Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
15. februar 1979Nr. 23
Bekendtgørelse af den europæiske konvention af 24. april 1967 om adoption af børn
Ved kgl. resolution af 23. august 1978 har Danmark ratificeret den i Strasbourg den 24. april 1967 undertegnede europæiske konvention om adoption af børn.
Oversættelse
DEN EUROPÆISKE KONVENTION OM ADOPTION AF BØRN
Præambel
Undertegnede medlemsstater af Europarådet,
som tager i betragtning, at Europarådets mål er at opnå større enhed mellem dets medlemmer, bl.a. med det formål at lette sociale fremskridt,
at der, selv om adoptionsinstituttet findes i alle Europarådets medlemsstater, i disse stater findes forskellige opfattelser af de principper, der bør gælde for adoption, samt forskelle i fremgangsmåden ved og retsvirkningerne af adoption, og
at vedtagelse af fælles principper for og praksis med hensyn til adoption af børn vil bidrage til at mindske de vanskeligheder, som disse forskelle medfører, og samtidig være til gavn for de børn, som adopteres,
er blevet enige om følgende:
Afsnit I
Pligter og anvendelsesområde
Artikel 1
Enhver kontraherende part forpligter sig til at sikre, at dens ret er i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit II i denne konvention og at underrette Europarådets generalsekretær om de skridt, som er taget med dette formål.
Artikel 2
Enhver kontraherende part forpligter sig til at overveje bestemmelserne i afsnit III i denne konvention og til at underrette Europarådets generalsekretær, hvis den gennemfører nogen af disse bestemmelser, eller efter at have gjort dette ophæver en sådan bestemmelse.
Artikel 3
Denne konvention anvendes kun på adoption i retslig forstand af et barn, som på det tidspunkt, da adoptanten ansøger om at adoptere det, ikke er fyldt 18 år eller har været gift og ikke er blevet myndig.
Afsnit II
Grundlæggende bestemmelser
Artikel 4
Adoption er kun gyldig, når den er bevilget af en retslig eller administrativ myndighed (nedenfor kaldet »den kompetente myndighed«).
Artikel 5
1. Med forbehold af, hvad der gælder efter stk. 2-4 i denne artikel, må adoption kun bevilges, hvis samtykke, uden at være tilbagekaldt, i hvert fald er givet fra:
a) moderen, og ved børn i ægteskab, faderen eller, hvis der hverken findes fader eller moder, som kan samtykke, den person eller det organ, som i deres sted måtte have ret til at udøve forældremyndigheden i denne henseende;
b) adoptantens ægtefælle.
2. Den kompetente myndighed må ikke:
a) undlade at indhente samtykke fra en person, der er nævnt i stk. 1 i denne artikel, eller
b) tilsidesætte en nægtelse af at give samtykke fra en person eller et organ, som er nævnt i stykke 1,
medmindre der foreligger særlige grunde, som er fastsat ved lov.
3. Hvis faderen eller moderen er frataget forældremyndigheden over barnet eller i hvert fald retten til at samtykke til adoption, kan loven bestemme, at hans eller hendes samtykke ikke er nødvendigt.
4. En moders samtykke til adoption af hendes barn må ikke modtages, medmindre det er givet efter udløbet af en i loven fastsat frist, som ikke må være mindre end seks uger efter barnets fødsel, eller, hvis en sådan frist ikke er fastsat, på et tidspunkt, hvor moderen efter den kompetente myndigheds opfattelse har kunnet komme sig tilstrækkeligt efter fødslen.
5. Ved »fader« og »moder« forstås i denne artikel de personer, som efter loven er barnets forældre.
Artikel 6
1. Loven må kun tillade, at et barn adopteres enten af to personer, der er gift med hinanden, ved samtidig eller efterfølgende adoption, eller af een person.
2. Loven må kun tillade en ny adoption af et barn i tilfælde, hvor der foreligger en eller flere af følgende omstændigheder:
a) barnet er adopteret af adoptantens ægtefælle;
b) den tidligere adoptant er død;
c) den tidligere adoption er kendt ugyldig;
d) den tidligere adoption er ophørt.
Artikel 7
1. Et barn må kun adopteres, hvis adoptanten har opnået en foreskrevet minimumsalder, som ikke må være under 21 og eller over 35 år.
2. Loven kan dog tillade, at kravet om minimumsalder fraviges:
a) hvis adoptanten er barnets fader eller moder, eller
b) hvis særlige omstændigheder foreligger.
Artikel 8
1. Den kompetente myndighed må ikke bevilge adoption, hvis den ikke er overbevist om, at adoptionen vil være til gavn for barnet.
2. I hvert enkelt tilfælde skal den kompetente myndighed lægge særlig vægt på, at adoptionen skaffer barnet et stabilt og harmonisk hjem.
3. Den kompetente myndighed må i almindelighed ikke anse de foranstående betingelser for opfyldt, hvis aldersforskellen mellem adoptanten og barnet er mindre end den normale aldersforskel mellem forældre og deres børn.
Artikel 9
1. Den kompetente myndighed må ikke bevilge adoption, før passende undersøgelser er foretaget angående adoptanten, barnet og dets familie.
2. Undersøgelserne skal, i det omfang det i hvert enkelt tilfælde er hensigtsmæssigt, omfatte blandt andet følgende forhold:
a) adoptantens karakter, helbred og økonomiske forhold, hans hjem og familieforhold, og hans egnethed til at opdrage barnet;
b) hvorfor adoptanten ønsker at adoptere barnet;
c) hvis kun en af to ægtefæller ansøger om at adoptere et barn, hvorfor den anden ægtefælle ikke er medansøger;
d) hvordan barnet og adoptanten passer sammen og hvor længe barnet har været i adoptantens omsorg og varetægt;
e) barnets karakter og helbred og, hvis loven ikke hindrer det, barnets tidligere livsforhold;
f) barnets indstilling til den foreslåede adoption;
g) adoptantens og barnets eventuelle religiøse overbevisning.
3. Undersøgelserne skal udføres af en person eller et organ, som ved lov er godkendt til dette formål, eller er udpeget af en retslig eller administrativ myndighed. De skal så vidt muligt udføres af socialmedarbejdere, som er egnede hertil gennem uddannelse eller erfaring.
4. Bestemmelserne i denne artikel berører ikke den kompetente myndigheds ret og pligt til at tilvejebringe oplysninger eller beviser, som den anser for at kunne være af betydning, uanset om de falder inden for rammerne af disse undersøgelser.
Artikel 10
1. Adoptionen overfører til adoptanten de rettigheder og pligter af enhver art overfor adoptivbarnet, som en fader eller moder har overfor et barn i ægteskab.
Adoptionen overfører til adoptivbarnet de rettigheder og pligter af enhver art overfor adoptanten, som et barn i ægteskab har overfor sin fader eller moder.
2. Når de rettigheder og pligter, som er nævnt i stk. 1 i denne artikel, opstår, bortfalder rettigheder og pligter af samme art mellem adoptivbarnet og dets fader eller moder eller enhver anden person eller organ. Loven kan dog bestemme, at adoptantens ægtefælle bevarer sine rettigheder og pligter overfor barnet, hvis dette er hans barn i eller uden for ægteskab eller hans adoptivbarn.
Loven kan desuden opretholde forældrenes pligt til at sørge for barnets underhold, hjælpe med at sætte det i gang med et erhverv eller give barnet medgift, hvis adoptanten ikke opfylder en pligt hertil.
3. Adoptivbarnet skal i almindelighed have adgang til at få adoptantens slægtsnavn enten i stedet for eller i forbindelse med sit eget.
4. Har forældre til et barn i ægteskab ret til at anvende barnets ejendom, kan adoptantens ret til at anvende adoptivbarnets ejendom indskrænkes ved lov uanset bestemmelserne i stk. 1 i denne artikel.
5. I det omfang, arvelovgivningen giver et barn i ægteskab ret til andel i faderens eller moderens bo, skal adoptivbarnet i arveretlig henseende behandles, som om det var adoptantens barn i ægteskab.
Artikel 11
1. Har adoptivbarnet ikke samme statsborgerret som adoptanten, eller hvis barnet adopteres af ægtefæller, deres fælles statsborgerret, skal den kontraherende part, hvor adoptanten eller adoptanterne har statsborgerret, lette adoptivbarnets adgang til at erhverve statsborgerret i denne stat.
2. Tab af statsborgerret, som kunne følge af adoption, skal være betinget af, at barnet har eller erhverver statsborgerret i en anden stat.
Artikel 12
1. Det antal børn, som en adoptant kan adoptere, må ikke begrænses i loven.
2. En person, som har eller kan få børn i ægteskab, må ikke af den grund ved lov forbydes at adoptere et barn.
3. Hvis adoption forbedrer barnets retslige stilling, må adoption af eget barn uden for ægteskab ikke forbydes i loven.
Artikel 13
1. Så længe adoptivbarnet er mindreårigt, må adoptionen kun ophæves af en retslig eller administrativ myndighed, når der foreligger tungtvejende grunde, og kun hvis loven tillader ophævelse på dette grundlag.
2. Foregående stk. gælder ikke, hvis:
a) adoptionen er ugyldig;
b) adoptionen ophører ved, at adoptivbarnet legitimeres som adoptantens eget barn.
Artikel 14
Når undersøgelserne efter artikel 8 og 9 i denne konvention vedrører en person, som bor eller har boet på en anden kontraherende parts territorium, skal denne part efter anmodning straks søge at sikre, at de ønskede oplysninger tilvejebringes. Myndighederne kan henvende sig direkte til hinanden med dette formål.
Artikel 15
Der skal indføres bestemmelser for at hindre, at nogen opnår utilbørlig økonomisk fordel i anledning af, at et barn overlades til adoption.
Artikel 16
Enhver kontraherende part bevarer retten til at fastsætte regler, som er gunstigere for adoptivbarnet.
Afsnit III
Tillægsbestemmelser
Artikel 17
Adoption må ikke bevilges, før adoptanterne har draget omsorg for barnet så længe, at den kompetente myndighed har rimeligt grundlag for at bedømme det fremtidige forhold mellem dem, hvis adoption bevilges.
Artikel 18
Myndighederne skal fremme oprettelse og forsvarlig drift af offentlige eller private organer, hvor de, der ønsker at adoptere eller bortadoptere børn, kan få hjælp og råd.
Artikel 19
De sociale og retslige sider af adoption skal indgå i uddannelsen af socialmedarbejdere.
Artikel 20
Der skal træffes bestemmelser, der muliggør, at adoption kan gennemføres uden at adoptantens identitet oplyses for barnets familie.
2. Der skal træffes bestemmelser, så at behandlingen af adoptionssager skal eller kan foregå for lukkede døre.
3. Adoptant eller adoptivbarn skal kunne få udskrifter af offentlige registre, som attesterer adoptivbarnets fødsel samt dato og sted for fødslen uden udtrykkelig angivelse af adoptivforholdet eller de tidligere forældres identitet.
4. De offentlige registre skal føres, eller deres indhold i hvert fald gengives, således, at den, som ikke har en berettiget interesse deri, ikke får kendskab til, om en person er adopteret eller, hvis dette forhold er bekendt, til de tidligere forældres identitet.
Afsnit IV
Slutningsbestemmelser
Artikel 21
1. Denne konvention er åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater. Den skal ratificeres eller godkendes. Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.
2. Konventionen træder i kraft 3 måneder efter deponeringen af det tredje ratifikations- eller godkendelsesinstrument.
3. For en signatarstat, der senere ratificerer eller godkender konventionen, træder denne i kraft 3 måneder efter datoen for deponeringen af dens ratifikations- eller godkendelsesinstrument.
Artikel 22
1. Efter denne konventions ikrafttræden kan Europarådets ministerkomite opfordre enhver ikke-medlemsstat til at tiltræde konventionen.
2. En sådan tiltrædelse sker ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos Europarådets generalsekretær og får virkning 3 måneder efter datoen for deponeringen af dette.
Artikel 23
1. Enhver kontraherende part kan ved undertegnelse af denne konvention eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelse- eller tiltrædelsesinstrument, angive, på hvilket eller hvilke territorier denne konvention finder anvendelse.
2. Enhver kontraherende part kan ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt ved en erklæring til Europarådets generalsekretær udvide anvendelsen af denne konvention til et eller flere andre territorier, der er anført i erklæringen, og for hvis internationale forhold den er ansvarlig, eller på hvis vegne den er bemyndiget til at indgå forpligtelser.
3. Enhver erklæring, der er afgivet i medfør af foregående stykke kan for ethvert i erklæringen anført territorium trækkes tilbage efter reglerne i artikel 27.
Artikel 24
1. En kontraherende part, i hvis lovgivning der findes mere end een form for adoption, har ret til at anvende reglerne i konventionens artikel 10, stk. 1, 2, 3 og 4, samt artikel 12. stk. 2 og 3, på kun een af disse former.
2. Enhver kontraherende part som benytter denne ret, skal ved undertegnelsen af konventionen eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument eller ved afgivelse af erklæring efter konventionens artikel 23, stk. 2, underrette Europarådets generalsekretær herom, og angive, hvordan retten benyttes.
3. En sådan kontraherende part kan ophøre med at benytte denne ret. Underretning herom skal gives til Europarådets generalsekretær.
Artikel 25
1. Enhver kontraherende part kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen af ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument eller ved afgivelsen af en erklæring efter konventionens artikel 23, stk. 2, tage højst to reservationer over for bestemmelserne i afsnit II i konventionen.
Reservationer af generel karakter er ikke tilladt. Hver reservation må kun omfatte een bestemmelse.
En reservation skal gælde i fem år fra konventionens ikrafttræden i forhold til vedkommende kontraherende part. Den kan fornyes for yderligere femårsperioder ved en erklæring til Europarådets generalsekretær før udløbet af hver periode.
2. Enhver kontraherende part kan helt eller delvis tilbagekalde en reservation, som er taget efter foregående stk., ved en erklæring til Europarådets generalsekretær. Erklæringen har virkning fra modtagelsesdagen.
Artikel 26
Enhver kontraherende part skal underrette Europarådets generalsekretær om navn og adresse på de myndigheder, som anmodninger efter artikel 14 kan rettes til.
Artikel 27
1. Denne konvention gælder uden tidsbegrænsning.
2. Enhver kontraherende part kan for sit vedkommende opsige denne konvention ved en meddelelse til Europarådets generalsekretær.
3. En sådan opsigelse får virkning 6 måneder efter den dag, generalsekretæren modtog meddelelsen.
Artikel 28
Europarådets generalsekretær skal underrette rådets medlemsstater og enhver stat, som har tiltrådt denne konvention, om:
a) enhver undertegnelse;
b) enhver deponering af et ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument;
c) datoerne for denne konventions ikrafttræden, jfr. artikel 21;
d) enhver meddelelse efter artikel 1;
e) enhver meddelelse efter artikel 2;
f) enhver erklæring efter artikel 23, stk. 2 og 3;
g) enhver meddelelse efter artikel 24, stk. 2 og 3;
h) enhver reservation efter artikel 25, stk. 1;
i) fornyelse af reservation efter artikel 25, stk. 1;
j) tilbagekaldelse af reservation efter artikel 25, skt. 2;
k) enhver underretning efter artikel 26;
l) enhver opsigelse efter artikel 27 og om datoen for opsigelsens ikrafttræden.
Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil behørigt bemyndiget undertegnet denne konvention.
Udfærdiget i Strasbourg den 24. april 1967 med engelsk og fransk tekst, som begge har samme gyldighed, i eet eksemplar som skal opbevares i Europarådets arkiv. Europarådets generalsekretær skal sende bekræftede genparter til de stater, som undertegner eller tiltræder konventionen.
(Underskrifter)
Konventionen trådte i kraft den 26. april 1968.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 12. oktober 1978 hos Europarådets generalsekretær, og konventionen trådte i medfør af artikel 21, stk. 3, i kraft for Danmarks vedkommende den 13. januar 1979.
Foruden Danmark har følgende lande ratificeret konventionen: Irland, Italien, Malta, Norge, Schweiz, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Sverige.
I forbindelse med deponeringen af ratifikationsinstrumenter blev der taget følgende forbehold og afgivet følgende erklæringer:
Danmark:
Danmark har taget forbehold over for konventionens artikel 6, stk. 1 og artikel 12, stk. 1.
Endvidere har Danmark i overensstemmelse med konventionens artikel 23 afgivet erklæring om, at konventionen ikke finder anvendelse på Færøerne og Grønland. Anmodninger efter artikel 14 kan rettes til: Adoptionsnævnet, Justitsministeriet, Slotsholmsgade 10, 1216 København K.
Irland:
Irland har afgivet erklæring om, at bestemmelserne i konventionens afsnit III skal finde anvendelse i forhold til Irland.
Italien:
Italien har taget forbehold over for konventionens artikel 12, stk. 3.
Endvidere har Italien afgivet en erklæring om, at man kun vil anvende den adoption, der er indført i italiensk lovgivning ved lov nr. 431 af 5. juni 1967.
Norge:
Norge har taget forbehold over for konventionens artikel 12, stk. 3, og har i overensstemmelse med artikel 25, stk. 1, fornyet dette forbehold med virkning fra 14. april 1977.
Anmodninger efter artikel 14, kan rettes til: Justitsministeriet, Akersgaten 42, Oslo.
Udenrigsministeriet, den 15. februar 1979
Lise Østergaard