Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
15. november 1984Nr. 106
Lagtingslov om licitation m.v.
§ 1. Denne lov finder anvendelse ved tilbudsgivning ved arbejder og leverancer inden for byggevirksomhed, dog ikke skibsbyggeri.
§ 2. Ved licitation forstås i denne lov, at et arbejde eller en leverance udbydes, således at flere opfordres til inden samme bestemte tidspunkt og på samme udbudsgrundlag at give skriftlige og bindende bud, idet det ved opfordringen tilkendegives, at også andre er opfordret til at byde.
Stk. 2. Anmodes der i udbudsgrundlaget om ændrings-, fradrags- og/eller særtilbud eller lignende, skal det tydeligt tilkendegives i udbudsmaterialet, hvilke af disse summer, der tilsammen udgør konkurrencegrundlaget.
Stk. 3. Ved offentlig licitation rettes opfordring til at byde ved bekendtgørelse i dagspressen eller på lignende måde til en ubestemt kreds.
Stk. 4. Ved bunden (ikke offentlig) licitation rettes opfordringen til at byde direkte og alene til dem, fra hvem bud ønskes.
§ 3. Ved enhver licitation indgives buddene i lukket kuvert, der åbnes på licitationsstedet på et forud fastsat tidspunkt. De bydende er berettiget til at være til stede ved åbningen af buddene og til at blive bekendt med budsummerne og eventuelle forbehold.
Stk. 2. Hvor hensynet til underentreprenører gør det nødvendigt, kan offentliggørelse af tilbud udsættes til efter at hovedtilbuddene er åbnet, såfremt nævnte tilbud fra underentreprenører er dele af disse.
§ 4. Udbyderen er
1) ved offentlig licitation berettigt til at vælge mellem samtlige indkomne bud og til at forkaste dem alle,
2) ved bunden licitation forpligtet til, med mindre andet udtrykkeligt er fastsat i opfordringen til at byde, at antage det billigste bud eller forkaste dem alle ved meddelelse til de bydende.
Stk. 2. Ved en licitation må et bud, som er højere end et andet ved licitationen afgivet bud, ikke nedsættes.
§ 5. Ved tilbudsgivning er det forbudt
1) at gennemføre forudgående regulering af bud,
2) at fastsætte betingelser for åbning af bud og
3) at foretage udskydning af bud.
Stk. 2. Aftaler og vedtagelser om pligt til forudgående anmeldelse af licitationsbud til de bydende organisationer eller om pligt for bydende til at forhandle eller på anden måde samarbejde inden tilbudsgivningen er forbudt.
Stk. 3. Forud for licitationen må bydende kun afholde møder vedrørende licitationen til drøftelse af udbudsgrundlaget, herunder spørgsmål om teknisk begrundede forbehold, og kun såfremt udbyderen opfordres til at komme til stede og såvel organiserede som uorganiserede bydende på lige vilkår har adgang til mødet.
§ 6. Det er ikke tilladt at modtage underhåndsbud, såfremt der tillige på samme arbejde eller leverance er modtaget licitationsbud eller mere end ét underhåndsbud, og der ikke er forløbet enten mindst 6 måneder fra licitationsdagen, henholdsvis efter modtagelsen af det seneste underhåndsbud, eller 3 måneder efter annulleringen af licitationen eller underhåndsbuddene.
Stk. 2. Licitationen over et arbejde eller en leverance, over hvilke der tidligere er afholdt licitation eller modtaget underhåndsbud, må først afholdes, når den tidligere licitation eller de modtagne underhåndsbud er annulleret.
Stk. 3. Annullering af en licitation skal ske ved skriftlig tilkendegivelse fra udbyderen til hver af de bydende.
§ 7. Bestemmelserne i lagtingslov om pristal og lagtingslov om næring finder i øvrigt fortsat anvendelse på de af nærværende lov omfattede forhold.
§ 8. Overtrædelse af §§ 3, 4, 5 og 6 straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov. Forinden tiltale rejses, skal sagen forelægges prisrådet til udtalelse.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, et andelsselskab, en organisation eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådan.
§ 9. Denne lov træder i kraft 1. januar 1985.