LOV NR. 277 FRĮ 30. JUNI 1922 OM UMYNDIGHED OG VÆRGEMAAL, SOM SENEST ÆNDRET VED ANORDNING NR. 228 AF 15. MARTS 2007

Lov nr. 277 af 30.06.1922
Nr. 277 30. juni 1922

Kapitel I
Om umyndige

   § 1. 1) 2) Den, der er under 18 år, er umyndig. Den, der er 18 år eller derover, er myndig, men kan umyndigøres efter reglerne i § 2.
   Stk. 2. Personer, der er umyndige på grund af alder, betegnes i loven som mindreårige. Mindreårige og umyndiggjorte betegnes under ét som umyndige.

   § 2. 1) Den, der er fyldt 18 Aar, kan umyndiggøres, saafremt han:
1. paa Grund af Sindssygdom, Aandssvaghed eller anden sjælelig Forstyrrelse er uskikket til at varetage sine Anliggender;
2. ved Ødselhed eller anden uforsvarlig Adfærd udsætter sin eller sin Familiens Velfærd for Fare;
3. paa Grund af Drikkefældighed eller lignende Last er uskikket til at varetage sine Anliggender;
4. paa Grund af legemlig Mangel, Sygdom eller anden Skrøbelighed er mindre skikket til at varetage sine Anliggender og selv ønsker at blive umyndiggjort.

   § 3. 2) (ophævet).

   § 4. 3) (ophævet).

   § 5. Umyndiggørelsen skal ophæves, naar den umyndiggjorte findes skikket til selv at varetage sine Anliggender.

Kapitel II
Om Værger

   § 6. 4) For mindreårigt ægtebarn er forældrene i forening født værge. Dersom den ene af forældrene dør eller i henhold til § 12 ikke kan være værge eller bliver frataget værgemålet, er den anden alene født værge.
   Stk. 2. Er forældremyndigheden tillagt den ene af forældrene, er denne alene født værge.
   Stk. 3. Efter forældremyndighedens ophør kan det i tilfælde af forældrenes ophævelse af samlivet, deres separation eller skilsmisse bestemmes, at den ene af dem indtil videre skal være værge alene. Det samme gælder, når en af forældrene ved fraværelse, sygdom eller af anden grund er forhindret i at deltage i værgemålets udøvelse. Sådan bestemmelse bliver på ny at ophæve, når de omstændigheder, der begrundede afgørelsen, ikke længere foreligger.

   § 7. For mindreaarigt Barn udenfor Ægteskab er Moderen født Værge. Er Forældremyndigheden tillagt Faderen, er han født Værge.

   § 8. For mindreaarigt Adoptivbarn er Adoptanten født Værge. Med Hensyn til Barn, der er adopteret af Ægtefæller, saavel som Mandens af Hustruen adopterede Ægtebarn og Hustruens af Manden adopterede Barn gælder samme Regler som om Ægtefællers Fællesbarn.

   § 9. Født Værge er pligtig at udøve Værgemaalet og overtager dette uden Beskikkelse.

   § 10. For mindreaarige, der ikke har nogen født Værge, og for umyndiggjorte beskikkes der en Værge.

   § 11. Selv om født Værge forefindes, kan den mindreaariges Ægtefælle i Stedet beskikkes til Værge.

   § 12. Værgemaal kan ikke udøves af den, der selv er umyndig eller staar under Lavværgemaal.

   § 13. Til Værge maa kun beskikkes en paalidelig og vederhæftig Person, der kan anses for egnet til Hvervet.

   § 14. 5) (Ophævet)

   § 15. Berettiget til at afslaa Beskikkelse som Værge er:
1. den, der er fyldt 60 Aar;
2. den, der paa Grund af Sygdom eller legemlige Mangler ikke uden betydelig Vanskelighed kan udøve Værgemaalet;
3. den, hvem Værgemaalet paa Grund af offentlig Stilling eller borgerligt Ombud vilde volde særligt Besvær;
4. den, der allerede har to Værgemaal for andre end egne Børn eller Adoptivbørn;
5. den, der paa Grund af Værgemaalet vilde nødsages til i væsentlig Grad at tilsidesætte sine egne Anliggender.

En beskikket Værge kan begære sig fritaget for Værgemaalet, naar han kommer i noget af de under Nr. 1-3 og 5 omhandlede Tilfælde.

   § 16. Misbruger en Værge sin Stilling, bliver han uvederhæftig, eller viser han sig i øvrigt uegnet til Værgemaalet, skal dette fratages ham.

   § 17. Værger beskikkes i København af Magistraten og ellers af Skifteretten.

Værgebeskikkelsen foregaar paa det Sted, hvor den umyndige bor eller i Mangel af Bopæl opholder sig. I særlige Tilfælde kan Justitsministeren dog bestemme, at Værgebeskikkelsen finder Sted andetsteds.

4) Bestemmelse om fratagelse af værgemål samt om, at værgemål for mindreårigt ægtebarn skal tilkomme den ene af forældrene, og om ophævelse af sådan bestemmelse træffes af skifteretten på det sted, hvor værgemålstilsynet føres, i København af magistraten.

Kapitel III
5)(Ophævet)

   §§ 18-33. 2) 6) 7) 5)(Ophævet)

Kapitel IV
Om Umyndigheds Retsvirkninger

   § 34. En umyndig kan ikke selv raade over sin Formue eller forpligte sig ved Retshandler, for saa vidt ikke andet nedenfor er bestemt.

   §§ 35-37. 2) 5) (Ophævet)

   § 38. En umyndiggjort træffer, uanset Umyndiggørelsen, selv Bestemmelse om Indgaaelse og Ophævelse af Aftale om Tjeneste eller andet personligt Arbejde. Dog kan Retten, naar Hensynet til den umyndiggjortes Velfærd kræver det, bestemme, at saadan Aftale alene skal kunne indgaas og ophæves af Værgen. Er saadan Bestemmelse truffet, kan Værgen ogsaa ophæve en Aftale, som den umyndiggjorte tidligere har indgaaet. Ophævelsen skal da saa vidt muligt ske med rimeligt Varsel, og hvor Billighed taler derfor, kan der tillægges den anden Part en passende Erstatning.
   Bestemmelse i Henhold til 1ste Stykke, 2det Punktum, kan træffes enten i Forbindelse med Umyndiggørelsen eller under særlig Sag, paa hvilken da Reglerne i Lov om Rettens Pleje af 11. April 1916 Kapitel 43 finder tilsvarende Anvendelse.

   § 39. 2) 8) En umyndig raader selv over, hvad han har erhvervet ved egen Virksomhed efter sit fyldte 15de Aar eller, hvis han er umyndiggjort, efter Umyndiggørelsen. Raadigheden omfatter ogsaa Indtægten af det saaledes erhvervede, og hvad der træder i Stedet derfor. Den medfører ikke Adgang til at paatage sig Gældsforpligtelser.
   Den Raadighed, der saaledes tilkommer en mindreårig, kan, hvis det skønnes, at hans Tarv kræver det, fratages ham af Forældremyndighedens Indehaver, ved at denne tager det erhvevede i sin Varetægt. For saa vidt angaar mindreaarige, der har indgaaet Ægteskab, og umyndiggjorte, kan Raadigheden under samme Betingelser fratages dem af Værgen med overøvrighedens Samtykke.

   § 40. Reglerne i § 39 finder tilsvarende Anvendelse paa, hvad en umyndig ved Gave eller Testamente har faaet til egen Raadighed.

   § 41. 2) En umyndiggjort, som i Henhold til § 49 har Tilladelse til at udøve en Næring eller Virksomhed, kan paa egen Haand indgaa de Retshandler, som falder indenfor Virksomhedens Omraade.
   Tilbagekaldelse af Tilladelsen faar kun Virkning overfor Trediemand, naar han kendte eller burde kende den.

   § 42. Det har sit Forblivende ved Ægteskabs- og Arvelovgivningens Regler om de derunder hørende Retshandler.

   § 43. Har er umyndig paa egen Haand truffet en Aftale, som han ikke har haft Hjemmel til at slutte, kan den anden Part træde tilbage fra Aftalen, medmindre denne forinden er godkendt eller er bindende opfyldt fra den umyndiges Side.
   Vidste den anden Part, at Aftalen blev truffet med en umyndig, og havde han ikke Grund til at tro, at denne havde Hjemmel til at slutte den, kan han dog først træde tilbage efter Udløbet af den Tid, som ved Aftalens Indgaaelse blev fastsat til at indhente Godkendelse, eller som med Rimelighed maatte forudsættes at medgaa dertil. Heller ikke kan den anden Part træde tilbage fra en Aftale om personligt Arbejde fra den umyndiges Side, saa længe denne opfylder Aftalen.
   Tilbagetrædelsen kan meddeles ogsaa til den umyndige selv.

   § 44. Bliver en Aftale ugyldig paa Grund af Umyndighed, skal hver af Parterne tilbagelevere, hvad han har modtaget eller, hvis Tilbagelevering ikke kan ske, erstatte dets Værdi. Den umyndige er dog kun pligtig at yde saadan Erstatning i det Omfang, hvori det modtagne er brugt til passende Underhold for ham eller i øvrigt skønnes at være kommet ham til Nytte.
   Har en umyndig ved urigtige Anbringender om sin Hjemmel til at træffe en Aftale forledet den anden Part til at slutte denne, kan det, uanset om nogen Opfyldelse af Aftalen har fundet Sted, i det Omfang, hvori det findes billigt, paalægges ham at erstatte det Tab, som Aftalen har medført. Har den umyndige ved Aftalens Indgaaelse gjort sig skyldig i strafbart Forhold, paahviler der ham Erstatningspligt efter Lovgivningens almindelige Regler.

Kapitel V
Om Værgens Beføjelser og Pligter

   § 45. For saa vidt ikke andet særlig er bestemt, bestyrer Værgen den umyndiges Formue og handler paa hans Vegne i Retsforhold vedrørende Formuen.

   § 46. For saa vidt Retten skønner, at den umyndiggjorte er ude af Stand til selv at drage tilbørlig Omsorg for sin Person, paahviler dette Værgen. Bestemmelse herom kan træffes enten i Forbindelse med Umyndiggørelsen eller under særlig Sag, paa hvilken da Lov om Rettens Pleje af 11. April 1916 Kapitel 43 finder tilsvarende Anvendelse.

   § 47. For saa vidt den umyndiges Midler staar under Værgens Bestyrelse, skal han paa passende Maade sørge for deres Bevaring og Frugtbargørelse og deres Anvendelse til Bedste for den umyndige.

   § 48. En umyndig kan ikke forpligtes ved Kaution eller anden Sikkerhedsstillelse for Trediemands Gæld.

   § 49. 2) 8) Værgen for en umyndiggjort kan med overøvrighedens Samtykke give den umyndiggjorte Tilladelse til paa egen Haand at udøve en Næring eller anden Virksomhed. Denne Tilladelse kan tilbagekaldes af Værgen med overøvrighedens Samtykke.

   § 50. I vigtige Anliggender skal Værgen saa vidt muligt indhente Erklæring fra den umyndige, hvis han er fyldt 15 Aar, og har den umyndige en Ægtefælle, med hvem han samlever, tillige fra denne.

   § 50 a. 4) Når forældrene i forening er værge for mindreårigt ægtebarn, kan enhver af dem give den anden fuldmagt til i almindelighed eller med hensyn til nærmere bestemte anliggender at udøve værgemålet alene.
   Stk. 2. Enhver af forældrene kan med virkning over for tredjemand modtage og kvittere for ydelser, der lovligt kan erlægges til en værge, medmindre den anden til vedkommende tredjemand har anmeldt, at han ønsker at medvirke.
   Stk. 3. Er den ene af forældrene ved fraværelse, sygdom eller af anden grund midlertidigt forhindret i at deltage i en under værgemålet hørende afgørelse, som ikke uden ulempe kan opsættes, udøves bestemmelsesretten af den anden.

   § 51. 8) Justitsministeren fastsætter, hvilke myndigheder der fører tilsyn med værgemålene, og udfærdiger nærmere bestemmelser om værgens forhold til disse myndigheder, om hans bestyrelse af den umyndiges formue og aflæggelse af regnskab herfor samt om, i hvilket omfang der kan tillægges ham vederlag for bestyrelsen.

   § 52. 8) Udøves værgemål for mindreårigt ægtebarn af forældrene i forening, og er de uenige om en afgørelse, træffes denne af overøvrigheden.

   § 53. Værgen skal varetage den umyndiges Interesser med Omhu og efter bedste Evne. Han er erstatningspligtig overfor den umyndige for den Skade, han forvolder ham ved forsætligt eller uagtsomt Forhold.

Kapitel VI
Om Lavværgemaal

   § 54. Naar det er paakrævet af Hensyn til en Persons Uerfarenhed eller i øvrigt paa Grund af Mangler ved hans legemlige eller sjælelige Tilstand, kan han sættes under Lavværgemaal, saafremt han selv ønsker det.
   Stk. 2. 1) 2) Lavværgemål kan anordnes med virkning fra det fyldte 18. år.

   § 55. Den, der er sat under Lavværgemaal, kan kun i Forbindelse med sin Lavværge raade over sin Formue og forpligte sig ved Retshandler. Dog træffer han selv Bestemmelse om Indgaaelse og Ophævelse af Aftale om Tjeneste eller andet personligt Arbejde.

   § 56. Reglerne i §§ 4, 5, 12, 13, 15-17, 39, 1ste Stk., 40, 43, 44, 50 og 53 finder tilsvarende Anvendelse ved Lavværgemaal.

   § 57. 2) (ophævet).

Kapitel VII
Om Værger beskikkede til særligt Hverv og om testamentariske værger. 8) 9)

   § 58. Til Udførelsen af et bestemt Hverv for en umyndig kan der i fornødent Fald beskikkes en særlig Værge. En saadan bliver altid at beskikke, naar Værgens Interesse i et foreliggende Retsforhold kan komme i Strid med den umyndiges.

   § 59. Er nogen ved Sygdom eller Fraværelse midlertidig forhindret i at varetage sine Anliggender, kan der i fornødent Fald beskikkes en Værge til, saa længe Tilstanden bestaar, at varetage hans Anliggender i nærmere angivet Omfang. Forinden Beskikkelsen sker, skal den paagældendes Samtykke saa vidt muligt indhentes.

   § 60. Værgebeskikkelsen foregaar paa det Sted, hvor Hvervet skal udføres, eller, naar Værge skal beskikkes for en syg, paa det Sted, hvor denne bor.
   Bestemmelse om Fratagelse af Værgemaalet træffes af den Myndighed, der har foretaget Beskikkelsen.

   § 61. 8) Reglerne i §§ 12-16, 17, stk. 1, 50, 51 og 53 finder tilsvarende Anvendelse paa Værger beskikkede til særligt hverv.

   § 62. 8) En arvelader kan ved testamente bestemme, hvem der som værge skal bestyre en arv, der tilfalder en umyndig efter ham. Arveladerens bestemmelse kan tilsidesættes af overøvrigheden, såfremt den findes stridende mod den umyndiges tarv.
   Stk. 2. Reglerne i §§ 12-13, 16, 17, stk. 3, 50, 51 og 53 finder tilsvarende anvendelse på testamentariske værger.
   Stk. 3. Tilsidesættes arveladerens bestemmelse om testamentarisk værge, eller ønsker denne ikke at overtage værgemålet, finder lovens almindelige regler anvendelse. Det samme gælder, hvis værgemålet fratages værgen eller ophører af andre grunde.

Kapitel VIII
Om umyndiges og sindssyges Erstatningsansvar og om sindssyges Retshandler.

   § 63. Barn under 15 Aar er erstatningspligtigt for skadegørende Handlinger efter samme Regler som Personer over denne Alder; dog kan Erstatningen nedsættes eller endog helt bortfalde, for saa vidt det findes billigt paa Grund af manglende Udvikling hos Barnet, Handlingens Beskaffenhed og Omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig Forholdet mellem den skadegørendes og den skadelidendes Evne til at bære Tabet og Udsigten til, at Skaden kan faas godtgjort hos andre.

   § 64. En Person, som paa Grund af Sindssygdom, Aandssvaghed, forbigaaende Sindsforvirring eller lignende Tilstand har manglet Evnen til at handle fornuftmæssigt, er erstatningsspligtig for skadegørende Handlinger efter samme Regler som sjælssunde Personer; dog kan Erstatningen nedsættes eller endog helt bortfalde, for saa vidt det findes billigt under Hensyn til Personens Sindstilstand, Handlingens Beskaffenhed eller Omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig Forholdet mellem den skadegørendes og den skadelidendes Evne til at bære Tabet og Udsigten til, at Skaden kan faas godtgjort hos andre.
   Har den skadegørende ved Misbrug af Beruselsesmidler eller paa lignende Maade forbigaaende hensat sig i en Sindstilstand som ovenfor nævnt, er en Lempelse i Erstatningsansvaret udelukket.

   § 65. Har er Person, som paa Grund af Sindssygdom, Aandsvaghed, forbigaaende Sindsforvirring eller lignende Tilstand manglede Evnen til at handle fornuftmæssigt, truffet en Aftale, er denne ikke bindende for ham, og enhver af Parterne skal tilbagelevere, hvad han har modtaget, eller hvis Tilbagelevering ikke kan ske, erstatte dets Værdi. Den, som manglede Evnen til at handle fornuftmæssigt, er dog kun pligtig at yde saadan Erstatning i det Omfang, hvori det modtagne er brugt til passende Underhold for ham eller i øvrigt skønnes at være kommet ham til Nytte.
   Var den anden Part i god Tro, kan der, uanset om nogen Opfyldelse af Aftalen har fundet Sted, i det Omfang, hvori det findes billigt, tillægges ham Erstatning for det Tab, som Aftalen har medført.

Kapitel IX
Forskellige Bestemmelser og Overgangsbestemmelser.

   § 66. Denne Lov træder i Kraft den 1. Oktober 1922.

   § 67. Den, der efter de hidtil gældende Regler har opnaaet Myndighed, bevarer denne, selv om han efter nærværende Lovs Regler ikke vilde være myndig.

   § 68. Personer, der ved Lovens Ikrafttræden er fyldt 18 Aar, vedbliver indtil deres fyldte 21de Aar at være mindreaarige under Kurator, i Overensstemmelse med de hidtil gældende Regler.

   § 69. Født Værge, som har udøvet Værgemaalet før Lovens Ikrafttræden, fortsætter dette, selv om han efter Lovens Regler ikke vilde være født Værge.

   § 70. For saa vidt der i Lovgivningen tales om personlig myndige og umyndige, skal herved efter nærværende Lovs Ikrafttræden forstaas Personer, som er henholdsvis over og under 18 Aar.

   § 71. Fra denne Lovs Ikrafttræden ophæves Christian den Femtes Danske Lov 1. Bog, 23. Kap., Art. 9 og 12, og 24. Kap., Art. 9; 3. Bog, 17. Kap.; 5. Bog, 3. Kap., Art. 10; 6. Bog, 13. Kap., Art. 2, og 19. Kap., Art 10; for Færøernes Vedkommende samme Konges Norske Lov 1. Bog, 21. Kap., Art. 9 og 12, og 22. Kap., Art. 9; 3. Bog, 19. Kap.; 5. Bog, 3. Kap., Art. 24; 6. Bog. 13. Kap., Art. 2, og 19. Kap., Art. 12.; Fr. 14. Maj 1754 §§ 1-3; Fundats 7. Maj 1788, 2. Kap. § 5; Fr. 24. April 1839; Pl. 10. April 1841; L. Nr. 75 af 7. April 1899 § 10; L. Nr. 36 af 13. Marts 1903; L. Nr. 133 af 27. Maj 1908 § 10, 5. Stykke; L. Nr. 133 af 27. Maj 1908 §§ 1-3 og Lov om Retsforholdet mellem Husbond og Medhjælpere af 6. Maj 1921 § 2.

Endvidere bortfalder, hvad der i øvrigt i Lovgivningen maatte være stridende mod denne Lov.

  Lb. nr. 215 frá 24.06.1939 af borgerlig straffelov, sum seinast broytt við L. 322 frá 04.06.1986, sum sett í gildi við A. 609 af 09.09.1986 § 71 (liðveitingarverji fyri persónar, sum dømdir eru at vera á serligum stovni sbr. borgaraligu revsilógini § 68-70), víst verður til 25. part bls. 2546.

 


1) Broytt viš L. nr. 578 frį 19.12.1969, sum sett ķ gildi vi› A. nr. 385 frį 26.08.1970 galdandi frį 01.09.1970

2) Broytt viš L. nr. 312 frį 10.06.1976, sum sett ķ gildi viš A. nr. 15 frį 12.01.1979 galdandi frį 01.03.1979.

3) Sett śr gildi viš L. nr. 55 frį 16.08.1962 § 54.

4) Broytt viš L. nr. 17 frį 06.02.1957, sum sett ķ gildi viš A. nr. 97 frį 16.03.1960.

5) Broytt viš kongaligari fyriskipan nr. 228 frį 15. mars 2007.

6) Broytt viš L. nr. 257 frį 04.06.1969, sum sett ķ gildi viš A. nr. 573 frį 08.12.1981 galdandi frį 01.01.1982.

7) Broytt viš L. nr. 244 frį 08.06.1978, sum sett ķ gildi viš A. nr. 573 frį 08.12.1981 galdandi frį 01.01.1982.

8) Broytt viš L. nr. 220 frį 08.06.1966, sum sett ķ gildi viš A. nr. 14 frį 18.01.1972 galdandi frį 01.02.1982.

9) Serlig verjumįl eru, sum ikki hava heimild ķ lógini um ómyndug, sķ eitt nś L. nr. 155 frį 30.11.1874 om skifte af dųdsbo og fęllesbo m.v., sum seinast broytt viš A. nr. 184 frį 15.03.1989 § 14 og § 59 (um verjar fyri arvingar sum ikki kunnu koma til stašar), vķst veršur til 3. part, bls. 482 og 489. L. nr. 234 frį 03.06.1967 om sterilisation og kastration, sum sett ķ gildi viš A. nr. 73 frį 14.03.1968 § 9 (um verja at taka stųšu til sterilisation ķ serligum fųri), vķst veršur til 26. part bls. 2644. Lb. nr. 555 frį 01.11.1984 om rettens pleje, sum sett ķ gildi viš L. nr. 92 frį 23.02.1988 § 257 (um ręttargonguverja) og § 801 (um verja fyri ognir hjį skuldsetta, sum hald er lagt į), vķst veršur til 25. part bls. 2336. L. nr. 118 frį 13.04.1938 om sindssyge personers hospitalsophold § 6 (um eftirlitisverja fyri sinnissjśkan), vķst veršur til 28. part bls. 3257. L. nr. 397 frį 12.07.1946 om borteblevne, sum sett ķ gildi viš L. nr. 335 frį 19.11.1954 § 1 (um verja fyri horvnan), vķst veršur til 3. part, bls. 504. Lb. nr. 104 frį 02.03.1988 om bųrneforsorg, sum sett ķ gildi viš § 4 i L. nr. 154 frį 15.03.1989 Kap III. (um eftirlitisverja fyri barn viš trupulleikum), vķst veršur til 13. part bls. 1403.

 

 

 

Evnisskipaš valmynd Stavrašaš valmynd Tķšarskipaš valmynd