BEKENDTGØRELSE NR. 46 AF 7. FEBRUAR 1977 OM LÆGERS ADGANG TIL AT FORETAGE LIGSYN OG UDSTEDE DØDSATTEST, SOM SAT I KRAFT VED KONGELIG ANORDNING NR. 534 AF 6. SEPTEMBER 1988.

Bekendtgørelse nr. 46 af 07.02.1977

   I henhold til § 2, stk. 5, og § 10, stk. 2, i lov nr. 279 af 26. maj 1976 om ligsyn m.v. fastsættes:

    § 1. En læge må ikke foretage ligsyn og udstede dødsattest, når den afdøde:
1) har været lægens nuværende eller tidligere ægtefælle,
2) er lægens barn, stedbarn, plejebarn eller adoptivbarn,
3) er lægens slægtning i opstigende linie,
4) på dødstidspunktet tilhørte lægens husstand.

    § 2.1) Har en læge udstedt en dødsattest i strid med § 1, udsteder landslægen, hvis det er muligt, en ny dødsattest, som træder i stedet for den først udstedte.

    § 3. Overtrædelse af § 1 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelovs § 163.

    § 4.2) Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1977.

1) Ændret ved kongelig anordning nr. 534 af 6. september 1988.

2) I kraft i Færøerne den 1. november 1988, jfr. kongelig anordning nr. 534 af 6. september 1988.

 

 

 

Evnisskipað valmynd Stavraðað valmynd Tíðarskipað valmynd