Company Logo
  • Skriva til netvørðin
  • Tín lógalisti
  • Enskt
  • Føroyskt
  • icon
  • Um lógasavnið
  • Fyrivarni
  • Slóðir
  • Kunngerðasavnið
  • Kunngerðaportalurin
  • Leita
  • Víðkað leiting
  • Sálda
 
Nullstilla
  • Øll rættarregluevni
    • 1. Stjórnar- og fyrisitingarrættur
      • Fløgg
      • Fíggjarspurningar landsins og landsgranskoðan
      • Grundlóg, Stjórnarskipan, Fólkatingið, ríkismyndugleikar o.tíl.
      • Hagtøl
      • Landsstýrið
      • Lóggáva
      • Løgtingið
      • Ríkisborgarararættur
      • Tíð
      • Tænastumenn o.tíl.
      • Verja
      • Yvirtøkuskipan
      • Fólkayvirlit
    • 2. Uttanríkisviðurskifti, fólkarættur og mannarættindi
      • Uttanríkisviðurskifti - avtalur, millum- og altjóða sáttmálar o.tíl.
      • Norðurlendskar avtalur og samstarv
      • Hernaðarviðurskifti
      • Mannarættindi o.tíl.
      • Handilssáttmálar
    • 3. Kommunalar lógir m.a. skattir, veðhald og ognartøka
    • 4. Útbúgvingar og undirvísing
      • Fyrisiting av undirvísingarverkinum
      • Fólkaskúlin, eftirskúlar, studentaskúlar og HF-Skeið o.tíl.
      • Yrkisútbúgvingar
      • Frítíðarundirvísing, há-, húsarhalds- og musikkskúlar
      • Skúlabókaútgáva, skúlabókasøvn og Nám
      • Hægri útbúgvingar og lærustovnar
      • Útbúgvingarstuðul
      • Onnur lóggáva
    • 5. Mentan
      • Søvn og friðing
      • Mál, skrivingarlag og bókaútgáva
      • Mentunarhús- og grunnar
    • 6. Kirkja
      • Fyrisiting og fíggjarviðurskifti fólkakirkjunnar
      • Halgidagar
      • Kirkjuligar gerðir
      • Kirkjur og kirkjugarðar
      • Kirkjulið og limaskapur
      • Starvsfólkaviðurskifti fólkakirkjunnar
    • 7. Almannaviðurskifti
      • Almannapensjónir o.l.
      • Barnastuðul, barnavernd o.l.
      • Forsorg og arbeiðsmarknaður
      • Vanlukkutrygging, heilsutrygd o.l.
      • Verkløg, bústaðarviðurskifti o.l.
      • Heiðursgávur, grunnar o.l.
      • Millumtjóða avtalur um sosiala trygd o.l.
      • Almannaviðurskifti annars
    • 8. Skattir o.tíl.
    • 9. Avgjøld og tollur
    • 10. Arbeiðsmarknaður
    • 11. Landbúnaður, djór og matvørur
    • 12. Byggi- og býarskipanir og umhvørvisvernd
      • Byggi og býarskipanir
      • Umhvørvisvernd, náttúrufriðing, tilbúgving o.tíl.
      • Vatnveiting og vatnburturveiting
    • 13. Fiskivinna, fiskaaling og veiða
      • Fiskiskapur
      • Fiskileiðir
      • Fiskiveiðieftirlit
      • Inn og útflutningur av fiski
      • Fíggjarviðurskifti fiskivinnurnar
      • Fiskaaling
      • Hvalaveiða
      • Fugla- og haruveiða
    • 14. Vegir, ferðsla og flutningur
      • Ferðsla
      • Flutningur
      • Flogferðsla
      • Ferjur og strandferðsla
      • Vegir og tunlar
      • Postur
    • 15. Byggi- og bústaðarlógir, verkløg o.l.
    • 16. Heilsulógir
      • Ymisk heilsulóggáva, miðstýri heilsuverksins o.a.
      • Heilsustarvsfólk
      • Sjúkrahúsverk o.tíl.
      • Heimarøkt, heilsutænasta uttanfyri sjúkrahúsini o.tíl.
      • Smittandi sjúkur o.l.
      • Misnýtsla og sjúkufyribygging
      • Apoteksverkið, heilivágur, heilsuskaðilig evni o.tíl.
      • Kanningar av børnum
      • Barnakonur
      • Sinnsibrek
    • 17. Rættargangur
      • Rættargangslóg o.tíl.
      • Millumtjóða ásetanir
      • Rættargjøld
      • Gerðarrættur
      • Fútarættarmál
      • Uppboð
      • Trotabúgv, gjaldssteðgur, tvingsilsskuldarsemja o.tíl.
      • Notarialskipan
    • 18. Revsilógir og løgreglan
      • Borgarlig revsilóg o.tíl.
      • Millumtjóða sakarmál
      • Løgreglan
      • Fongsulsverk
      • Pass og visa
      • Vápn, spreingievni og fýrverk
      • Sjónvarpseygleiðing o.l.
      • Funnið fæ
      • Hjálp til neyðstødd (druknaði)
      • Tatovering
    • 19. Útlendingar
    • 20. Fíggjarrættur
      • Avtalur
      • Keyp
      • Endurgjald
      • Skuld
      • Vekslar og kekkar
      • Fyrning og ógilding
      • Trygging
      • Upphavsrættur, einkarættur, vørumerki og mynstur
      • Myntir
      • Fíggjarstýring, peningastovnar, almennir fíggjarstovnar o.tíl.
      • Partafeløg, vinnurekandi grunnar o.tíl.
      • Felagsskráir
      • Sjólóg, sjóvinna, manning av skipum o.tíl.
      • Loðsur, sjóvegisreglur, bjarging o.tíl.
      • Skipasýn, skipauppmáling, skipaskráseting o.tíl.
      • Havdálking frá skipum
      • Havnir
      • Kavarar
      • Ognartøka, hevd, veð, lán, leiga, tinglýsing o.tíl.
      • Kortlegging, útskifting og matrikulering
    • 21. Vinnulívsrættur
      • Handil, bókføring og grannskoðan
      • Handverk, ídnaður og vinnustuðul o.tíl.
      • Marknaðarførsla, kapping, prísviðurskifti og gjaldoyra
      • Mát og vekt
      • Góðmálmur
      • Ráevni í undirgrundini
      • Ferðavinna
      • Fjar- og samskifti
      • Fjølmiðlar
      • Orka, ravmagn og tekniskar innleggingar
      • Spæl, innsavningar og stuttleiki
    • 22. Persónsupplýsingar
    • 23. Persóns-, familju- og arvarættur
      • Hjúnarlag
      • Børn
      • Løgræði
      • Innheinting av uppihaldspeningi
      • Millumtjóða viðurskifti viðv. hjúnaløgum, børnum og løgræði
      • Persónsnøvn
      • Skráir
      • Arvur og skifti
      • Horvin
  • Allir rættarreglubólkar
    • Løgtingslóg
    • Kunngerð
    • Fráboðan
    • Løgtingslógarkunngerð
    • Tingskipan
    • Rundskriv
    • Leiðbeining
    • Anordning
    • Anordningsbekendtgørelse
    • Lov
    • Lovbekendtgørelse
    • Bekendtgørelse
    • Lagtingslov
    • Kundgørelse
    • Forordning
    • Midlertidig bestemmelse
    • Kirkjulig fyriskipan
    • Norske Lov
    • Plakat
    • Politivedtægt
    • Cirkulære
  • Allar gildisstøður
    • Galdandi
    • Áður galdandi
    • Søgulig
    • Í koming
  • Øll ár
    • 2026
    • 2025
    • 2024
    • 2023
    • 2022
    • 2021
    • 2020
    • 2019
    • 2018
    • 2017
    • 2016
    • 2015
    • 2014
    • 2013
    • 2012
    • 2011
    • 2010
    • 2009
    • 2008
    • 2007
    • 2006
    • 2005
    • 2004
    • 2003
    • 2002
    • 2001
    • 2000
    • 1999
    • 1998
    • 1997
    • 1996
    • 1995
    • 1994
    • 1993
    • 1992
    • 1991
    • 1980-1989
    • 1970-1979
    • 1960-1969
    • 1950-1959
    • 1940-1949
    • 1930-1939
    • 1920-1929
    • 1910-1919
    • - 1900
  • Øll Felagsmál / Sermál
    • Felagsmál
    • Sermál
  • Allar útgávustøður
    • Broytingarrættarregla
    • Høvuðsrættarregla
  • Øll mál
    • Føroyskt
    • Danskt
  • Allir myndugleikar
    • Almanna- og heilsumálaráðið
    • Barna- og útbúgvingarmálaráðið
    • Fíggjarmálaráðið
    • Tilfeingis- og vinnumálaráðið
    • Løgmansskrivstovan
    • Uttanríkis- og mentamálaráðið
    • Eingin
Tipp

Hent at vita, tá ið tú leitar í lógasavninum

Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.

Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.

Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.

Fleiri góð ráð

Lagtingslov nr. 13 af 20. marts 1958 om funktionærer

20. mars 1958Nr. 13

Lagtingslov om funktionærer

 § 1. Ved funktionærer forstås i denne lov følgende personer:

a)    Handels- og kontormedhjælpere, beskæftiget ved køb eller salg, ved kontorarbejde eller dermed ligestillet lagerekspedition.

b)   Personer, hvis arbejde består i teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke håndværks- eller fabriksmæssig art, og andre medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan sidestilles hermed.

c)    Personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde.

d)   Personer, hvis arbejde overvejende er af den under a) og b) angivne art.

Stk. 2. Det er en betingelse for lovens anvendelse, at den pågældende arbejdskraft i det væsentlige står til disposition for vedkommende virksomhed, og at han indtager en tjenestestilling, således at han er undergivet arbejdsgiverens instruktioner.

Stk. 3. Denne lovs bestemmelser kommer ikke til anvendelse på tjenestemænd – eller aspiranter til tjenestemandsstillinger – under staten, landsstyret, folkeskolen, folkekirken eller kommunerne, på de af sømandsloven omfattede funktionærer eller på de af lærlingeloven omfattede lærlinge. Bestemmelserne i §§ 9-13 gælder dog for de af sømandsloven omfattede funktionærer.

§ 2. Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun bringes til ophør efter forudgående varsel i overensstemmelse med stk. 2, medmindre der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter eller på prøve, og disse arbejdsforhold ikke vedvarer ud over 3 måneder. Bevisbyrden for, at sådan aftale er truffet, påhviler arbejdsgiveren.

Stk. 2. Opsigelsesvarslet ved opsigelse fra arbejdsgiverens side kan ikke fastsættes til mindre end:

1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen.

3 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse.

Opsigelsesvarslet forhøjes med 1 måned for hvert 3die ansættelsesår, dog højst til 6 måneder.

Stk. 3. Opsigelse fra funktionærens side skal ske med 1 måneds varsel til ophør ved en måneds udgang, dog at der ved skriftlig kontrakt kan træffes bestemmelse om længere opsigelsesvarsel fra funktionærens side under forudsætning af, at opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side forlænges tilsvarende.

Stk. 4. Opsigelsen skal være meddelt senest den sidste i den måned, efter hvis udløb opsigelsesvarslet begynder at løbe. Opsigelsen må ske så betids, at fratræden med det for en ansættelsesperiode givne varsel kan ske inden periodens udløb.

Stk. 5. Såfremt en funktionær fortsætter i en virksomhed, efter at den har skiftet ejer, skal den tid, funktionæren har haft ansættelse i virksomheden som funktionær før ejerskiftet, medregnes ved beregningen af ansættelsestiden, medmindre modstående skriftlig aftale er truffet med den nye arbejdsgiver. Funktionæren har i tilfælde af fortsættelse hos den nye arbejdsgiver med bevarelse af tidligere gældende opsigelsesvarsel intet krav på den tidligere arbejdsgiver for undladt opsigelse.

Stk. 6. Såfremt der som led i arbejdsaftalen stilles tjenestebolig til rådighed for funktionæren og dennes familie, skal opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side være mindst 3 måneder. Funktionæren er med sin familie berettiget til mod det aftalte vederlag – respektive vederlagsfrit – at bebo tjenesteboligen i indtil 1 måned efter tidspunktet for sin fratræden; samme ret tilkommer familien i tilfælde af funktionærens død. Hvor arbejdsgiveren skønner det nødvendigt af hensyn til virksomhedens tarv, er han dog – mod at afholde de med flytningen forbundne udgifter – berettiget til at kræve familiens bortflytning straks.

Stk. 7. Ovennævnte regler viger for organisationernes varslingsbestemmelser i tilfælde af lovlig varslet arbejdsstandsning.

§ 3. Hvis arbejdsgiveren uberettiget nægter at modtage funktionæren i sin tjeneste eller uberettiget bortviser ham fra tjenesten, og funktionæren ved afbrydelsen har krav på højst 3 måneders varsel i overensstemmelse med § 2, er arbejdsgiveren pligtig til, såfremt almindelige erstatningsregler ikke måtte medføre et større ansvar, at udrede en erstatning, svarende til lønnen indtil det tidspunkt, til hvilket den ansatte den pågældende dag lovligt kunne have været opsagt, eller – såfremt han allerede var opsagt – til opsigelsesfristens udløb.

Stk. 2. Har funktionæren ved arbejdsgiverens uberettigede afbrydelse af tjenesteforholdet krav på mere end 3 måneders varsel, bliver erstatningen at fastsætte efter de almindelige erstatningsregler. Funktionæren har dog mindst krav på en erstatning svarende til lønnen indtil fratræden med 3 måneders varsel i overensstemmelse med § 2.

Stk. 3. For så vidt funktionæren er ansat for et bestemt tidsrum af 3 måneder eller derunder, gælder tilsvarende bestemmelser som i stk. 1. Er funktionæren ansat for et bestemt tidsrum af over 3 måneder, og arbejdsgiveren uberettiget nægter at modtage funktionæren eller bortviser denne på et tidspunkt, da der er over 3 måneder tilbage af den aftalte tjenestetid, gælder tilsvarende bestemmelser som i stk. 2.

Stk. 4. Denne paragrafs bestemmelser kommer også til anvendelse, når funktionæren hæver tjensteforholdet på grund af grov misligholdelse fra arbejdsgiverens side.

Stk. 5. (Ophævet).

§ 4. Hvis funktionæren uberettiget undlader at tiltræde tjenesten eller forlader denne, eller arbejdsgiveren hæver tjenesteforholdet på grund af grov misligholdelse af kontrakten fra funktionærens side, har arbejdsgiveren ret til erstatning for det ham derved påførte tab. I tilfælde af ulovlig udeblivelse eller forladen af tjenesten har arbejdsgiveren, medmindre særlige omstændigheder foreligger, mindst krav på en erstatning svarende til en halv måneds løn.

§ 5. Bliver funktionæren på grund af sygdom ude af stand til at udføre sit arbejde, betragtes den heraf følgende tjenesteforsømmelse som lovligt forfald for funktionæren, medmindre han under tjenesteforholdets beståen har pådraget sig sygdommen ved fortsæt eller grov uagtsomhed, eller han ved stillingens overtagelse svigagtigt har fortiet, at han led af den pågældende sygdom.

Stk. 2. Det kan dog ved skriftlig kontrakt i det enkelte tjenesteforhold bestemmes, at funktionæren kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i ialt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens funktionæren endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at funktionæren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse er sket.

Stk. 3. Yder arbejdsgiveren funktionæren kost og logi som en del af lønnen, er arbejdsgiveren pligtig til under sygdom at yde funktionæren den fornødne pleje, så længe han forbliver i arbejdsgiverens hus.

Stk. 4. Under sygdom af mere end 14 dages varighed har arbejdsgiveren ret til – uden udgift for funktionæren – at kræve nærmere oplysninger om varigheden af funktionærens sygdom gennem funktionærens læge eller en af funktionæren valgt specialist. Opfylder funktionæren ikke denne pligt, uden at der foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, er arbejdsgiveren berettiget til at hæve tjenesteforholdet uden varsel.

Stk. 5. En funktionærs indkaldelse til aftjening af værnepligt udenfor Færøerne berettiger ikke arbejdsgiveren til at afskedige funktionæren, men forholdet kan afvikles gennem opsigelse i henhold til § 2. Funktionæren har ikke krav på løn under den første indkaldelse. Under senere indkaldelser er arbejdsgiveren pligtig at betale løn for den måned, i hvilken indkaldelsen finder sted, og den derpå følgende måned.

§ 6. En funktionærs indgåelse af ægteskab berettiger ikke arbejdsgiveren til at afskedige funktionæren uden iagttagelse af det denne tilkommende opsigelsesvarsel.

Stk. 2. En kvindelig funktionær, der er gravid, er pligtig at give arbejdsgiveren meddelelse om graviditeten senest 3 måneder før den forventede fødsel. Undlades sådan meddelelse, er arbejdsgiveren berettiget til at hæve tjenesteforholdet fra den dag, graviditeten forvolder arbejdsudygtighed. Såfremt meddelelse gives, kan arbejdsgiveren kun opsige funktionæren med det denne tilkommende varsel.

Stk. 3. Under en kvindelig funktionærs graviditet er arbejdsgiveren pligtig at betale hende halv løn i tiden fra arbejdsudygtighedens indtræden, dog højst i 1 måned før fødslen, indtil 1 måned efter fødslen. Tilsvarende forpligtelse gælder, såfremt arbejdsgiveren, uanset at funktionæren ikke er arbejdsudygtig, ikke mener at kunne beskæftige hende. Såfremt arbejdsgiveren opsiger funktionæren, er han pligtig at betale fuld løn, indtil fratræden med det funktionæren tilkommende varsel kan ske.

§ 7. Ved en funktionærs død i ansættelsestiden tilkommer der hans efterlevende enke eller børn under 18 år, overfor hvem han har forsørgerpligt, henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn, eftersom funktionæren ved dødsfaldet havde haft ansættelse i virksomheden i henholdsvis 1, 2 eller 3 år. Samme ret tilkommer børn under 18 år efter en kvindelig funktionær, hvis faderen er død eller ikke ved moderens død har forsørgerpligt.

§ 8. Såfremt en funktionærs arbejde i arbejdsgiverens tjeneste medfører udgifter til rejse, ophold uden for hjemstedet o. lign, har funktionæren krav på, at alle nødvendige udgifter hertil bæres af arbejdsgiveren, og denne er pligtig at yde funktionæren passende forskud til afholdelse af disse udgifter. Dette gælder også, hvor de nævnte udgifter ifølge aftale udredes af aftalt løn eller provision, men det stedfundne salg ikke muliggør dækning af sædvanemæssige omkostninger.

Stk. 2. De i §§ 3, 5, 6 og 7 omhandlede ydelser udregnes for provisionslønnede funktionærer på grundlag af den provisionsindtægt, som funktionæren antagelig ville have oppebåret, såfremt han ikke var blevet hindret i sin virksomhed i de pågældende tidsperioder.

§ 9. Funktionærerne har ret til at organisere sig til varetagelse af deres interesser og give oplysninger til deres organisation om deres egne løn- og arbejdsvilkår.

Stk. 2. Ethvert personale har – uanset størrelsen – ret til gennem sin organisation at kræve forhandling med virksomhedens ledelse om løn- og arbejdsvilkår.

Stk. 3. Over forhandlingerne påhviler det arbejdsgiveren at foranledige ført en protokol, som underskrives af begge parter, og hvoraf udskrift meddeles såvel arbejdsgiveren som funktionærerne.

Stk. 4. Såfremt der under forhandlingerne ikke opnås enighed mellem parterne, eller en part unddrager sig forhandling, har enhver af parterne ret til at foranledige forhandlingerne videreført under medvirken af en mæglingsmand efter reglerne i §§ 10-12.

§ 10. Den i § 9 omhandlede mæglingsmand beskikkes for hver sag af landsstyret.

Stk. 2. Henvendelse om beskikkelse af en mæglingsmand skal fremsættes skriftligt og bilægges den i § 9, stk. 3, omhandlede protokol samt en kort sagsfremstilling. I tilfælde, hvor mægling ønskes, fordi en part har unddraget sig forhandling, skal der dog alene bilægges en kort sagsfremstilling.

§ 11. Senest 5 dage efter sin beskikkelse indkalder mæglingsmanden parterne til forhandling og berammer tid og sted for denne.

Stk. 2. Det er mæglingsmandens opgave ved de under hans forsæde stedfindende forhandlinger at søge opnået enighed mellem parterne. For så vidt dette ikke lykkes, afgiver mæglingsmanden til landsstyret en rapport om forhandlingerne. Bekræftet afskrift af rapporten skal samtidig tilstilles parterne.

§ 12. Undladelse af at føre den i § 9 stk. 3, nævnte protokol samt undladelse af at give møde for mæglingsmanden straffes med bøde, der tilfalder landskassen.

§ 13. Mæglingsmanden oppebærer vederlag, der fastsættes af landsstyret.

Stk. 2. De med mæglingen forbundne udgifter udredes forskudsvis af det offentlige, men betales med halvdelen af hver af parterne og kan inddrives ved udpantning.

§ 14. En funktionær kan ikke uden arbejdsgiverens samtykke påtage sig hverv udenfor tjenesten.

§ 15. Efter at funktionæren har afgivet eller modtaget opsigelse fra tjeneste, skal arbejdsgiveren give ham den nødvendige fritagelse for arbejdet til at søge anden beskæftigelse. Funktionæren skal herunder tage tilbørligt hensyn til arbejdsgiverens ønske om, at arbejdssøgningen lægges på det for virksomhedens arbejde gunstigst mulige tidspunkt.

§ 16. Funktionæren har til enhver tid ret til af arbejdsgiveren skriftligt at fáa bekræftet, i hvilket tidsrum tjenesteforholdet har varet, med hvilket arbejde funktionæren i hovedsagen har været beskæftiget, hvilken løn funktionæren oppebærer, og – i tilfælde af opsigelse – på begæring oplysning om årsagen til afskedigelsen.

Stk. 2. Overtrædelse af denne bestemmelse medfører straf af bøde, der tilfalder statskassen.

§ 17. Har en funktionær forpligtet sig til, at han af konkurrencehensyn ikke må drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en sådan, finder de i lov om aftaler m. m. af 8. maj 1917 §§ 36 og 38 indeholdte bestemmelser anvendelse. Forpligtelsen er dog kun gældende for funktionæren i et år fra fratrædelsesdagen, medmindre han har modtaget eller modtager et i en skriftlig kontrakt fastsat rimeligt vederlag for indskrænkningen i hans adgang til erhverv. Dette vederlag skal i kontrakten være anført særskilt.

§ 18. Det er forbudt ved avertering at angive, at ansættelse er betinget af kapitalindskud, eller at en ansøger, der kan stille kapitalindskud, foretrækkes.

Stk. 2. Såfremt der som forudsætning for tiltrædelse af en stilling kræves indbetalt kontant depositum, skal virksomhedens navn og adresse nævnes i annoncen.

Stk. 3. Overtrædelse af disse bestemmelser medfører straf af bøde, der tilfalder statskassen.

§ 19. Såfremt det af en arbejdsgiver forlanges, at en funktionær skal stille et kontant beløb i kaution, skal dette indsættes på en bank- eller sparekassekonto og må kun kunne hæves ved arbejdsgiverens og funktionærens underskrift.

Stk. 2. Overtrædelse af denne bestemmelse medfører straf af bøde, der tilfalder statskassen.

§ 20. De i denne lagtingslov indeholdte bestemmelser kan ikke ved aftale mellem parterne fraviges til ugunst for funktionæren.

§ 21. Denne lagtingslov træder i kraft 1. juli 1958.

 

Um rættarregluna o.a.

Um rættarregluna

Bólkur: Lagtingslov
Gildisstøða: Søgulig
Felagsmál/Sermál: Sermál
Myndugleiki: Uttanríkis- og mentamálaráðið
Útgávudagur: 20-03-1958

Valmøguleikar

Prenta Send PDF Word

Tín lógalisti

Set á tín lógarlista
Strika av tínum lógarlista
Tín lógalisti

 

Send rættarreglu til teldupost

Fyrivarni Samskifti
logir.fo © Øll rættindi tilskilað

Samskifti

Rita inn

Leitar Loading