BEKENDTGØRELSE NR. 907 FRÁ 29. NOVEMBER 1995 OM KONCERNINTERNE TRANSAKTIONER
Bekendtgørelse nr. 907 af 29.11.1995 '); document.writeln(''); } //-->
Nr. 907 29. november 1995 I medfør af § 27 a, og § 54, stk. 6, i lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 20. marts 1995, § 5, stk. 1, og § 6, stk. 3, i lov om visse kreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 19. august 1992, § 63, stk. 2, og § 101,stk. 3, i realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 802 af 5. oktober 1995, § 144 a, og § 260, stk. 4, i lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 29. november 1994, som ændret ved lov nr. 369 af 14. juni 1995, fastsættes:
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på pengeinstitutter, visse kreditinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og pensionskasser.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte virksomheder benævnes i det følgende institutter.Koncerninterne transaktioner
§ 2. Ved en koncernintern transaktion forstås en transaktion af enhver art, herunder administrationsaftaler, der indgås mellem virksomheder, der er direkte eller indirekte forbundne og som er forbundet med et institut på en af følgende måder:
1) som koncernvirksomhed, jf. § 1, stk. 2, nr. 8, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., 2) virksomheder, der er associerede, jf. § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., til instituttet, eller 3) virksomheder, der er associerede til de i nr. 1 nævnte virksomheder. § 3. Koncerninterne transaktioner skal indgås på skriftligt grundlag, hvilket skal fremgå af retningslinierne, jf. § 5.
§ 4. Koncerninterne transaktioner skal indgås på markedsbaserede vilkår. Hvis et egentligt marked ikke forefindes, skal der i stedet anvendes et begrundet skøn.
Stk. 2. I det omfang de koncerninterne transaktioner vedrører fælles koncernopgaver, administration eller fælles funktioner i øvrigt, kan omkostningsdækkende basis dog anvendes. Omkostningerne og omkostningsfordelingen må ikke begunstige et institut eller en virksomhed på bekostning af et andet institut eller en anden virksomhed. Tilsvarende gælder for skift mellem anvendelsen af markedsvilkår og omkostningsdækkende basis samt ved ændring af omkostningsfordelingsmetode.
Stk. 3. Fastsættelsen af prisen eller omkostningerne for den enkelte transaktion skal fremgå af bilaget til transaktionen eller af det skriftlige aftalegrundlag, herunder eventuelt instituttets retningslinier, jf. § 5.Retningslinier
§ 5. Instituttet skal udfærdige skriftlige retningslinier for koncerninterne transaktioner, medmindre transaktionerne er ubetydelige.
Stk. 2. Retningslinierne skal som minimum indeholde oplysninger om:
1) hvilke virksomheder instituttet har den i § 2 angivne forbindelse med, 2) vilkårene for transaktionerne, jf. § 4, herunder beregning af pris for hver enkelt type transaktion, 3) omkostningsfordelingsmetode samt 4) øvrige forhold af væsentlig betydning.
Stk. 3. Retningslinierne skal godkendes af instituttets bestyrelse.Forretningsgange
§ 6. Instituttet skal udarbejde skriftlige forretningsgange for koncerninterne transaktioner, der sikrer:
1) at transaktioner efterfølgende kan fremfindes og dokumenteres, 2) at der efterfølgende kan foretages revision af transaktionerne og dokumentationen herfor samt 3) at overholdelse af retningslinierne kan efterprøves. Straf
§ 7. Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 3-6 straffes med bøde.
Ikrafttræden
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. De i § 5 nævnte retningslinier skal være udarbejdet og godkendt inden 1. maj 1996.
Finanstilsynet, den 29. november 1995
Eigil Mølgaard
/ Thomas Kjøller