Bekendtgørelse nr. 463 af 24. november 1950 om gennemførelse af lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret.

BEKENDTGØRELSE NR. 463 AF 24. NOVEMBER 1950 OM GENNEMFØRELSE AF LOV NR. 252 AF 27. MAJ 1950 OM DANSK INDFØDSRET.

Bekendtgørelse nr. 463 af 24.11.1950

   I medfør af den indenrigsministeren ved § 12 i lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret meddelte beføjelse fastsættes herved følgende forskrifter:
    § 1. Erklæring om erhvervelse (generhvervelse) af dansk indfødsret i henhold til §§ 3 eller 4 i lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret indgives til overøvrigheden for det sted, hvor den erklærende er bosat (amtmanden, rigsombudsmanden på Færøerne, landshøvdingen over Grønland), i København dog til magistraten.
    Erklæring om generhvervelse af dansk indfødsret i henhold til lovens § 13, stk. 3, indgives af kvinder, der er bosat her i riget, til de fornævnte myndigheder. Den, der er bosat i udlandet, indgiver sådan erklæring til den danske repræsentation, inden for hvis embedsområde hun er bosat, men kan under ophold her i riget også indgive erklæringen til overøvrigheden for det sted, hvor hun opholder sig (i Købehavn til magistraten).
    § 2. Overøvrigheden (i København magistraten) afgør, hvorvidt den, der afgiver erklæring om at erhverve (generhverve) indfødsret i henhold til lovens §§ 3, 4 eller 13, stk. 3, opfylder betingelserne herfor, og udfærdiger i givet fald indfødsretsbevis, medmindre sagen efter de af indenrigsministeren fastsatte regler vil være at forelægge denne. Nægtes udfærdigelse af indfødsretsbevis, kan sagen indbringes for indenrigsministeren.
    Er indfødsretsbevis udstedt med urette, vil spørgsmålet om dets annullation være at forelægge indenrigsministeren.
    § 3. Såfremt der træffes overenskomst med Finland, Island, Norge eller Sverige om gennemførelse af reglerne i lovens § 10, finder bestemmelserne i denne bekendtgørelses §§ 1 og 2 ligeledes anvendelse i tilfælde, hvor nogen afgiver erklæring om erhvervelse (generhvervelse) af dansk indfødsret i henhold til lovens § 10 B eller C.
    § 4. Ansøgning om bevarelse af indfødsret uanset bestemmelserne i § 8 i loven af 27. maj 1950, må for at anses som rettidigt indgivet være fremkommet til den danske repræsentation, inden for hvis embedsområde ansøgeren er bosat, senest dagen før den dag, ansøgeren fylder 22 år.
    Ansøgere, der opholder sig her i riget, kan dog inden samme frist indgive ansøgningen til overøvrigheden for det sted, hvor de opholder sig (i København til magistraten).
    § 5. Afgiver nogen erklæring om erhvervelse (generhvervelse) af dansk indfødsret i henhold til loven af 27. maj 1950, vil de oplysninger, som han selv meddeler eller tilvejebringer til brug ved sagens behandling, være at afgive på tro og love.
    Det samme gælder oplysninger til brug ved behandlingen af ansøgninger om dansk indfødsretsbevis, om bevarelse af indfødsret uanset bestemmelserne i § 8 i loven af 27. maj 1950, om naturalisation, om undtagelse fra reglerne i lov nr. 379 af 12. juli 1946, således som denne er ændret ved lov nr. 528 af 22. december 1947, jfr. lov nr. 518 af 22. december 1948 og § 13, stk. 5, i loven af 27. maj 1950, samt om undtagelse fra reglerne i § 3, stk. 2, i loven af 27. maj 1950.
    § 6. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1951.