Indsigelse mod nogen Fordring eller den en saadan anviste Plads i Ordenen, skulle de være pligtige at fremkomme med disse under Samlingen eller senest inden 4 Uger efter samme og dernæst uden Ophold forfølge dem videre. De Fordringer, mod hvilke ingen Indsigelse er fremsat inden den foranførte Tidsfrist, betragtes som anerkjendte. I den nævnte Samling bør derhos saavidt muligt fremlægges en Oversigt over Boets Status.
§ 39. Naar nogen anmeldt Fordring modsiges, bliver det, efter forgjæves forsøgt Forligsmægling af Skifteretten, ved dennes Kjendelse i Overensstemmelse med de hidtil gjældende Rettergangsregler at afgjøre, om og for hvilket Beløb Fordringen skal komme Boet til Udgift. Paa samme Maade afgjøres Tvistigheder om Fortrinsret og alle andre Tvistigheder om, hvorledes Boet skal udloddes. Skifteretten drager Omsorg for, at Boets Tarv i slige Tilfælde varetages enten ved Kurator eller, om fornødent, ved en antagen Sagfører.
§ 40. De afsatte Kjendelser kunne ikke, medmindre de paagjældende Parter frafalde Paaanke, eller vedkommende Kjendelse ifølge sin Gjenstand er upaaankelig, lægges til Grund for Boets videre Behandling, førend Paaankefristen er udløben, uden at Paaanke er iværksat, jfr. § 88.
Skulde Kjendelsen blive forandret eller annulleret ifølge en senere iværksat Paaanke, tages behørigt Hensyn hertil ved Boets videre Behandling og i fornødent Fald ved Omgjørelse af det Foretagne, hvor Skiftet ikke endnu er sluttet, men efter den Tid maa enhver Forandring søges iværksat ved Paaanke af Udlodningen.
Lignende Regler gjælde om de i Anledning af Paaanken afsagte Overretsdomme.
§ 41. Ville en eller flere af Boets Vedkommende paaanke en i en Tvist, hvori de ikke ere Boets Modparter, afsagt Skiftekjendelse eller Dom, ved hvilken Boet vil lade det bero, da have de hertil Adgang, forsaavidt der ikke mellem Boet og Vedkommende er sluttet Overenskomst om Tvistens Gjenstand, og Sagens Paaanke ikke udsætter Boet for Tab af Rettigheder, som ved Kjendelsen eller Dommen maatte være det tilkjendt.
§ 42. Boets Vedkommende, som ved Paaanke i Henhold til foregaaende Paragraf have forøget Boets Masse, ere berettigede til at forlange de herpaa anvendte Bekostninger erstattede af Boet, forsaavidt de ikke overstige den Forøgelse, som Boet derved vinder. Er Boet sluttet, naar den endelige Dom falder, tilfalder det ved Paaanken Vundne den eller dem, som have iværksat den, indtil deres Bekostninger ere dækkede; med Overskuddet forholdes der efter de i tredie Underafdeling givne Regler.
Tredie Underafdeling.
Om Dødsboets Slutning og Opgjørelse.
§ 43. Viser det sig, at der i et Dødsbo ikke findes Midler til at dække andre Udgifter end Begravelsesudgifterne, kan Skifteretten strax slutte et saadant Bo ved at udbetale eller udlægge til den, som har bekostet Begravelsen, hvad der findes i Boet. Er det Overskydende ikke mere, end at det skjønnes at ville medgaa til Dækning af priviligerede Fordringer, kan Skifteretten udlægge Boets Beholdning til disse efter deres Orden og Beskaffenhed og dermed slutte Behandlingen.
§ 44.3) Så snart de i § 38 nævnte 4 uger efter listens fremlæggelse er gået, iværksætter skifteretten udlodningen til kreditorerne i overensstemmelse med reglerne i konkurslovens 18. kapitel.
Stk. 2. Kravene fyldestgøres efter reglerne i konkurslovens §§ 82 og 85-99.
Stk. 3. Bestemmelserne i konkurslovens §§ 1, 2, 31 og 38-63 anvendes med de ændringer, som følger af forholdets natur, og således at der i stedet for tidspunktet for konkursdekretets afsigelse regnes med tiden for dødsfaldet.
§ 45. Befindes der at være Overskud at arve, efter at Kreditorerne ere fyldestgjorte, har Skifteretten at skride til Udlodningen af Boet til Arvinger og Legatarer, saasnart i øvrigt Boets Formue er samlet og indkommet.
§ 46. Et Dødsbo behøver ikke at henstaa usluttet paa Grund af Forpligtelser, der ere afhængige af Betingelser, om hvis Indtrædelse der først længere hen i Tiden kan faas Vished, hvorimod der, naar Boet i øvrigt er færdigt til Udlodning, afsættes det Fornødne til saadanne Fordringer. Det, som senere maatte vise sig at være ufornødent til Fordringens Fyldestgjørelse, udlægges da ved en Efterlodning til Vedkommende.
Heller ikke skal det være til Hinder for et Dødsbos Slutning, at den Afdøde har Arv henstaaende i uskiftet Bo eller anden saadan i Henseende til Størrelsen uberegnelig Fordring, som maa henstaa i ubestemt Tid, hvorimod en senere Gjenoptagelse af Skiftet ogsaa for saa vidt forbeholdes.
§ 47.5) Enhver arving er berettiget til for sin arvelod at fordre udlæg efter vurdering, dog ikke i fast ejendom; værgens påstand herom på en umyndigs vegne godkendes af skifteretten, når det skønnes at være til den umyndiges gavn. Forlanger flere arvinger udlæg i den samme ting, bliver det ved lodtrækning at afgøre, hvem der skal have fortrinnet. Ting, der har særlig erindringsværdi for familien, skal den arving, fra hvis slægt eller slægtsgren tingen stammer, dog være fortrinsberettiget til at få udlagt. Om den efterlevende ægtefælles rettigheder på skifte henvises til § 61 a, 1. punktum, samt §§ 62 a – 62 e og § 63.
§ 48. Ville vedkommende Lodtagere i Boet, naar Udlæg efter Vurdering af hele Boet eller enkelte dertil hørende Gjenstande skal finde Sted, ikke erkjende den under Registreringen stedfundne Vurdering for Regel, staar det enhver af dem aabent at forlange en formelig Vurdering af de Ting, som formenes at være urigtig ansatte. Denne Vurdering iværksættes af Mænd, som Skifteretten efter forudgaaende Meddelelse til alle Vedkommende udmelder hertil, og bliver, saafremt det forlanges, at beedige i Skifteretten.
§ 49. 8) Forsaavidt Beløb, der paa Skifte tilfalde Nogen, skal bestyres i en forvaltningsafdeling, maa der ikke uden Samtykke af Justitsministeriet for saadanne Beløbs Vedkommende gives Udlæg i udenlandske Pengeeffekter, som ikke kunne noteres her i Landet, eller som kunne opsiges til Udbetaling under saadanne Former, at der kun med Vanskelighed kan erholdes Kundskab om Forfaldstiden, eller hvis Renter maa indkasseres i Udlandet.
§ 50. Boets Slutning kan foregaa i en Skiftesamling ved Opgjørelse til Skifteprotokollen, og naar da alle Vedkommende erklære sig tilfredse med Opgjørelsen, ske Udtællingerne med det samme.
1)Hvor denne Fremgangsmaade efter Boets Beskaffenhed ikke kan benyttes bør Skifteretten, saasnart Boet er modent dertil, optage det til Slutning og forfatte et Udkast til Opgjørelse, hvortil den har en Frist af i det Høieste 6 – eller, naar den bestaar af flere Medlemmer, 12 – Uger fra Optagelsesdagen. Udkastet bør, dersom ikke alle Vedkommende erklære, at de antage det, efter foregaaende offentlig Bekjendtgjørelse, henlægges hos Skifteretten til Eftersyn og Overveielse i 4 Uger, inden hvilken Frists Udløb enhver heri Interesseret kan henlede Skifterettens Opmærksomhed paa mulige Feil og Mangler i det. Finder Skifteretten den fremsatte Bemærkning grundet, berigtiger den Udkastet i Overensstemmelse hermed; men i modsat Fald, saavel som naar ingen Indvending fremkommer inden Fristens Udløb, affattes den endelige Opgjørelse i Overensstemmelse med Udkastet, og Skiftet sluttes, saaledes at Forandring deri kun kan ske ved Paaanke.
Udtællinger i Henhold til Opgjørelsen foregaa først, naar Paankefristen (§ 88) er udløben, uden at Paaanke af den er sket, eller alle Vedkommende frafalde Paaanke.
Kapitel 4.
Om Behandlingen af Dødsboer, i hvilke Arv og Gjæld vedgaas.
§ 51. 8) Naar Arv og Gjæld vedgaas, bliver der at forholde saaledes med Boets Behandling, som de myndige Arvinger og de Umyndiges eller Fraværendes Værger ere enige om at begjære, dog at Skifteretten kan nægte sin Godkjendelse af en Værges Erklæring, naar den skjønner, at den tagne Beslutning vil skade den umyndiges Tarv.
Er der Uenighed mellem Arvingerne, eller udeblive de alle, naar Beslutning paa Skiftesamling skal tages, tilfalder det Skifteretten at tage fornøden Bestemmelse. Retten har herved at tage det størst mulige Hensyn til de fremsatte Meninger, men den er ikke bunden ved dem, hvorimod den har at handle efter sit Skjøn om, hvad der bedst tjener Samtliges og især de Fraværendes og Umyndiges Tarv.
§ 52. I de heromhandlede Boer behøver Indkaldelse til Kreditorer ikke at udstedes, med mindre nogen Arving forlanger det. Naar ikke alle Arvinger ere myndige og tilstede, bør Indkaldelse dog udstedes, med mindre Skifteretten efter de foreliggende Omstændigheder anser det for unødvendigt.
Boet maa ikke deles mellem Arvingerne, med mindre de anmeldte Kreditorer samtykke, hvis de ikke fyldestgjøres, eller Sikkerhed stilles dem for, at de ville blive fyldestgjorte til Forfaldstid, og, forsaavidt Indkaldelse udstedes, først efter Udløb af den ved samme givne Frist.
§ 53. Efter Boets Deling og Skiftets Slutning hæfte Arvingerne En for Alle og Alle for En for den Gjæld, som har været anmeldt og krævet betalt i Boet forinden dets Deling; for anden Gjæld, forsaavidt den ikke er bortfalden som uanmeldt, hæfte Arvingerne kun i det Forhold, hvori de ere berettigede til at tage Arv, med mindre de ifølge Overenskomstens Indhold ere En for Alle og Alle for En forpligtede, eller den Afdøde har været regnskabspligtig for Kongens Penge, Børnepenge, Fattiges Penge eller Kirkepenge, og Arvingerne have delt Boet uden først at aflægge saadant Regnskab.
§ 54. Naar Arv og Gjæld er vedgaaet, kan der gjøres Arrest i de til Boet hørende Formuesgjenstande, ligesom der i dem kan søges Fyldestgjørelse ved Exekution og Tvangsauktion, naar et behørigt Exekutionsgrundlag er tilstede. Arrest, som forud for Boets Overtagelse maatte være gjort i de til det hørende Formuesgjenstande, træder atter i Kraft, som om den ikke var bleven afbrudt.
§ 55.1) Den, der vil gjøre nogen Fordring paa den Afdøde gjældende for derefter at søge Exekution i Boet, kan anlægge Retssag mod Arvingerne ved Maanedsthinget i Thorshavn.
Arvingerne ere pligtige at give Møde efter Stævning, forkyndt for Skifteretten med Varsel beregnet efter dens Embedskontor, forøget med et Tillæg af 6 Uger; det er Skifterettens Pligt at meddele dem Underretning om Stævningen.
§ 56. Ved de heromhandlede Boer bliver der i øvrigt at forholde efter de i foregaaende Kapitel givne Regler, forsaavidt ikke denne Lovs Bestemmelser medføre andet.
Kapitel 5.
5)Om behandling af dødsboer, når der er en efterlevende ægtefælle.
§ 57.5) Såfremt skifteretten skønner, at der under hensyn til den efterlevende ægtefælles særlige rettigheder intet bliver at udlodde til arvingerne, og ægtefællen erklærer at ville overtage ansvaret for afdødes gæld, kan såvel fællesboet som afdødes særeje uden skiftebehandling udlægges til ægtefællen.
I øvrigt bliver afdødes bodel og særeje at skifte efter lovens almindelige regler med de afvigelser, der følger af reglerne i § 61 a, §§ 62 a – 62 e og § 63, medens den efterlevende ægtefælles bodel skiftes efter nedenstående regler. Hans særeje kan inddrages under skiftet i den udstrækning, det er nødvendigt til fyldestgørelse af de krav, der omhandles i § 23 i lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægteskabets retsvirkninger og i § 6, stk. 3, 1. pkt., i lov nr. 120 af 20. april 1926 om ægtefællers arveret og hensidden i uskiftet bo.
Har den efterlevende ægtefælle hensiddet i uskiftet bo, behandles hele boet efter nedenstående regler.
§ 58.5) Under skiftet beholder den efterlevende ægtefælle rådigheden over sin bodel. Er der særlig grund til at befrygte, at han utilbørligt vil forrykke bodelens stilling, kan skifteretten dog helt eller delvis fratage ham rådigheden over bodelen under skiftet. Rådighedsfratagelsen tinglyses efter de i lagtingslov nr. 55 af 16. august 1962 § 48, stk. 1 indeholdte regler.
§ 59.6) De af den længstlevende opgivne Arvinger bliver af Skifteretten at underrette om Skiftet i Overensstemmelse med Reglerne i §§ 14 og 23. For fraværende Arvinger eller Legatarer, hvis Opholdssted ikke kendes, eller som er saa langt borte, at Boets Behandling ikke findes at burde udsættes af Hensyn til dem, bliver der, for saa vidt ingen Fuldmægtig møder for dem, efter Skifterettens Foranstaltning at beskikke Værger, der har at varetage deres Tarv paa Skiftet.
§ 60.6) Skiftet bør grundes paa den længstlevendes egen Opgørelse af Indgæld og Udgæld, for saa vidt denne erkendes af de tilstedeværende Arvinger eller disses Værger, og Skifteretten ikke paa de umyndiges eller fraværendes Vegne finder nogen særdeles Anledning til at betvivle dens Rigtighed. Men selv naar Opgørelsen ikke fra alle Sider erkendes for rigtig, bør dog ingen Afhændelse af Ejendelene finde Sted, men disses Værdi alene under Anvendelse af Reglerne i § 48 ansættes af uvildige Mænd, ligesom der med Hensyn til de anmeldte Fordringers Rigtighed i Regelen kun bliver at anstille saadan Undersøgelse, som af Skifteretten skønnes efter Omstændighederne at være tilstrækkelig, saasom ved at adspørge Kreditorerne.
Stk. 2.5) (avtikið)
§ 61.6) Stk. 1.5) (avtikið)
Arvingerne efter den førstafdøde bliver ikke ved at modtage Arv eller Vederlag herfor ansvarlige for den Gæld, der paahviler den længstlevende. Om det dem saaledes udlagte eller udbetalte af Kreditorerne kan forlanges tilbagegivet, afgøres efter Konkurslovens Forskrifter om Retshandlers Afkræftelse paa Grund af Konkurs.
§ 61 a. Har den efterlevende ægtefælle anvendt midler af sit særeje til bedste for sin bodel, kan han forlods udtage vederlag herfor af sin bodel. Under samme betingelse kan den førstafdøde ægtefælles arvinger forlods udtage vederlag af førstafdødes beholdne bodel.
§ 62.6) Den Omstændighed, at den længstlevende paa den heromhandlede Maade skifter med den førstafdødes Arvinger, inskrænker ikke den længstlevendes Kreditorer i at forfølge deres Ret mod ham ganske paa samme Maade, som om ingen Skiftebehandling fandt Sted.
Stk. 2. (avtikið)5)
§ 62 a.5) Den efterlevende ægtefælle har ret til forlods at udtage genstande, som udelukkende tjener til hans personlige brug, for så vidt deres værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold.
Den efterlevende ægtefælle har endvidere ret til forlods at udtage genstande, der er erhvervet til børnenes brug.
§ 62 b.5) Er boet af ringe værdi, kan den efterlevende ægtefælle udtage bohave, arbejdsredskaber og andet løsøre i det omfang, hvori det skønnes nødvendigt, for at han kan opretholde hjemmet eller sit erhverv, selv om der derved tilfalder ham mere end hans boslod og arvelod.
Den efterlevende ægtefælle har altid ret til af boet at udtage så meget, at værdien heraf sammenlagt med hans boslod og arvelod og hans særeje udgør indtil 12.000 kr.
§ 62 c.5) Den efterlevende ægtefælle er berettiget til af fællesboet at fordre udlæg efter vurdering for sin boslod og arvelod også i fast ejendom. Ønsker ægtefællen og arvinger udlæg i samme ting, har ægtefællen fortrinnet.
Overstiger værdien af de ejendele, som den efterlevende ægtefælle ønsker udlagt, hans boslod og arvelod, skal han desuagtet være berettiget til at få dem udlagt mod at udbetale det overskydende beløb kontant til de øvrige arvinger.
§ 62 d.5) I afdødes særeje kan den efterlevende ægtefælle fordre udlæg efter vurdering, for så vidt angår hans arv af særejet. Udlæg kan også forlanges i fast ejendom. Ægtefællen har fortrin fremfor andre arvinger, der ønsker udlæg i samme ting.
§ 62 e.5) Bestemmelserne i §§ 62 c og d finder ikke anvendelse på ting, hvorover den førstafdøde ægtefælle gyldigt har rådet ved testamente.
§ 63.5) I det omfang, arven til afdødes umyndige livsarvinger ikke kan udredes uden afhændelse af fast ejendom eller løsøre, som er nødvendige, for at den længstlevende kan opretholde hjemmet eller sit erhverv, eller uden at den længstlevende berøves andre midler, som er nødvendige herfor, kan skifteretten mod en efter forholdene passende sikkerhed give ægtefællen henstand med udbetalingen af arven, indtil børnene bliver myndige. Nærmere regler herom fastsættes af justitsministeren.
Kapitel 6.5)
Om skifte ved separation og skilsmisse m. v.
§ 64.5) Når et ægteskab er opløst ved skilsmisse eller omstødelse, samt når ægtefæller er blevet separeret, eller der er afsagt dekret om bosondring, finder offentligt skifte af fællesbo sted, såfremt en af ægtefællerne begærer det.
§ 64 a.5) Begæring om skifte indgives til skifteretten på det sted, hvor ægtefællerne har bopæl. Har de ikke bopæl i samme retskreds, foretages skiftet af skifteretten på det sted, hvor de sidst har haft fælles bopæl, såfremt en af dem fortsat har bopæl i retskredsen. Medmindre der af ægtefællerne træffes anden aftale, foretages skiftet i øvrigt af skifteretten i den retskreds, hvor den af ægtefællerne, mod hvem kravet om skifte er rettet, har bopæl.
Dersom ingen skifteret efter reglerne i stk. 1 kan tage boet under behandling, kan justitsministeren, såfremt mindst én af ægtefællerne har tilknytning til Danmark, efter begæring bestemme, at skifte skal finde sted her i landet. Justitsministeren bestemmer i så fald tillige, hvilken skifteret der skal foretage skiftet.
§ 65.5) Efter registrering og vurdering foretages opgørelse over hver ægtefælles bodel. Har en ægtefælle tillige særeje, bliver også dette at inddrage under skiftet i den udstrækning, det er nødvendigt til fyldestgørelse af de krav, der omhandles i § 23 i lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægteskabets retsvirkninger.
Grundlaget for de i stk. 1 nævnte opgørelser er de aktiver og passiver, der hører til bodelene på tidspunktet for formuefællesskabets ophør, for bosondring dog tidspunktet for bosondringsbegæringens indgivelse. Hvis rigtigheden af den af en ægtefælle opgivne gæld bestrides af den anden ægtefælle, afgør skifteretten, om gældsposten kan tages i betragtning ved opgørelsen.
Ved opgørelsen af bodelene medregnes ikke de krav mellem ægtefæller, som omhandles i §§ 47 og 67 i lov nr. 276 af 30. juni 1922 om ægteskabs indgåelse og opløsning. Krav på forfaldne underholdsbidrag medregnes ikke som aktiv i den berettigede ægtefælles bodel.
§ 65 a.5) Findes der gæld, for hvilken begge ægtefæller hæfter, har enhver af dem ret til at forlange, at den anden betaler den del af gælden, som endeligt skal bæres af ham, eller at der stilles ham sikkerhed for, at gælden betales.
I tilfælde af uenighed mellem ægtefæller om, hvilken del af en dem begge påhvilende gæld der endeligt skal bæres af hver af dem, afgøres spørgsmålet af skifteretten.
§ 66.5) Under skiftet beholder hver af ægtefællerne rådigheden over sin bodel. Er der særlig grund til at befrygte, at en ægtefælle vil forrykke sin bodels stilling, kan skifteretten dog helt eller delvis fratage ham rådigheden over bodelen under skiftet. Rådighedsfratagelsen tinglyses efter de i lagtingslov nr. 55 af 16. august 1962 § 48, stk. 1, indeholdte regler.
§ 66 a.5) Har en ægtefælle efter separation eller skilsmisse, efter dom til omstødelse eller efter indgivelse af begæring om bosondring disponeret over ejendele eller indkasseret fordringer, som hører til hans bodel, skal han aflægge regnskab til skifteretten.
§ 67.5) Et skifte mellem ægtefæller indskrænker ikke kreditorernes adgang til at forfølge deres ret på samme måde, som om intet skifte fandt sted.
§ 67 a.5) Har en ægtefælle et krav mod den anden ægtefælle af den i § 65, stk. 3, nævnte art, kan han under skiftet forlange det dækket af den anden ægtefælles lod i boet.
§ 68.5) Udviser den i henhold til § 65 foretagne opgørelse af en ægtefælles bodel overskud, deles dette ligeligt mellem ægtefællerne, medmindre andet følger af nedenstående bestemmelser eller af ægteskabslovgivningens regler.
En ægtefælle bliver ikke ved at modtage udlæg for sin lod i den anden ægtefælles bodel ansvarlig for dennes gæld. Om ægtefællen er pligtig at tilbagegive det modtagne til kreditorernes fyldestgørelse, afgøres efter konkurslovens regler om retshandlers afkræftelse.
§ 68 a.5) Hver af ægtefællerne har ret til forlods at udtage genstande, som udelukkende tjener til hans personlige brug, for så vidt deres værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold.
Genstande, der er erhvervet til børnenes brug, kan udtages forlods af den ægtefælle, der har forældremyndigheden over børnene.
§ 69.5) Ved skifte i anledning af ægteskabs omstødelse udtager hver ægtefælle forlods så meget af fællesboet, som svarer til, hvad han har indbragt i boet ved ægteskabets indgåelse eller gennem senere erhvervelse ved arv eller gave, eller hvad han har overført til fællesboet fra eget særeje. Strækker den fælles formue ikke til, sker der forholdsvis afkortning.
§ 69 a.5) Har en ægtefælle indbragt den væsentligste del af fællesboet på den i § 69 angivne måde, og vil en ligedeling være åbenbart urimelig, navnlig fordi ægteskabet har været kortvarigt og uden økonomisk fællesskab af betydning, kan det ved skifte i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring efter begæring bestemmes, at boets deling skal finde sted således, at bestemmelserne i § 69 bringes til anvendelse i det omfang, dette findes begrundet.
§ 69 b.5) Har en ægtefælle anvendt midler af sit særeje til bedste for sin bodel, kan han forlods udtage vederlag herfor af sin bodel.
§ 70.5) Kan en ægtefælle ikke inden for den del af boet, som tilfalder ham, udtage bohave og andet løsøre, der er nødvendigt til opretholdelse af hjemmet, og har han ikke udsigt til på anden måde at kunne skaffe det fornødne, kan det efter begæring bestemmes, at en større del af boet skal tilfalde ham.
§ 70 a.5) Ved bodelingen er hver af ægtefællerne berettiget til at kræve boets ejendele udlagt efter vurdering.
Kræver ægtefællerne udlagt samme ejendel, skal den ægtefælle, til hvis bodel den hører, have fortrinsret. Der gælder dog herfra følgende undtagelser:
1) Fast ejendom, der udelukkende eller hovedsagelig er beregnet til familiens bolig, kan udlægges til den anden ægtefælle, såfremt boligen skønnes at være af den væsentligste betydning for denne ægtefælle af hensyn til hjemmets opretholdelse.
2) Fast ejendom, der har tjent til sommerbolig for familien, kan udlægges til den anden ægtefælle, såfremt sommerboligen skønnes at være af den væsentligste betydning for denne.
3) Erhvervsvirksomhed kan udlægges til den anden ægtefælle, såfremt virksomheden udelukkende eller dog i det væsentlige er blevet drevet af denne.
4) Arbejdsredskaber og andet erhvervsløsøre kan udlægges til den anden ægtefælle i det omfang, dette skønnes rimeligt af hensyn til fortsættelsen af erhvervet.
5) Bohave og andet løsøre, der har hørt til det fælles hjem, kan udlægges til den anden ægtefælle i det omfang, dette skønnes rimeligt af hensyn til opretholdelsen af hjemmet, eller i øvrigt fordi genstandene særligt har tjent den pågældende ægtefælles behov.
Finder udlæg ikke sted efter de i stk. 1 og 2 indeholdte regler, afhændes ejendelene på den i §§ 27 og 28 angivne måde.
§ 70 b.5) Udlæg efter vurdering kan finde sted, selv om værdien af det udlagte overstiger ægtefællens lod i boet. Det overskydende beløb må betales til den anden ægtefælle. Efter skifterettens nærmere bestemmelse kan der i særlige tilfælde tilstås afdragsvis betaling af beløbet mod en af skifteretten fastsat rente og mod en sikkerhed, som efter ægtefællernes formueforhold skønnes passende.
Tredie Afsnit.
Om privat Skifte.7)
Kapitel 7.
§ 71. Ville Arvingerne i de Tilfælde, hvor dette efter det Foregaaende er tilladt, selv overtage Boet uden Skifterettens Mellemkomst, have de for denne at tilkjendegive deres Villie i saa Henseende samt forelægge den de Oplysninger, som den maatte anse fornødne. Dog vil der i Reglen ikke være at affordre de sig meldende Arvinger efter Loven Bevis for deres Opgivende om Slægtskabsforholdene, medmindre Skifteretten maatte finde Grund til at betvivle Rigtigheden deraf, i hvilket Tilfælde Retten kan forlange, at Arvingerne skulle fremskaffe Oplysninger, der bestyrke Rigtigheden af deres Opgivende. Paastaas det, at de i § 5 nævnte Betingelser for ved Skiftet at forbigaa en Person, der vilde være Arving, hvis han havde overlevet Arveladeren, ere tilstede, har Skifteretten at prøve de i saa Henseende fremførte Oplysninger, og derefter træffe Afgjørelse, samt, hvis det tillades Arvingerne at behandle Boet privat, at paalægge dem snarest mulig at udstede Arveproklama (§ 22) med saadant Varsel, som Skifteretten bestemmer. Dersom Arvingerne fremstille Personer, som kunne give Oplysning om de Omstændigheder, som skulle oplyses, for at det kan tillades Arvingerne at skifte privat, skal Skifteretten være berettiget til at afhøre disse samt, dersom det skjønnes fornødent, lade dem bekræfte deres Forklaring med Ed.
§ 72. Naar Arvingerne ikke fremkomme med Begjæring om selv at overtage Boet eller ikke forskaffe de af Skifteretten i saa Henseende forlangte Oplysninger, eller de ikke i det i § 71, næstsidste Punktum, omtalte Tilfælde udstede behørig Indkaldelse til Arvingerne inden den fastsatte Frist, bliver Boets Behandling at fremme i Overensstemmelse med Reglerne om offentligt Skifte. Finder Skifteretten derimod, at der er fremkommet de efter Omstændighederne fornødne Oplysninger for at kunne tillade Arvingerne selv at overtage Boet, afholder den sig fra at paabegynde Skiftebehandling. Arvinger, der senere maatte melde sig, ere beføiede til at fordre Boet overtaget til offentligt Skifte, men kun efter, at de have ført fuldstændigt Bevis for deres Arveberettigelse, hvis denne ikke anerkjendes af de andre Arvinger.
§ 73. Skifteretten kan paa Begjæring af mødende Arvinger opfordre ikke mødte myndige Arvinger, der have bekjendt Opholdssted, til at erklære, om de begjære offentligt skifte, med den Virkning, som ved Opfordringen udtrykkelig bør betydes dem, at de, hvis ingen Erklæring afgives, anses for at ville overtage Boet til privat Deling med de øvrige Arvinger. Naar Paagjældende i dette Tilfælde undlade at indfinde sig paa Skiftet eller at sende Fuldmægtig for sig, har Skifteretten at beskikke en god Mand til at varetage deres Tarv ved det private Skifte. Arvingen underrettes om den trufne Foranstaltning. Naar han møder eller lader møde, ophører den beskikkede Mands Hverv.
§ 74. I det i § 71, næstsidste Punktum, omtalte Tilfælde maa Boet ikke deles, forinden Indkaldelsesfristen er udløben, eller den paagjældende Arving har ladet møde paa Skiftet. Sker det desuagtet, blive de delende Arvinger overfor den forbigaaede Arving solidarisk ansvarlige for det Tab og den Skade, han derved maatte komme til at lide.
§ 75. Naar samtlige myndige Arvinger saavel som de Umyndiges eller Fraværendes Værger, efter at Boet behørig er registreret og vurderet, eller efter at den Længstlevendes Opgjørelse af dets Indgjæld og Udgjæld ifølge § 60 er befunden rigtig, fremsætte Begjæring om at erholde Boet udleveret til videre Behandling og Deling, kan Skifteretten uden Hensyn til Boets Størrelse tilstaa dette, naar der ikke i særlige Love eller i Arveladerens gyldige Villiesbestemmelse er noget til Hinder derfor, og Skifteretten efter Boets Beskaffenhed, Arvingernes personlige Forhold og de øvrige forhaandenværende Omstændigheder finder, at de Umyndiges eller Fraværendes Interesse ikke herved udsættes for Fare; naar dertil findes Anledning, kan Skifteretten til yderligere Oplysning herom indhente nærmere Erklæring fra vedkommende kommunale Myndighed eller troværdige Mænd, som ere bekjendte med Forholdene. Udleveringen kan dog kun finde Sted med de anmeldte Kreditorers Samtykke, hvis disse ikke fyldestgjøres, eller Sikkerhed stilles dem for, at de ville blive det til Forfaldstid, og forsaavidt Kreditorerne ere blevne indkaldte, først efter Udløbet af den dem satte Frist.
De myndige Arvinger overtage i de i foregaaende Stykke ommeldte Tilfælde overfor de Umyndige eller Fraværende et solidarisk Ansvar for Efterlevelsen af Bestemmelserne i § 78 samt for den behørige Tilbagebetaling af udbetalte Beløb i Tilfælde af, at Skifteretten anordner dette i Henhold til § 80.
De i denne Paragraf omhandlede Regler komme i det Hele ikke til Anvendelse, naar der kun er umyndige eller fraværende Arvinger.
§ 76. Opstaar der imellem Arvinger, der selv skifte og dele, Strid desangaaende, kan Sagen, naar Parterne ere enige derom, indbringes for den Skifteret, som i Tilfælde af offentlig Skiftebehandling skulde have behandlet Boet, til Afgjørelse efter de almindelige for Skifteretssager gjældende Procesregler. Skifteretten mægler da Forlig mellem Parterne.
§ 77. Ethvert Bo, der deles uden Skifterettens Mellemkomst, uagtet ikke samtlige Arvinger ere myndige og, personlig eller ved Fuldmægtig, tilstede i Riget (jfr. §§ 5 b., 7 og 75), bør saavidt muligt være sluttet inden 1 Aar fra Dødsfaldet. Medens det derhos i øvrigt ved privat Skifte beroer paa de paagjældende Arvinger, hvorvidt de ville udstede Indkaldelse til Kreditorerne, bør dette i de her omhandlede Tilfælde kun undlades, naar den Afdøde efter hans Livsforhold ikke kan formodes at have staaet i nogen ualmindelig Forbindelse formedelst Handel eller deslige.
§ 78. 8) I de i foregaaende Paragraf omhandlede Boer forfattes et Dokument, som bør indeholde Fortegnelse over Boets Indgjæld og Udgjæld, Beregning af Arvelodderne og Forklaring om, hvorledes Enhver for samme erholder Udlæg, hvorved bliver at bemærke, at der udenfor det i § 63 omhandlede Tilfælde ikke uden Skifterettens Samtykke kan gives Umyndige eller Fraværende Udlæg for deres Arvelod paa anden Maade end i rede Penge. Dette Dokument, ledsaget af Bevis for, at de Beløb, som skal bestyres i en forvaltningsafdeling, ere afgivne til samme, bliver, efter at være underskrevet af samtlige Arvinger eller Værger, snarest mulig at indsende til Skifteretten, som har at gjennemgaa det. Hvis Retten ikke i de Umyndiges eller Fraværendes Interesse finder noget at erindre derved, paategner den Dokumentet sin Godkjendelse og lader Afskrift af det indføre i Skifteprotokollen eller lader det vedlægge denne. I modsat Tilfælde har Retten paa den i § 17 bestemte Maade at kalde samtlige Arvinger eller Værger for sig og opfordre dem til at erklære sig nærmere over Opgjørelsen samt eventuelt berigtige dens Udsættelser. Befindes de hertil uvillige, kan Skifteretten ved Kjendelse erklære den stedfundne Opgjørelse og Deling for ugyldig samt strax overtage Boet til Behandling og Deling i Overensstemmelse med Reglerne for Behandlingen af Dødsboer, i hvilke Arv og Gjæld vedgaas.
Stk. 2. (avtikið)5)
§ 79. Ligeledes kan Skifteretten, dersom Arvingerne ikke have sluttet Boet inden 1 Aars Forløb, uden at herfor af dem anføres nogen tilstrækkelig Grund, overtage Boet til Opgjørelse og Deling paa den i foregaaende Paragraf angivne Maade.
§ 80. Naar Skifteretten i Henhold til Bestemmelserne i de foregaaende Paragrafer overtager og deler Boet, ere Arvingerne forpligtede til at tilbageføre, hvad der maatte være udloddet til dem, forsaavidt Skifteretten anser saadan Tilbageførelse for nødvendig til Berigtigelse af Skiftet.
§ 81. Med Hensyn til Arvingers Retsforhold indbyrdes samt til Legatarer og Kreditorer ved privat Skifte, saavel som med Hensyn til Retsforholdet mellem den længstlevende Ægtefælle og den Førstafdødes Arvinger og mellem Ægtefæller indbyrdes ved privat Skifte har det i øvrigt sit Forblivende ved den gjældende Rets Regler i Forbindelse med de af nærværende Lovs Bestemmelser, som efter deres Beskaffenhed ere anvendelige derpaa.
Fjerde Afsnit.
Tillægsbestemmelser.
Kapitel 8.
§ 82.3) De om offentlig Skiftebehandling af Dødsboer givne Regler blive med de Lempelser, som følge af Forholdets Natur, at anvende i andre Boer, saasom Interessentskabsboer, der komme under Skiftebehandling, uden at indbringes under Konkursbehandling.
§ 83. Dødsboers Behandling ved Skiftekommissarier og Testamentsexekutorer med dømmende Myndighed bortfalder, forsaavidt angaar de Boer, der først tages under Behandling, efter at denne Lov er traadt i Kraft.
5) 8)Ved kgl. bevilling kan en eller flere personer, der er pålidelige, vederhæftige, myndige og ikke under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, beskikkes til som eksekutorer uden dømmende myndighed at behandle et dødsbo. Bevillingen meddeles af justitsministeren eller af den, han bemyndiger dertil. Boet udleveres til eksekutorerne af skifteretten og bliver at behandle efter reglerne i denne lov. De i den øvrige lovgivning indeholdte bestemmelser angående eksekutorers forhold forbliver i kraft.
§ 84.1) Søgsmaal, som gaa ud paa at gjøre Arverettigheder eller Fordringer paa Legater og Dødsgaver gjældende, saa velsom Søgsmaal, hvorved Fodringer paa Arveladeren gjøres gældende mod Arvingerne som saadanne, kunne anlægges ved den Ret, som i Dødsøjeblikket var den Afdødes Hjemting eller ved Maanedsthinget i Thorshavn.
§ 85.1) Søgsmaal til Tilbagebetaling af, hvad Nogen som Arving eller Kreditor i et under offentlig Skiftebehandling staaende Bo ifølge foreløbigt Udlæg eller endelig Udlodning, som senere i det Hele eller for en Del er funden urigtig, har modtaget, kan anlægges ved Maanedsthinget i Thorshavn.
§ 86.1) I de Tilfælde, hvor Arvinger eller Kreditorer i Medfør af §§ 55 og 85 kunne søges for Maanedsthinget i Thorshavn eller hvor Sag i Medfør af § 84 kan anlægges ved den Afdødes Hjemthing, eller ved Maanedsthinget i Thorshavn staar det Sagsøgeren frit for at indkalde Modparten til Forligsmægling for Forligskommissionen sammesteds, dog at Indkaldelsen for de Personers Vedkommende, der bo udenfor Kredsen, sker med mindst 6 Ugers Varsel.
§ 87. Det bestemmes efter de hidtil gjældende Regler, hvilken Skifteret det tilfalder at behandle et Bo. Dog skal det, naar en Dansk, som ikke har Bopæl her i Landet, er afgaaet ved Døden i Udlandet, og der ikke der foretages Skifte efter ham, være Justitsministeriet tilladt at henvise saadant Bos Behandling til den indenlandske Skifteret, som findes hensigtsmæssigt at kunne behandle det.
§ 88.1) Paaanke af den tilendebragte Skiftebehandling maa iværksættes inden 6 Maaneder, efter at Skiftet i Henhold til Reglen i § 50 anses som sluttet.
Kjendelser eller Beslutninger, der forefalde under Behandlingen, kunne gjøres til Gjenstand for særskilt Paaanke, som maa iværksættes inden 6 Maaneder efter Afsigelsen. Boets Behandling bliver dog ikke desto mindre at fortsætte, men Skifteretten har i saa Fald at drage Omsorg for, at den Paaankendes Ret ikke foregribes ved Boets Behandling medens Paaanken staar paa.
Opreisning bevilges aldrig, efter at der er hengaaet Aar og Dag efter Paaankefristens Udløb.
§ 89. Naar Skifteretten ikke efter foregaaende Erindring tilbørlig fremmer et Bo, kan Justitsministeren beskikke en Anden til at behandle samme; det skal da uvægerlig, under Tvangsmiddel af Suspension og Tiltale til Embedsfortabelse, overleveres til den saaledes Beskikkede, hvem den paagjældende Skifteforvalter vil have at tilsvare Vederlag for hans Arbeide efter Justitsministerens Bestemmelse, foruden at være Tiltale undergiven til Straf og Erstatning efter Plakat 21de April 1824 § 1.
Med Hensyn til Boer, som behandles af Testamentsexekutorer, kan Justitsministeren, naar der fra nogen af de Interesserede i Boet fremkommer Klage over Boets utilbørlige Forhaling, og Klagen, efterat der er givet Testamentsexekutorerne Leilighed til at yttre sig over samme, findes begrundet, bestemme, at Boets Behandling skal gaa over til den ordentlige Skifteret.
§ 90. 8)Skifteretterne ere fremdeles, forsaavidt de indesidde med Boernes Midler, undergivne de hidtil gjældende Regler angaaende Regnskabsvæsenet i Dødsboer og Konkursboer, ligesom det har sit Forblivende ved de gjældende Betemmelser i Henseende til Tilsynet med Skifternes Fremme, Revisionen af Skiftebehandlingen og de dermed forbundne Oppebørsler, samt Tilsynet med, at de Midler, som skal bestyres i en forvaltningsafdeling, virkelig indkomme. Nærmere Forskrifter i de anførte Henseender samt de med Hensyn hertil fornødne Tvangsmidler kunne fastsættes ved Kongelig Anordning.
§ 91. Tilladelse til at forblive hensiddende i uskiftet Bo meddeles for Fremtiden uden for Kjøbenhavn af Skifteretten, dog med Adgang til at bringe dennes Afgjørelse af den fremsatte Begjæring ind for Overøvrigheden.
§ 92. Forsaavidt Embedsmænd, hvem nogen Del af Skifteforvaltningen eller Tilsyn med samme er betroet, maatte findes pligtige at udrede Erstatning til Private i Anledning af deres Embedsførelse i saa Henseende, være sig i Døds-, Konkurs- eller andre Boer, er Statskassen ansvarlig for saadan Erstatnings Udredelse, dersom den ikke kan faas hos vedkommende Embedsmænd eller i deres Bo.
§ 93. Denne Lov træder i Kraft den 1ste April 1875 samtidig med Lov om Betalingen for de til Skiftevæsenet henhørende Forretninger. Den er anvendelig ikke blot paa de Boer, der fra den Dag tages under Behandling, men ogsaa paa de Retshandlinger, der efter den Dag maatte forefalde i de under Behandling værende Boer, forsaavidt ikke Forholdets Beskaffenhed maatte udelukke saadan Anvendelse.
1)Regjeringen bemyndiges til ved Kongelig Anordning at sætte Loven i Kraft paa Færøerne med de Lempelser, som ifølge disse Øers særegne Forhold maatte findes hensigtsmæssige.
1) Sat i kraft ved kongelig anordning nr. 30 af 14. Januar 1876
2) Som ændret ved lov 127 af 15. April 1930 § 6
2a) Hvornår livsforsikringer indtræder i dødsboet, se lov nr. 129 af 15. April 1930 om forsikringsaftaler § 104 og § 105 i 14. afsnit
3) Ændret ved lov nr. 299 af 8. juni 1977 ikraftsat ved kongelig anordning nr. 184 af 15. marts 1989
4) Kongelig anordning nr. 89 af 10. Juli 1879 fastsætter at § ændres __ derhen, at Bekjendtgjørelsen, saalænge der paa Færøerne udkommer en til Optagelse af retslige og offentlige Bekjendtgjørelser autoriseret Avis, skal ske ved Indrykkelse i denne, saaledes at de foreskrevne Frister regnes fra den sidste Bekjendtgjørelse i Avisen.“
5) Ændret ved lov nr. 412 af 18. december 1963 sat i kraft ved kongelig anordning nr. 469 af 24. september 1984
6) Ændret ved lov nr. 58 af 18. Marts 1925
7) Om tinglysning af hjemmeskifte se tinglysningslagtingsloven § 12 i 8. afdeling p. 731.
8) Broytt við anordning nr. 398 frá 20. apríl 2010 har § 13 er soljóðandi: “Anordningen træder i kraft den 1.maj 2010."