LØGTINGSLÓG NR. 134 FRÁ 29. OKTOBER 1988 UM UMHVØRVISVERND / MILJØBESKYTTELSE.
Lagtingslov nr. 134 af 29.10.1988

Kapitel 1.
Formål m.v.

    § 1. Ved denne lov tilstræbes at:
1)forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand og jord,
2)forebygge og bekæmpe støjulemper,
3)forebygge forurening med affald og fremme genbrug,
4)tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og
5)tilvejebringe det nødvendige administrative grundlag for planlægningen og indsatsen mod forurening.

    Stk. 2. Loven skal særlig anvendes til at søge sikret de kvaliteter i de ydre omgivelser, som er af betydning for menneskers hygiejniske og rekreative levevilkår og for bevarelse af et alsidigt dyre- og planteliv.

   § 2. Loven omfatter al virksomhed, som gennem udsendelse af faste, flydende eller luftformige stoffer, rystelser, stråling, lys og støj kan medføre forurening af luften, jordbunden, vandløb, søer eller færøsk søterritorium.
    Stk. 2. Lovem omfatter tillige virksomhed, som vedrører risikobetonede processer samt oplagringer og transport af stoffer med farlige egenskaber, således at driftsforstyrrelser eller uheld kan medføre nærliggende fare for forurening som nævnt i stk. 1.

    § 3. Den, der vil påbegynde virksomhed som nævnt i § 2, skal vælge et sådant sted for udøvelsen, at faren for forurening begrænses bedst muligt.
    Stk. 2. Ved valg af stedet skal der tages hensyn til områdets beskaffenhed, herunder den nuværende og planlagte fremtidige udnyttelse, samt til mulighederne for hensigtsmæssig bortskaffelse af spildevand og andet affald.
    Stk. 3. Den, der udøver eller vil påbegynde virksomhed som nævnt i § 2, skal træffe de til forebyggelse og imødegåelse af forurening nødvendige foranstaltninger og tilrettelægge virksomhedens drift på en sådan måde, at virksomheden i mindst muligt omfang giver anledning til forurening.

Kapitel 2.
Almindelige regler og hygiejniske bestemmelser

    § 4. Landsstyret kan fastsætte regler om affald, dyrehold, skadedyr, skadeplanter og andre forhold, når dette er nødvendigt af hensyn til forebyggelse og imødegåelse af uhygiejniske forhold eller af væsentlige ulemper for omgivelserne.
    Stk. 2. I reglerne fastsættes hygiejnisk begrundede bestemmelser om badevand og badestrande, svømmebassiner og varmtvandsbadeanstalter, campingpladser, restaurationer og andre steder, hvor et større antal personer samles.
    Stk. 3. I reglerne kan landsstyret give påbud om afhjælpende foranstaltninger eller eventuelt forbud at gribe ind overfor anden virksomhed end den, der er optaget i bilaget til loven, jfr. § 26, hvis den giver anledning til uhygiejniske forhold eller væsentlige ulemper for omgivelserne.

    § 5. By- og/eller bygderådet foranstalter en effektiv bekæmpelse af rotter.
    Stk. 2. Ejere af fast ejendom har pligt til at foretage sådanne foranstaltninger med hensyn til sikring af deres ejendomme og disses renholdelse, at rotternes levemuligheder på ejendommen begrænses mest muligt.
    Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om rottebekæmpelse og om grundejeres forpligtelser efter stk. 2. Der kan herunder fastsættes regler om:
1)by- og/eller bygderådets opgaver i forbindelse med rottebekæmpelsen,
2)at personer eller virksomheder, der udfører rottebekæmpelse, skal være autoriserede,
3)at by- og/eller bygderådet har adgang til at meddele påbud om foretagelse af de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 2.
4)by- og/eller bygderådets muligheder for at lade de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 2, udføre for den ansvarliges regning, jfr. § 37, stk. 1,
5)foretagelse af rottebekæmpelse inden for bestemt afgrænsede områder efter særlige metoder med det formål at prøve midler eller fremgangsmåder til bekæmpelse.

    Stk. 4. Det er forbudt at opdrætte vilde rotter uden særlig tilladelse fra landsstyret.

    § 6. I de regler, som fastsættes i medfør af § 4 og § 5, bestemmes, i hvilket omfang landsstyret kan vedtage forskrifter om nærmere regulering af de emner, der er omhandlet i reglerne.
    Stk. 2. Landsstyret kan endvidere i de regler, som fastsættes efter §§ 4 og 5, fastsætte regler om landsstyrets adgang til at opkræve gebyrer.

    § 7. Landsstyret kan med henblik på at forebygge forurening fastsætte regler om.
1)forurening fra virksomheder, anlæg, maskiner, redskaber, fyringsanlæg og transportmidler,
2)indretning, drift og vedligeholdelse af de virksomheder m.v., der er nævnt i nr. 1,
3)renlighedsgraden af og anvendelsen af stoffer og produkter.
4)at bestemte anlæg, maskiner, redskaber og transportmidler skal være af godkendt type, og
5)risikobetonede processer samt oplagringer og transport af stoffer med farlige egenskaber, som nævnt i § 2, stk. 2.

    § 8. Landsstyret kan med henblik på at forebygge forurening, hvor dette har betydning for miljøbeskyttelsen, fastsætte regler, hvorefter indførsel, anvendelse eller salg af bestemte stoffer og produkter forbydes eller begrænses, såfremt disse må antages at være til skade for miljøet.

    § 9. Landsstyret kan fastsætte bestemmelser for kvalitetskrav til overfladevand, luft, jord, kyster og søer, samt grænseværdier for støj, rystelser og stråling.

    § 10. Landsstyret kan fastsætte regler om, at anlæg, indretninger eller apparater, herunder måleapparatur, der er beregnet til anvendelse i forureningsbekæmpende øjemed, skal være af godkendt type.

    § 11. Landsstyret kan fastsætte regler om, at projekter for vej- og havneanlæg skal forelægges landsstyret, forinden anlægget påbegyndes.
    Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om de støjgrænser, der skal gælde for støjfølsom bebyggelse ved trafikanlæg.

Kapitel 3
Beskyttelse af vandforsyningsinteresser.

    § 12. Landsstyret kan for vandforsyningsanlæg, der indvinder vand fra elve, vandløb, kilder eller søer fastlægge et beskyttelsesområde, inden for hvilket der ikke må drives erhvervsvirksomheder, institutioner, campingpladser og lignende eller findes oplag af stoffer, der kan forurene vandforsyningsanlægget.
    Stk. 2. Landsstyret skal drage omsorg for, at inddragelsen under beskyttelsesområdet tinglyses på vedkommende ejendom med prioritet forud for alle andre rettigheder i ejendommen.
    Stk. 3. Pålægges det herefter grundejeren at ændre eller ophøre med et bestående forhold, skal der udbetales erstatning.
   Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, for så vidt forholdet ikke var lovligt, hensigtsmæssigt eller forsvarligt. Erstatningsspørgsmålet afgøres i mangel af enighed af vurderingskommissionen i henhold til lagtingslov nr. 13 fra 21. maj 1954. § 13, stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse.
    Stk. 4. Landsstyret kan senere foretage ændringer i beskyttelsesområdet og godkende enkelte forhold, som omfattes af forbud efter stk. 1.

    § 13. Landsstyret kan meddele de påbud og forbud, der er nødvendige for at sikre, at elve, vandløb, kilder eller søer, der udnyttes af vandforsyningsanlæg, ikke forurenes til skade for vandforsyningen, herunder gennem benyttelse til kreaturvanding, vask eller lignende. Landsstyret kan bestemme, at der ikke må drives fiskeri og foretages sejlads i sådanne elve, vandløb, søer, eller reservoirer, eller at dette kun må ske på nærmere fastsatte betingelser.
    Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal betales erstatning i anledning af et forbud eller påbud som nævnt i stk. 1, afgøres af vurderingskommissionen på begæring af den, til hvem påbudet eller forbudet er rettet. Påbud eller forbud vedrørende lovligt bestående forhold, herunder lovlig anvendelse og oplagring af gødningsstoffer i landbrug, gartneri og skovbrug kan dog kun meddeles mod fuldstændig erstatning, medmindre andet følger af andre retsregler.
    Stk. 3. Erstatning efter stk. 2 betales af de brugere af vandet, der har fordel af forbudet eller påbudet. Når vedkommende kommune ikke allerede som følge heraf skal betale erstatningen, kan vurderingskommissionen, hvis foranstaltningen skønnes at være af betydning for en større del af kommunens beboere, træffe bestemmelse om, at kommunen helt eller delvis skal betale erstatningen.
    Stk. 4. Erstatningskravet skal være indbragt for vurderingskommissionen inden 4 uger efter, at påbudet eller forbudet er meddelt den pågældende.

    § 14. Landsstyret fastsætter nærmere regler vedrørende behandlingen af sager i henhold til §§ 12-13, herunder om indkaldelse af grundejere og brugere, hvis interesser antages at blive berørt, til møde forud for fastlæggelse af beskyttelsesområder i henhold til § 12.

Kapitel 4.
Beskyttelse af overfladevand.

    § 15. Intet, der kan forurene vandet, må tilføres elve, vandløb, søer, kyster eller færøsk søterritorium eller oplægges så nær herved, at der kan være fare for, at det skylles ud deri. Der kan dog efter § 16 meddeles tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer, kyster eller færøsk søterritorium.
    Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om eller bestemme, at stoffer eller produkter i særlige tilfælde kan tilføres elve, vandløb, søer, kyster eller færøsk søterritorium. Endvidere kan landsstyret meddele tilladelse til, at der i begrænset tid i videnskabeligt øjemed iværksættes forsøg med kemiske midler i overfladevand.

    § 16. Tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer, kyster eller færøsk søterritorium, jfr. § 15, stk. 1, meddeles af landsstyret.

    § 17. Landsstyret kan fastsætte regler vedrørende behandling af sager efter §§ 18-25, herunder om, i hvilekt omfang de interesserede grundejere og myndigheder ved afholdelse af møder eller på anden måde skal inddrages i forberedelse af projekter til spildevandsanlæg. Landsstyret kan endvidere fastsætte regler om, hvilke krav der kan stilles til spildevandets rensning, til spildevandsprojekter og til kommunale planer for spildevandsanlæg.

    § 18. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for bortskaffelse af spildevand i komunnen. Planen skal indeholde oplysninger om:
1)eksisterende og planlagte kloakeringsområder og rensningsforanstaltninger,
2)hvilke anlæg, der tænkes tilvejebragt ved kommunal foranstaltning, og hvilked der i øvrigt tænkes tilvejebragt, og
3)på hvilke tidspunkter projekterne til de forskellige anlæg forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført.

    Stk. 2. Planen samt ændringer og tillæg til denne skal forelægges landsstyret til godkendelse. Landsstyret kan pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde forslag til delplaner samt forslag til ændringer og tillæg til en godkendt plan.
    Stk. 3. Såfremt ejere af mindst halvdelen af de bebyggede ejendomme i et område, der ifølge kommunalbestyrelsens forslag til en plan efter stk. 1 forudsættes kloakeret, fremsætter indsigelse herimod, optager landsstyret forhandling med kommunalbestyrelsen om spørgsmålet.
    Stk. 4. Landsstyret kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om indholdet af kommunernes planer, herunder om fælleskommunale planer, samt regler om planernes tilvejebringelse og revision og om sammenhængen med kommunalplanlægningen.

    § 19. Hvis projektet til et anlæg, der efter en plan som nævnt i § 18 skal tilvejebringes af grundejerne, ikke kan forventes at foreligge inden det tidspunkt, der er anført i planen, skal kommunalbestyrelsen udarbejde projektet og kan herefter påbyde grundejerne at udføre anlægget inden en vis frist.

    § 20. Har en kommunalbestyrelse ikke inden det tidspunkt, der er fastsat i en plan som nævnt i § 18, udført eller foranlediget udført et anlæg, som er optaget i planen, kan landsstyret pålægge kommunalbestyrelsen at udføre anlægget eller at foranledige dette udført inden en fastsat frist.
    Stk. 2. Overskrider kommunalbestyrelsen en frist fastsat efter stk. 1, kan landsstyret foranledige anlægget udført på kommunens bekostning.

    § 21. Hvis en spildevandsudledning ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, kan landsstyret påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af udledningen.
    Stk. 2. Kan forureningen ikke afhjælpes, eller overtrædes påbud i medfør af stk. 1, kan landsstyret nedlægge forbud imod fortsat drift.
    Stk. 3. Når øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, kan forbud umiddelbart nedlægges.

    § 22. Udgifterne ved udførelse, drift og vedligeholdelse af offentlige og fælles private spildevandsanlæg, herunder udgifterne til fælles ledninger, afskærende ledninger, rensningsanlæg, ejendomserhvervelser og rådighedsindskrænkninger, afholdes og fordeles efter regler, der fastsættes af kommunalbestyrelsen, jfr. dog § 23.
    Stk. 2. I regler efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen fastsætte afgifter for tømning af og bortskaffelse af slam og spildevand fra hustanke og samletanke for husspildevand.

    § 23. Landsstyret kan i tilfælde af uenighed mellem de pågældende kommunalbestyrelser træffe afgørelse om udførelse af og fordeling af udgifter til fælleskommunale spildevandsanlæg. Landsstyret kan endvidere udfærdige standardvedtægter, -regulativer og lignende.
    Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler vedrørende tilslutning af spildevand til offentlige og private spildevandsanlæg.

    § 24. Landsstyret kan i særlige tilfælde yde tilskud til delvis dækning af anlægsudgifterne ved et spildevandsanlæg.
    Stk. 2. Landsstyret kan endvidere yde tilskud til delvis dækning af udgifterne ved udvikling af projekter, der forventes at kunne få væsentlig betydning som led i bekæmpelsen af forureningen af vandløb, søer eller færøsk søterritorium.

    § 25. Landsstyret kan kræve en udstykningssag udsat, indtil der er truffet afgørelse om spildevandsudledningen.

Kapitel 5.
Særlig forurenende virksomheder m.v.

    § 26. Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget i bilaget til loven, må ikke anlægges eller påbegyndes, før godkendelse hertil er meddelt. De nævnte virksomheder, anlæg eller indretninger må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en måde, som berører virksomhedens forureningsforhold, før udvidelsen eller ændringen er godkendt.
    Stk. 2. Landsstyret kan foretage ændringer i bilaget.
    Stk. 3. Virksomheder, anlæg eller indretninger, som i bilaget er mærket med stjerne, vil af landsstyret kunne fritages for pligten til godkendelse, når dette skønner, at den forurening, virksomheden, anlægget eller indretningen vil kunne medføre, er af mindre betydning for miljøet.

    § 27. Landsstyret fastsætter regler om, at bestående virksomheder, anlæg eller indretninger af de kategorier, der er optaget i bilaget, inden en nærmere angiven frist skal ansøge om godkendelse, uanset at de ikke udvides eller ændres.

    § 28. Landsstyret kan påbyde enkelte virksomheder, anlæg eller indretninger, der ikke er optaget i bilaget, inden en nærmere angiven frist at ansøge om godkendelse som nævnt i §§ 26-27, når der skønnes at være særligt behov herfor.

    § 29. Afgørelse om godkendelse i henhold til §§ 26-28 træffes af landsstyret.

    § 30. Ansøgning om godkendelse i henhold til §§ 26-28 skal være ledsaget af de nødvendige planer, tegninger og beskrivelser til forståelse af projektet samt af en angivelse af arten og omfanget af den forventede eller aktuelle forurening. Det skal oplyses, hvilke foranstaltninger der vil blive foretaget til afhjælpning af denne forurening.

    § 31. Godkendelse som nævnt i §§ 26-28 skal indeholde angivelser af de omstændigheder, der er lagt til grund ved godkendelsen, herunder placeringen af virksomheden, anlægget eller indretningen på den faste ejendom, og de foranstaltninger, som virksomheden har oplyst at ville udføre til imødegåelse af forurening.
    Stk. 2. I godkendelsen skal anføres de fastsatte vilkår med hensyn til virksomhedens etablering og drift.
    Stk. 3. Godkendelsen kan tidsbegrænses.

    § 32. Overtrædes vilkårene for en godkendelse, jfr. §§ 26-28, kan landsstyret nedlægge forbud mod fortsat drift.

    § 33. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler vedrørende godkendelsesordningen.

    § 34. Medfører virksomheder, anlæg eller indretninger af de kategorier, der er optaget i bilaget til loven, forurening, som ikke skønnes at være uvæsentlig, kan landsstyret meddele påbud om foretagelse af afhjælpende foranstaltninger.
    Stk. 2. Kan forureningen ikke afhjælpes, eller overtrædes påbud i medfør af stk. 1, kan landsstyret nedlægge forbud imod fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden, anlægget eller indretningen fjernet.
    Stk. 3. Når øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, kan forbud umiddelbart nedlægges.
    Stk. 4. I 5 år efter meddelelse af en godkendelse i henhold til §§ 26-28 kan der kun meddeles påbud eller forbud efter stk. 1 og 2, såfremt:
1)der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning,
2)forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, eller
3)forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsen.

    Stk. 5. Når der er forløbet mere end 5 år efter godkendelsen, kan landsstyret ændre vilkårene heri, når det er miljømæssigt begrundet, eller hvis der er udviklet bedre rensningsformer eller mindre forurenende produktionsmetoder.

Kapitel 6.
Myndighederne.

    § 35. Landsstyret har det overordnede tilsyn med at loven og de med hjemmel i loven fastsatte bestemmelser overholdes.
    Stk. 2. Landsstyret bemyndiges til med bekendtgørelse at delegere sine tilsyns- og administrationsopgaver efter loven til kommune eller kommunale organisationer. Såfremt hverken kommune alene eller kommunale organisationer er i stand til at påtage sig at administrere loven lokalt, kan landsstyret delegere sine tilsyns- og administrationsopgaver til en bestemt landsinstitution eller landsinstitutioner.

Kapitel 7
Tilsyn.

    § 36. Landsstyret påser
1)at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes,
2)at beslutninger om påbud eller forbud efterkommes, og
3)at vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser og tilladelser overholdes.

    § 37. Hvis påbud eller forbud ikke efterkommes inden den fastsatte frist, kan den myndighed, som fører tilsyn efter § 36 (tilsynsmyndigheden) lade foranstaltningen udføre for den ansvarliges regning. Afholdte udgifter hæfter på vedkommende ejendom.
    Stk. 2. Når øjeblikkelige indgreb for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse er påkrævet, foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning. Bestemmelerne i stk. 1, 2. punktum finder tilsvarende anvendelse.
    Stk. 3. Politiet yder tilsynsmyndigheden bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 1 og 2, når der er fare for væsentlig forurening. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler herom.
    Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på tilsynsmyndighedens meddelelser om at bringe ulovlige forhold til ophør.

    § 38. Bliver tilsynsmyndigheden, jfr. §§ 36-37, opmærksom på et ulovligt forhold, skal den foranledige dette bragt til ophør, medmindre der er tale om forhold af ganske underordnet betydning.
    Stk. 2. Hvis en forurenende virksomhed er påbegyndt uden godkendelse eller tilladelse eller er i strid med gældende forbudsbestemmelser eller fastsatte vilkår, kan tilsynsmyndigheden forlange virksomheden, anlægget eller indretningen fjernet.

    § 39. Landsstyret, institutioner eller personer, der af landsstyret er bemyndiget til at foretage undersøgelser, samt landslægen har adgang til offentlige og private ejendomme for at tilvejebringe oplysninger til brug for beslutninger i henhold til loven eller regler udfærdiget med hjemmel i loven.
    Stk. 2. Politiet yder myndighederne bistand ved udøvelsen af beføjelserne efter stk. 1. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler herom.
    Stk. 3. Legitimation skal forevises på forlangende.

    § 40. Den, der er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til forurening, skal efter anmodning af landsstyret give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæsige forhold, som har betydning for vurderingen af forureningen og for evt. afhjælpende foranstaltninger.
    Stk. 2. Landsstyret kan pålægge de pågældende at gennemføre undersøgelser eller afgive prøver af materiale m.v., som anvendes eller behandes af den pågældende, samt af evt. affaldsstoffer.

    § 41. Den, der er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til forurening, skal straks underrette tilsynsmyndigheden, såfremt driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig forurening eller indebærer fare herfor.
    Stk. 2. Underretning efter stk. 1 bevirker ingen indskrænkning i den ansvarliges pligt til at søge følgerne af driftsforstyrrelsen eller uheldet effektivt afværget eller forebygget.

   § 42. Landsstyret fører tilsyn med forureningstilstanden.

    § 43. Landsstyret fastsætter nærmere regler vedrørende udøvelsen af tilsynsmyndighedernes virksomhed.

    § 44. Landsstyret kan fastsætte regler om anmeldelse af virksomheder.

    § 45. Landsstyret kan pålægge Hygiejnisk Institut at tage spørgsmål, herunder konkrete sager, vedrørende miljøbeskyttelsen op til behandling og beslutning.

    § 46. Landsstyret kan ændre vilkårene for en virksomheds godkendelse eller tilladelse med henblik på at forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening (egenkontrol) eller med henblik på at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Bestemmelser i påbud kan på tilsvarende måde ændres.

Kapitel 8.
Laboratorier.

    § 47. Landsstyret kan meddele private laboratorier autorisation til varetagelse af nærmere angivne laboratorieopgaver i henhold til denne lov.
    Stk. 2. Laboratorier, der er autoriseret, skal benytte de takster, metoder og arbejdsforskrifter, der fastsættes af landsstyret.
    Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler for autorisationsordningen.

Kapitel 9.
Kortlægning og planlægning.

    § 48. Landsstyret kan i samarbejde med kommunalbestyrelsen foretage kortlægning af støjforureningen i kommunen.
    Stk. 2. Kortlægningen efter stk. 1, skal omfatte en registrering af de enkelte støjkilder inden for kommunen og en beregning af den støjforurening, kilderne udsætter omgivelserne for.

    § 49. Landsstyret foretager med bistand fra kommunerne en kortlægning af forureningstilstanden og belastningen fra de enkelte forureningskilder af vandløb, søer og færøsk søterritorium.

    § 50. Landsstyret kan efter forhandling med de kommunale organisationer, foretage en kortlægning af luftforureningen, herunder kortlægning af forureningskilder og en beregning af luftkvaliteten.

    § 51. Landsstyret kan efter forhandling med de kommunale organisationer, fastsætte nærmere regler om kortlægningen efter §§ 48-50 og om dennes gennemførelse.

    § 52. Kortlægningen efter §§ 48-50 skal tjene til støtte for planlægningen efter dette kapitel samt for lands- og kommuneplanlægning.

    § 53. På grundlag af kortlægningen efter § 49 udarbejder landsstyret en plan for kvaliteten af vandområderne i landet. Denne kvalitetsplan skal indeholde:
1)målsætninger for vandkvaliteten i vandløb, søer og kystnære dele af søterritoriet,
2)en redegørelse for de forudsætninger om eksisterende og planlagte spildevandsudledninger, som er lagt til grund for de angivne målsætninger,
3)angivelse af, inden for hvilket tidsrum de fastsatte målsætninger og de dertil hørende kvalitetskrav forudsættes opfyldt, og
4)vurdering af planens økonomiske konsekvenser.

    Stk. 2. Kvalitetsplanen skal af landsstyret sendes til de berørte kommuner, inden planen vedtages. Fremsætter en kommune inden for en af landsstyret fastat frist indsigelse under hensyn til planens virkninger for denne kommune, kan landsstyret ikke vedtage planen endeligt, før der er opnået enighed mellem kommunen og landsstyret om de nødvendige ændringer i planen. Kan enighed ikke opnås, afgøres spørgsmålet af landsstyret.
    Stk. 3. Kvalitetsplanen må ikke stride imod landsplanlægningen.

    § 54. På grundlag af kortlægningen efter §§ 48-50 udarbejder landsstyret efter forhandling med kommunerne en plan for beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav. Planen skal omfatte arealer til industri- og forsyningsvirksomheder samt til spilde vands- og affaldsanlæg.
    Stk. 2. Planen efter stk. 1 skal baseres på hensynet til omgivelsernes sårbarhed over for forurening og hensynet til de enkelte områders fremtidige anvendelsesmuligheder.
    Stk. 3. Planen må ikke stride imod landsplanlægningen.

    § 55. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler, hvorefter landsstyret skal tilvejebringe foreløbige undersøgelser og vurderinger af de miljømæssige konsekvenser i forbindelse med etableringen af større enkeltanlæg. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler om, at der skal foretages en vurdering af forskellige placeringsmuligheder for sådanne anlæg.
    Stk. 2. Den, der søger et anlæg som nævnt i stk. 1 etableret, skal yde bistand ved gennemførelsen af undersøgelserne og vurderingerne.

Affald.

    § 56. Landsstyret foretager i samarbejde med kommunerne en kortlægning af bortskaffelsen af affaldet. Kortlægningen skal omfatte en registrering af indsamlingen, transporten, behandlingen og slutdisponering, herunder genanvendelse af affaldet. På grundlag af kortlægningen udarbejder landsstyret efter forhandling med kommunerne en redegørelse for bortskaffelsen af affaldet.
    Stk. 2. Landsstyret kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om kommunernes opgaver efter stk. 1.

    § 57. Landsstyret udarbejder efter forhandling med kommunerne en plan for bortskaffelse af affaldet i kommunen. Planen skal indeholde oplysninger om:
1)eksisterende og planlagte ordninger for kildesortering, indsamling, transport, behandling og slutdisponering, herunder genanvendelse, af affaldet,
2)afgrænsning af de områder, hvorfra affaldet føres til de enkelte behandlings- og deponeringsanlæg,
3)målsætninger for affaldets fordeling på forskellige behandlings- og bortskaffelsesmetoder,
4)på hvilke tidspunkter de planlagte ordninger forudsættes iværksat, samt
5)omkostninger og finansiering i forbindelse med planens gennemførelse.

    Stk. 2. Landsstyret kan bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen efter stk. 1, og fastsætte regler herom.
    Stk. 3. Landsstyret fastsætter regler om kommunale affaldsordninger, herunder om ordninger for erhvervsaffald, haveaffald og bygningsaffald m.v. samt
1)regler om kommunerners pligt til at anvise bortskaffelsesmuligheder for affald fra virksomheder, som ikke omfattes af sådanne ordninger,
2)regler om pligt for virksomhederne til at benytte etablerede ordninger eller anviste bortskaffelsesmuligheder.

    Stk. 4. Landsstyret kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om kommuners pligt til at oprette eller tilslutte sig fælleskommunale virksomheder på affaldsbortskaffelsesområdet samt om sådanne fælleskommunale virksomheders placering.
    Stk. 5. Gebyrer kan fastsættes til dækning af udgifter til affaldskortlægning og -planlægning, til affaldsordningerne samt i forbindelse med de i øvrigt i stk. 3 og 4 omtalte foranstaltninger og anlæg.

    § 58. En plan efter § 57 må ikke stride imod landsplanlægningen eller retningslinier fastsat af landsstyret efter § 57, stk. 2.

Fælles bestemmelser.

    § 59. Landsstyret kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om indholdet af planlægningen efter §§ 53, 54 og 57 samt regler om tidsfrister og procedure i forbindelse med planernes tilvejebringelse og revision, herunder om sammenhængen med lands- og kommuneplanlægningen.

Kapitel 10.
Afgørelser i sager om miljøbeskyttelse.

    § 60. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til den eller de for de pågældende forhold ansvarlige. Når øjeblikkelig indgriben er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse kan påbud eller forbud meddeles mundtlig. En mundtlig afgørelse skal snarest muligt tillige meddeles skriftligt.
    Stk. 2. Underretning om den trufne afgørelse meddeles samtidig skriftligt til landslægen og andre berørte myndigheder. Endvidere underrettes skriftligt privatpersoner, som må antages at have en individuel, væsentlig interesse i at få kundskab om afgørelsen. Underretning til de nævnte privatpersoner kan eventuelt finde sted ved offentlig annoncering. Ved meddelelse af godkendelse efter §§ 26-28 skal der altid foretages offentlig annoncering.

    § 61. En afgørelse, der meddeles skriftligt, skal angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for afgørelsen.

    § 62. En afgørelse skal indeholde oplysninger om, til hvilken myndighed beslutningen kan påklages, og fristen herfor.

    § 63. I påbud og forbud skal der være fastsat en frist for afgørelsens efterkommelse. I de tilfælde, som nævnt i § 60, stk. 1, hvor øjeblikkelig indgriben er påkrævet, kan det dog bestemmes, at afgørelsen skal efterkommes straks.

    § 64. Inden der træffes afgørelse om påbud eller forbud, skal andressaten skriftligt underrettes og gøres bekendt med sin adgang til aktindsigt og til at udtale sig i sagen. Adressaten bør i denne forbindelse opfordres til at bidrage med oplysninger, der kan belyse omkostninger, fordele og ulemper ved afgørelsen.
    Stk. 2. Underretning som nævnt i stk. 1 kan undlades, hvor øjeblikkelig afgørelse er påkrævet, eller hvis underretning må anses for åbenbart unødvendig.

    § 65. Bestemmelserne i § 63 og § 64, stk. 1, finder ikke anvendelse på meddelelse om at bringe ulovlige forhold til ophør.

Kapitel 11.
Klage.

    § 66. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. I tilfælde, hvor offentlig annoncering har fundet sted, regnes klagefristen fra offentliggørelsen, uanset tidspunktet for individuel underretning, jfr. § 60. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

    § 67. En klage har opsættende virkning for et påbud eller forbud, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger eller klagemyndigheden bestemmer andet.
    Stk. 2. Den myndighed, der træffer afgørelsen om påbud eller forbud, kan dog, når særlige grunde taler herfor, samtidig med påbudet eller forbudet bestemme, at dette skal efterkommes uanset klage. Uanset om denne beslutning påklages, skal påbudet eller forbudet efterkommes, indtil klagemyndigheden bestemmer andet.
    Stk. 3. Bygge- og anlægsarbejder, der er nødvendige for at udnytte en tilladelse eller godkendelse, må ikke påbegyndes inden for klagefristen efter § 66. Hvis en godkendelse eller tilladelse er påklaget inden klagefristen, må bygge- og anlægsarbejdet ikke påbegyndes, før klagemyndighedens afgørelse foreligger, eller klagemyndigheden meddeler tilladelse til igangsætning.
    Stk. 4. Landsstyret kan fastsætte regler om, at stk. 3 ikke finder anvendelse på visse arter af mindre bygge- og anlægsarbejder.

    § 68. Klage indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Denne sender klagen til klagemyndigheden ledsaget af det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

   § 69. Landsstyret kan fastsætte regler om, at afgørelser, der er af mindre betydning for miljøbeskyttelsen, ikke skal kunne påklages til anden administrativ myndighed.

Kapitel 12.
Klage til Hygiejnisk Institut.

    § 70. Afgørelse fra de kommunale myndigheder, der af landsstyret har fået tildels tilsyns og administrationsmyndighed i henhold til denne lov, kan påklages til Hygiejnisk Institut.
    Stk. 2. Afgørelser efter § 22 kan kun påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.
    Stk. 3. Afgørelser fra Hygiejnisk Institut kan påklages til Færøernes Landsstyre.

   § 71. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages. af
1)den, til hvem afgørelsen er rettet,
2)landslægen og
3)enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Kapitel 13.
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

    § 72. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der
1)overtræder § 15, stk. 1,
2)undlader at efterkomme forbud eller påbud efter § 12, stk. 1 eller 4, § 13, stk. 1, § 21, § 32, § 34 eller § 38, stk. 2,
3)tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 15, stk. 2, eller § 16 eller til en godkendelse efter §§ 26-28.
4)anlægger, påbegynder eller driver virksomhed uden godkendelse efter § 26,
5)undlader at indhente godkendelse efter § 26 eller § 28,
6)undlader at meddele oplysninger, at gennemføre undersøgelser eller at afgive prøver efter § 40 eller at give underretning som nævnt i § 41,
7)undlader at indgive anmeldelse, der er foreskrevet i regler udfærdiget efter § 44,
8)gennemfører bygge- og anlægsarbejder i strid med § 67, stk. 3
eller
9)tilsidesætter vilkår knyttet til en dispensation efter § 67, stk. 3.

    Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1)voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller
2)opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

    Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af § 4, § 5, § 6, § 10, § 15, stk. 2, § 17, § 23 og § 57, stk. 3, kan der fastsættes straf af bøde. Der kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år under tilsvarende omstændigheder, som anført i stk. 2.
    Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
    Stk. 5. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved en overtrædelse af denne lov eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jfr. stk. 2, nr. 2.
    Stk. 6. Forældelsesfristen for straffeansvaret er 5 år for overtrædelser m.v. som omhandlet i stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 4.

    § 73. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitler om beslaglæggelse og ransagning kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

   § 74. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter loven, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet tavshedspligt efter borgerlig straffelovs § 152 og § 264 b.

    § 75. Landsstyret fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.

    § 76. Følgende lovbestemmelser ophæves, jfr. dog § 77
1)ll. nr. 38 af 5. juli 1973 om sundhedsvedtægter,
2)ll. nr. 40 af 1. juni 1961 om bekæmpelsen af rotter.

    Stk. 2. Landsstyret bemyndiges til at ophæve § 1, stk. 4 i fiskerilov nr. 95 af 14. april 1893, som ændret ved lagtingslov nr. 22 af 1. maj 1973.
    Stk. 3. Landsstyret bemyndiges til at ophæve §§ 9 og 10 i lov nr. 169 af 18. maj 1937.
    Stk. 4. Opgaver, der i henhold til anden lovgivning varetages af sundhedskommissionen, overtages af kommunalbestyrelsen, medmindre andet fastsættes.

    § 77. Regler, der er fastsat med hjemmel i de i § 76 nævnte love, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov.
    Stk. 2. Afgørelser truffet efter de regler, som er nævnt i § 76, bevarer deres gyldighed, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med hjemmel i loven træffes ny afgørelse. Overtrædelse af sådanne afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.

Liste over virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

A. Fremstilling og forarbejdning af jern, stål eller metaller.
1.Metalstøberier.
2.Virksomheder og anlæg for overfladebehandling af emner af jern, stål eller metal.
3.Stålskibsværfter og flydedokke.
4.Maskinfabrikker og maskinværksteder.*
5.Beholderfabrikker og rørfabrikker.
6.Elektrotekniske virksomheder.*
7.Akkumulatorfabrikker.

B. Udvinding og forarbejdning af sten, kul og lignende.
1.Glasuldfabrikker og mineraluldsfabrikker.
2.Stenknuserier.
3.Cementstøberier og betonblanderier.
4.Virksomheder til fabrikation af porcelæn, fajance eller lervarer.*
5.Kulminer.

C. Indvinding og behandling af mineralolie, mineralolieprodukter, asfalt og naturgas.
1.Anlæg for tilberedning af asfalt og anlæg til fremstilling af vejmaterialer.
2.Anlæg for oparbejdning eller destruktion af spildolie eller andet affald af raffenaderiprodukter.
3.Lagre af flydende gas (kulbrinter)*
4.Overjordiske oplag af mineralolie eller flydende mineralprodukter.*

D.Kemisk fabrikation m.v.
1.Oplagring af organiske eller uorganiske grundkemikalier.
2.Sæbefabrikker, vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddelfabrikker.
3.Farvefabrikker og lakfabrikker.
4.Fotografisk industri og fotografiske laboratorier.*
5.Virksomheder for aftapning eller pakning af kemikalier eller produkter, jfr. D. 1-3.
6.Virksomheder for presning, ekstrudering, fiberarmering af plastvarer og belægning med plast.
7.Fabrikker til fremstilling af skumplast og andre polymere materialer.

E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer.
1.Træimprægneringsanstalter.
2.Rotations-, offset-, silke- og bogtrykkerier.*
3.Papirvarefabrikker, kartonnagefabrikker.
4.Savværker, anlæg for fremstilling af finérplader eller fiberplader, møbelfabrikker og maskinsnedkerier.*
5.Gummivarefabrikker.*
6Tekstilblegerier og tekstilfarverier.
7.Væverier, spinderier, tøjfabrikker og rebslagerier.
8.Renserier og erhvervsmæssigt drevne vaskerier.
9.Virksomheder for behandling eller forarbejdning af foderstoffer.
10.Engrosbageriet (herunder brødfabrikker).
11.Bryggerier og mineralvandsfabrikker.

F. Oparbejdning af animalske råvarer.
1.Slagterier og kødvarevirksomheder.*
2.Kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter) og benmelsfabrikker.
3.Garverier, pelsberederier.*
4.Anlæg for raffinering af animalske fedtstoffer.
5.Mejerier, virksomheder for fremstilling af ost eller ostepulver samt konsumisfabrikker og tørmælkfabrikker.
6.Margarinefabrikker.
7.Virksomheder for fremstilling af fiskeprodukter.*
8.Anlæg for tørring eller formaling af skaller.
9.Foderstoffabrikker.
10.Lædervarefabrikker.

G. Oplagring, deponering eller behandling af affald iøvrigt.
1.Anlæg for oplagring eller deponering af affald, herunder fyldpladser, lossepladser og specialdepoter til slam eller slagger, modtagestationer eller modtagepladser for olieaffald eller kemikalieaffald samt affaldsforbrændingsanlæg.
2.Anlæg for behandling eller oparbejdning af affald, herunder spildevandsanlæg, omlastningsstationer, formalingsanlæg, komposteringsanlæg og bilophugningspladser.

H. Kraft- og varmeproduktion.
1.Kraftværker og varmeproducerende anlæg.*
2.Vindmøller.*

I. Anlæg for motorkøretøjer og andre transportmidler.
1.Motorbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg bortset fra lukkede øvelsespladser, der udelukkende benyttes til køreundervisning.
2.Lufthavne og flyvepladser.
3.Garageanlæg og pladser til kørende materiel i forbindelse med entreprenør- eller vognmandsvirksomhed, herunder endestationer, terminaler og remiser for busser. Redningsstationer.*
4.Virksomheder og anlæg for service for eller reparation af motordrevne køretøjer - bortset fra knallerter - når disse virksomheder eller anlæg udfører overfladebehandling med farve eller lak.*

J. Dyrehold samt oplagring eller behandling af husdyrgødning.
1.Fjerkræfarme.*
2.Pelsdyrfarme.*
3.Svinehold.
4.Fiskeopdræt.

K. Andre virksomheder.
1.Skydebaner.

(*) Se paragraf 26, stk. 3.

 

 

 

Evnisskipaš valmynd Stavrašaš valmynd Tķšarskipaš valmynd