LOV NR. 69 FRĮ 7. MAJ 1881 OM FORPLIGTELSE TIL JORDS AFGIVELSE TIL OFFENTLIGE VEJE, HAVNE OG LANDINGSSTEDER, SAMT TIL OFFENTLIGE SKOLER PÅ FÆRØERNE, SUM SEINAST BROYTT VIÐ LØGTINGSLÓG NR. 111 FRÁ 13. DESEMBER 2006
Lov nr. 69 af 07.05.1881
Nr. 69 7. maj 1881 § 1. Naar en Kommunalbestyrelse finder enten Anlæggelsen af en ny offentlig Vei eller Udvidelsen af en ældre saadan Vei eller en forandret Retning af samme i den Grad fornøden, at det almene Vel maa ansees at fordre slige Anlæg, skulle vedkommende Grundbesiddere være pligtige til imod fuldstændig Erstatning at afstaa det nødvendige Jordareal.
§ 2. Kommunalbestyrelsen skal underrette de vedkommende Eiere og Brugere af den Jord, om herefter agtes indtagen til Veien, om den tagne Beslutning, og skulle disse være beføiede til, inden 3 Maaneder efter, at de bevisligen have modtaget denne Underretning, at paaklage samme, hvis det er en Landkommunes Forstanderstab, der har taget Beslutningen, gjennem dette til Lagthinget, og hvis det er Thorshavns Kommunalbestyrelse, gjennem Amtet til Justitsministeriet, hvilke hver især endelig have at afgjøre, om den tagne Beslutning kan anses lovhjemlet. Oversiddes denne Frist, bliver Beslutningen bindende for de paagjældende Grundbesiddere.
1)Eies Jorden, om hvis Afgivelse der er Spørgsmaal, af flere i Fællig, skal det være tilstrækkeligt, at 4 af de større Lodseiere underrettes om den tagne Beslutning, idet denne dog i saa Fald tillige bliver at bekjendtgjøre ved Læsning til Kirkestævne2) i det Sogn, i hvilket Jorden er beliggende, samt ved Indrykkelse een Gang i den paa Færøerne udkommende, til Optagelse af retslige og offentlige Bekjendtgjørelser autoriserede Avis. Fristen for Paaklagen, der staar aaben for enhver Lodseier, regnes da fra den Dag, saadan Læsning har fundet Sted, eller fra Bekjendtgjørelsen i Avisen, forsaavidt denne er senere.
§ 3. Dersom de omhandlede Anlæg vedkomme flere Kommuners Grund, og disse ei kunne enes om nærværende Lovs Anvendelighed paa samme, bliver Spørgsmaalet at afgjøre for Landsognenes Vedkommende af Lagthinget, for Thorshavns Vedkommende af Justitsministeriet. Er der mellem nogle af disse Autoriteter Meningsulighed om Lovens Anvendelighed, kan tvungen Afstaaelse ei fordres for nogen Del af Anlægget.
§ 4. Saafremt Kommunalbestyrelsen ikke kan blive enig med Grundbesidderen om Vederlagets Størrelse, hvilken Overenskomst iøvrigt ikke uden høiere Sanktion kan være gyldig, dersom Jorden tilhører Staten, en Stiftelsen, et Embede eller en Kommune, bliver Vederlaget at bestemme ved tvende kyndige og uvillige Mænd, som paa sædvanlig Maade dertil af Retten udnævnes, og som, hvis det fra nogen af Parternes Side forlanges, have for Retten at afhjemle deres Forretning.
Iøvrigt bliver der saavel med Hensyn til Retsgebyrs Erlæggelse som med Hensyn til Vederlagets Bestemmelse, Beløbets Udbetaling til Eieren med Panthaverens Samtykke samt Brugshaverens Ret til at nyde Renten af Vurderingssummen, saalænge Brugsretten vedvarer, at forholde aldeles efter Bestemmelserne i Forordningen af 23de April 1845 om Jords Afstaaelse til Kirkegaardes Udvidelse, saaledes som samme ved Lov af 4de Januar 1854 er gjort gjældende paa Færøerne.
Finder enten Kommunen eller Grundbesidderen sig brøstholden ved Taxationsforretningen, have de senest inden 3 Maaneders Forløb fra dens Afholdelse at gjøre de fornødne Skridt til snarest muligt at faae en Omtaxationsforretning afholdt ved 4 af Retten udmeldte Mænd. Dersom Overskjønsforretningen forhøier Erstatningen med 1/10 eller derover af det ved den første Taxationsforretning bestemte Beløb, har Kommunen at bære Omkostningerne ved Overskjønsforretningen, i modsat Fald bæres de af Rekvirenten.
2)Med Hensyn til Vederlagets Bestemmelse har de af Retten udmeldte Mænd at ansætte vedkommende Ejendom til sand Værdi i Handel og Vandel, men ved Erstatningens Fastsættelse bliver herved at afkorte den Forøgelse i Værdi, som den tilbageblivende Ejendom skønnes at opnaa. Som Følge heraf kan Erstatning for Afstaaelse endog helt bortfalde, naar den af Kommunen trufne Foranstaltning skønnes at medføre større Fordele for Ejeren, end det afstaaedes Værdi udgør. Denne Regel gælder ved alle Ekspropriationer, som kan foretages af offentlige Myndigheder paa Færøerne.
§ 5. Saavel til nye Veies Anlæg som til Veienes Vedligeholdelse er paagjældende Kommunalbestyrelse berettiget til at tage det fornødne Materiale, saasom Grus, Jord, Ler, Sand og Steen, hvor saadant bekvemmest er at faae, Alt dog kun under Iagttagelse af den i de foregaaende Paragrafer foreskrevne Fremgangsmaade og imod fuldstændig Erstatning saavel for Materialets Værdi som for den Skade, dets Borttagelse paafører Eieren.
§ 6. Med Expropriation af Grunde og Eiendomme, som en Kommunalbestyrelse finder fornøden til Anlæg eller Udvidelse af Havne og Landingssteder eller af dertil hørende Indretninger, samt med Jords Afgivelse til offentlige Skoler vil der i Et og Alt være at forholde efter de i nærværende Lov foreskrevne Regler.
§ 7. 3)I alle Tilfælde, hvor en Kommune, anden offentlig Myndighed eller en Koncessionshaver (jfr. f. Eks. Lov Nr. 169 af 18. Maj 1937) har Ret til Ekspropriation af Jordarealer efter Reglerne i Lov Nr. 69 af 7. Maj 1881, skal kommunen, den offentlige Myndighed eller Koncessionshaveren tillige hav Ret til at tage det for vedkommende Anlægs Etablering og Vedligeholdelse fornødne Grus, Jord, Ler, Sand og Sten efter Reglerne i Lovens § 5.
Erstatning for saadant Materiale samt for den Skade, dets Borttagelse paafører Ejeren, fastsættes altid efter Reglerne i Lovens § 4, saaledes som denne er ændret ved Kundgørelse Nr. 45 af 30. Oktober 1941.§ 8. 4) Landsstýrismaðurin kann leggja kærumyndugleikan í avgerðum, sum sambært hesi lóg kunnu kærast til landsstýrismannin, til kærunevndina í lendismálum, hvørs avgerðir eru endaligar innan fyrisitingina.
§ 7 hevur eisini føroyskan tekst:
§ 7. 3) Í øllum teim førum, har sum kommuna, annað alment stýrisvald ella loyvishavari (sbr. t. d. lóg nr. 169 frá 18. mei 1937) hava rætt til tøku av jørð eftir reglunum í lóg nr. 69 frá 7. mei 1881, skulu kommunan, hitt almenna stýrisvaldið ella loyvishavarin eisini eftir reglunum í gr. 5 í lógini eiga rætt til at taka eyr, mold, leir, sand og grót, sum tørvar á til stovnseting og umsiting av umvarðandi bygging.
Endurgjald fyri sovorðið tilfar og somuleiðis skaða, sum burturtøkan av tí ger eigaranum, verður altíð sett eftir reglunum í gr. 4 í lógini, sum hon er broytt við kunngerð nr. 45 frá 30. oktober 1941.
1) Broytt viš lżsing ķ svųrtutalvu sķ L. nr. 59 af 01.04.1912 om ophęvelse af lov om kundgųrelse ved kirkestęvne m.m.
2) Broytt viš MB. nr. 45 frį 30.10.1941.
3) Broytt viš MB. nr. 17 frį 20.01.1944.
4) Broytt viš lųgtingslóg nr. 111 frį 13. desember 2006.