LOV NR. 146 AF 13. APRIL 1938 OM GÆLDSBREVE, SOM SENEST ÆNDRET VED ANORDNING NR. 398 AF 20. APRIL 2010.
Lov nr. 146 af 13.04.1938

Kapitel 1.
Fælles Bestemmelser.

    § 1. Den, der udsteder et Gældsbrev, mister ikke derved Indsigelser fra det Retsforhold, der gav Anledning til Gældsbrevets Udstedelse, medmindre andet er aftalt eller følger af særlige Omstændigheder.

    § 2. Stk. 1. Naar et Gældsbrev er udstedt af flere, er Udstederne forpligtet een for alle og alle for een, medmindre andet er aftalt.
    Stk. 2. Har en af dem betalt Gælden, kan han afkræve hver enkelt af Medskyldnerne hans Del. Hvis en af Medskyldnerne aabenbart ikke kan betale eller hans Opholdssted er ubekendt, maa de andre udrede hver sin Del af, hvad han ikke har betalt. Det samme gælder, hvis han ikke har betalt sin Del inden 14 Dage, efter at Krav herom er fremsat eller paa betryggende Maade afsendt til ham.

    § 3. Stk. 1. Er der ikke truffet Aftale om Betalingsstedet, skal Betaling erlægges paa Fordringshaverens Bopæl eller, hvis han driver Forretning, paa Forretningsstedet. Hvis Fordringshaveren flytter til et andet Land, eller Fordringen erhverves af en Person i et andet Land, skal Betaling erlægges paa det tidligere Betalingssted.
    Stk. 2. Fordringshaveren kan dog fordre Betalingen erlagt paa et andet Sted i det Land, hvor Betaling skal ske, saafremt dette ikke medfører væsentlig Ulempe eller Udgift for Skyldneren.
    Stk. 3. Er Fordringshaveren flyttet eller Fordringen kommet paa andre Hænder, uden at Skyldneren har faaet at vide, hvor Betaling skal ske, medfører en deraf følgende Forsinkelse med Betalingen intet Ansvar for Skyldneren. Fordringshaveren maa dække Udgifter og Tab, som Skyldneren har haft, fordi han ikke kendte Forandringen.

    § 4. Stk. 1. Ved Gældsbreve, der er udstedt til Ihændehaveren, skal Betaling dog ske i Skyldnerens Forretningslokale, naar ikke andet er aftalt.
    Stk. 2. Samme Regel anvendes paa Gældsbreve, der fremtræder som Led i en sammenhørende Udgivelse af et større Antal Gældsbreve med fælles Tekst (Massegældsbreve), eller som i Anledning af Indlaan udstedes af Banker eller andre, hvis Virksomhed omfatter Modtagelse af Indlaan.

    § 5. Stk. 1. Er der ikke aftalt noget om Betalingstiden, er Skyldneren forpligtet til at betale Gælden, saa snart Fordringshaveren forlanger det, og berettiget til at betale til enhver Tid.
    Stk. 2. Hvis et Gældsbrevs Forfaldsdag eller sidste rettidige Betalingsdag falder paa en Helligdag eller paa Grundlovsdagen den 5. Juni, udskydes Forfaldsdagen til den følgende Søgnedag. Dette gælder ogsaa, naar Gældsbrevet lyder paa Betaling inden en vis Frist, som udløber paa en Helligdag eller Grundlovsdagen.
    Stk. 3. Lyder et Gældsbrev paa Betaling i (11.) Juni eller (11.) December Termin, regnes den 11. som Forfaldsdag, men Betaling, der erlægges senest den 18. eller, naar denne er en Helligdag, den 19. i Maaneden, anses for rettidig. Ved andre Gældsbreve har Skyldneren kun Løbedage, naar det er aftalt.

    § 6.1) (avtikin)

    § 7. Stk. 1. Lyder Gældsbrevet paa Mønt, der ikke er gangbar paa det Sted, hvor Betaling sker, kan Betalingen, medmindre andet er aftalt, ske enten i den Mønt, hvorpaa Gældsbrevet lyder, eller i Stedets Mønt efter Værdien paa Betalingsdagen.
    Stk. 2. Betaler Skyldneren ikke i rette Tid et Gældsbrev, hvis Mønt ikke er gangbar paa det Sted, hvor Betaling skal ske, og er Gældsbrevets Mønt faldet i Kurs, har Fordringshaveren Krav paa Erstatning for det Tab, han derved maatte have lidt. Hvis Omstændighederne ikke giver Grundlag for at opgøre Tabet anderledes, kan han kræve Betaling i Mønt, der er gangbar paa det Sted, hvor Betaling skulde ske, efter Kursen paa den Dag, da Gælden skulde være betalt.
    Stk. 3. Kurstabet skal dog ikke erstattes, hvis Forhalingen beror paa Fordringshaverens Forhold eller skyldes Lovgivningsforanstaltninger, Standsninger i den almindelige Samfærdsel eller lignende uovervindelige Hindringer, som Skyldneren ikke burde have regnet med ved Gældsbrevets Udstedelse.

    § 8.2) (avtikin)

    § 9. Overdrages et Gældsbrev til Eje eller Pant, indestaar Overdrageren for, at Fordringen bestaar. Dette gælder dog ikke ved Gaver og heller ikke, naar Erhververen vidste, at Fordringen ikke bestod, eller havde Grund til Mistanke derom.

    § 10. Overdrageren af et Gældsbrev indestaar kun for Skyldnerens Vederhæftighed, naar han har paataget sig det.

Kapitel 2.
Omsætningsgældsbreve.

    § 11. Stk. 1. Reglerne i dette Kapitel kommer til Anvendelse paa Omsætningsgældsbreve.
    Stk. 2.3) Omsætningsgældsbreve er:
1.Gældsbreve, der lyder paa Betaling til Ihændehaveren eller ikke angiver, hvem Gælden skal betales til (Ihændehavergældsbreve).
2.Gældsbreve, der lyder paa Betaling til bestemt Person eller Ordre (Ordregældsbreve).
3.Gældsbreve, der giver pant i fast ejendom eller registreret skib eller luftfartøj, medmindre der i gældsbrevet er indføjet ordene "ikke til ordre" eller tilsvarende forbehold.
4.Gældsbreve, der lyder paa Betaling til en bestemt Person (Navnegældsbreve), naar de utvetydig angiver, at de skal være Omsætningsgældsbreve.

    § 12. Stk. 1. Faar et Ihændehavergældsbrev Paategning om, at Fordringen tilkommer en bestemt Person, eller at det skal betales til en bestemt Person eller Ordre, vedbliver det at være undergivet denne Lovs Regler om Ihændehavergældsbreve, medmindre Paategningen er underskrevet af Skyldneren eller foretaget med Hjemmel i Gældsbrevet.
    Stk. 2. Massegældsbreve, der er udstedt til Ihændehaveren eller til bestemt Person eller Ordre, vedbliver at være Omsætningsgældsbreve, selv om de af Skyldneren forsynes med Paategning om, at de er noteret paa Navn. De undergives for en Del særlige Regler ved denne Lovs Kapitler 5 og 6.

    § 13. Ved Ihændehavergældsbreve formodes den, der har Gældsbrevet i Hænde, at have Retten til at gøre Fordringen gældende. Ved andre Omsætningsgældsbreve formodes Retten at tilkomme den, der har Gældsbrevet i Hænde, naar det enten er stilet til ham eller er overdraget til ham eller til Ihændehaveren ved skriftlige Overdragelser, der fremtræder som en sammenhængende Række.

    § 14. Stk. 1. Naar et Ihændehavergældsbrev er overdraget til Eje eller Pant af den, der sad inde med det, og Erhververen har faaet Gældsbrevet i Hænde, hindrer det ikke hans Ret, at Overdrageren var umyndig eller manglede Ret til at raade over Gældsbrevet, medmindre Erhververen vidste dette eller ikke har udvist den Agtpaagivenhed, som Forholdene krævede.
    Stk. 2. Ved andre Omsætningsgældsbreve gælder det samme, dersom Overdragelsen er foretaget af den, som efter § 13 formodes at have Ret til at gøre Fordringen gældende, eller af nogen, som med Grund antoges at være identisk med ham eller at have Fuldmagt til at overdrage for ham. Støtter Overdrageren sin Ret paa tidligere Overdragelser, behøver Erhververen ikke at prøve deres Ægthed eller Gyldighed, medmindre Omstændighederne giver Grund dertil.
    Stk. 3. Forekommer der unoterede Paategninger om Rettigheder paa et Massegældsbrev, som er stilet til Ihændehaveren, og som ikke kan faas noteret paa Navn, behøver Erhververen ikke at tage Hensyn til dem.

    § 15. Stk. 1. Over for den, der ved Overdragelse har erhvervet Ret over et Omsætningsgældsbrev og faaet det i Hænde, kan Udstederen ikke gøre gældende,

    at Gældsbrevet var ugyldigt efter Reglerne i Lov Nr. 242 af 8. Maj 1917 om Aftaler og andre Retshandler paa Formuerettens Omraade §§ 29-33, eller at det efter at være underskrevet af ham er udgivet uden hans Vilje,

    at han ikke har modtaget det aftalte Vederlag eller har andre Indsigelser fra det Retsforhold, som gav Anledning til Gældsbrevets Udstedelse,

    at Betaling var sket før Overdragelsen, eller at Skyldforholdet i øvrigt var ophørt eller ændret ved Aftale, Modregningserklæring, Opsigelse eller Dom.
    Stk. 2. En Indsigelse gaar dog ikke tabt, naar Erhververen vidste, at der forelaa Omstændigheder, hvorpaa Indsigelsen kunde støttes, eller havde Grund til Mistanke derom.
    Stk. 3. Har Gældsbrevet faaet en Paategning, der ikke let kan fjernes, om Betaling eller andet Forhold, hvorpaa der kan støttes en Indsigelse, bevares Indsigelsen, selv om Paategningen var fjernet inden Overdragelsen.

    § 16. Stk. 1. Havde Skyldneren betalt Renter, der forfaldt før Overdragelsen, kan han gøre dette gældende ogsaa over for en Erhverver i god Tro. Han beholder ogsaa alle andre Indsigelser mod Krav paa Renter, der efter Gældsbrevet skulde være betalt før Overdragelsen.
    Stk. 2. Det samme gælder om Afdrag, som efter Gældsbrevet skal erlægges til bestemt angivne Tidspunkter.

    § 17.4) 5) Udstederen kan selv over for en Erhverver i god Tro paaberaabe sig,

    at Gældsbrevet var falsk eller forfalsket, underskrevet paa hans Vegne uden Fuldmagt dertil eller ugyldigt paa Grund af voldelig Tvang (Lov Nr. 242 af 8. Maj 1917 om Aftaler og andre Retshandler paa Formuerettens Omraade § 28), umyndighed som følge af mindreårighed og tinglyst værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, eller manglende evne til at handle fornuftsmæssigt, jf. værgemålslovens § 46,

    at Gældsbrevet var erklæret dødt og magtesløst, eller at Fordringen var ophørt eller forandret efter Lovgivningens Regler om Deponering, Forældelse, Præklusion eller Tvangsakkord eller Gældssanering.

    § 18. Stk. 1. Over for den, som har faaet et Omsætningsgældsbrev i Hænde ved Overdragelse til Eje eller Pant, kan Skyldneren kun kræve Modregning med Fordringer paa Overdrageren, hvis Erhververen vidste, at Skyldneren havde en Fordring, der kunde benyttes til Modregning, og at han vilde lide Tab ved Overdragelsen, dersom den afskar Modregning.
    Stk. 2. Adgangen til at modregne Fordringer, der udspringer af samme Retsforhold som Gældsbrevsfordringen, bevares dog trods Overdragelsen, medmindre andet følger af Reglerne om Indsigelser fra dette Forhold.

    § 19. Stk. 1. Betaler Skyldneren et Ihændehavergældsbrev til den, der sidder inde med det, frigøres han, selv om Modtageren var umyndig eller manglede Ret til at modtage Betalingen, medmindre han vidste dette eller ikke har udvist den Agtpaagivenhed, som Forholdene krævede, for at undgaa, at Beløbet kom i urette Hænder.
    Stk. 2. Ved andre Omsætningsgældsbreve gælder det samme, hvis Betaling er sket til den, som efter § 13 formodes at have Ret til at gøre Fordringen gældende, eller til nogen, som med Grund antoges at være identisk med ham eller at have Fuldmagt fra ham til at modtage Betaling. Støtter Modtageren sin Ret paa tidligere Overdragelser, behøver Skyldneren ikke at prøve deres Ægthed eller Gyldighed, medmindre Omstændighederne giver Grund dertil.

    § 20. Stk. 1. Naar et Omsætningsgældsbrev er overdraget til Eje eller Pant, kan Skyldneren med frigørende Virkning betale forfaldne Renter til Overdrageren, medmindre han vidste, at denne ikke længere havde Ret til at modtage Betalingen, eller havde Grund til Mistanke derom. Det samme gælder om Afdrag, som efter Gældsbrevet skal erlægges til bestemt angivne Tidspunkter.
    Stk. 2. Betaling til Overdrageren fra en Kautionist eller i øvrigt fra andre end Gældsbrevsskyldneren virker ikke frigørende, medmindre saavel den betalende som Skyldneren var i god Tro.
    Stk. 3. Hvis Gældsbrevsforpligtelsen uden Fordringshaverens Medvirken er gaaet over paa en ny Skyldner, frigøres denne ikke ved Betaling til Overdrageren, medmindre ogsaa den tidligere Skyldner var i god Tro eller den, til hvem Gældsbrevet er overdraget ved Overdragelsen vidste, at Forpligtelsen var gaaet over paa den nye Skyldner.

    § 21. Stk. 1. Skyldneren er kun forpligtet til at betale Gælden mod Udlevering af Gældsbrevet. Drejer det sig ikke om et Ihændehavergældsbrev, kan Skyldneren desuden kræve Kvittering paa Gældsbrevet.
    Stk. 2. Betaler han efter Forfaldstid Afdrag, der efter Gældsbrevet skal erlægges til bestemt angivne Tidspunkter, kan han kun forlange særskilt Kvittering. Andre Afdrag kan han tillige kræve afskrevet paa Gældsbrevet.
    Stk. 3. Naar Skyldneren har Interesse deri, kan han kræve, at Fordringshaveren paategner Gældsbrevet Kvittering om Afdrag, som er betalt.
    Stk. 4. Opsiges Gældsbrevet, kan Skyldneren forlange, at det faar Paategning herom.

    § 22. Pantsætning af et Omsætningsgældsbrev og anden Overdragelse til Sikkerhed har ikke Gyldighed mod Overdragerens Kreditorer, medmindre Erhververen har faaet Gældsbrevet i Hænde.

    § 23. Stk. 1. Rentekuponer til Massegældsbreve følger Lovens Regler om Ihændehavergældsbreve.
    Stk. 2. Bestemmelser i Gældsbrevenes fælles Tekst er bindende for den, der erhverver en Kupon. Han maa ogsaa finde sig i den Indsigelse, at det Gældsbrev, Kuponen hørte til, er ugyldigt, fordi det ikke er udgivet af Udstederen.
    Stk. 3. Naar Gældsbrevet med Hjemmel i den fælles Tekst er udtrukket eller paa anden Maade forfaldet til Indfrielse, giver senere forfaldende Kuponer ikke Krav paa Betaling.
    Stk. 4. Skyldneren kan ikke paaberaabe sig § 19, hvis han særskilt indfrier en Kupon mere end en Maaned før Forfaldsdag. Overdrages en Kupon særskilt inden samme Tid, anvendes §§ 14 og 15 ikke.
    Stk. 5. Overdrages Kuponer sammen med Gældsbrevet, faar Erhververen ikke bedre Ret med Hensyn til Kuponerne end med Hensyn til Gældsbrevet.

    § 24. Stk. 1. Udbyttekuponer, der hører til et Aktiebrev eller andet Bevis for Andelsret i et Selskab, følger ligeledes Reglerne om Ihændehavergældsbreve.
    Stk. 2. Selskabets Vedtægter er bindende for den, der erhverver en Kupon. Han maa ogsaa finde sig i den Indsigelse, at Aktiebrevet eller Andelsbeviset ikke gav Andelsret i Selskabet, dengang Kuponen forfaldt.
    Stk. 3. Overdrages en Kupon særskilt, inden Udbyttet er fastsat, anvendes §§ 14 og 15 ikke.
    Stk. 4. Overdrages Kuponer sammen med Aktiebrevet eller Andelsbeviset, faar Erhververen ikke bedre Ret med Hensyn til Kuponerne end med Hensyn til Aktiebrevet eller Andelsbeviset.
    Stk. 5. Paa Kuponer, hvorefter et bestemt Beløb udbetales paa et i Kuponen angivet Tidspunkt, finder Bestemmelsen i § 23, Stk. 4, tilsvarende Anvendelse.

    § 25. Stk. 1. Fordringen ifølge en Rente- eller Udbyttekupon falder bort, hvis Kuponen ikke er forevist til Betaling inden 3 Aar fra Forfaldsdagen eller inden Udløbet af den længere Frist, der maatte være tilsikret Kuponejerne. 3 Aars Fristen kan ikke forkortes.
    Stk. 2. Den, der inden Fristens Udløb har anmeldt for Skyldneren, at hans Kupon er bortkommet, og som antageliggør sin Ejendomsret, kan efter Fristens Udløb fordre Kuponens Beløb betalt. Kravet forældes efter Reglerne i Lov Nr. 274 af 22. December 1908.

Kapitel 3.
Simple Gældsbreve.

    § 26. Reglerne i dette Kapitel finder kun Anvendelse paa simple Gældsbreve, hvorved forstaas Navnegældsbreve, der ikke falder ind under § 11 Nr. 3 eller 4.

    § 27. Overdrages et simpelt Gældsbrev til Eje eller Pant, faar Erhververen ikke bedre Ret end Overdrageren, medmindre andet følger af særlige Retsregler.

    § 28. En Fordring paa Overdrageren kan Skyldneren benytte til Modregning, medmindre han har erhvervet Fordringen efter det Tidspunkt, da han fik Kundskab eller Formodning om Overdragelsen. Var Fordringen uforfalden paa dette Tidspunkt, kan den dog kun bruges til Modregning, hvis den forfaldt senest samtidig med Gældsbrevsfordringen.

    § 29. Er et simpelt Gældsbrev overdraget til Eje eller Pant, kan Skyldneren dog, naar andet ikke følger af Gældsbrevets særlige Beskaffenhed, med frigørende Virkning betale til Overdrageren, medmindre han vidste, at denne ikke længere havde Ret til at modtage Betalingen, eller han ikke har udvist den Agtpaagivenhed, som Forholdene krævede.

    § 30. Naar Skyldneren betaler til den, til hvem et simpelt Gældsbrev skriftlig er overdraget til Eje eller Pant, hindrer det ikke hans Frigørelse, at Overdragelsen var ugyldig. Skyldneren frigøres dog ikke, hvis han vidste dette eller havde Grund til Mistanke derom, og heller ikke, hvis Overdragelsen var ugyldig af en af de Grunde, § 17 nævner.

    § 31. Stk. 1. Overdragelse af et simpelt Gældsbrev til Eje eller Pant har ikke Gyldighed mod Overdragerens Kreditorer, medmindre Skyldneren fra Overdrageren eller Erhververen har faaet Underretning om Overdragelsen.
    Stk. 2. Har Fordringshaveren overdraget Gældsbrevet til flere forskellige, gaar en senere Erhverver forud, naar Skyldneren først har faaet Underretning om Overdragelsen til ham og Erhververen var i god Tro ved Underretningen.
    Stk. 3. Naar en Handelsvirksomhed eller en bogføringspligtig Erhvervsvirksomhed af anden Art overdrages sammen med Virksomhedens udestaaende Fordringer, anvendes disse Regler dog kun, hvis Overdragelsen sker til Sikkerhed.
    Stk. 4. Medfører Gældsbrevets særlige Beskaffenhed, at Skyldneren ikke frigøres ved at betale til andre end Ihændehaveren, faar Overdragelsen Gyldighed mod Overdragerens Kreditorer, naar Erhververen har faaet Gældsbrevet i Hænde. Har Fordringshaveren overdraget Fordringen til flere forskellige, gaar en senere Erhverver forud, naar han har faaet Gældsbrevet i Hænde i god Tro.

Kapitel 4.
Kontrabøger for modtagne Indlaan.

    § 32. Kontrabøger, som til Bevis for Indskud udstedes af Banker, Sparekasser eller andre, hvis almindelige Virksomhed omfatter Modtagelse af Indlaan, er undergivet Reglerne i denne Lovs Kapitel 1 og 3, medmindre andet følger af §§ 33-35.

    § 33. Stk. 1. Aftale om, at Penge, der indestaar paa Kontrabog, udbetales til enhver, der møder med Bogen, kan Kontrabogens Udsteder kun paaberaabe sig, naar den er indført i Kontrabogen paa iøjnefaldende Maade.
    Stk. 2. Udbetaling til en uberettiget Ihændehaver virker ikke frigørende, hvis han ikke har opgivet det Navn, Kontoen lyder paa. Dersom særlige Omstændigheder opfordrer hertil, maa der afkræves den mødende Bevis for hans Ret til at hæve paa Bogen.

    § 34. Stk. 1. Overdragelse af en Kontrabog til Eje eller Pant faar først Gyldighed mod Overdragerens Kreditorer, naar Kontrabogens Udsteder har noteret Overdragelsen paa Kontoen i sine Bøger og meddelt Erhververen dette med Angivelse af, hvilket Beløb der indestaar paa Kontoen. Naar Notering begæres af Kontohaveren, og Bogen forelægges Udstederen, paahviler det denne at foretage Notering og give Erhververen Meddelelse, medmindre Udstederens Vedtægter udelukker Notering af Overdragelser.
    Stk. 2. Har Kontrabogens Ejer overdraget Ret over Bogen til flere forskellige, gaar en senere Erhverver forud, naar han faar sin Ret noteret paa Kontoen og modtager Meddelelsen derom i god Tro.
    Stk. 3. Hvis der kan hæves paa Bogen af enhver Ihændehaver, kræves det yderligere, at Erhververen har faaet Kontrabogen i Hænde.

    § 35. Stk. 1. Kontrabogens Udsteder kan ikke kræve Modregning med Fordringer paa Overdrageren, naar han har givet Erhververen Meddelelse som nævnt i § 34. Han kan heller ikke gøre gældende, at han ikke skyldte Beløbet, medmindre Erhververen vidste dette eller havde Grund til Mistanke herom.
    Stk. 2. Saafremt Udstederen gyldigt har forbeholdt sig Ret til at betale til enhver, der møder med Kontrabogen, bevarer han trods Notering om Overdragelsen sin Adgang til at betale til Ihændehaveren, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

Kapitel 5.
Notering af Massegældsbreve.

    § 36. Dette Kapitels Regler anvendes paa
1.Massegældsbreve, som er Omsætningsgældsbreve og udtaler, at de kan noteres paa Navn.
2.Massegældsbreve, som er udstedt før Lovens Ikrafttræden, og som hidtil var Genstand for Notering i Henhold til Forordning af 21. Juni 1844.

    § 37. Stk. 1. Gældsbrevet betragtes som noteret paa Navn, naar det er stilet til en bestemt Person, eller naar Skyldneren har forsynet det med Paategning om, at det er noteret paa Navn. Navnet behøver ikke at være paaført Gældsbrevet.
    Stk. 2. Gædsbrevet anses som noteret paa Ihændehaveren, naar Skyldneren har forsynet det med Plaategning om, at det er noteret paa Ihændehaveren.
    Stk. 3. Skyldnerens Paategning bevidner, at der paa Gældsbrevets Rubrik i hans Noteringsbog er indført henholdsvis den berettigedes Navn eller Bemærkning om, at Gældsbrevet er overdraget til Ihændehaveren. Som Indførelse af den berettigedes Navn betragtes ogsaa Bemærkning om, at Raadighed eller Medraadighed over Gældsbrevet tilkommer en bestemt Person.

    § 38. Betaler Skyldneren et paa Navn noteret Gældsbrev til en Person, der støtter sin Ret paa en unoteret Overdragelse, frigøres han ikke, dersom det viser sig, at Overdragelsen fra den noterede Ejer var falsk. Skyldneren kan nægte at betale til den, der støtter sin Ret paa en unoteret Overdragelse.

    § 39. Stk. 1. Paa Gældsbrevets Overdragelse til Eje eller Pant anvendes Reglerne i § 14 med følgende Ændringer:
    Stk. 2. Hvis Gældsbrevet ved Overdragelsen var noteret paa en andens Navn end Overdragerens, fortrænger Erhververen først den noterede Ret, naar Gældsbrevet er blevet noteret paa hans Navn eller paa Ihændehaveren, og Retten gaar ikke tabt, hvis Erhververen, inden han modtog Meddelelse om Noteringen, har faaet at vide, at Overdrageren manglede Ret til at raade over Gældsbrevet.
    Stk. 3. En Noteringspaategning, der var fjernet inden Overdragelsen, er ikke til Hinder for, at Erhververen vinder Ret over Gældsbrevet, medmindre dettes Udseende gav Grund til Mistanke.
    Stk. 4. Naar Gældsbrevet ved Overdragelsen bar en ægte Noteringspaategning, hindrer det ikke Erhververens Ret, at den foranstaaende Overdragelsesrække ikke hang sammen.

    § 40. Stk. 1. Naar den, paa hvis Navn et Gældsbrev er noteret, anmelder for Skyldneren, at Gældsbrevet er frakommet ham, maa Skyldneren ikke paa Trediemands Begæring notere Gældsbrevet paa ny, og Skyldneren frigøres ikke ved at betale Gældsbrevet eller udlevere nyt Kuponark til en uberettiget Ihændehaver.
    Stk. 2. Hvis Anmelderens Bopæl ikke meddeles Skyldneren og heller ikke kendes af ham, afvises Anmeldelsen. Virkningen af Anmeldelsen falder bort, naar en Ihændehaver af Gældsbrevet faar sin Ret til at raade over Gældsbrevet fastslaaet ved Erkendelse fra Anmelderen eller endelig Dom over ham. Bor Anmelderen i Udlandet, og har han ikke i Anmeldelsen udpeget en Stedfortræder her i Landet, kan Sagen anlægges her i Landet paa det Sted, hvor Notering begæres.
    Stk. 3. Hvis en Ihændehaver har meldt sig, men han ikke rejser Sag mod Anmelderen inden tre Maaneder, efter at han er blevet afvist af Skyldneren, skal den Omstændighed, at Gældsbrevet er blevet forelagt Skyldneren, ikke udelukke dets Mortifikation, naar det har vist sig umuligt at opspore den, der meldte sig med Gældsbrevet.

    § 41. Stk. 1. For at formindske Faren for, at falske Overdragelser anmeldes til Notering, paahviler det Skyldneren i det Omfang, Justitsministeren bestemmer, at foretage stikprøvevis Kontrol af Noteringerne ved Udsendelse af skriftlig Meddelelse om den foretagne Notering til den, paa hvis Navn Gældsbrevet forud var noteret, og hvis Adresse var paaført Gældsbrevet eller i øvrigt let kan udfindes.
    Stk. 2. Mod Gebyr af højst 1 Krone kan den, der faar et Gældsbrev noteret paa Navn, fordre Meddelelse i anbefalet Brev om Notering af Overdragelse eller Ophævelse af hans Ret over Gældsbrevet.
    Stk. 3. Om Antallet af udsendte Meddelelser og modtagne Indsigelser aflægger Skyldneren Beretning til Justitsministeren.

    § 42. Nærmere Regler om Fremgangsmaaden ved Notering og om de i § 41 omhandlede Forhold fastsættes af Justitsministeren efter Forhandling med Ministeren for Handel, Industri og Søfart.

Kapitel 6.
Forældelse af Massegældsbreve og Kuponer.

    § 43. Stk. 1. Fordringen efter et Massegældsbrev forældes 10 Aar fra Forfaldsdagen, naar denne er kalendermæssig bestemt i Dokumentet eller med Hjemmel i dettes Tekst hidført ved offentlig Bekendtgørelse om Udtrækning eller om Opsigelse fra Skyldnerens Side.
    Stk. 2. 10 Aar efter Udstedelsen forældes Massegældsbreve, der kan kræves betalt til enhver Tid (paa Anfordring).
    Stk. 3. Andre Massegældsbreve forældes i 20 Aar fra Forfaldsdagen.
    Stk. 4. Fristen kan forlænges eller forkortes ved udtrykkelig Bestemmelse i Gældsbrevet.
    Stk. 5. Har Skyldneren i Forældelsestiden indløst en gyldig Rentekupon, løber Forældelsen af Gældsbrevet tidligst fra Kuponens Forfaldsdag.

    § 44. Massegældsbreve, der er deponeret hos Skyldneren (indskrevet), forældes ogsaa, naar der efter Deponeringen er gaaet 20 Aar, uden at Renter er betalt.

    § 45. Naar et Massegældsbrev med Rentekuponer ikke giver Fordringshaveren Ret til at kræve Kapitalen tilbagebetalt, forældes Fordringen - bortset fra, hvad der følger af § 44 - først, naar der er forløbet 3 Aar efter den Rentetermin, til hvilken den sidste af de udgivne Rentekuponer er forfaldet til Indløsning, uden at der er fremsat Krav om nye Rentekuponer, og kun, hvis der i de sidste 20 Aar ikke er fremkommet nogen Rentekupon fra dette Tidsrum til Indløsning.

    § 46. Fordringen ifølge en Rente- eller Udbyttekupon, der rettidig er forevist til Betaling, jfr. § 25, Stk. 1, forældes i 10 Aar fra Forevisningen.

    § 47. Forældelsen afbrydes ved, at Fordringshaveren inden Fristens Udløb enten erhverver Skyldnerens Erkendelse af Gælden eller foretager retslige Skridt mod ham og uden ufornødent Ophold forfølger disse til Erhvervelse af Forlig, Dom eller anden Retsafgørelse. Har Skyldneren standset sine Betalinger, kan Forældelsen derhos afbrydes ved skriftlig Anmeldelse af Kravet.

    § 48. Stk. 1. Forældelse af et Massegældsbrev medfører ikke Bortfald af Krav ifølge Rentekuponer, der er forfaldet senest den Dag, da Gældsbrevet blev forældet.
    Stk. 2. Om Forældelsen skal der i det Omfang, hvori det hjemles ved Lov om Mortifikation af Værdipapirer § 15, ske Anmeldelse til det dèr omhandlede Kartotek.

    § 49. Den, der inden Udløbet af de i §§ 43, 44 eller 46 nævnte Forældelsesfrister har anmeldt for Skyldneren, at hans Fordringsdokument er gaaet tabt, og som antageliggør sin Ejendomsret, kan efter Fristens Udløb kræve Fordringen betalt. Kravet forældes efter Reglerne i Lov Nr. 274 af 22. December 1908.

Kapitel 7.
Overgangsbestemmelser.

    § 50. Denne Lov træder i Kraft den 1. Juli 1938.

    § 51. Lovens Kapitel 1-6 anvendes ogsaa paa Gældsbreve og Kuponer, der er udstedt før Lovens Ikrafttræden, medmindre andet følger af §§ 52-59.

    § 52. Bestemmelserne i Lovens §§ 1-5 og 7 finder kun Anvendelse paa Gældsbreve, der er udstedt efter Lovens Ikrafttræden.

    § 53. Stk. 1. Lovens § 6 anvendes i alle Tilfælde, hvor Betalingstiden indtræder efter Lovens Ikrafttræden.
    Stk. 2. § 8 kommer til Anvendelse paa ældre Gældsbreve, naar det Forhold, der giver Anledning til at paakalde Gældsbrevets Bestemmelser, er indtraadt efter Lovens Ikrafttræden.

    § 54. Ved Anvendelsen af Lovens Regler skal ældre Navnegældsbreve behandles, som om de var stilet til bestemt Person eller Ordre, medmindre der i Gældsbrevet er indføjet Ordene "ikke til Ordre" eller tilsvarende Forbehold. I Stedet for § 14 skal ældre Rets Regler dog anvendes, medmindre Gældsbrevet er et Massegældsbrev eller bærer en Udstedelsesdag, der ligger efter Lovens Ikrafttræden.

    § 55. Stk. 1. § 12 anvendes, selv om Paategningen er givet før Lovens Ikrafttræden.
    Stk. 2. Regelen i § 20 om, at Afdrag kan betales med frigørende Virkning til Overdrageren, skal, naar Overdragelsen er sket før Lovens Ikrafttræden, kun anvendes, dersom Erhververen forsømmer at underrette Skyldneren om Overdragelsen.

    § 56. Hvis en Rente- eller Udbyttekupons Forfaldsdag er kommet før Lovens Ikrafttræden, regnes de i § 25 nævnte 3 Aar fra Ikrafttrædelsesdagen. Fordringen bortfalder dog i hvert Fald, naar den vilde være faldet bort efter hidtil gældende Ret.

    § 57. Ved Kontrabøger, der er udstedt før Lovens Ikrafttræden, kan Udstederen uanset § 33, Stk. 1, paaberaabe sig Bestemmelser i sine Vedtægter eller Forretningsbetingelser, naar disse er optaget i Kontrabogen. Udstederen vil dog ved en Kontrabogs første Præsentation for ham efter Lovens Ikrafttræden have at give Bogen Paategning i Overensstemmelse med det i § 33, Stk. 1, angivne.

    § 58. Forordning af 21. Juni 1844 finder Anvendelse paa enhver Notering, som før nærværende Lovs Ikrafttræden er sket i Henhold til Forordningen. Dog vinder en Erhverver Ret i Overensstemmelse med § 39, Stk. 1 og 2, overalt hvor den Notering, han paaberaaber sig, er sket efter Lovens Ikrafttræden, ligesom § 39, Stk. 3, anvendes overalt, hvor Overdragelsen er sket, efter at Loven er traadt i Kraft.

    § 59. I de første 3 Aar efter Lovens Ikrafttræden skal Forældelse i Henhold til Kapitel 6 ikke kunne indtræde, medmindre Fordringen ogsaa vilde være forældet efter ældre Rets Regler.

Kapitel 8.
Ændringer i andre Love.

    § 60. D. L. 1-23-13 og 14- for Færøernes Vedkommende N. L. 1-21-13 og 14-, Forordning af 6. Oktober 1753 § 9, Forordning af 9. Februar 1798, Forordning af 21. Juni 1844, Lov af 6. April 1855 § 3, Lov Nr. 18 af 28. Januar 1871 samt alle særlige Regler om Vekselobligationer ophæves.

    § 61. Denne Lovs § 2 skal anvendes ogsaa paa Samkautionister.

    § 62.1) (avtikin)

1) Ændret ved lov nr. 638 af 21. december 1977, sat i kraft ved anordning nr. 588 af 4. november 1982.

2) Ændret ved lov nr. 250 af 12. juni 1975, sat i kraft ved anordning nr. 150 af 21. marts 1988.

3) Ændret ved lov nr. 114 af 31. marts 1960, sat i kraft ved anordning nr. 371 af 20. december 1961.

4) Ændret ved lov nr. 187 af 09. maj 1984, sat i kraft ved anordning nr. 184 af 15. marts 1989.

5) Broytt við anordning nr. 398 frá 20. apríl 2010 har § 13 er soljóðandi: "Anordningen træder i kraft den 1.maj 2010."

 

 

 

Evnisskipað valmynd Stavraðað valmynd Tíðarskipað valmynd