LOVBEKENDTGØRELSE NR. 102 AF 2. MARTS 1988 OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL, SUM SEINAST BROYTT VIÐ LØGTINGSLÓG NR. 94 FRÁ 13. JUNI 1995.
Lovbekendtgørelse nr. 102 af 02.03.1988 '); document.writeln(''); } //-->
- Kapitel 1 Personkreds m.v.
- Kapitel 2 Betingelser for udbetaling
- Kapitel 3 Størrelsen af dagpenge til lønmodtagere
- Kapitel 4 Ophør
- Kapitel 5 Frivillig sikring
- Kapitel 6 Særlige regler om dagpenge ved fødsel
- Kapitel 7 Finansiering
- Kapitel 8 Administration m.v.
- Kapitel 9 Klageadgang
- Kapitel 10 Strafbestemmelser m.v.
- Kapitel 11 Internationale forpligtelser
- Kapitel 12 Ikrafttrædelsesbestemmelser
Herved bekendtgøres lov nr. 644 af 13. december 1978 for Færøerne om dagpenge ved sygdom eller fødsel med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 718 af 18. november 1987.
§ 1. Dagpenge efter denne lov ydes ved uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, eller fødsel.
Stk. 2. Dagpenge ydes til:
1) lønmodtagere, der ikke har ret til hel eller delvis løn under sygdom eller fødsel, som erstatning for tab af indtægt, jf. dog stk. 5, og 2) personer, der har sikret sig ret til dagpenge efter kap. 5.
Stk. 3. Landsstyret fastsætter regler om, hvilke personer der skal anses som lønmodtagere efter stk. 2, nr. 1.
Stk. 4. Som lønmodtagere anses også personer, der er forhyret med færøske fiskerfartøjer, herunder beskæftiget ved hjemmefiskeri med egen eller andres båd.
Stk. 5. Landsstyret kan fastsætte regler om, at lønmodtagere, der ikke er omfattet af stk. 2, nr. 1, har ret til dagpenge i særlige tilfælde. Dagpengenes størrelse beregnes i disse tilfælde som angivet i kap. 3.§ 2.1) Retten til dagpenge er betinget af, at den berettigede opholder sig på Færøerne og ved uarbejdsdygtighedens indtræden har opholdt sig i mindst 6 uger på Færøerne. Forhyring med færøsk skib sidestilles med ophold på Færøerne.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte regler om
1) fortsat ret til dagpenge for personer, der tager ophold uden for Færøerne, og 2) ret til dagpenge for personer, der har ret til dagpenge efter den i det øvrige rige gældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller i henhold til lovgivningen i et andet land.
Stk. 3. Fyri persónar, sum hava hýru við útlendskum skipi ella fyribils arbeiða uttanfyri Føroyar, men sum hava fastan bústað í Føroyum og eru heilt ella partvís skattskyldugir í Føroyum, verða hýra við útlendskum skipi og tilhald uttanlands javnt stillað við tilhald í Føroyum.
Stk. 3. For personer, der er forhyret med udlandsk skib eller midlertidigt arbejder udenfor Færøerne, men som har fast bopæl på Færøerne og er helt eller delvis skattepligtige på Færøerne, sidestilles forhyring på udlandsk skib og opholdstid i udlandet også med ophold på Færøerne.Kapitel 2
Betingelser for udbetaling§ 3. Dagpenge ydes ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.
Stk. 2. Ved delvis uarbejdsdygtighed kan der ydes nedsatte dagpenge efter regler fastsat af Landsstyret.§ 4. Lønmodtagere, der ved sygdommens indtræden har haft lønnet arbejde i mindst 20 timer inden for de sidste 5 uger, har ret til dagpenge fra 3. hele fraværsdag.
Stk. 2. Landsstyrets Socialforvaltning kan tillægge lønmodtagere, der har haft arbejde i kortere tidsrum i den nævnte periode, ret til dagpenge, såfremt det kan godtgøres, at det var hensigten, at arbejdsforholdet skulle fortsætte.§ 5. Når dagpengeretten er opbrugt efter § 11, stk. 2, under en sammenhængede sygeperiode, kan dagpenge kun udbetales i en følgende 6 måneders periode, såfremt lønmodtageren efter dagpengerettens ophør har været arbejdsdygtig og ved den nye sygeperiodes begyndelse tillige opfylder betingelsen i § 4, stk. 1. Personer, der har sikret sig dagpenge efter §§ 13 eller 14, skal i stedet godtgøre, at de har været arbejdsdygtige, og at der er gået 5 uger, inden de på ny er blevet sygemeldt.
§ 6. Personer, der har modtaget løn under sygdom, og som er sygemeldt på det tidspunkt, da de udtræder af deres arbejdsforhold, er berettiget til straks fra arbejdsophøret at modtage dagpenge. Dagpenge kan dog ikke udbetales fra et tidligere tidspunkt i sygeperioden end nævnt i § 4, stk. 1. Ved opgørelsen af dagpengeperiodens varighed medregnes den tid, i hvilken lønmodtageren ved sin udtræden af arbejdsforholdet har modtaget løn under sygdom.
§ 7. Uarbejdsdygtighed og dens varighed skal dokumenteres ved lægeerklæring. Erklæringen betales af forvaltningen. Hvis tilfredsstillende dokumentation tilvejebringes på anden måde, kan Landsstyrets Socialforvaltning se bort fra kravet om lægeerklæring.
Kapitel 3
Størrelsen af dagpenge til lønmodtagere§ 8. Dagpenge beregnes på grundlag af lønmodtagerens gennemsnitlige ugentlige arbejdsindtægt i de sidste 5 uger før sygdommens indtræden eller, hvis lønmodtageren har været beskæftiget mindre end 5 uger, den gennemsnitlige ugentlige arbejdsindtægt i den tid, lønmodtageren har været beskæftiget.
Stk. 2. Landsstyret kan for særlige grupper af lønmodtagere fastsætte en anden beregningsperiode.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om beregning af dagpenge på et andet grundlag end det, der er fastsat i stk. 1, i tilfælde, hvor indtægtsforholdene har ændret sig væsentligt ved uarbejdsdygtighedens indtræden, og i tilfælde, hvor indtægtsforholdene ville have ændret sig væsentligt, såfremt uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt.§ 9. Arbejdsindtægten opgøres af lønmodtageren på et skema, der udsendes af Landsstyrets Socialforvaltning. Skemaet afleveres i udfyldt stand til forvaltningen.
Stk. 2. Arbejdsgiveren, rederen, ejeren af en båd til hjemmefiskeri o. lign. skal attestere indtægtens størrelse samt arbejdsperiodens længde.
Stk. 3. Hvis anmodning om dagpenge indgives til Landsstyrets Socialforvaltning senest på den 12. fraværsdag udbetales dagpengene fra og med den 3. fraværsdag. Hvis anmodningen indgives senere, udbetales dagpengene fra og med den dag, hvor anmodningen indgives. Landsstyret kan, når særlige omstændigheder taler derfor, fravige denne bestemmelse. Dette kan dog ikke ske, hvis anmeldelsen indgives mere end 8 uger efter sygdommens indtræden.§ 10. Dagpengene udgør 80 pct. af indtægtsgrundlaget efter § 8 og beregnes samt udbetales bagud for en uge ad gangen.
Stk. 2. Dagpengene for en udbetalingsperiode afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Dagpengene pr. uge kan ikke udgøre mere end et højeste beløb, der svarer til 80 pct. af den aktuelle ugeløn for ufaglærte arbejdere med generelle tillæg ved den lovmæssigt fastsatte ugentlige arbejdstid. Beløbet, der normalt fastsættes for 3 måneder ad gangen, afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Landsstyrets Socialforvaltning offentliggør dagpengenes højeste beløb.
Stk. 4. Beløb, der beregnet for 1 uge er mindre end 10 pct. af dagpengenes højeste beløb, udbetales ikke.
Stk. 5. Hvis dagpengene sammen med andre løbende kontantydelser, bortset fra offentlig hjælp, overstiger arbejdsindtægten, nedsættes dagpengene med det oveskydende beløb.Kapitel 4
Ophør§ 11.2) Udbetaling af dagpenge ophører den dag, lønmodtageren atter er arbejdsdygtig, uanset om han undlader at træde i arbejde.
Stk. 2. Dagpenge ydes i højst 20 uger i løbet af 6 på hinanden følgende måneder.
Stk. 3. Får lønmodtageren tilkendt invaliditetserstatning efter anordning for Færøerne om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, ophører udbetaling af dagpenge senest den dag, Det Færøske Ulykkesforsikringsråd træffer afgørelsen herom.§ 12. For personer, der modtager folkepension, invalidepension eller enkepension, kan dagpenge ikke udbetales ud over i alt 13 uger i løbet af 12 på hinanden følgende måneder.
Stk. 2. Når dagpengeretten er opbrugt efter stk. 1 under en sammenhængende sygeperiode, kan dagpenge kun udbetales i en følgende 12 måneders periode, såfremt pensionisten kan godtgøre, at han efter dagpengerettens ophør har været arbejdsdygtig og i mindst 13 uger har haft arbejdsindtægt, der berettiger til dagpenge på mindst 10 pct. af dagpengenes højeste beløb. Er pensionisten sikret efter §§ 13 eller 14, skal det i stedet godtgøres, at han efter det nævnte tidspunkt har været arbejdsdygtig, og at der er gået 13 uger, inden han på ny er blevet sygemeldt.
Stk. 3. Hvis en person, der modtager dagpenge efter denne lov, findes berettiget til folkepension, invalidepension eller enkepension, skal de dagpenge, som Landsstyrets Socialforvaltning har ydet pensionisten i tiden mellem den dag, fra hvilken pensionen beregnes og anvisningsdagen, så vidt muligt fradrages ved udbetaling af pension. Fradraget foretages dog kun i det omfang, der i dette tidsrum og de nærmest forudgående 3 måneder er ydet dagpenge for mere end 13 uger.Kapitel 5
Frivillig sikring§ 13. Personer, der har anden erhvervsindtægt end lønindtægt, kan sikre sig dagpenge fra 3. hele fraværsdag.
§ 14. Personer, der udfører husligt arbejde i eget hjem for mindst 1 person foruden sig selv, kan sikre sig dagpenge fra 1. sygedag efter 1 uges sygdom. For hver husstand kan der kun tegnes sikring for 1 person.
§ 15. Dagpenge kan sikres og udbetales med højeste beløb efter § 10 og med beløb svarende til 1/2 af højeste beløb.
Stk. 2. Landsstyret fastsætter nærmere regler om tilmelding m.v. til de frivillige sikringer efter §§ 13 og 14.§ 16. Anmodning om sikring af dagpenge eller om forhøjelse af tidligere sikrede dagpenge kan ikke indgives under uarbejdsdygtighed på grund af sygdom eller svækkelse, eller når sygdomsrisikoen er væsentligt forøget på grund af langvarig eller kronisk lidelse. Til brug ved vurderingen af, om helbredsbetingelserne er opfyldt, kan der om fornødent forlanges en lægeerklæring, der betales af Landsstyrets Socialforvaltning.
Stk. 2. Personer, der ophører med at have lønindtægt, kan uden hensyn til helbredstilstand og ventetid efter § 17, stk. 1, sikre sig dagpenge efter §§ 13 eller 14, hvis anmodningen fremsættes inden 3 måneder efter, at lønindtægten er ophørt.§ 17. Retten til dagpenge indtræder 4 uger efter, at anmodningen om optagelse i den frivillige sikring er indgivet. Samme frist gælder ved forhøjelse af tidligere sikrede dagpenge.
Stk. 2. Såfremt bidraget til sikringsordningen ikke er indbetalt inden den sikringsperiode, bidraget vedrører, indtræder retten til dagpenge først 4 uger efter indbetalingen.
Stk. 3. Retten til dagpenge indtræder først, når betingelserne i § 1, stk. 1, og § 2 er opfyldt. Begrænsningerne i retten til dagpenge efter §§ 5 og 11 finder tilsvarende anvendelse. §§ 3, 7, 9, stk. 3, og 12 gælder ligeledes for personer, der frivilligt har sikret sig dagpenge.
Stk. 4. Ved genoptagelse i ordningen indtræder retten til dagpenge først 3 måneder efter, at anmodning om optagelse på ny er indgivet.Kapitel 6
Særlige regler om dagpenge ved fødsel§ 18.2) En kvinde, der har lønindtægt, er under fravær fra arbejdet på grund af svangerskab og fødsel berettiget til dagpenge fra det tidspunkt, hvor det efter et lægeligt skøn er uforsvarligt at arbejde, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 6 uger til fødslen. I særlige tilfælde kan der på grundlag af et lægeligt skøn ydes dagpenge fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 13 uger til fødslen.
Stk. 2. En kvinde, der er omfattet af stk. 1, har ret til dagpenge i 24 uger efter fødslen.§ 19. Retten til dagpenge er betinget af, at kvinden i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder forud for fraværsperioden har været beskæftiget i et sådant omfang, at hendes indtægt i denne periode mindst berettiger til 10 pct. af dagpengenes højeste beløb.
§ 20. Dagpengenes størrelse beregnes på samme måde som angivet i kap. 3.
§ 21. En kvinde, der har sikret sig dagpenge efter §§ 13 eller 14, har ret til dagpenge i forbindelse med svangerskab og fødsel som kvinder med lønindtægt, jf. § 18.
Stk. 2. Retten til dagpenge efter stk. 1 indtræder 10 måneder efter indgivelse af anmodning om frivillig sikring. Anmodning om forhøjelse af sikrede dagpenge får først virkning for dagpenge ved fødsel efter 10 måneder.§ 22. Anmodning om dagpenge ved svangerskab og fødsel skal indgives til Landsstyrets Socialforvaltning inden 6 måneder efter fødslen. Hvis anmodning ikke er indgivet inden denne frist, bortfalder retten til dagpenge.
Kapitel 7
Finansiering§ 23. Udgifter til dagpenge samt lægeerklæringer afholdes af Landsstyrets Socialforvaltning.
§ 24.3) Bidrag til den frivillige sikring fastsættes af Landsstyret i forhold til størrelsen af de sikrede dagpenge og således, at de samlede bidrag skønnes at dække 2/5 af udgifterne til den frivillige sikring efter henholdsvis §§ 13 og 14.
§ 25.4) Udgifterne i henhold til denne lov afholdes af Færøerne efter hjemmestyrets nærmere bestemmelse.
Kapitel 8
Administration m.v.§ 26. Administrationen af denne lov varetages af Landsstyrets Socialforvaltning.
Stk. 2. Landsstyret kan henlægge administrationen af denne lov helt eller delvis til anden myndighed.§ 27. Forpligtelsen til at yde dagpenge bortfalder, såfremt en person mod forvaltningens og lægens opfordring nægter at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling eller at deltage i hensigtsmæssig optræning for at generhverve erhvervsevnen.
§ 28. Har nogen mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge, skal det beløb, der med urette er modtaget, tilbagebetales.
Stk. 2. Tilbagebetaling kan finde sted ved tilbageholdelse i dagpenge og andre sociale ydelser og kan endvidere kræves tilbageholdt i løn m.v. efter reglerne om indrivelse af personlige skatter.§ 29. Udbetaling af dagpenge fra Landsstyrets Socialforvaltning kan ikke danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder.
§ 30. Landsstyrets Socialforvaltning kan fra personer, der har kendskab til forholdene, kræve oplysninger, der må anses for nødvendige for sagens behandling og afgørelse.
Stk. 2. Efter forhandling med Færøernes Lægekredsforening fastsætter Landsstyret taksterne og formerne for lægeerklæringer.§ 30 a.4) Færøernes hjemmestyre kan efter forhandling med socialministeren fastsætte de nærmere regler om dagpenge ved fødsel. Socialministeren kan i forbindelse med ikrafttrædelsen af sådanne regler ophæve bestemmelserne i lovens §§ 18-22.
Kapitel 9
Klageadgang§ 31.5) Afgørelser vedrørende retten til dagpenge truffet af Socialforvaltningen efter denne lov kan indbringes for Landsstyret inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den, hvem afgørelsen vedrører. Landsstyrets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Landsstyret kan se bort fra klagefristen i stk. 1, når der er særlig grund hertil.
Stk. 3. Hjemmestyret kan bestemme, at landsstyrets beføjelser som ankeinstans i henhold til stk. 1 og 2 helt eller delvis henlægges til et ankenævn, der har den endelige administrative afgørelse.Kapitel 10
Strafbestemmelser m.v.§ 32. Med bøde straffes, medmindre strengere straf er forskyldt efter den borgerlige straffelov, den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser efter denne lov eller fortier oplysninger af betydning for sådanne afgørelser.
Stk. 2. Ved dommen kan tillige pålægges dagbøder, indtil oplysningerne er givet.
Stk. 3. Er lovovertrædelsen begået af et aktieselskab, et andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.§ 33. Krav på ydelser efter denne lov kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.
Kapitel 11
Internationale forpligtelser§ 34. Socialministeren kan efter forhandling med Landsstyret i det omfang, internationale forpligtelser gør det nødvendigt, fastsætte bestemmelser, der fraviger denne lov.
Kapitel 12
Ikrafttrædelsesbestemmelser§ 35. Loven træder i kraft den 1. juli 1979.
Stk. 2. Tilmelding til de frivillige sikringer efter §§ 13 og 14 kan dog finde sted fra den 1. april 1979._____
L. nr. 718 af 18. november 1987. (Ændring af regler om finansiering, forhøjelse af pensioner m.v.) indeholder følgende bestemmelse:
§ 7. Loven træder i kraft den 1. januar 1988.
"§ 8.5) Med gyldighed for perioden fra 1. januar 1988 til 1. juli 1988 ændres i lovens § 3, nr. 1, "24 uger" til: "20 uger".
Stk. 2. Personer, der ved lovens ikrafttræden modtager dagpenge efter de hidtidige regler under en løbende fraværsperiode på grund af svangerskab eller fødsel, overgår til at modtage dagpenge efter bestemmelserne i denne lov."_____
1) Ændret ved lagtingslov nr. 94 af 13. juni 1995.
2) Ændret ved lov nr. 1075 af 23. december 1992. Loven fastsætter, at i § 18 stk. 2 nedsættes ugeantallet til 20, men denne ændring træder ikke i kraft før fastsat ved bekendtgørelse, og en sådan bekendtgørelse er ikke udskrevet endnu.
3) Ændret ved lov nr. 392 af 20. maj 1992 at gælde fra 1. august 1992, jfr. bekendtgørelse nr. 607 af 8. juli 1992.
4) Ændret ved § 6 i lov nr. 393 af 22. juni 1993.
5) Ændret ved lov nr. 394 af 20. maj 1992.