BEKENDTGØRELSE NR. 164 FRÁ 16. MARTS 1989 OM MYNDIGHED SOM RETTERGANGSCHEF VED DE DANSKE MILITÆRE STYRKER TIL RÅDIGHED FOR DE FORENEDE NATIONER I UDLANDET

Bekendtgørelse nr. 164 af 16.03.1989
Nr. 164 16. marts 1989

   I medfør af § 9, stk. 2, i militær retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 30. september 1987, fastsættes:

   § 1. Der tillægges chefer for danske militære styrker til rådighed for De forenede Nationer i udlandet myndighed som rettergangschef i forhold til samtlige deres undergivne.

   § 2. Under rettergangschefens fravær, sygdom eller andet forfald, tilkommer rettergangsmyndigheden, medmindre forsvarsministeren i det enkelte tilfælde bestemmer andet, den befalingsmand, der varetager hans tjeneste.

   § 3. Militære straffesager mod personer, der som hjemsendte eller hjemkommanderede ikke længere er knyttet til styrken, henvises af vedkommende auditør til en rettergangschef i Danmark.

   § 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. marts 1989.
   Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 104 af 11. marts 1974 om myndighed som rettergangschef ved den danske militære styrke til rådighed for De forenede Nationer i Cypern ophæves.

Forsvarsministeriet, den 16. marts 1989

KNUD ENGGAARD

/H.M. Richter

 

 

 

Evnisskipað valmynd Stavraðað valmynd Tíðarskipað valmynd