BEKENDTGØRELSE NR. 779 FRÁ 7. JULI 2004 FOR FÆRØERNE AF LOV OM FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASKNING AF PENGE, SOM SAT I KRAFT VED KONGELIG ANORDNING NR. 766 AF 3. OKTOBER 1997 *)**)
Lovbekendtgørelse nr. 779 af 07.07.2004 '); document.writeln(''); } //-->
Nr. 779 7. juli 2004 Herved bekendtgøres lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 766 af 3. oktober 1997, jf. lov nr. 348 af 9. juni 1993.
§ 1. Denne lov finder anvendelse på følgende virksomheder:
1) fysiske personer eller kredit- og finansieringsinstitutter, der udøver en eller flere af de i bilag 1 nævnte aktiviteter som deres hovedaktivitet, 2) livsforsikringsselskaber og pensionskasseromfattet af lagtingslov om forsikringsvirksomhed, 3) Udenlandske kredit- og finansieringsinstitutter, der gennem en filial på Færøerne driver virksomhed efter nr. 1. § 2. Ved hvidvaskning af penge forstås i denne lov konvertering, overførsel, erhvervelse, besiddelse eller anvendelse af formuegoder eller fortielse eller tilsløring af deres art, oprindelse, lokalisering, bevægelser og ejerforhold samt forsøg herpå eller medvirken hertil med viden eller formodning om, at formuegoderne stammer fra overtrædelse af straffeloven.
§ 3. De af § 1 omfattede virksomheder skal udarbejde skriftlige interne regler om betryggende kontrol- og kommunikationsprocedurer samt uddannelses- og instruktionsprogrammer for medarbejderne, jf. §§ 4, 5, 6, 9 og 10.
§ 4. De af § 1 omfattede virksomheder skal kræve, at deres kunder legitimerer sig, når der optages forretningsmæssig forbindelse med dem, herunder når der åbnes en konto eller et depot. Legitimationen skal omfatte navn, adresse, CPR- eller SE-nummer eller anden lignende dokumentation, hvis den pågældende ikke har CPR- eller SE-nummer.
Stk. 2. For fysiske eller juridiske personer, der ikke omfattes af stk. 1, gælder kravet om legitimation enhver transaktion på beløb svarende til modværdien af 15.000 ecu eller derover. Legitimationskravet gælder, uanset om transaktionen udføres i en eller i flere operationer, hvis der synes at være en indbyrdes forbindelse.
Stk. 3. Såfremt transaktionens størrelse ikke kendes på det tidspunkt, hvor den påbegyndes, skal der kræves legitimation, så snart virksomheden får formodning om, at der er tale om en transaktion af den i stk. 2 nævnte art.
Stk. 4. Uanset transaktionsbeløbets størrelse skal der kræves legitimation, når der er mistanke om, at transaktionen har tilknytning til hvidvaskning af penge.§ 5. Livsforsikringsselskaber og pensionskasser kan uanset bestemmelsen i § 4 undlade at kræve legitimation i forbindelse med forsikringsaftaler, hvis den årlige præmie er på et beløb svarende til modværdien af 1.000 ecu eller derunder, eller hvis en engangspræmie er på et beløb svarende til modværdien af 2.500 ecu eller derunder, jf. dog § 6. For pensionsforsikringsaftaler, der indgås i medfør af arbejdskontrakt eller den forsikredes erhvervsmæssige virksomhed, kan legitimationskrav ligeledes undlades, forudsat at aftalerne ikke indeholder en tilbagekøbsklausul eller kan anvendes som sikkerhed for lån.
Stk. 2. Uanset transaktionsbeløbets størrelse skal der kræves legitimation, når der er mistanke om, at transaktionen har tilknytning til hvidvaskning af penge.§ 6. Har en virksomhed viden eller formodning om, at transaktionen sker på vegne af tredjemand, skal tredjemands identitet kræves oplyst, jf. § 4, stk. 1.
§ 7. Legitimationskravene i §§ 4, 5 og 6 gælder ikke, når transaktionen gennemføres til en konto, hvis indehaver allerede er legitimeret, medmindre der er mistanke om, at transaktionen har tilknytning til hvidvaskning af penge.
§ 8. Er kunden en virksomhed omfattet af § 1 eller af direktiv 91/308/EØF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge, gælder legitimationskravene i §§ 4, 5 og 6 ikke.
§ 9. Identitetsoplysninger skal opbevares i mindst 5 år efter, at kundeforholdet er ophørt.
Stk. 2. Dokumenter og registreringer vedrørende transaktioner opbevares i mindst 5 år efter transaktionernes gennemførelse.§ 10. Såfremt der er mistanke om, at en transaktion har tilknytning til hvidvaskning af penge, skal virksomheden undersøge den nærmere.
Stk. 2. Såfremt mistanken ikke kan afkræftes, skal transaktionen sættes i bero, indtil politiet er underrettet. I tilfælde, hvor det ikke forekommer muligt at undlade at gennemføre transaktionen eller en sådan undladelse synes at kunne hindre retsforfølgning af de personer, der drager fordel af en formodet hvidvaskningstransaktion, underrettes politiet umiddelbart efter gennemførelsen.
Stk. 3. Politiet kan forlange de oplysninger, der er nødvendige i sagen, i henhold til retsplejelovens regler.§ 11. Såfremt Finanstilsynet får kendskab til forhold, der formodes at have tilknytning til hvidvaskning af penge, underretter tilsynet politiet herom.
§ 12. Virksomhedens ansatte og ledelsen samt revisorer eller andre, der udfører særlige hverv for virksomheden, er forpligtet til at hemmeligholde, at der er givet politiet oplysninger eller er iværksat en undersøgelse om hvidvaskning af penge.
Stk. 2. Oplysninger, der i god tro gives til politiet i medfør af §§ 10 og 11, anses ikke som et brud på den tavshedspligt, der er fastsat i lovgivning eller i medfør af lov eller i henhold til kontrakt. Videregivelse af sådanne oplysninger påfører ikke virksomheden, dens ansatte eller medlemmer af dens ledelse nogen form for ansvar.
Stk. 3. Tilsynslovgivningens særlige bestemmelser om tavshedspligt gælder for de i Finanstilsynet ansatte og eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne.§ 13. Overtrædelse af §§ 3, 4, § 5, stk. 2, § 6, § 9, § 10, stk. 2, § 12, stk. 1, og undladelse af at opfylde politiets krav efter § 10, stk. 3, straffes med bøde.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.§14. (Udeladt).
§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan sættes i kraft ved kgl. anordning med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.
Anordning nr. 766 af 3. oktober 1997 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser;
§ 2
Stk. 1. Anordningen træder i kraft den 15. november 1997.Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 7. juli 2004
Bendt Bendtsen
/ Henrik Bjerre-Nielsen
Bilag 1
1) Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler. 2) Udlånsvirksomhed, herunder bl.a. - forbrugerkreditter - realkreditlån - factoring og diskontering - handelskreditter (inkl. forfaitering). 3) Finansiel leasing. 4) Betalingsformidling. 5) Udstedelse og administration af betalingsmidler (kreditkort, rejsechecks, bankveksler). 6) Sikkerhedsstillelse og garantier. 7) Transaktioner for egen eller kunders regning vedrørende: a) Pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser m.v.) b) Valutamarkedet c) Finansielle futures og options d) Valuta- og renteinstrumenter e) Værdipapirer.
8) Medvirken ved emission afværdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed. 9) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning ogopkøb af virksomheder. 10) 'Money broking'. 11) Porteføljeadministration og -rådgivning. 12) Opbevaring og forvaltning af værdipapirer. 13) Boksudlejning.
*) Teksturin er lýstur í Kunngerðablaði B 2004 á síðu 489.
**) Víst verður til lov nr. 348 frá 9. juni 1993.