LOV NR. 81 AF 30. MARTS 1895 FOR FÆRØERNE OM TILSYN MED UDVANDRERES BEFORDRING, SOM ÆNDRET VED LOV NR. 127 AF 15. APRIL 1930.
Lov nr. 81 af 30.03.1895
§ 1. Ingen maa optræde som Udvandringsagent uden særlig dertil meddelt Tilladelse. Som Udvandringsagent anses enhver, der for egen eller fremmed Regning paatager sig Besørgelsen af Udvandreres Befordring til fremmede Verdensdele. Ingen uden autoriserede Agenter og deres befuldmægtigede maa afslutte Kontrakter med Udvandrere om saadan Befordring eller tilbyde sin Mellemkomst med Hensyn til saadanne Kontrakters Afslutning. Dog skal denne Lov ikke finde Anvendelse paa den direkte Befordring fra færøske Klareringshavne, naar samtlige Udvandrere, der ville afgaa med et Skib derfra, høre til samme Husstand, og deres Antal derhos ikke overstiger 10.
§ 2. Den i Henhold til § 1 fornødne Tilladelse maa kun meddeles uberygtede og fuldmyndige Personer, der ere bosatte paa Færøerne og i 5 Aar der have haft fast Ophold. Dog kan Justitsministeren eftergive Bestemmelsen om Opholdets Varighed. Misbruges Tilladelsen, navnlig til ved usande Forestillinger at hverve Udvandrere, kan den til enhver Tid tilbagetages af den Myndighed, som har meddelt samme. Fuldmagt til at handle paa en Udvandringsagents Vegne kan ikke meddeles nogen, som ikke opfylder de Betingelser, der efter det foranstaaende udfordres for Agentens eget Vedkommende. Agenten er i et og alt ansvarlig for Fuldmægtigens Overtrædelser af denne Lov.
Om den direkte Befordring.
§ 3. Tilladelse til at befordre Udvandrere direkte fra Færøerne til fremmede Verdensdele kan kun meddeles af Justitsministeren. Begæring om saadan Tilladelse skal ledsages af nøjagtig Oplysning om det dertil bestemte Skibs Navn, Art, Størrelse og Indretning samt om det Antal Udvandrere, som deri skal kunne optages. Forinden Tilladelsen meddeles, kan Justitsministeren opstille saadanne Betingelser og fordre saadan Sikkerhedsstillelse, som han anser for nødvendige til Udvandrernes Betryggelse.
Om Tilladelsen og om de dertil knyttede Betingelser underrettes igennem Amtet Landfogden og vedkommende Sysselmand, uden hvis skriftlige Samtykke Skibet ikke maa udklareres henholdsvis fra Thorshavn eller fra en anden færøsk Klareringshavn. Forinden Samtykke meddeles, skal Landfogden eller Sysselmanden forvisse sig om, at Vilkaarene nøje ere opfyldte, og at de indtagne Udvandrere ere forsynede med lovformelige Kontrakter.
§ 4. Tilladelse til at paatage sig Udvandreres Befordring over europæiske Havne meddeles af Landfogden.
Den, som attraar saadan Tilladelse, skal opgive, om han agter at drive Forretningen for egen Regning eller som Agent for andre. I sidste Fald skal han forevise sin Fuldmagt fra det Udvandrerselskab eller Rederi, for hvilket han optræder, og meddele Landfogden et Eksemplar af dets Statutter eller offentlig udfærdigede Program.
§ 5. Forinden Tilladelsen meddeles, maa vedkommende have stillet Sikkerhed efter Landfogdens nærmere Bestemmelse for mindst 3,000 Kroner og indtil 20,000 Kroner, enten ved antagelig Selvskyldnerkaution eller ved at deponere Værdipapirer. Ved Beløbets Ansættelse bør særligt Hensyn tages til, hvor vidt Forretningen omfatter Befordring længere end til Landingsstedet i den fremmede Verdensdel, og maa Beløbet i dette Tilfælde ikke sættes under 7,000 Kroner. Sikkerheden hæfter for alle Forpligtelser, som Agenten i sit Forhold til Udvandrerne eller ved Overtrædelse af nærværende Lovs Forskrifter paadrager sig, og kan i intet Tilfælde fordres tilbageleveret førend 1 Aar, efter at Agenten har ophørt at befatte sig med Forretningen.
Landfogden har, hver Gang han meddeler saadan Tilladelse, gennem Amtmanden at gøre Indberetning herom og om den stillede Sikkerheds Beskaffenhed og Størrelse til Justitsministeren, for hvem alle Spørgsmaal, der vedrøre Meddelelsen af den ommeldte Tilladelse, kunne indbringes til Afgørelse.
Den stillede Sikkerhed kan til enhver Tid saavel af Justitsministeren som af Landfogden kræves forhøjet til det højeste af de ovennævnte Beløb.
§ 6. Agter Agenten at drive Forretninger uden for Thorshavn, bliver Underretning derom at meddele Landfogden, hvorhos den af denne udfærdigede Tilladelse (§ 4) bliver at forevise for Sysselmanden for det Sted, hvor den agtes benyttet.
Fuldmagt for nogen anden til at handle paa Agentens Vegne maa udstedes skriftlig og, efter at være forsynet med Landfogdens Paategning, uden for Thorshavn forevises for Sysselmanden for det Sted, hvor Fuldmagten skal benyttes.
§ 7. Ethver Skib - det kongelige Postdampskib alene undtaget - hvormed Udvandrere befordres fra færøsk Havn til europæiske Havne, skal være Politiets Kontrol undergivet, og maa Udvandrere ikke tages om Bord i samme, forinden skriftlig Tilladelse dertil er meddelt af Landfogden eller vedkommende Sysselmand, alt eftersom Skibet afgaar fra Thorshavn eller en anden Klareringshavn.
Forinden saadan Tilladelse meddeles, skal Landfogden eller Sysselmanden dels ved Synsforretning, der under hans Ledelse afholdes af sagkyndige Mænd, dels ved Prøvelse af de paa Skibets Hjemsted udstedte Synsbeviser (der dog ikke have Gyldighed længere end et Aar efter deres Udstedelse) forvisse sig om, at Skibet er tjenligt til det tilsigtede Øjemed.
Tilladelsen skal nærmere fastsætte det Antal Udvandrere, som Skibet maa modtage, og kan fastsætte de nærmere Regler, som det med Hensyn til Udvandrernes forsvarlige Behandling anses fornødent at foreskrive.
Vedkommende Udvandringsagent er medansvarlig for, at ingen Udvandrer, hvis Befordring han har paataget sig, indskibes i noget Skib, der falder ind under nærværende Bestemmelser, forinden den fornødne Tilladelse for Skibet er erhvervet.
§ 8. Forinden et Udvandrerskib afsejler fra Færøerne, bør saavel Skibets Besætning som Passagererne synes af vedkommende Distriktslæge, der har at forvisse sig om, at de ikke lide af nogen smitsom Sygdom, der kan antage epidemisk Karakter, samt at ingen af de sidstnævnte er saa syg eller svag, at han maa antages ikke at ville kunne udholde Rejsen. Udvandringsagenten er ansvarlig for, at alle til Skibet hørende fremstilles til Lægesyn.
§ 9. For Tilsyn med Udvandringer tilkommer der Landfogden eller Sysselmanden og Lægen hver især 20 Kr. for hvert af dem synet Udvandrerskib. Behøve de at anvende længere Tid end een Dag hertil, erholde de endvidere 6 Kr. for hver Dag. De samme Diæter tilkomme de af Landfogden eller Sysselmanden til i Forening med ham at foretage Synsforretningen tiltagne Mænd, og har Udvandringsagenten at betale alle ved Synsforretningen foranledigede Omkostninger, der erlægges til Landfogden eller Sysselmanden.
§ 10. Det for hver Passager bestemte Fladerum i et Udvandrerskib maa ikke være mindre end 12 Kvadratfod paa øverste Mellemdæk eller i Ruf paa Dækket, og paa det underste Mellemdæk (Banjerdæk) ikke mindre end 30 Kvadratfod. Den Passagererne tilkommende Plads bør være fri og ubesat, undtagen for saa vidt som den optages af deres Senge, Gangklæder og andre for deres Bekvemmelighed paa Rejsen fornødne Sager. For ugifte Fruentimmer bør der være indrettet særskilte Sovelokaler, og ligeledes for ugifte Mandspersoner, og maa disse Sovelokaler ikke støde op til hverandre. Er Fartøjet, samtidig med at det befordrer Passagerer, lastet med Varer, bør Afstanden mellem Lastens øverste Flade og Passagerrummets Overdæk være mindst seks Fod.
§ 11. Den Plads, som ifølge næstforegaaende Paragraf er bestemt for Passagererne, bør være saaledes indrettet, at den yder dem tilstrækkelig Luft og Lys, samt fornøden Beskyttelse mod Fugtighed og Kulde. Et Fartøj, som befordrer Passagerner, maa ikke samtidig som Last medtage ildelugtende eller for Passagerernes Sundhed skadelige Varer, ej heller Krudt eller Svovlstikker i større Mængde end Skibets Behov udkræver.
§ 12. Intet Køjerum maa indrettes for et større Antal voksne Personer end tre. Køjen skal holde mindst 53/4 Fod i Længde og 11/2 Fod i Brede for hver voksen Person, alt efter indvendigt Maal. Køjerne maa ikke stilles nærmere hinanden, end at der mellem hver Rad bliver en to Fod bred Gang. Mere end to Køjer maa ikke anbringes over hinanden, og bør Afstanden mellem den nederste og den øverste Køjes Bund og mellem denne sidstnævnte og den overliggende Dæksflade være 2 Fod. En ottende Del af Køjernes samlede Antal bør være indrettet til Sygekøjer, og Afstanden mellem den nederste og øverste Køjes Bund, og mellem denne sidstnævnte og den overliggende Dæksflade bør være 3 Fod; den nederste Køjes Bund maa være hævet 4 Tommer over Dækket. Det er derhos en Selvfølge, at Køjepladsernes Antal mindst maa være lige med Antallet af de voksne Personer, som Skibet medfører. Ved voksen Person forstaas enhver, der er 14 Aar gammel eller ældre. To Børn i Alderen mellem 1 og 14 Aar regnes lige med en voksen, og Børn under 1 Aar medregnes ikke.
Almindelige Bestemmelser.
§ 13. Med enhver Udvandrer skal der af Agenten oprettes skriftlig Kontrakt. Kontrakten skal foruden Oplysning om Stedet, hvorfra, og Stedet, hvortil Udvandreren skal befordres, og det Vederlag, der er erlagt eller skal erlægges for Befordringen, indeholde nøjagtig og i det enkelte gaaende Oplysning:
1) om Antallet af de Personer, som efter denne Kontrakt skulle befordres, deres fulde Navn, Alder, hidtilværende Opholdssted og Livsstilling; 2) om Vejen, Transportmidlerne og Afgangstiderne for Udvandrerens Befordring til den Havn, hvorfra Rejsen til fremmed Verdensdel skal finde Sted, om paa Dæk eller under Dæk, og om den Maade, hvorpaa der skal sørges for Udvandrerens Ophold og Underhold paa selve Rejsen, Mellemstationerne og Afgangsstedet; 3) om det Rederi eller Selskab, som paatager sig Overførelsen fra Europa, og, saa vidt muligt, Navnet paa det Skib, hvorpaa den skal ske, men i alt Fald Oplysning om, hvor vidt det er Sejl- eller Dampskib, om den Del af Skibet, hvor Udvandreren skal anbringes, samt om Afgangstiden fra Europa; 4) om, og i bekræftende Fald i hvilket Omfang den, der paatager sig Befordringen, tillige paatager sig paa Rejsen at levere Udvandreren Kosten, der i saa Fald altid skal betinges leveret i tilberedt Stand; 5) om hvor vidt der for Befordring af Udvandrerens Effekter saavel til Afgangsstedet som derfra til den fremmede Verdensdel skal erlægges særskilt Betaling; samt 6) om hvorledes Udvandrerens Viderebefordring, i Tilfælde af at vedkommende Skib ved Ulykkestilfælde hindres i at udføre Rejsen, er sikret. Befordres Udvandreren fra Færøerne direkte til Storbritannien for derfra at befordres videre, og Landsætningen i Storbritannien ikke sker i samme Havn, hvorfra den endelige Indskibning skal finde Sted, skal Kontrakten indeholde Forpligtelse for den, der befordrer Udvandreren, til inden 12 Timer, efter at Udvandrerens Toldundersøgelse paa Landsætningsstedet er sluttet, eller i alt Fald med det første sædvanlige Jærnbanetog, som afgaar derfra efter Toldundersøgelsens Slutning, at befordre Udvandreren videre til Indskibningshavnen.
Bestemmelse om, at den betingede Fragt i det hele eller for en Del skal aftjenes ved Arbejde efter Ankomsten til den fremmede Verdensdel, gør Kontrakten ugyldig, og enhver paa anden Maade med Udvandreren derom indgaaet Overenskomst er ikke forbindende for denne og paadrager Agenten den højeste i § 16 fastsatte Bøde.
Kontrakten, som skal være affattet i det danske Sprog og forsynet med engelsk Oversættelse, skal, tillige med en Genpart, af Agenten afleveres til Landfogden eller vedkommende Sysselmand, som efter at have forvisset sig om, at Kontrakten fyldestgør de i denne Paragraf indeholdte Bestemmelser, tilstiller Udvandreren Originalen, forsynet med sin Paategning.
Bestemmelserne i denne Paragraf kunne forandres, og yderligere Regler om Indholdet af de mellem Udvandrere og Agenten afsluttede Kontrakter fastsættes ved kongelig Anordning.
§ 14. Ingen Udvandringsagent eller dennes befuldmægtigede maa modtage Indskrivningspenge eller noget Beløb under nogen som helst Betegnelse som Afdrag paa Vederlag for forventet Befordring eller Mellemkomst for at skaffe Udvandrere Befordring, ej heller noget forpligtende Tilsagn om Betaling senere i et saadant Øjemed, medmindre han samtidig giver Udvandreren et skriftligt Løfte om Befordring for en bestemt Betaling til bestemt Tid og fra et bestemt Sted.
§ 15. Har nogen Udvandrer Klage at fremføre over Misligholdelse af Kontrakten, bør saadant uopholdelig anmeldes for den nærmeste danske Konsul i Udlandet. For saa vidt Sagen ikke ved Konsulens Mægling i Mindelighed forliges, har denne, efter at have indhentet nøjagtige Oplysninger, at afgive Indberetning, hvorefter Sagen afgøres af Justitsministeren med bindende Virkning for Agenten inden Grænserne af den stillede Sikkerhed, af hvilken ogsaa, saafremt Afgørelsen gaar ud paa, at Erstatning skal svares af Agenten, Justitsministeriet foranstalter denne dækket, saa vidt Sikkerheden tilstrækker.
Gaar Klagen ud paa, at Udvandringsagenten ikke har taget imod Udvandrere til den Tid og paa det Sted, som af ham er omkontraheret, kan den gennem Amtet indgives til Justitsministeren, der da afgør Sagen som foranført og, saafremt lovligt Forfald ikke har været til Stede, foranstalter Udvandrerne Erstatning udbetalt af den stillede Sikkerhed.
§ 16.1) Overtrædelse af de i denne Lov indeholdte Forskrifter behandles som offentlige Politisager og straffes, for saa vidt ikke den almindelige Lovgivning medfører højere Straf, med Bøder, dog at Straffen for Overtrædelse af § 1 kan stige til hæfte i 2 måneder. Bøderne tilfalde Statskassen.
1) Broytt við L. nr. 127 15.04.1930