Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
8. oktober 1992Nr. 142
Lagtingslov om personsnavne
Kapitel I
Fornavn og mellemnavn.
Fornavn.
§ 1. Et barn skal få navn, før det er fyldt 6 måneder.
Stk. 2. Ingen må have mere end to fornavne. Som fornavn kan ikke anerkendes navne, der ikke er egentlige fornavne, og andre navne, der kan være til ulempe for personen.
Stk. 3. Navnet skal være i overensstemmelse med færøsk sprogbrug. Der affattes en liste over anerkendte navne.
Stk. 4. Vedrører navnet barn af personer fra udlandet, kan landsstyret i særlige tilfælde gøre undtagelse fra stk. 3.
§ 2. Navnet skal anmeldes af forældrene eller forældremyndighedens indehaver til sognepræsten, hvor moderen bor, inden den i § 1, stk. 1 nævnte frist.
Stk. 2. Findes det anmeldte navn ikke på navnelisten, skal sagen forelægges for det efter § 15 nedsatte navneudvalg, jfr. dog § 1, stk. 4. Navneudvalget træffer afgørelse om navnet kan komme på navnelisten, der er nævnt i § 1, stk. 3.
§ 3. Et navn kan ved anmeldelse til sognepræsten ændres eller ombyttes et andet navn. Den, som har flere navne, kan ved anmeldelse til sognepræsten få et eller flere af dem slettet. Udlændinge, der har været bosiddende på Færøerne i mindst 5 år, kan ligeledes efter ansøgning til landsstyret få sit navn ombyttet med et færøsk navn eller antage et færøsk navn foruden sit oprindelige navn.
Stk. 2. Et barn, som har fået navn ved hjemmedåb, kan ved anmeldelse til sognepræsten i det præstegæld, hvor moderen bor, få nyt navn eller et yderligere navn.
Stk. 3. I forbindelse med adoption kan barnets fornavn/fornavne ændres med tilladelse fra landsstyret.
Stk. 4. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1-3, finder § 1 og 2, stk. 2 tilsvarende anvendelse.
Mellemnavn.
§ 4. Kun eet efternavn kan tillægges som mellemnavn. Et mellemnavn kan ikke knyttes til et efternavn med bindestreg. Et mellemnavn kan være faderens eller moderens mellemnavn eller et navn, som barnet kan få som efternavn efter bestemmelserne i §§ 6-8 og § 13, nr. 1.
Stk. 2. Mellemnavnet skal anmeldes til sognepræsten i det præstegæld, hvor moderen bor.
Stk. 3. Landsstyret kan ligeledes efter ansøgning give tilladelse til et mellemnavn, som barnet kan få som efternavn eller har en særlig tilknytning til.
Stk. 4. Et mellemnavn kan slettes ved anmeldelse til sognepræsten i det præstegæld, hvor vedkommende er indført i ministerialbogen.
§ 5. I forbindelse med adoption kan barnets mellemnavn ændres med tilladelse fra landsstyret. § 4 finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel II.
Efternavn.
§ 6. Et barn skal foruden fornavn tillægges et efternavn.
Stk. 2. Et efternavn kan enten være
1) faderens eller moderens slægtsnavn,
2) et slægtsnavn, som en af forældrene senest har båret, og som ikke er erhvervet på grundlag af ægteskab.
Stk. 3. I steder for slægtsnavn kan barnets efternavn være faderens eller moderens fornavn i ejefald med tilføjelse af „-son“ eller „dóttir“ i overensstemmelse med barnets køn. Er faderens eller moderens fornavn tvenævnt, bruges kun det ene navn i dette tilfælde.
§ 7. Forældrene eller de, som har forældremyndigheden, skal anmelde efternavnet sammen med fornavnet til sognepræsten i det præstegæld, hvor moderen bor.
§ 8. Et efternavn kan ved anmeldelse til sognepræsten i det præstegæld, hvor vedkommende er indført i ministerialbogen, ændres til et af følgende navne:
1) Et af de efternavne, der er nævnt i § 6, stk. 3.
2) Et af slægtsnavnene nævnt i § 6, stk. 2, nr. 1-2, dog ikke såfremt navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab.
3) Et slægtsnavn, som en af forældrene har erhvervet efter barnets fødsel og som ikke er erhvervet på grundlag af andet ægteskab. Er navnet erhvervet i henhold til § 11, skal forældrene eller den, som har forældremyndigheden, give tilladelse til anmeldelsen.
4) Et slægtsnavn, som vedkommende tidligere har båret, dog ikke om navnet er erhvervet på grund af ægteskab,
5) Det slægtsnavn, stedfaderen eller stedmoderen, bærer, medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab, eller det slægtsnavn, stedfaderen eller stedmoderen senest har båret, som ikke er erhvervet på grund af ægteskab. Stedfaderen eller stedmoderen skal samtykke i anmeldelsen.
§ 9. Adopteret barn får adoptivforældrenes slægtsnavn efter bestemmelserne i § 6, stk. 2, nr. 1-2 eller efternavn efter bestemmelserne i § 6, stk. 3.
Stk. 2. Det kan dog i adoptionsbevillingen bestemmes, at barnet fortsat skal beholde sit eget efternavn.
§ 10. Ønsker ægtefæller samme efternavn, kan den ene ægtefælle med anmeldelse til vielsesmyndigheden antage den anden ægtefælles slægtsnavn, medmindre det er erhvervet på grundlag af ægteskab.
Stk. 2. Den, der har antaget et slægtsnavn på grundlag af ægteskab, kan ved anmeldelse til vielsesmyndigheden genantage det efternavn, vedkommende bar ved ægteskabets indgåelse, eller det efternavn, vedkommende senest har båret og som ikke er erhvervet ved ægteskab.
§ 11. Den, som vil ændre sit efternavn, og slægtsnavnet, som der ændres til, ikke kan erhverves ved anmeldelse efter § 8, nr. 2-5 eller § 10, skal ansøge landsstyret om tilladelse til dette.
Stk. 2. Landsstyret kan efterkomme ansøgning efter stk. 1, medmindre
1) navnet er forbeholdt efter § 12,
2) navnet er et almindeligt kendt historisk efternavn,
3) navnet ligner så meget de navne, der er nævnt under nr. 1 og 2, at forveksling let kan ske,
4) navnet ikke er i overensstemmelse med færøske sprogregler,
5) navnet er navnet på et land, by, bygd eller bydel,
6) navnet er navnet på en virksomhed, vare, selskab og lignende, som er indregistreret,
7) navnet er et egentligt fornavn, eller
8) navnet er upassende eller kan vække anstød.
Stk. 3. Søges der om et slægtsnavn, der ikke er et af de slægtsnavne, som er nævnt i § 13, nr. 1-4, og der er tvivl om navnet er i overensstemmelse med færøske sprogregler, forelægges sagen navneudvalget til udtalelse.
Stk. 4. Er der tvivl om navnets stavning eller form, træffer landsstyret afgørelse efter indhentet udtalelse fra navneudvalget.
§ 12. Forbeholdte navne er:
1) navne, der er forbeholdt efter § 2 i lov nr. 89 af 22. april 1904 om navneforandring med senere ændringer,
2) slægtsnavne, der i fremtiden tillades i henhold til § 11, stk. 1.
Stk. 2. Ved anmeldelse til landsstyret kan endvidere forbeholdes slægtsnavne, der bæres af personer med bopæl på Færøerne,
Stk. 3. Uanset at et navn er forbeholdt efter stk. 1 er tilladt uden ansøgning at kaldes „-son“ eller „-dóttir“ af fader eller moder jfr. § 6, stk. 3 og § 8, nr. 1. Det er herefter ikke tilladt at antage nye slægtsnavne, der består af et fornavn med tilføjelse af „-son“ eller „-dóttir“.
Stk. 4. Navne efter bopælsnavn, der ikke kun findes ét sted her i landet, kan herefter ikke forbeholdes, og forbehold, som sådanne navne har efter hidtil gældende lovgivning, ophæves.
§ 13. Uanset § 11, stk. 2, nr. 1-8 kan landsstyret efter ansøgning meddele navnebevis efter § 11, stk. 1, såfremt det ansøgte slægtsnavn er:
1) et slægtsnavn, der bæres eller har været båret som slægtsnavn af en af ansøgerens forældre og bedsteforældre eller medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab,
2) plejefaderens eller plejemoderens slægtsnavn, hvis plejefaderen eller plejemoderen giver samtykke,
3) et slægtsnavn, der indebærer en til pasning af et fremmedartet slægtsnavn, til færøsk sprogbrug,
4) et slægtsnavn, som ansøgeren har en ganske særlig tilknytning til.
Kapitel III
Anmeldelser og ansøgninger.
Navneudvalg.
§ 14. For personer, som ikke har opnået myndighedsalderen, skal anmeldelser og ansøgninger om navneforandringer indsendes af forældrene eller den, som har forældremyndigheden.
Stk. 2. Vedrører anmeldelsen eller ansøgningen en person over 12 år, kræves samtykke til anmeldelsen eller ansøgningen fra denne. I særlige tilfælde kan dog fravigelse gøres fra denne bestemmelse.
Navneudvalg.
§ 15. Der nedsættes et udvalg med 3 medlemmer og 3 suppleanter. Landsstyret nedsætter udvalget efter indstilling fra Føroyamálsdeildin på Færøernes Universitet, Det Færøske Sprognævn og Færøernes Præsteforening og kulturafdelingen på landsstyrekontoret. Valget gælder for 5 år.
Stk. 2. Udvalget udfærdiger en liste med anerkendte navne og reviderer denne med jævne mellemrum. Udvalget skal rådgive om personnavne, deres stavning, bøjning o.a. Landsstyret kan anmode om udtalelser fra udvalget, før det giver tilladelse til navneforandringer.
Stk. 3. Udvalget træffer beslutninger i sager, der bliver lagt for dette efter § 2, stk. 2.
Stk. 4. Afgørelser, der forelægges for udvalget efter stk. 3, kan indankes for landsstyret.
Stk. 5. Landsstyret afholder udvalgets udgifter og skal vederlag til udvalgsmedlemmerne godkendes af landsstyret.
Kapitel IV
Overtrædelse af loven og straf.
§ 16. Den, der uberettiget benytter et navn, straffes med bøde. Påtale finder kun sted, når en forurettet begærer det, eller hvis almene hensyn kræver det.
Stk. 2. Den, der kan godtgøre, at en anden uberettiget benytter vedkommendes navn eller et navn, der har en sådan lighed hermed, at forveksling let kan ske, kan ved dom få den anden tilpligtet til at ophøre med brugen af navnet.
Stk. 3. Den, som overtræder bestemmelserne i § 2, stk. 1 og § 7, straffes med bøde.
Kapitel V
Forskellige bestemmelser.
§ 17. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om lovens gennemførelse samt fastsætte gebyrer for meddelelser og tilladelser.
§ 18. Landsstyret kan indgå overenskomst med andre stater og Danmark og Grønland om forholdet mellem færøske og fremmede retsregler om personnavne, herunder om navnebeskyttelse. Overenskomsten finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i „Kunngerðablaðið“.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om forholdet mellem færøske retsregler om personnavne, herunder om navnebeskyttelse og tilsvarende regler gældende i de andre nordiske lande og i Danmark og Grønland.
§ 19. Denne lov træder i kraft dagen efter kundgørelsen.
Stk. 2. Samtidig ophæves §§ 5 og 6 i forordning af 30. maj 1828 om dåben, lov af 4. marts 1857 om forandring i forordning om dåben, lov nr. 85 af 22. april 1904 om navneforandring, lov nr. 76 af 1. april 1904 om tillæg til lov om navneforandring, lov nr. 209 af 15. april 1921 om tillæg til lov om navneforandring, lov nr. 66 af 19. februar 1941 om tillæg til lov om navneforandring, §§ 49 og 74 i lov nr. 276 af 30. juni 1922 om ægteskabs indgåelse og opløsning og 2 i lov nr. 131 af 7. maj 1937 om børn født udenfor ægteskab, jfr. § 22, stk. 3 i lov nr. 200 af 18. maj 1960 om børns retsstilling.
