LØGTINGSLÓG NR. 134 FRÁ 10. JUNI 1993 UM STERKSTREYMSÚTBÚNAÐ / OM STÆRKSTRØMSANLÆG.
Lagtingslov nr. 134 af 10.06.1993
I overensstemmelse med vedtagelse af Færøernes lagting stadfæster og kundgør lagmanden følgende lagtingslov:
Kapitel 1
§ 1. Ved stærkstrømsanlæg forstås i denne lov anlæg til produktion, transmission og distribution af elektricitet med så høj spænding eller så stor strømstyrke, at der kan opstå fare, samt alle tilsluttede elektriske installationer, brugsgenstande og lignende.
stk. 2. Ved elektrisk materiel forstås maskiner, apparater og materiel af enhver art, dr indgår i stærkstrømsanlæg.§ 2. Landsstyret fastsætter bestemmelser om
1) udførelse og drift af stærkstrømsanlæg, 2) fremstilling, prøvning godkendelse, forhandling og benyttelse af elektrisk materiel, 3) udførelse og drift af andre anlæg i farlig nærhed af eller i forbindelse med stærkstrømsanlæg.
Stk. 2. Landsstyret kan bemyndige elnævnet, jfr. § 6, områder at fastsætte de i stk. 1 nævnte bestemmelser. Landsstyret kan endvidere fastsætte regler for meddelelse af dispensationer fra bestemmelserne.
Stk. 3. Landsstyret kan bestemme, at visse former for stærkstrømsanlæg og visse grupper af elektrisk materiel ikke skal være omfattet af de i stk. 1 nævnte bestemmelser.
Stk. 4. Landsstyret kan bestemme, at de af det danske elektricitetsråd til enhver tid udfærdigede bestemmelser om
1) udførelse og drift af stærkstrømsanlæg, 2) udførelse og drift af andre anlæg i farlig nærhed af eller i forbindelse med stærkstrømsanlæg og 3) konstruktion, prøvning og benyttelse af elektrisk materiel, som er bekendtgjort i stærkstrømsreglementet, helt eller delvis skal gælde her i landet. Landsstyret kan endvidere bestemme, at stærkstrømsreglementets administrative bestemmelser helt eller delvis skal gælde her i landet.
Stk. 5. Bestemmelserne, der fastsættes efter stk. 2 og 3 samt stærkstrømsreglementet, jfr. stk. 4, er undtaget fra optagelse i Kunngerðarblaðið. Oplysning om indholdet af de i medfør af denne paragraf fastsatte bestemmelser fås hos elnævnet.§ 3. Tilsynet med overholdelse af de i medfør af § 2 fastsatte bestemmelser udøves af elnævnet efter regler fastsat af landsstyret.
Stk. 2. Til gennemførelse af kontrollen med elektrisk materiel kan landsstyret blandt andet fastsætte bestemmelser om:
1) Krav om, at elektrisk materiel, der sælges, udleveres eller installeres til brug her i landet, er anmeldt til DEMKO (Danmarks elektriske materielkontrol) med henblik på registrering eller registreret af DEMKO. 2) Forbud mod salg, udlevering, installation samt benyttelse, herunder fortsat benyttelse, af materiel, der kan bringe sikkerheden for personer, husdyr eller ejendom i fare. 3) Oplysningspligt med hensyn til elektrisk materiel, hvis overensstemmelse med gældende konstruktionsforskrifter ikke er konstateret på tidspunktet for salg, udlevering eller installation at materiellet. 4) Pligt for forhandlere af elektrisk materiel til at tilbagetage materiel omfattet af forbud nedlagt i medfør af bestemmelsen i nr. 2, samt til at tilbageholde sådant materiel efter elnævnets nærmere bestemmelse. § 4. Landsstyret kan fastsætte bestemmelser om, at ejere og brugere af stærkstrømsanlæg samt fabrikanter, importører og forhandlere af elektrisk materiel er forpligtet til at meddele alle oplysninger, som elnævnet anser for nødvendige for udøvelse af tilsynet efter § 3, stk. 1.
Stk. 2. Ved udøvelse af det i § 3, stk. 1, nævnte tilsyn har repræsentanter for elnævnet uden retskendelse mod forevisning af behørig legimation adgang til alle stærkstrømsanlæg samt til alle lokaler, hvori der fremstilles, forhandles, oplagres eller benyttes elektrisk materiel.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at påklage afgørelse, truffet af elnævnet, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages til landsstyret.§ 5. Med bøde straffes den, der
1) tilsidesætter vilkår for en tilladelse i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven, eller 2) undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, herunder stærkstrømsreglementet, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. For overtrædelser begået af juridiske personer, herunder selskaber, foreninger, fonde, kommuner og landet, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar.
Stk. 4. Forældelsesfristen for strafansvaret er 10 år.Kapitel 2
§ 6. Der oprettes et elnævn, der varetager de opgaver, som er henlagt til nævnet i denne lov eller i bestemmelser udfærdiget i medfør af loven. Elnævnet skal endvidere bistå landsstyret i nødvendigt omfang ved rådgivning m.v. i spørgsmål omfattet af loven.
Stk. 2. Elnævnet består af en formand, der skal være jurist, driftslederen for S.E.V., landsingeniøren, en autoriseret elinstallatør udpeget af Føroya elinnleggjarafelag samt et medlem med elektroteknisk uddannelse. Landsstyret udpeger formanden samt det sidstnævnte medlem.
Stk. 3. Nævnets medlemmer kan tillægges årligt vederlag og får godtgørelse for dokumenterede rejseudgifter. De medlemmer, som ikke oppebærer vederlag, får diæter i overensstemmelse med landsstyrets regler om vederlag til medlemmer af kommissioner, nævn m.m.
Stk. 4. Nævnet udfærdiger forslag til forretningsorden, der skal godkendes af landsstyret.
Stk. 5. Nævnet kan antage fornøden medhjælp.§ 7. Udgifterne ved elnævnets virksomhed afholdes af landskassen.
Kapitel 3
§ 8. Stærkstrømsanlæg må ikke udsætte driften af andre bestående virksomheder for forstyrrelse. Kan forstyrrelserne undgås ved iværksættelse af sikkerhedsforanstaltninger, udføres disse på bekostning af det anlægs ejer (bruger), som har forårsaget forstyrrelserne. De øvrige virksomheder, skal dog bære en passende del af omkostningerne, såfremt foranstaltningernes iværksættelse medfører væsentlige fordele for deres drift.
Stk. 2. Spørgsmål om
a) hvorvidt et stærkstrømsanlæg udsætter driften af en bestående virksomhed for forstyrrelse, b) hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes for at udelukke forstyrrelsen, c) hvem der skal bringe skkerhedsforanstaltningerne til udførelse, og d) hvorvidt og i hvilket omfang de øvrige virksomheder skal bære udgifter i forbindelse herved, afgøres, såfremt der ikke kan opnås enighed af et særligt nævn, hvis afgørelse er endelig og bindende for parterne.
Stk. 3. Nævnet kan bestemme, at stærkstrømsanlæggets udførelse eller drift ikke må påbegyndes, inden de sikkerhedsforanstaltninger, som findes nødvendige, er truffet.
Stk. 4. I kendelsen fastsætter nævnet, hvem af parterne der skal bære omkostningerne ved nævnets behandling af sagen og med hvilket beløb. Spørgsmålet om beløbets størrelse kan dog indbringes for landsstyret inden 14 dage efter kendelsens forkyndelse.
Stk. 5. Det særlige nævn består af sorenskriveren eller af en af dennes fuldmægtige som formand, og af 2 andre medlemmer, der udpeges fra sag til sag af elnævnet uden for dets egen midte.Kapitel 4
§ 9. Den, der driver et stærkstrømsanlæg, er pligtig at erstatte den skade på person eller gods, som forvoldes af anlægget, medmindre det oplyses, at den skadelidende selv forsætlig eller ved uagtsomhed har hidført skaden, eller at denne ikke kunne have været afværget ved den agtpågivenhed og omhu, som driften af sådanne anlæg kræver såvel i henseende til driftsmåden som til materiellet.
§ 10. Den skadelidende er berettiget til erstatning ikke blot for den skade, som han umiddelbart lider, men også for deraf følgende udgifter, næringstab og ulempe.
Stk. 2. Foreligger der personskade, skal der betales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, helbredelsesudgifter og andet tab, som følger skaden, samt en godtgørelse for svie og smerte. Har skaden fået varige følger, skal der tillige betales godtgørelse for varigt mén samt erstatning for tab eller forringelse af erhvervsevne. Værdien af arbejde i hjemmet ligestilles med erhvervsindkomst.
Stk. 3. I tilfælde af død skal der betales erstatning for rimelige begravelsesudgifter og erstatning til den, som ved dødsfaldet har mistet en forsørger. Forsørgelse omfatter også værdien af afdødes arbejde i hjemmet.§ 11. Kan skaden hidrøre fra flere stærkstrømsanlæg, efter alle de anlæg (jfr. § 9), for hvilke det ikke kan bevises, at skaden umuligt kan være forårsaget af dem, solidarisk over for den skadelidende. De til erstatning forpligtede anlæg hæfter i mangel af anden overenskomst lige.
Kapitel 5
§ 12. Ledninger for stærkstrømsanlæg kan føres over og under gader og veje, når fremførelsen sker uden ulempe for færdslen.
Stk. 2. Inden arbejdet påbegyndes, skal der med 4 ugers varsel ske anmeldelse herom til vejens ejer. Vejens ejer kan inden 3 uger efter anmeldelsen protestere mod fremførelsen af ledningerne over for elnævnet.
Stk. 3. Efter forhandling med parterne, politiet og vejmyndigheden træffer elnævnet endelig afgørelse om, og på hvilken måde ledningerne kan anbringes.
Stk. 4. Såfremt elnævnet skønner, at fremførelse af ledninger vil medføre økonomisk tab for vejens ejer eller såfremt pæle, standere og lignende ønskes anbragt på vejens areal, skal reglerne i § 13 ff. følges.§ 13. Når almenvellet kræver det, kan landsstyret tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom efter reglerne i denne paragraf, jfr. §§ 15-18, til fremførelse af under- eller overjordiske ledninganlæg med tilhørende master, transformerstationer og lignende, når anlægget er beregnet for distribution af elektricitet for spændinger under 50 kV.
Stk. 2. Hvis landsstyret ikke straks afslår en ansøgning efter stk. 1 sender landsstyret sagen til elnævnet til undersøgelse og erklæring.
Stk. 3. Elnævnet drager omsorg for, at ejere og brugere af de arealer, der må antages at blive berørt af det påtænkte anlæg, ved anbefalet brev underrettes om ansøgningen, og om hvilke rettigheder der ønskes erhvervet. Samtidig opfordres de til inden 3 uger efter meddelelsens afsendelse at fremsætte de indsigelser, som de har mod ansøgningen. På samme måde underrettes by- og bygderåd i de kommuner, som berøres af anlægget.
Stk. 4. Elnævnet bekendtgør 2 gange i "Kunngerðablaðið" samt på en måde, som efter lokale forhold må anses for mest hensigtsmæssig, at ansøgningen er modtaget og med angivelse af ansøgningens indhold og hvilke rettigheder, der ønskes erhvervet. Enhver, som har en retlig interesse at varetage i anledning af ansøgningen, og som ikke særskilt er underrettet, jfr. stk. 3, opfordres til inden 3 uger fra den sidste bekendtgørelse i "Kunngerðablaðið" at fremsætte sine bemærkninger for elnævnet.
Stk. 5. Ansøgeren skal give elnævnet alle de oplysninger om anlægget og dets drift, som skønnes nødvendige til bedømmelse af ansøgningen.
Stk. 6. Elnævnet afgiver indstillinger til landsstyret, der afgør, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.§ 14. Med henblik på gennemførelse af anlæg omfattet af § 13 er ejeren af distributionsanlægget berettiget til at foretage de nødvendige forberedende opmålinger og andre tekniske forarbejder og undersøgelser.
Stk. 2. Om foretagelse af de i stk. 1 nævnte forarbejder og undersøgelser skal der mindst 14 dage forinden gives de pågældende ejere og brugere særskilt meddelelse eller, hvis dette ikke er muligt, ske bekendtgørelse på en måde, som efter lokale forhold må anses for mest hensigtsmæssig.
Stk. 3. De ved arbejderne forvoldte skader skal erstattes. I mangel af mindelig overenskomst om erstatningens størrelse fastsættes denne af elnævnet. Elnævnets afgørelse kan indbringes for landsstyret.
Stk. 4. Den, der forsætligt borttager, forvansker eller beskadiger afmærkninger, som foretages i forbindelse med forarbejderne, straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven.§ 15. Når landsstyret efter § 13 har givet tilladelse til ekspropriation vedrørende fast ejendom, indkalder elnævnet såvel den eller dem, der har fået tilladelse, som ejere og brugere af den faste ejendom til et møde i det lokale område, eller hvor nævnet finder det hensigtsmæssigt. Tilsigelse til mødet sker med 14 dages varsel ved anbefalet brev eller ved stævningsmændene. Nævnet afgør, hvilke af dets medlemmer der skal deltage.
Stk. 2. På mødet forhandler elnævnet den nærmere ordning med parterne. Opnås der ikke forlig, eller udebliver nogen af ejerne eller brugerne, fastsætter nævnet inden for rammerne af landsstyrets tilladelse indholdet og omfanget af de rettigheder over hver enkelt ejendom, der skal erhverves, medens spørgsmålet om erstatningens størrelse henvises til fastsættelse ved en voldgiftsret, jfr. § 16. Elnævnet kan træffe bestemmelse om, at den eller de, der har fået tilladelsen, skal stille sikkerhed for erlæggelse af erstatningen forinden arbejdet påbegyndes. I mangel af enighed mellem parterne bestemmer elnævnet, i hvilket pengeinstitut sikkerheden deponeres.§ 16. Voldgiftsretten jfr. § 15, stk. 2, består af 2 medlemmer. Den eller de, der har fået tilladelsen efter § 13, og grundejerne eller brugerne vælger hver sit medlem. Såfremt en af parterne ikke skriftligt har meddelt den anden part sit valg inden 14 dage efter, at sidstnævnte har meddelt ham sit valg, mister førstnævnte sin ret til at vælge sit medlem, således at den anden part også har ret til at vælge det andet medlem.
Stk. 2. Såfremt voldgiftsretten ikke kan opnå enighed, udmelder sorenskriveren (dommeren) en opmand. Opmanden afgør inden for grænsen af de modstridende opfattelser de punkter, der er uenighed om.
Stk. 3. Voldgiftsrettens afgørelse meddeles begge parter skriftligt. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.§ 17. Beløbet, som anlæggets ejer skal betale i erstatning, betales direkte til vedkommende ejer eller bruger. Anlæggets ejer er dog berettiget til, inden erstatningsbeløbet udbetales, at forlange fornøden dokumentation for, at panthavere, hvis ret er tinglyst, og andre vedkommende samtykker i udbetalingen, og indtil en sådan dokumentation foreligger, at deponere erstatningsbeløbet i et pengeinstitut med den virkning, at beløbet med påløbende renter ikke kan hæves uden samtykke fra begge parter.
§ 18. Til bevis for, at rettighed over anden mands ejendom er erhvervet, tjener en udskrift af det for elnævnet passerede. Udskriften kan anlæggets ejer lade tinglyse som hæftelse på ejendommen.
§ 19. Når almenvellet kræver det, kan landsstyret efter indhentet udtalelse fra elnævnet tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom efter reglerne i lov nr. 69 af 7. maj 1881 om forpligtelse til jords afgivelse til offentlige veje, havne og landingssteder samt til offentlige skoler på Færøerne til anlæg for produktion, transmission og distribution af elektricitet.
Stk. 2. Ekspropriation i henhold til stk. 1 kan ske til nyanlæg, til udvidelse og ændring af bestående anlæg, til sikring af sådanne anlægs fortsatte beståen, til nødvendige supplerende foranstaltninger samt af hensyn til udnyttelse, betjening, sikker funktion og hensigtsmæssig drift af nævnte anlæg, herunder f. eks. til kraftværker, transformerstationer, omformerstationer, lagerpladser, affaldspladser, samt over- og underjordiske ledningsanlæg med tilhørende master og andet tilbehør. Ekspropriation i henhold til stk. 1 kan også ske til de anlæg, der er nævnt i § 13, stk. 1.
Stk. 3. Det kan i en aftale om afståelse af rettigheder over fast ejendom til anlæg, der ikke er omfattet af § 13, stk. 1, bestemmes, at den i § 16 nævnte voldgiftsret fastsætter erstatning for afståelse. Voldgiftsretten afgørelse kan i så fald gøres til genstand for en overskønsforretning efter reglerne i § 4 i lov nr. 69 af 7. maj 1881.
Stk. 4. Reglerne i § 14 om anlægshaverens indledende opmålinger og andre tekniske forarbejder og undersøgelser m.v. finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Ved ekspropriation af jordarealer i forbindelse med udnyttelse af vandkraft til elektricitetsfremstilling finder reglerne i lov nr. 169 af 18. maj 1937 om benyttelse af indsøer og vandløb anvendelse.§ 20. Anlæggets ejer bærer alle omkostninger ved de i §§ 12-19 omhandlede forretninger m.v., herunder diæter og udgifter til befordring til voldgiftsrettens medlemmer, jfr. § 16, efter landsstyrets regler om vederlag til medlemmer af kommissioner, nævn m.m.
Kapitel 6
§ 21. Landsstyret kan på elnævnets indstilling helt eller delvis overdrage tilsynet med installationer til ejeren eller brugeren af de anlæg, hvorfra vedkommende installationer forsynes.
Stk. 2. Overdragelse af tilsyn kan tilbagekaldes, såfremt elnævnet efter foretagne undersøgelser finder, at tilsynet ikke foretages på tilfredsstillende måde.§ 22. Denne lov træder i kraft dagen efter, at den er bekendtgjort.
Stk. 2. Samtidig med lovens ikrafttræden ophæves anordning nr. 63 af 27. marts 1936, hvorved lov nr. 169 af 11. maj 1935 om elektriske stærkstrømsanlæg sættes i kraft på Færøerne, og midlertidig bestemmelse nr. 34 af 28. oktober 1940 om tilsyn med stærkstrømsanlæg på Færøerne som ændret ved midlertidig bestemmelse nr. 42 af 11. december 1942 samt ved lagtingslov nr. 39 af 11. juni 1958.