ANORDNING NR. 1391 FRÁ 12. DECEMBER 2007 OM IKRAFTTRÆDEN FOR FÆRØERNE AF DELE AF LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN OG PASLOVEN (KNALLERTER, KØRE- OG HVILETID OG NEDSÆTTELSE AF GEBYRET FOR BØRNEPAS M.V.) 1)
Anordning nr. 1391 af 12.12.2007 '); document.writeln(''); } //-->
Nr. 1391 12. december 2007 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 4, jf. § 2, i lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring af færdselsloven og pasloven (Knallerter, køre- og hviletid og nedsættelse af gebyret for børnepas m.v.)2) bestemmes, at loven skal gælde for Færøerne i følgende affattelse:
§ 1
I lov om pas til danske statsborgere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 1. september 1986,som ændret ved § 6 i lov nr. 386 af 20. maj 1992, jf. kongelig anordning nr. 324 af 26. april 1996, foretages følgende ændring:
1. § 4a, stk 3, affattes således: "Stk. 3. For udstedelse af pas til personer, der er under 18 år, betales 115 kr., og for udstedelse af pas til personer, der er over 67 år, betales 150 kr." § 2
Anordningen træder i kraft den 1. januar 2008 og har virkning fra den 1. oktober 2004.
Givet på Amalienborg, den 12. december 2007
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Lene Espersen
1) Teksturin er lýstur í Kunngerðablaði B 2007 á síðu 253.
2) § 4 i lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring af færdselsloven og pasloven (Knallerter, køre- og hviletid og nedsættelse af gebyret for børnepas m.v.) har følgende ordlyd: "Lovens § 2 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger."