BEKENDTGØRELSE NR. 739 AF 11. SEPTEMBER 1995 FOR FÆRØERNE OM LANDSLÆGENS OPGAVER I FORHOLD TIL DAG- OG DØGNINSTITUTIONEN M.V.
Bekendtgørelse nr. 739 af 11.09.1995 '); document.writeln(''); } //-->
I medfør af § 8 i kongelig anordning nr. 633 af 20. juli 1995 om ikrafttræden på Færøerne af lov nr. 381 af 13. juni 1973 om embedslægeinstitutioner m.v. fastsættes følgende:
§ 1. Landslægen på Færøerne yder efter anmodning rådgivning og vejledning om sundhedsmæssige forhold til dag- og døgninstiuttioner.
Stk. 2. Landslægen kan overfor de driftsansvarlige fremsætte henstilling om afhjælpning af mangler ved de sundhedsmæssige forhold på dag- og døgninstitutioner.
Stk. 3. Landslægen har til enhver tid adgang til dag- og døgninstitutioner.§ 2. Ved dag- og døgninstitutioner forstås de institutioner, hvor kommunalbestyrelsen og landsstyret fører tilsyn, og andre dag- og døgninstitutioner, hvad enten disse drives af landsstyre, kommuner eller private. Sygehuse og lægeligt ledede institutioner er dog ikke omfattet.
Stk. 2. Ved rådgivning og vejledning om sundhedsmæssige forhold forstås rådgivning om bekæmpelse af smitsomme sygsomme og hygiejniske forhold samt vejledning om sundhedsproblemer af mere generel karakter.§ 3. Hvis der konstateres mangler ved de sundhedsmæssige forhold på en dag- eller døgninstitution, kan kommunalbestyrelsen udstede påbud om afhjælpning.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan nedlægge helt eller delvist forbud mod fortsat anvendelse af institutionen, såfremt
1) Manglen ikke afhjælpes inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, 2) Det må anses for umuligt at afhjælpe mangelen, eller 3) En fortsættelse af driften er forbundet med alvorlig fare for sundheden.
Stk. 3. Landsstyret udøver de beføjelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, for dag- og døgninstitutioner, som drives af kommunalbestyrelsen og er beliggende i kommunen.
Stk. 4. Sundhedsstyrelsen udøver de beføjelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, for institutioner, der drives af landsstyret.§ 4. Overtrædelse af påbud eller forbud udstedt efter denne bekendtgørelse straffes med bøde.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1995.