Bekendtgørelse nr. 332 af 15. juli 1949 om sagførerhjælp til ubemidlede, som ændret ved bekendtgørelse nr. 251 af 20. juli 1961

15. juli 1949Nr. 332

Bekendtgørelse om sagførerhjælp til ubemidlede, sum sum broytt við bekendtgørelse nr. 251 frá 20. juli 1961

I medfør af retsplejelovens § 135 er udenfor København og Frederiksberg enhver sagfører, der er antaget til udførelse af beneficerede sager, pligtig at udføre sagførerhjælp for ubemidlede. Hjælpen ydes i henhold til henvisning fra politimesteren, der skønner om de pågældendes uformuenhed og drager omsorg for, at henvisningerne fordeles ligeligt mellem vedkommende sagførere. Finder politimesteren det forsvarligt, kan han dog efter andragerens udtrykkelige begæring foretage henvisning til en dertil villig sagfører uden for de beneficerede sagføreres kreds.

Sagførerhjælp kan ydes til affattelse af besværinger til øvrighedsmyndigheder, ansøgninger om fri proces samt forligsindkaldelser og stævninger i borgerlige sager, for så vidt der ikke er adgang til at opnå rettens bistand i medfør af retsplejelovens § 425, 1. stykke.

Besværinger til øvrighedsmyndigheder omfatter ikke andragender om egentlige bevillinger, såsom til separation, skilsmisse, indgåelse af ægteskab, adoption eller navneforandring, eller andragender om tilladelser indenfor retsplejens område eller om strafeftergivelse. Ingen bør henvises til at få hjælp til affattelse af besværinger til øvrighedsmyndigheder, når de skønnes at være åbenbart urigtige eller ganske ubegrundede.

Henvisning til sagfører til affattelse af andragende om fri proces bør ikke finde sted, når politimesteren finder, at der efter de foreliggende oplysninger ingen grund er til at antage, at et andragende om fri proces bør ikke finde sted, når politimesteren finder, at der efter de foreliggende oplysninger ingen grund er til at antage, at et andragende om fri proces vil blive bevilget, idet det krav, der agtes gjort gældende er åbenbart ubegrundet, eller det drejer sig om injuriesager eller private voldssager, hvortil der efter den gældende praksis ikke meddeles fri proces. I de tilfælde, hvor der ifølge § 34 i lovbekendtgørelse nr. 270 af 16. juni 1941 om retsforholdet mellem husbond og medhjælper skal finde forligsmægling sted for den særlige forligskommission, bør henvisning til sagfører til affattelse af andragende om fri proces ikke finde sted, forinden forligsmæglingen er afholdt.

Justitsministeriet fastsætter herved indtil videre følgende salærer for udførelse af den ovennævnte sagførerhjælp, herunder indbefattet udlæg til porto o.lign.:

Salærerne udbetales af politimesteren og føres til udgift på den særlige konto for vederlag for sagførerhjælp til ubemidlede.

Denne bekendtgørelse træder i stedet for justitsministeriets bekendtgørelser nr. 66 af 23. marts 1932 og nr. 286 af 21. juni 1948 angående sagførerhjælp til ubemidlede.