ANORDNING NR. 1355 FRĮ 9. DECEMBER 2007 OM IKRAFTTRÆDEN FOR FÆRØERNE AF ÅRSREGNSKABSLOVEN, SUM SEINAST BROYTT VIÐ LØGTINGSLÓG NR. 136 FRÁ 11. DESEMBER 2013 *)

Anordning nr. 1355 af 09.12.2007
Nr. 1355 9. december 2007

   VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

   I medfør af § 23, stk. 2, i lov nr. 108 af 7. februar 20072) om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om aktieselskaber, årsregnskabsloven, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om forsikringsformidling og forskellige andre love (Gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet, oplysningskrav ved pengeoverførsler, indbetaling af bidrag til skadesgarantifonden, forsikringsagenters registrering m.v.) bestemmes, at loven skal gælde for Færøerne, således at årsregnskabsloven skal gælde for Færøerne fra den 1. januar 2008 i følgende affattelse:

Afsnit I

Lovens anvendelsesområde, grundlæggende krav m.v.

Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde m.v.

De omfattede virksomheder

   § 1. Denne lov gælder for alle erhvervsdrivende virksomheder, jf. dog stk. 3.
   Stk. 2. 3) I henhold til denne lov anses en virksomhed for at være erhvervsdrivende, hvis den yder varer, rettigheder, pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag. En virksomhed anses dog altid for erhvervsdrivende, hvis den er omfattet af vinnufelagslógin, lov om erhvervsdrivende fonde som ikraftsat for Færøerne ved kongelig anordning, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder som ikraftsat for Færøerne ved kongelig anordning eller i øvrigt er erhvervsdrivende i henhold til lov. Dette gælder, uanset om virksomhederne helt eller delvis er undtaget fra kravene i de nævnte love.
   Stk. 3. Loven gælder ikke for virksomheder, som
1)er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder,
2)er omfattet af lov om landets regnskabsvæsen eller
3)udelukkende er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lagtingslov om kommunernes styrelse.

Årsrapporten

   § 2. For hvert regnskabsår skal de virksomheder, der er nævnt i § 3, stk. 1, aflægge et årsregnskab efter denne lov. Medmindre andet følger af §§18, 22, 78, 102 eller 109, skal årsregnskabet suppleres med
1)årsregnskab for en af virksomheden ledet koncern (koncernregnskab),
2)ledelsesberetning for virksomheden og for en af virksomheden ledet koncern og
3)ledelsespåtegning.

   Stk. 2. Herudover kan virksomheden tilføje eventuelle supplerende beretninger, jf. § 14.
   Stk. 3. Fællesbetegnelsen for de i stk. 1 og 2 omhandlede regnskaber, beretninger og påtegninger er "årsrapport".
   Stk. 4. Et regnskab, som en virksomhed udelukkende udarbejder til eget brug, er ikke en årsrapport efter denne lov. Aflægger en virksomhed et regnskab, der ikke er en årsrapport efter denne lov, må det ikke betegnes som årsrapport, og det skal såvel i form som indhold fremstå, så det ikke kan forveksles med en sådan årsrapport.

De omfattede virksomhedsformer

   § 3. Følgende erhvervsdrivende virksomheder skal aflægge årsrapport efter reglerne i denne lov, medmindre de er undtaget herfra efter reglerne i §§ 4-6:
1)Aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) og anpartsselskaber,
2)interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er
 a)aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform eller
 b)interessentskaber eller kommanditselskaber, i hvilke alle interessenter henholdsvis komplementarer er omfattet af litra a,
3)erhvervsdrivende fonde, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 1, stk. 2, jf. dog stk. 3-5, som ikraftsat for Færøerne ved kongelig anordning og
4)virksomheder med begrænset ansvar, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) og § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar) som ikraftsat for Færøerne ved kongelig anordning, medmindre virksomheden er undtaget efter nærværende lovs § 4.

   Stk. 2. Vælger en af loven omfattet virksomhed, som ikke er forpligtet til at aflægge årsrapport efter stk. 1, frivilligt at aflægge en årsrapport, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, skal den i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A, jf. § 7, stk. 1, nr. 1.

Undtagelse for virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder som ikraftsat for Færøerne ved kongelig anordning

   § 4. Virksomheder, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) og § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar) som ikraftsat for Færøerne ved kongelig anordning, kan undlade at aflægge årsrapport efter denne lov, jf. dog stk. 4-6, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:
1)4) Ein fíggjarjavna upp á 7 mió. kr.,
2)4)ein nettoumsetning upp á 14 mió. kr. og
3)et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10.

   Stk. 2. Ved beregningen af størrelserne i stk. 1 finder § 7, stk. 3, anvendelse.
   Stk. 3. Vælger en virksomhed at udnytte undtagelsen i stk. 1, skal den indsende undtagelseserklæring til den færøske registreringsmyndighed i overensstemmelse med § 145.
   Stk. 4. Undtagelsen i stk. 1 gælder dog ikke for en virksomhed, der er modervirksomhed for en koncern, for hvilken den skal aflægge koncernregnskab efter denne lov, jf. § 7, stk. 4.
   Stk. 5. Vælger en virksomhed, som er omfattet af undtagelsen i stk. 1, at aflægge en årsrapport, der ikke udelukkende skal anvendes til virksomhedens eget brug, skal virksomheden i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A, jf. § 7, stk. 1,nr. 1.
   Stk. 6. Ønsker virksomheden en årsrapport, som er aflagt frivilligt efter stk. 5, offentliggjort hos den færøske registreringsmyndighed, skal virksomheden indsende årsrapporten til registreringsmyndigheden som bilag til den i stk. 3 nævnte undtagelseserklæring. Undtagelseserklæring skal dog ikke indsendes, hvis virksomheden vælger at lade årsrapporten omfatte af reglerne i regnskabsklasse B, jf. § 7, stk. 1, nr. 2.

Undtagelse for visse interessent- og kommanditselskaber

   § 5. Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, kan undlade at aflægge årsrapport og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 1, hvis
1)dets regnskab ved fuld konsolidering, pro rata-konsolidering eller ved indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi indgår i et koncernregnskab, der er aflagt af en interessent eller komplementar eller af en af disses modervirksomheder i stedet,
2)interessenten eller komplementaren har hjemsted her i landet eller henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land, eller i et andet land der for Færøerne er indgået aftale med,
3)koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis interessenten, komplementaren eller den pågældende modervirksomhed er udenlandsk, efter reglerne i Rådets direktiv 83/349/EØF med senere ændringer, jf. bilag 3, og det er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler og
4)det oplyses i det omhandlede koncernregnskab, at interessentskabet henholdsvis kommanditselskabet har undladt at aflægge årsrapport under henvisning til denne paragraf.

   Stk. 2. Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, kan undlade selv at aflægge årsrapport og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 2, hvis
1)en af virksomhedens interessenter henholdsvis komplementarer har hjemsted her i landet og
2)interessenten eller komplementaren aflægger årsrapporten for interessent- eller kommanditselskabet og herunder lader den revidere og offentliggøre efter reglerne i denne lov sammen med sin egen årsrapport i en fælles årsrapport eller som to særskilte årsrapporter.

   Stk. 3. Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, i hvilket ingen interessent eller komplementar har hjemsted her i landet, kan undlade selv at aflægge årsrapport og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 3, hvis
1)en interessent henholdsvis en komplementar henhører under lovgivningen her i landet, i et EU/EØS-land, eller i et andet land der for Færøerne er indgået aftale med, og
2)interessenten eller komplementaren aflægger årsrapporten for interessent- eller kommanditselskabet og herunder lader den revidere og offentliggøre i overensstemmelse med den i nr. 1 omtalte lovgivning sammen med sin egen årsrapport i en fælles årsrapport eller som to særskilte årsrapporter.

   Stk. 4. Interessentskaber og kommanditselskaber, der anvender undtagelserne i stk. 2 og 3, skal efter anmodning oplyse enhver om navn, CVR-nummer eller registreringsnummer samt hjemsted for den virksomhed, der har aflagt årsrapporten.

Undtagelse for dattervirksomheder uden aktivitet

   § 6. En dattervirksomhed, der i regnskabsåret ikke har haft aktivitet, kan undlade at aflægge årsrapport for dette år og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 4, hvis
1)dattervirksomhedens regnskab ved fuld konsolidering eller ved indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi indgår i et koncernregnskab, der er aflagt af en modervirksomhed eller af en højere liggende modervirksomhed i stedet,
2)modervirksomheden eller den højere modervirksomhed henhører under lovgivningen her i landet, i et EU/EØS-land, eller i et andet land der for Færøerne er indgået aftale med,
3)koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis den pågældende modervirksomhed er udenlandsk, efter reglerne i Rådets direktiv 83/349/EØF med senere ændringer, jf. bilag 3, og det er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler,
4)alle dattervirksomhedens virksomhedsdeltagere har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden for det pågældende regnskabsår,
5)modervirksomheden har erklæret, at den indestår for dattervirksomhedens forpligtelser, indtil dattervirksomheden har indsendt årsrapport for et senere regnskabsår og denne er modtaget og offentliggjort efter reglerne i kapitel 19 og 20 og
6)det oplyses i det omhandlede koncernregnskab, at dattervirksomheden har undladt at aflægge årsrapport under henvisning til denne paragraf.

   Stk. 2. En virksomhed anses for at være uden aktivitet i regnskabsåret, hvis den ikke udøver erhvervsdrivende aktiviteter direkte eller indirekte, ikke besidder kapitalandele i en anden virksomhed og ikke har påtaget sig risici.

Regnskabsklasser

   § 7. Reglerne i denne lov for udarbejdelse af årsrapporter opdeles i regnskabsklasserne A, B, C og D, jf. afsnit II-V. Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, gælder nedenstående:
1)Virksomheder omfattet af loven, som ikke har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, men som frivilligt aflægger årsrapport, jf. § 3, stk. 2, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A i afsnit II.
2)Små virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse B i afsnit III.
3)Mellemstore og store virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse C i afsnit IV.
4)3) Partafeløg, sum fylgja reglunum fyri landspartafeløg, sbr. § 303 í vinnufelagslógini, og virksomheder, hvis kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked (i denne lov betegnet som "børsnoterede virksomheder") på Færøerne eller i et EU/EØS-land, og som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal uanset størrelse følge reglerne for regnskabsklasse D i afsnit V sbr. tó § 7 a.

   Stk. 2. Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, anvendes følgende størrelsesgrænser:
1)Små virksomheder:
Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:
 a)4)Ein fíggjarjavna upp á 36 mió. kr.,
 b)4)ein nettoumsetning upp á 72 mió. kr. og
 c)et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftige de i løbet af regnskabsåret på 50.
2)Mellemstore virksomheder:
Virksomheder, der ikke er små virksomheder, og som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:
 a)4)Ein fíggjarjavna upp á 143 mió. kr.,
 b)4)ein nettoumsetning upp á 286 mió. kr. og
 c)et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.
3)Store virksomheder:
Virksomheder, der ikke er små eller mellemstore virksomheder.

   Stk. 3. Ved beregning af størrelserne i stk. 2 gælder følgende:
1)Balancesummen er summen af alle aktivposter.
2)Nettoomsætningen er defineret i bilag 1, C, nr. 11. Er et regnskabsår kortere eller længere end 12 måneder, forhøjes eller formindskes nettoomsætningen forholdsmæssigt, således at der opnås et beløb svarende til beløbet for en periode på 12 måneder.
3)3) Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede beregnes så vidt muligt efter de regler, der er fastsat i medfør af § 143 í vinnufelagslógini.

   Stk. 4. Uanset stk. 1 skal modervirksomheder for koncerner, der efter § 109 skal aflægge koncernregnskab, i deres årsrapport i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse C, medmindre de i det mindste skal følge regnskabsklasse D i henhold til stk. 1, nr. 4. Undlader en modervirksomhed at aflægge koncernregnskab i henhold til §§ 111 eller 112, kan modervirksomheden dog i sin årsrapport følge reglerne for regnskabsklasse B, hvis den opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 1.
   Stk. 5. I stedet for at følge reglerne i det afsnit, som virksomheden i det mindste skal følge i henhold til stk. 1 og 4, kan virksomheden vælge systematisk og konsekvent at følge alle eller nogle af reglerne i et eller flere efterfølgende afsnit (regnskabsklasser).

Undantøk fyri dótturfeløg hjá landspartafeløgum 3)

   § 7 a. Serligu reglurnar í hesi lóg fyri landspartafeløg verða ikki nýttar fyri dótturfeløg hjá landspartafeløgum.

Kapitel 2
Ledelsens ansvar for aflæggelse af årsrapporten

   § 8. 3) Felagsins leiðsla, jvb. skjal 1, A, nr. 5, skal lata ársfrásøgn fyri virkið.
   Stk. 2. 3) Hvert enkelt medlem af de ábyrguledelsesorganer har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Ved udarbejdelsen skal de endvidere iagttage de for virksomheden gældende standarder, jf. §§ 136 og 137. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten, hvis revision er krævet, kan revideres og godkendes i tide. Hvert enkelt medlem af det øverste ledelsesorgan har ansvar for, at årsrapporten indsendes til den færøske registreringsmyndighed inden for de i loven fastsatte frister.

   § 9. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer,
1)hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle standarders krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale, og
2)4) hvørt ársroknskapurin og ein møguligur samtaksroknskapur gevur eina rættvísandi mynd av ognum og skyldum, fíggjarstøðu og úrslitinum hjá virkinum og samtakinum.

   Stk. 2. 4) 3) Í leiðsluátekningini fyri virkir, sum hava virðisbrøv, ið eru upptikin til handil á einum reguleraðum marknaði í einum ES/EBS-landi, og fyri partafeløg, sum fylgja reglunum fyri landspartafeløg, sbr. § 303 í vinnufelagslógini, skal leiðslan vátta, hvørt leiðslufrágreiðingin inniheldur eina rættvísandi frágreiðing um gongdina í virkinum, og, um ein samtaksroknskapur verður gjørdur, virksemi og fíggjarviðurskifti samtaksins, ársúrslit og virkisins fíggjarstøðu og fíggjarstøðan sum heild hjá teimum virkjum, sum eru umfatað av samtaksroknskapinum. Leiðslan skal eisini vátta, hvørt leiðslufrágreiðingin inniheldur eina lýsing av mest viðkomandi váðunum og óvissufaktorunum, sum virkið, og, um ein samtaksroknskapur er gjørdur, samtakið stendur fyri. Í leiðsluátekningini fyri hesi virkir, skal navn og starv í sambandi við virkið fyri hvønn einstakan av limunum í teimum ábyrgdarhavandi nevndunum og stjórnunum tilskilast.
   Stk. 3. Ásetingin í stk. 2 er ikki galdandi fyri virkir, ið einans geva út skuldarinstrument, sum eru upptikin til handil á einum reguleraðum marknaði í einum ES/EBS-landi, hvørs áljóðandi virði pr. eind er minst 50.000 evrur, ella hvør áljóðandi virði pr. eind á útgávudegnum svarar til minst 50.000 evrur, tá skuldarinstrumentið er givið út í einum øðrum gjaldoyra enn evru.
   Stk. 4. 4) Er ársroknskapurin ikke revideret, jf. § 135, stk. 1,2. pkt., skal medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt virksomheden opfylder betingelserne herfor.
   Stk. 5. 4) Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver eina rættvísandi frágreiðing inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

   § 10. 4) Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i en årsrapport eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive ársroknskapurin. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.

Kapitel 2 a
Oplysning om fravalg af revision for det kommende regnskabsår

   § 10 a. 4) Det skal i tilknytning til ledelsespåtegningen, jf. § 9, oplyses, hvis generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan i en virksomhed, der opfylder betingelserne i § 135, stk. 1, 2. pkt., har truffet beslutning om, at ársroknskapurin for det kommende regnskabsår ikke skal revideres.

Kapitel 3
Grundlæggende krav til årsrapporten

Retvisende billede

   § 11. 4) Ársroknskapurin og ein møguligur samtaksroknskapur skulu geva eina rættvísandi mynd av ognum og skyldum hjá virkinum og samtakinum, fíggjarstøðu umframt úrslitinum. Leiðslufrágreiðingin skal innihalda eina rættvísandi frágreiðing um tey viðurskifti, sum frágreiðingin umrøður.
   Stk. 2. 4) Hvis anvendelsen af bestemmelserne i denne lov ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i ársroknskapinum, ávikavist samtaksroknskapinum.
   Stk. 3. 4) Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lovs §§ 19-21, 23-76, 79-101, 103-107 og 115-134 i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, 1. pkt., skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne, hvor den skal begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
   Stk. 4. Kravene i stk. 1-3 gælder tilsvarende, når der anvendes standarder, der er udstedt inden for rammerne af denne lov, jf. § 136.

Kvalitetskrav

   § 12. 4) Fyri at ársroknskapurin og samtaksroknskapurin kunnu geva eina rættvísandi mynd, og fyri at leiðslufrágreiðingin kann innihalda eina rættvísandi frágreiðing, sbr. § 11, skulu reglurnar í stk. 2 og 3 verða loknar.
   Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder nuværende og mulige virksomhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger vedrører
1)placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,
2)ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og
3)fordeling af virksomhedens ressourcer.

   Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.

Grundlæggende forudsætninger

   § 13. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:
1)Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).
2)Der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter uden reelt indhold (substans).
3)Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.
4)Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling.
5)Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på egenkapital og resultatopgørelse (neutralitet).
6)Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).
7)Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).
8)Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).
9)Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).

   Stk. 2. Regnskabsår, opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller, hvis ændringen er nødvendig for at overholde nye regler ved overgang til ny regnskabsklasse, ved lovændring, ved nye forskrifter i henhold til lov eller ved nye standarder efter § 136.
   Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 11, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

   § 14. 4) Supplerende beretninger om f.eks. virksomhedens sociale ansvar, viden og medarbejderforhold, miljøforhold samt etiske målsætning og opfølgning herpå skal give eina rættvísandi frágreiðing inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 12, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 13, stk. 1 og 2.
   Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.

   § 15. Regnskabsåret skal omfatte 12 måneder, der altid skal begynde og slutte på en bestemt dato i året. Næste regnskabsår begynder dagen efter foregående regnskabsårs balancedato.
   Stk. 2. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder.
   Stk. 3. Ændres regnskabsåret, må omlægningsperioden ikke overstige 12 måneder. Omlægningsperioden kan dog omfatte op til 18 måneder, hvis det er nødvendigt at ændre regnskabsår for at opnå samme regnskabsår i flere virksomheder i tilfælde af
1)etablering af koncernforhold,
2)etablering af deltagelse i fælles ledelse over en anden virksomhed eller
3)fusion.

   Anvendelse af den i 2. pkt. anførte omlægningsperiode på op til 18 måneder forudsætter, at etableringen af det omhandlede forhold er sket inden for omlægningsperioden, medmindre det ikke har været muligt for virksomheden at ændre regnskabsåret inden for denne periode på grund af forhold, som er ude af virksomhedens kontrol.
   Stk. 4. 3) Beslutning om omlægning af regnskabsår skal være truffet i så god tid, at anmeldelse herom kan indsendes til den færøske registreringsmyndighed, så den er modtaget hos registreringsmyndigheden senest 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som ønskes ændret, dog senest 6 måneder efter omlægningsperiodens udløb. For partafeløg, sum fylgja reglunum fyri landspartafeløg, jvb. § 303 í vinnufelagslógini, og for børsnoterede virksomheder er fristen dog 4 måneder. Modtages anmeldelsen efter fristen i 1. eller 2. pkt., nægtes registrering.
   Stk. 5. Modervirksomheder og dattervirksomheder skal sikre, at dattervirksomhederne har samme regnskabsår som modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksomhedens og dattervirksomhedens kontrol.

   § 16. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner eller i euro. Virksomheden kan dog vælge i stedet at anføre beløbene i en anden fremmed valuta, der er relevant for virksomheden henholdsvis virksomhedens koncern.

Kapitel 4
Rækkefølge m.v. af årsrapportens bestanddele

   § 17. Årsrapporten skal indeholde de for hver regnskabsklasse foreskrevne bestanddele, jf. §§ 18, 22, 78 og 102, samt tilsvarende bestanddele for koncernregnskaber. Redegørelsen for anvendt regnskabspraksis skal placeres samlet. Opgørelsen over bevægelser på egenkapitalen kan placeres som en regnskabsopstilling eller under noterne.
   Stk. 2. Ledelsesberetningen for modervirksomheden og koncernen kan sammendrages, hvis de oplysninger, der er forskellige for modervirksomheden og koncernen, fremgår hver for sig af den samlede beretning.
   Stk. 3. Supplerende beretninger, der knyttes til årsrapporten, skal placeres særskilt i denne efter de lovpligtige bestanddele.

Afsnit II

Regnskabsklasse A

Kapitel 5
Udarbejdelse af årsrapport

Generelle bestemmelser

   § 18. 4) En virksomhed, der aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse A, skal i det mindste udarbejde en årsrapport bestående af ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Hvis en autoriseret eller registreret revisor har underskrevet en påtegning eller erklæring til årsrapporten, skal påtegningen henholdsvis erklæringen indgå i denne. Reglerne i §§ 11-17 finder anvendelse.
   Stk. 2. 4) (Strikað).

Klassifikation og opstilling

   § 19. Virksomheden skal medtage de aktiver og forpligtelser, der skal indregnes for regnskabsklassen, samt egenkapitalen i en åbningsbalance pr. tidspunktet for påbegyndelsen af dens aktiviteter. Hvor intet andet er bestemt i lovgivningen, anses virksomhedens aktiviteter for påbegyndt på tidspunktet for stiftelsen eller det tidligere tidspunkt, hvor en erhvervsmæssig aktivitet skal henregnes til virksomheden.
   Stk. 2. Posterne i resultatopgørelsen skal klassificeres efter virksomhedens art og aktiviteternes omfang. Balancen skal i det mindste vise de i bilag 2, skema 1, opregnede, relevante hovedposter og romertalsposter. Opstillingerne skal i øvrigt vise de poster, der er nødvendige for at vise virksomhedsdeltagernes indskud og andel i overskud eller underskud.
   Stk. 3. Indregnede forhold, der ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter, skal klassificeres således, at de tydeligt fremstår adskilt fra de erhvervsmæssige aktiviteter i balance og resultatopgørelse.

Indregning og måling

   § 20. Virksomhedens aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger indregnes og måles systematisk og konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer under hensyntagen til virksomhedens art og omfang.
   Stk. 2. En virksomhed, der ejes personligt af en eller flere indehavere, kan undlade at indregne de af indehaverens aktiver og forpligtelser, som ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter.

Oplysninger

   § 21. Virksomheden skal redegøre for de indregningsmetoder og målegrundlag (værdiansættelse), der er anvendt for posterne i alle årsrapportens bestanddele.
   Stk. 2. Virksomheden skal særskilt oplyse
1)eventualforpligtelser,
2)pantsætninger og anden sikkerhed i aktiver,
3)renter af indskud på egenkapitalen,
4)hvor meget der er uddelt eller udloddet til ejere eller andre virksomhedsdeltagere,
5)hvorledes underskud er dækket, og
6)hvorvidt uddelinger eller udlodninger er sket kontant eller på anden måde.

   Stk. 3. En virksomhed, der ejes personligt af en enkelt indehaver eller af ægtefæller i fællesskab, og hvor indehaveren henholdsvis ægtefællerne ejer aktiver, forpligtelser, eventualforpligtelser eller pantsætninger, som ikke vedrører de erhvervsdrivende aktiviteter, skal særskilt oplyse,
1)om den undlader at indregne de pågældende aktiver og forpligtelser,
2)om den undlader at indregne eller oplyse om de pågældende eventualforpligtelser,
3)om den undlader at oplyse om de pågældende pantsætninger, og
4)hvorledes der er taget hensyn til indehaverens og ægtefællens indbyrdes formueforhold.

Afsnit I

Regnskabsklasse B

Kapitel 6
Udarbejdelse af årsrapport

Generelle bestemmelser

   § 22. En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis og opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, samt en eventuel ledelsesberetning, jf. § 77. Hvis en revisor har afgivet en revisionspåtegning eller anden erklæring til årsrapporten, jf. §§ 135 og 135 a, skal revisionspåtegningen eller erklæringen indgå i årsrapporten. Ud over reglerne i §§ 11-17 finder § 19, stk. 1 og 3, § 20, stk. 2, samt §§ 23-77 anvendelse, jf. dog § 137 vedrørende muligheden for at aflægge årsrapport efter internationale regnskabsstandarder.
   Stk. 2. Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning.
   Stk. 3. Første gang en virksomhed, der har været omfattet af regnskabsklasse A, aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse B, kan virksomheden benytte sig af følgende lempelser:
1)Ved indregning af aktiver, der efter reglerne i regnskabsklasse A ikke skulle indregnes eller skulle indregnes til et andet målegrundlag end i regnskabsklasse B, kan aktivets værdi på det forrige års balancedag anses for kostpris. Forrige års indregningsmetode og målegrundlag for aktivet skal oplyses i noterne.
2)For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og måle grundlag, kan sammenligningstal efter § 24 for perioder, der ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil anvendte metoder.

Klassifikation og opstilling

Generelle bestemmelser

   § 23. Balance og resultatopgørelse skal opstilles i skematisk form i overensstemmelse med bilag 2, skema 1 eller 2 og skema 3 eller 4.
   Stk. 2. Posterne skal anføres særskilt og i den rækkefølge, som er angivet i skemaerne. Poster, der er betegnet med arabertal (1, 2, 3 osv.), kan opdeles. Nye arabertalsposter kan tilføjes, hvis deres indhold ikke er dækket af en eksisterende post.
   Stk. 3. Arabertalsposterne kan sammendrages, hvis sammendragningen fremmer overskueligheden.
   Stk. 4. Opstilling og benævnelse af arabertalsposter skal tilpasses, når virksomhedens særlige karakter gør det påkrævet.
   Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ændre bilag 2, herunder foreskrive særlige skemaer, hvis der er behov herfor for virksomheder, hvis struktur og postbehov ikke kan tilgodeses ved lovens regler om tilpasning af skemaer eller som følge af ændringer i markedsvilkår eller internationale standarder.

   § 24. Ved hver post i balance og resultatopgørelse anføres de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis den manglende sammenlignelighed skyldes ændringer i virksomhedens aktiviteter.
   Stk. 2. Poster i balance og resultatopgørelse, som ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages, hvis det foregående årsregnskab indeholder en sådan post.
   Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for noteoplysninger, i det omfang sammenligningstal er foreskrevet i denne lov.

Balancen

   § 25. Balancen består af indregnede aktiver, indregnede forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, og egenkapitalen, der udgør forskellen mellem disse aktiver og forpligtelser. Ved passiver forstås summen af egenkapital og indregnede forpligtelser.

   § 26. Tilgodehavender under omsætningsaktiver, der forfalder til betaling mere end et år efter regnskabsårets udløb, anses som langfristede. De skal klassificeres særskilt for hver arabertalspost, medmindre tilsvarende oplysninger gives i noterne.
   Stk. 2. Forudbetalinger fra kunder kan på en synlig måde modregnes inden for aktivposten "Varebeholdninger" henholdsvis posten "Igangværende arbejder for fremmed regning", i det omfang forudbetalingerne vedrører de pågældende poster.
   Stk. 3. Forpligtelser, der forfalder til betaling inden for et år efter regnskabsårets udløb, er kortfristede. Andre forpligtelser er langfristede. Forpligtelserne skal klassificeres i overensstemmelse med disse kriterier for hver arabertalspost, medmindre tilsvarende oplysninger gives i noterne.

   § 27. Omkostninger, der er afholdt senest på balancedagen, men som vedrører de efterfølgende år, skal klassificeres som periodeafgrænsningsposter under omsætningsaktiver. Indtægter, der vedrører regnskabsåret, men som først forfalder til betaling efter balancedagen, skal klassificeres som tilgodehavender.
   Stk. 2. Betalinger, der er indgået senest på balancedagen, men som vedrører indtægter i de efterfølgende år, skal klassificeres som periodeafgrænsningsposter under forpligtelser. Omkostninger, der vedrører regnskabsåret, men som først vil blive betalt i de efterfølgende år, skal klassificeres som gældsforpligtelser.

Resultatopgørelsen

   § 28. Resultatopgørelsen består af indregnede indtægter og omkostninger.

   § 29. Under posten "Produktionsomkostninger" i den funktionsopdelte resultatopgørelse indregnes de omkostninger, der i produktionen er medgået for at opnå omsætningen.
   Stk. 2. I posterne "Produktionsomkostninger", "Distributionsomkostninger" og "Administrationsomkostninger" i den funktionsopdelte resultatopgørelse medregnes af- og nedskrivninger på aktiver samt personaleomkostninger, som er knyttet til de nævnte funktioner.

   § 30. Indtægter og omkostninger, der hidrører fra begivenheder, som ikke hører under den ordinære drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende, skal klassificeres som ekstraordinære indtægter og omkostninger.

   § 31. Ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af underskud skal placeres i tilknytning til resultatopgørelsen, jf. dog § 56, stk. 3,2. pkt., og som en særlig post i egenkapitalen under "Overført overskud eller underskud", jf. bilag 2, skema 1 eller 2, jf. dog § 48.

   § 32. Virksomheden kan sammendrage følgende poster og i stedet indføre en post benævnt "Bruttofortjeneste" eller "Bruttotab":
1)Posterne nr. 1-5 i bilag 2, skema 3, og
2)posterne nr. 1-3 og 6 i bilag 2, skema 4.

   Stk. 2. § 11, stk. 2, finder ikke anvendelse på poster, der er sammendraget efter stk. 1.
   Stk. 3. Det første år virksomheden ikke længere benytter stk. 1, kan sammenligningstal, jf. § 24, for de omhandlede poster undlades.

Kapitel 7
Indregning og måling

Generelle bestemmelser

   § 33. Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt. Uanset definitionen på aktiver i bilag l, C, nr. 1, kan virksomheden dog undlade at indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden, selv om virksomheden har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten over aktivet. Virksomheden kan endvidere undlade at indregne udviklingsprojekter og internt oparbejdede immaterielle rettigheder såsom patenter, koncessioner, varemærker og lignende rettigheder. Virksomheden kan ikke indregne andre internt oparbejdede immaterielle aktiver.
   Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.
   Stk. 3. Ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser skal der tages hensyn til alle forhold, herunder forudsigelige risici og tab, der fremkommer inden det tidspunkt, hvor årsrapporten udarbejdes, og som bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen.

   § 34. Virksomheden kan indregne kapitalandele i virksomheder ved pro rata-konsolidering, jf. § 124, hvis den leder disse virksomheder sammen med en eller flere andre virksomheder og den hæfter fuldt ud for alle eller kun for en forholdsmæssig del af den fælles ledede virksomheds forpligtelser. Virksomheden medtager posterne i den fælles ledede virksomheds regnskab i forhold til dens ejerandel af den fælles ledede virksomheds egenkapital. Virksomheden skal indregne og måle posterne efter sin egen regnskabspraksis.

   § 35. 3) (Strikað).

   § 35 a. 3) Parta- og smápartafeløg og partnarafeløg, ið veita lán, trygd ella aðra fíggjarliga hjálp sambært § 206, stk. 2 og § 214, stk. 1 í vinnufelagslógini, skulu umflokka eina upphædd samsvarandi við lánið, trygdina ella ta fíggjarligu hjálpina frá postinum Flutt yvirskot, ella øðrum posti undir eginognini, ið kann verða nýttur til vinningsbýti, til postin Tiltøkupeningur fyri lánum og trygdum. Hesin tiltøkupeningurin kann ikki eliminerast við virkisins undirskoti ella verða minkaður á annan hátt. Tiltøkupeningurin skal tó minkast ella strikast í tann mun, lánið, trygdin ella fíggjarligi studningurin verður minkaður ella verður fingin av vegnum.
   Stk. 2. Trygd, sum er veitt í stríð vi𠧧 206 og 210 í vinnufelagslógini, er fevnd av stk. 1, um so er, at trygdarveitingin er bindandi fyri felagið, jvb § 215, stk. 3 í vinnufelagslógini.

   § 35 b. 3) Parta- og smápartafeløg og partnarafeløg, har tann teknaði virkiskapitalurin ikki er inngoldin til fulnar, skulu
1)rokna virkiskapital, sum ikki er inngoldin til fulnar, uppí sum ágóða, jvb. allýsingina av ogn í fylgiskjali 1, C, nr. 1, sbr. stk. 2, ella
2)uttan mun til allýsingina av ogn í fylgiskjali 1, C, nr. 1 týðiliga draga frá eina upphædd samsvarandi við virkiskapital, sum ikki er inngoldin til fulnar, undir virkiskapitalinum, jvb. stk. 3.

   Stk. 2. Við bruttopresentasjón, smr. stk. 1, nr. 1, skal virkið umflokka eina upphædd samsvarandi við ikki inngoldnan virkiskapital frá postinum Flutt yvirskot ella einum øðrum posti, ið kann brúkast til vinningsbýti undir eginognini, til postin Tiltakspeningur fyri ikki inngoldnan virkiskapital. Hesin tiltakspeningurin kann ikki eliminerast við virkisins undirskoti ella minkast á annan hátt.Tó skal tiltakspeningurin strikast ella minkast í tann mun, virkiskapitalurin verður inngoldin til virkið.
   Stk. 3. Við nettopresentasjón, jvb. stk. 1, nr. 2, skal virkið umflokka eina upphædd samsvarandi við ikki inngoldnan virkiskapital frá postinum Flutt yvirskot ella einum øðrum posti, ið ikki kann brúkast til vinningsbýti undir eginognini, til postin Tiltakspeningur fyri ikki inngoldnan virkiskapital. Hesin tiltakspeningur kann ikki eliminerast við virkisins undirskoti ella minkast á annan hátt. Tó skal tiltakspeningurin strikast ella minkast í tann mun, virkiskapitalurin verður inngoldin til fyritøkuna.

   § 36. Aktiver og forpligtelser skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris. Efter første indregning skal aktiver måles til kostpris og forpligtelser til nettorealisationsværdi, medmindre andet følger af denne lov.

   § 37. Virksomheden skal efter første indregning løbende regulere finansielle aktiver, jf. dog stk. 2, samt de finansielle forpligtelser, der indgår i en handelsbeholdning eller er afledte finansielle instrumenter, til dagsværdi. Denne måles til den salgsværdi, der kan konstateres for de pågældende aktiver eller forpligtelser på et velfungerende marked. Kan salgsværdien ikke umiddelbart konstateres for aktiverne eller forpligtelserne, måles de ud fra markedets salgsværdier på aktivets eller forpligtelsens enkelte bestanddele. Eksisterer der heller ikke et velfungerende marked for disse bestanddele, skal dagsværdien så vidt muligt måles til en tilnærmet salgsværdi ved hjælp af den for aktivet eller forpligtelsen relevante kapitalværdi, hvis denne kan beregnes ved hjælp af almindeligt accepterede værdiansættelsesmodeller og -teknikker. Kan en tilnærmet salgsværdi ikke beregnes, skal aktivet eller forpligtelsen måles til kostpris.
   Stk. 2. Virksomheden skal efter første indregning løbende regulere følgende til amortiseret kostpris:
1)Udlån og tilgodehavender, der hidrører fra virksomhedens egne aktiviteter, i det omfang de ikke indgår i en handelsbeholdning,
2)øvrige finansielle aktiver, der ikke er afledte finansielle instrumenter, og som beholdes til udløb, samt
3)finansielle forpligtelser, bortset fra dem, der er nævnt i stk. 1,1. pkt.

   Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på
1)kapitalandele i dattervirksomheder,
2)kapitalandele i fællesledede og associerede virksomheder,
3)egne kapitalandele og
4)andre finansielle instrumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved bekendtgørelse har undtaget fra bestemmelserne i stk. 1 eller 2.

   § 38. Virksomheder, der som hovedaktivitet udøver investeringsvirksomhed, kan efter første indregning løbende regulere de i stk. 2 nævnte aktiver, som er omfattet af investeringsaktiviteten og dermed forbundne finansielle forpligtelser, til dagsværdi.
   Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse på investeringer i finansielle aktiver, investeringsejendomme, råstoffer og lignende materielle aktiver samt finansielle forpligtelser, der er forbundet dermed. Anvendelse kan ske på samtlige investeringsaktiver eller på enkelte kategorier af investeringsaktiver samt de finansielle forpligtelser, der er forbundet dermed.
   Stk. 3. Virksomheder, der som hovedaktivitet omdanner levende dyr eller planter biologisk med henblik på salg, forarbejdning, forbrug eller avl af yderligere dyr og planter, kan efter første indregning løbende regulere disse aktiver til dagsværdi.
   Stk. 4. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., finder anvendelse på stk. 1 og 3.
   Stk. 5. 4) (Strikað).

   § 39. Ved omregning af balanceposter fra fremmed valuta til årsrapportens monetære enhed anvendes balancedagens valutakurs for monetære aktiver og forpligtelser. For andre poster i balancen og for transaktioner benyttes transaktionsdagens valutakurs. For aktiver og forpligtelser, som er op- eller nedskrevet henholdsvis op- eller nedreguleret, anvendes dog valutakursen på tidspunktet for omvurderingen.
   Stk. 2. Er en aktivitet, for hvilken der udarbejdes regnskab i fremmed valuta, ikke løbende indregnet i virksomhedens pengestrømme, skal omregning af balanceposter ske til balancedagens valutakurs. Forskellen indregnes direkte på egenkapitalen.

Anlægsaktiver

   § 40. Kostprisen for anlægsaktiver skal indeholde alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. Herudover kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstillingen, og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen.

   § 41. Virksomheden kan vælge at opskrive materielle anlægsaktiver og kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til dagsværdi. Immaterielle anlægsaktiver kan ikke opskrives.
   Stk. 2. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., finder anvendelse, dog således at genanskaffelsesværdi eller nettorealisationsværdi kan anvendes, hvis en tilnærmet salgspris ikke kan opnås.
   Stk. 3. Et beløb svarende til opskrivningen skal indregnes direkte i posten "Reserve for opskrivning" under egenkapitalen. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde, jf. dog næste punktum. Reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang de opskrevne aktiver
1)realiseres eller udgår af aktiviteten,
2)nedskrives på grund af lavere genindvindingsværdi, jf. § 42,
3)er forbundet med udskudt skat, der skal hensættes, jf. § 47, eller
4)tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52.

   § 42. Anlægsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37 eller 38, skal nedskrives til en lavere genindvindingsværdi.
   Stk. 2. Er det ikke muligt at fastsætte en genindvindingsværdi for det enkelte aktiv, skal aktiverne vurderes samlet i den mindste gruppe af aktiver, hvor der ved en samlet vurdering kan fastsættes en pålidelig genindvindingsværdi. En nedskrivning af en sådan gruppe af aktiver fordeles systematisk på de enkelte aktiver.

   § 43. Kostpris, dagsværdi eller genindvindingsværdi for immaterielle og materielle anlægsaktiver med begrænset brugstid skal formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid. Dette gælder dog ikke aktiver, der løbende reguleres til dagsværdi i medfør af § 38.
   Stk. 2. Afskrivninger skal beregnes under hensyntagen til aktivets forventede restværdi efter afsluttet brugstid målt til værdien på tidspunktet for brugstidens begyndelse.
   Stk. 3. Uanset stk. 1 må immaterielle anlægsaktiver ikke afskrives over en periode, der overstiger 20 år.

   § 43 a. Virksomheden kan indregne kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til nævnte virksomheders regnskabsmæssige indre værdi. Virksomheden skal i så fald anvende indre værdi på alle dattervirksomheder eller på alle associerede virksomheder eller på begge kategorier af virksomheder i henhold til bestemmelserne i stk. 2-5, jf. dog stk. 6.
   Stk. 2. Virksomheden skal indregne og måle den regnskabsmæssige indre værdi efter sin egen regnskabspraksis.
   Stk. 3. Bestemmelserne i§§ 119-121 om koncernregnskaber finder tilsvarende anvendelse, dog således at elimineringer i forhold til associerede virksomheder alene gælder forholdsmæssigt ud fra ejerandelen. § 116, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Udarbejder en dattervirksomhed et koncernregnskab, anvendes dette som grundlag. Optager dattervirksomheden sine kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til regnskabsmæssig indre værdi, kan disse værdier anvendes som grundlag.
   Stk. 4. Virksomheden skal op- eller nedskrive værdien af kapitalandelene med dattervirksomhedernes og de associerede virksomheders resultat og eventuelle bevægelser i deres regnskabsmæssige indre værdi, der ikke indgår i deres resultat. Dattervirksomhedernes og de associerede virksomheders resultat og bevægelser i regnskabsmæssig indre værdi, der ikke indgår i deres resultat, indregnes forholdsmæssigt til de andele, der svarer til kapitalandelene.
   Stk. 5. 4) Et beløb svarende til tann samlaða nettoopskrivning, jf. stk. 4, skal indregnes i posten "Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode" under egenkapitalen. Reserven kan ikke indregnes med et negativt beløb. Denne reserve kan elimineres med virksomhedens underskud, men kan ikke formindskes på anden måde. Reserven skal dog opløses eller formindskes, i det omfang de opskrevne kapitalandele
1)realiseres eller
2)tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52, stk. 1.

   Stk. 6. En virksomhed kan undlade at anvende indre værdis metode for kapitalandele i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 114, stk. 2, nr. 1-3, eller i en associeret virksomhed, hvis de nødvendige oplysninger ikke er kendte. I så fald måles kapitalandelene til kostpris, jf. § 36. Kapitalandele i virksomheder omfattet af § 114, stk. 2, nr. 3, kan dog måles til dagsværdi efter § 37, stk. 1, 2.- 4. pkt. Endvidere kan regulering for en associeret virksomhed efter stk. 4 ske på basis af det seneste årsregnskab for den associerede virksomhed, selv om denne har et regnskabsår, der afviger fra virksomhedens.

Omsætningsaktiver

   § 44. Kostprisen for omsætningsaktiver skal indeholde de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. Distributionsomkostninger må ikke indgå i kostprisen. Herudover kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstilling af varer, og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen.

   § 45. Kostprisen for varebeholdninger kan beregnes på grundlag af vejede gennemsnitspriser, "først ind-først ud" (FIFO) metoden eller en anden lignende metode, som afspejler værdien af den fysiske varebeholdning på balancedagen.

   § 46. Varebeholdninger kan opskrives til genanskaffelsesværdi. Andre omsætningsaktiver, som ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37 eller 38, kan opskrives til dagsværdi. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., og § 41, stk. 3, finder anvendelse.
   Stk. 2. Omsætningsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37 eller 38, skal nedskrives til en lavere nettorealisationsværdi.

Hensatte forpligtelser

   § 47. Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, skal indregnes i balance og resultatopgørelse som hensatte forpligtelser. Herunder skal indregnes udskudt skat, garantiforpligtelser og pensionsforpligtelser, der påhviler virksomheden.
   Stk. 2. Hensatte forpligtelser kan måles til dagsværdi. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., finder anvendelse.

Gældsforpligtelser

   § 48. Uanset definitionen på forpligtelser, jf. bilag 1, C, nr. 5, kan virksomheden indregne ledelsens forslag til udbytte som en forpligtelse under posten "Forslag til udbytte for regnskabsåret".

Resultatopgørelsen

   § 49. I resultatopgørelsen indregnes alle indtægter i takt med, at de indtjenes. Virksomheden kan dog undlade at indregne indtægter i takt med arbejdernes udførelse efter produktionsmetoden. Indtægter efter § 37, stk. 1 og 2, samt § 38, stk. 1 og 3, anses altid for indtjent. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes
1)resultatandele, der hidrører fra dattervirksomheder henholdsvis associerede virksomheder, der måles til indre værdi, jf. § 43 a, som særskilte poster,
2)alle omkostninger, herunder afskrivninger, nedskrivninger, nedreguleringer og hensættelser af forpligtelser, og
3)tilbageførsler af beløb, der har været indregnet i resultatopgørelsen som følge af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52, stk. 1.

   Stk. 2. Beløb, der opstår som følge af nedenstående, må ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte på egenkapitalen:
1)Opskrivning efter §§41 og 46, tilbageførsel af en sådan opskrivning og omklassifikation af beløb til hensatte forpligtelser, som hidrører fra en sådan opskrivning,
2)indtægter og omkostninger ved køb og salg af egne kapitalandele, i det omfang kapitalandelene ikke indregnes i balancen,
3)indtægter og omkostninger, der hidrører fra aktiver og forpligtelser, som virksomheden udelukkende benytter til at sikre værdien af aktiver og forpligtelser, som virksomheden forventer at modtage eller påtage sig, og tilbageførsel af sådanne beløb,
4)forskelsbeløb, der er opstået ved omregning af balanceposter i aktiviteter, der ikke løbende er indregnet i virksomhedens pengestrømme, jf. § 39, stk. 2,
5)ændring af metoder og grundlag for indregning henholdsvis måling samt af den anvendte monetære enhed, jf. § 13, stk. 2, og
6)tilbageførsel på grund af fundamentale fejl, jf. § 52, stk. 2.

   Stk. 3. Indskud, udlodning og uddeling, der sker som led i kapitalfremskaffelse, tilbageførsel af indskudt kapital henholdsvis fordeling af overskud til virksomhedsdeltagerne, må ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte på egenkapitalen.

   § 50. Indtægter og omkostninger, der hidrører fra aktiver og forpligtelser, hvis værdi er effektivt sikret af andre aktiver og forpligtelser, kan uanset forbudet mod modregning i § 13, stk. 1, nr. 8, modregnes med indtægter og omkostninger, der hidrører fra sikringsdispositionerne.

Ændring af regnskabspraksis

   § 51. Ændrer virksomheden metoder for indregning, grundlag for måling eller den anvendte monetære enhed, skal de poster i årsregnskabet, der berøres heraf, ændres i overensstemmelse med de nye metoder henholdsvis grundlag ved indregning direkte på egenkapitalen primo. Herunder skal sammenligningstal ændres i overensstemmelse med de nye metoder.
   Stk. 2. Ændrer virksomheden indregningsmetoder for at kunne opskrive aktiver, behandles de heraf følgende opskrivninger efter § 41, stk. 3, og indregnes direkte på egenkapitalen.
   Stk. 3. 3) Landsstýrismaðurin kann áseta reglur, ið víkja frá stk. 1 og 2, fyri virki, sum áður hava latið ársfrásøgn eftir einum øðrum regluverki enn hesari lóg í tann mun, tað er neyðugt til tess at lætta umskifti til nýtsluna av hesi lóg.

Ændring af regnskabsmæssige skøn og fejl

   § 52. Ændres beløb, der blev indregnet for et tidligere regnskabsår, som følge af et ændret regnskabsmæssigt skøn, skal indvirkningen af ændringen behandles på tilsvarende måde som det oprindelige skøn. Afskrivninger, der er foretaget i tidligere år, kan ikke tilbageføres.
   Stk. 2. 4) Var ársroknskapurin vedrørende tidligere regnskabsår urigtig i en sådan grad, at ársroknskapurin ikke ville have givet et retvisende billede (fundamentale fejl), skal den beløbsmæssige effekt af korrektionen indregnes direkte på egenkapitalen primo, og sammenligningstallene for tidligere år skal tilpasses.

Kapitel 8
Oplysninger

Noteoplysninger

Anvendt regnskabspraksis

   § 53. Der skal redegøres for de indregningsmetoder og målegrundlag (værdiansættelsen), der er anvendt på posterne i balance, resultatopgørelse, noter og ledelsesberetning. Endvidere skal det fremgå, hvilken regnskabsklasse virksomheden aflægger årsrapport efter. Anføres beløbene i en anden valuta end danske kroner eller euro, jf. § 16, 2. pkt., skal der gives oplysning om kursen på den anførte valuta pr. balancedagen i forhold til danske kroner og den tilsvarende valutakurs pr. det foregående regnskabsårs balancedag.
   Stk. 2. Af redegørelsen skal for de relevante poster i det mindste fremgå:
1)Indregningsmetoderne og målegrundlag for aktiver og forpligtelser, herunder om, hvor vidt renter indregnes i kostprisen, og efter hvilke metoder og grundlag der foretages op-, ned- og afskrivninger samt op- og nedreguleringer. Herunder skal nævnes:
 a)For finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til kapitalværdi eller amortiseret kostpris, skal forudsætningerne for den valgte beregningsmetode oplyses.
 b)4) Fyri íløguaktiv og biologisk aktiv, ið verða mátað til dagsvirði sambært § 38, skulu fyritreytirnar fyri valda rokniháttin upplýsast
 c)4) Afskrivningsmetode, skøn over restværdi og brugstid i forbindelse med afskrivning af anlægsaktiver. Overstiger afskrivningsperioden for immaterielle anlægsaktiver 5 år, skal det oplyses og begrundes konkret og fyldestgørende.
 d)4) Metoder for indregning og måling af nettoomsætning, uanset om virksomheden undlader at oplyse nettoomsætningen, jf. § 32.
2)Metoderne for omregning fra fremmede valutaer til den valgte monetære enhed.
3)Metoderne efter § 50 for sikring af værdien af aktiver og forpligtelser samt metoderne for sikring af aktiver og forpligtelser, som virksomheden forventer at modtage henholdsvis påtage sig.
4)Hvis forslag til udbytte indregnes som forpligtelse efter § 48.
5)Andelsvirksomheders behandling af efterbetaling fra og tilbagebetaling til andelshavere.

   § 54. Ændres regnskabsmæssige skøn, jf. § 52, skal de ændrede skøn forklares, ligesom den beløbsmæssige indvirkning på aktiver, passiver, den finansielle stilling og resultatet så vidt muligt skal oplyses. Tilsvarende gælder, hvis indregning og måling af aktiver og forpligtelser ændres som følge af fejl, herunder fundamentale fejl.

   § 55. Er sammensætningen af virksomhedens aktiviteter ændret i løbet af regnskabsåret, skal der gives oplysninger, der muliggør en sammenligning af virksomheden år for år. Oplysningerne kan dog undlades, hvis sammenligningstallene for balancen og resultatopgørelsen tilpasses de i regnskabsåret skete ændringer.
   Stk. 2. Kan beløb for regnskabsåret og det foregående år ikke sammenlignes, eller er beløbene tilpasset, skal den manglende sammenlignelighed henholdsvis den foretagne tilpasning anføres samt begrundes konkret og fyldestgørende.

Bevægelser på egenkapitalen

   § 56. Virksomheden skal oplyse om bevægelser på egenkapitalen i en summarisk egenkapitalopgørelse, jf. stk. 2 og 3, eller i en fuldstændig egenkapitalopgørelse, jf. stk. 4. Indholdet af bevægelserne i egenkapitalopgørelsen efter stk. 2 og 3 eller 4 skal fremgå af benævnelsen eller af noterne.
   Stk. 2. Den summariske egenkapitalopgørelse skal for den samlede egenkapital indeholde oplysning om
1)størrelsen primo regnskabsåret,
2)tilgang i løbet af regnskabsåret,
3)afgang i løbet af regnskabsåret og
4)størrelsen ultimo regnskabsåret.

   Stk. 3. I opgørelsen efter stk. 2 skal særskilt fremgå til- og afgang i posten "Reserve for opskrivninger" samt beløb, som indregnes direkte på egenkapitalen i henhold til § 49, stk. 2, nr. 3 og 4. Endvidere skal ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab fremgå af opgørelsen, hvis dette ikke er oplyst i tilknytning til resultatopgørelsen, jf. § 31.
   Stk. 4. Den fuldstændige egenkapitalopgørelse skal for hver post under egenkapitalen indeholde de i stk. 2 nævnte oplysninger. For virksomhedskapitalen skal de i stk. 2 nævnte oplysninger gives for de 4 foregående regnskabsår, hvis der i denne periode har været bevægelser på posten.

Aktiver

   § 57. (Strikað).

   § 58. Op- eller nedskriver virksomheden aktiver, som ikke løbende reguleres til dagsværdi, jf. §§ 37 og 38, skal følgende beløb oplyses:
1)For anlægsaktiver, forskellen mellem de enkelte opskrevne posters værdi og den værdi, posten ville have haft, hvis opskrivning ikke havde været foretaget.
2)Årets tilbageførsler af op- og nedskrivninger på omsætningsaktiver.
3)Årets nedskrivninger af omsætningsaktiver, som overstiger normale nedskrivninger.

   § 59. Indregner virksomheden renteomkostninger som en del af kostprisen for aktiver, skal rentebeløbet oplyses for hver post.

   § 60. Har virksomheden valgt at indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden, skal det oplyses, hvilke indregnede aktiver der ikke ejes af virksomheden, og med hvilken værdi de er indregnet.

   § 61. (Strikað).

   § 62. Andelsvirksomheder skal angive den samlede efterbetaling fra eller tilbagebetaling til andelshaverne.

Forpligtelser og eventualforpligtelser

   § 63. Der skal oplyses om den del af virksomhedens samlede gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet.

   § 64. Virksomheden skal oplyse om sine eventualforpligtelser. Herunder skal den angive beløbene for henholdsvis pensions-, kautions- og garantiforpligtelser, diskonterede veksler og andre eventualforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen. Oplysningerne skal gives for hver kategori.
   Stk. 2. Har virksomheden indgået leje- eller leasingkontrakter, skal forpligtelserne i henhold til kontrakterne særskilt angives, medmindre de er indregnet i balancen.
   Stk. 3. De i stk. 1 og 2 omhandlede forpligtelser over for en modervirksomhed og dennes øvrige dattervirksomheder skal oplyses særskilt, specificeret for hver kategori.
   Stk. 4. Har virksomheden stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal den oplyse dette og herunder angive det samlede omfang af pantsætningerne samt de pantsatte aktivers samlede regnskabsmæssige værdi.

   § 65. (Strikað).

Klassifikation

   § 66. Arabertalsposter, der er sammendraget for at fremme overskueligheden, skal anføres særskilt i noterne. De tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår skal anføres.

   § 67. Hvis et aktiv eller passiv henhører under flere poster i skemaerne, jf. bilag 2, skema 1 eller 2, skal dets forbindelse med andre poster oplyses i noterne eller i tilknytning til posterne.

Nærtstående parter m.v.

   § 68. 4) (Strikað).

   § 69. (Strikað).

   § 70. Er en erhvervsdrivende fond ved en vedtægtsbestemmelse eller aftale knyttet til en erhvervsdrivende virksomhed eller en anden fond, skal der redegøres herfor.

   § 71. Virksomheden skal oplyse navn og hjemsted for de modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab for den største henholdsvis mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed. Det skal endvidere oplyses, hvor de pågældende udenlandske modervirksomheders koncernregnskaber kan rekvireres.

   § 72. Virksomheden skal oplyse navn, hjemsted og retsform for hver dattervirksomhed, associeret virksomhed og for hvert interessent- eller kommanditselskab, i hvilket virksomheden er interessent eller komplementar.
   Stk. 2. Virksomheden skal endvidere for hver dattervirksomhed og associeret virksomhed oplyse,
1)hvor stor en andel virksomheden ejer og
2)størrelsen af egenkapital og resultat ifølge den senest godkendte årsrapport.

   Stk. 3. Oplysningerne om egenkapital og resultat i stk. 2, nr. 2, kan undlades, hvis
1)den pågældende datter- eller associerede virksomhed ikke er forpligtet til at offentlig gøre årsrapport og virksomheden ejer mindre end 50 pct. af egenkapitalen,
2)den pågældende datter- eller associerede virksomheds regnskab indgår ved konsolidering i virksomhedens koncernregnskab eller
3)virksomheden indregner kapitalandelene i den pågældende datter- eller associerede virksomhed til dennes regnskabsmæssige indre værdi.

   Stk. 4. Oplysningerne i stk. 1 kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden selv eller de i stk. 1 omhandlede virksomheder. Udeladelse af oplysninger af denne grund skal nævnes.

   § 73. Har et aktieselskab, et anpartsselskab, et partnerselskab (kommanditaktieselskab) eller en erhvervsdrivende fond et tilgodehavende hos medlemmer af ledelsen, skal virksomheden angive summen af disse tilgodehavender fordelt på hver ledelseskategori. For hver kategori skal angives de væsentligste vilkår, herunder rentefod, og de beløb, der er tilbagebetalt i året. Er et lån optaget og indfriet i årets løb, skal det oplyses særskilt.
   Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sikkerhedsstillelser, der er sket for den nævnte personkreds.
   Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for ledelsesmedlemmer i modervirksomheder.
   Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for personer, der står de omhandlede ledelsesmedlemmer særligt nær.

   § 74. 3) (Strikað).

Virksomhedskapitalen m.v.

   § 75. Består virksomhedskapitalen i et aktie eller anpartsselskab af flere klasser, skal disse specificeres. Antallet af aktier eller anparter og deres pålydende værdi skal angives for hver klasse. For aktieselskaber skal i alle tilfælde angives antal og pålydende værdi.
   Stk. 2. De faktiske omkostninger ved stiftelse af et aktieselskab og ved forhøjelse af aktiekapitalen skal oplyses i førstkommende årsrapport.

   § 76. Ejer en virksomhed egne kapitalandele, skal den oplyse
1)antal og pålydende værdi med angivelse af procentdel af virksomhedskapitalen af egne kapitalandele i virksomhedens beholdning,
2)antal og pålydende værdi med angivelse af procentdel af virksomhedskapitalen af de egne kapitalandele, der er erhvervet henholdsvis afhændet i regnskabsåret, samt størrelsen af den samlede købesum henholdsvis salgssum og
3)årsagen til regnskabsårets erhvervelser af egne kapitalandele.

   Stk. 2. Tilsvarende oplysninger skal gives for de egne kapitalandele, virksomheden har erhvervet til sikkerhed.

Virksomhedens væsentligste aktiviteter

   § 76 a. Der skal gives en beskrivelse af virksomhedens væsentligste aktiviteter. Udarbejder virksomheden ledelsesberetning, jf. § 77, kan beskrivelsen af disse placeres i ledelsesberetningen.

Ledelsesberetning

§ 77. Er der sket væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold, skal årsregnskabet suppleres med en ledelsesberetning, der redegør for disse ændringer.

Afsnit IV

Regnskabsklasse C

Kapitel 9
Udarbejdelse af årsrapport

Generelle bestemmelser

   § 78. 4) En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse C, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis og opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Tá ein ársroknskapur og ein møguligur samtaksroknskapur eru grannskoðaður, er grannskoðanarátekningin ein partur av ársfrásøgnini, sí. § 135, stk. 1, og 5. Ud over reglerne i §§ 11-17 finder § 19, stk. 1 og 3, og § 20, stk. 2, anvendelse. Endvidere finder reglerne i §§ 23-76 og 79-101 anvendelse. Kommer regler i §§ 23-76 i strid med regler i §§ 79-101, har reglerne i §§ 79-101 forrang. Ønsker virksomheden at aflægge årsrapport efter internationale regnskabsstandarder, finder § 137 anvendelse.
   Stk. 2. Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning.
   Stk. 3. Første gang en virksomhed, der har været omfattet af regnskabsklasse A eller B, aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse C, kan virksomheden benytte sig af følgende lempelser:
1)Ved indregning af omkostninger, der kun indirekte kan henføres til et fremstillet anlægs eller omsætningsaktiv, jf. § 82, kan virksom heden nøjes med at tillægge disse indirekte omkostninger til aktiver, der fremstilles fra og med regnskabsåret.
2)Indregning af immaterielle aktiver i form af udviklingsprojekter, jf. § 83, kan ske sål des, at alene forhold, der opstår fra og med regnskabsåret, indgår.
3)Indregning af aktiver, der ikke ejes af virksomheden, jf. § 83 a, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra og med regnskabs året, indgår.
4)Indregning efter produktionsmetoden, jf. § 83 b, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra og med regnskabsåret, indgår.
5)For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og måle grundlag, kan sammenligningstal efter § 24 og § 101, stk. 1, nr. 2, for perioder, der ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil an vendte metoder.

Klassifikation og opstilling

   § 79. Resultatopgørelsen skal opstilles i overensstemmelse med bilag 2, skema 5 eller 6.

   § 80. Virksomheden skal oplyse om de aktiviteter (ophørende aktiviteter), der i henhold til en samlet plan skal afhændes, lukkes eller opgives, forudsat de kan udskilles fra de øvrige aktiviteter. Herunder skal så vidt muligt oplyses, med hvilke beløb de ophørende aktiviteter indgår i posterne "Nettoomsætning", "Årets resultat", "Anlægsaktiver" og "Omsætningsaktiver", jf. dog § 81 for så vidt angår nettoomsætning.

   § 81. § 32 om undtagelser for oplysning om nettoomsætning m.v. gælder ikke for store virksomheder. Disse skal derfor i resultatopgørelsen vise nettoomsætningen tillige med de i bilag 2, skema 5, opregnede poster nr. 2-5 eller de i bilag 2, skema 6, opregnede poster nr. 2, 3 og 6.

Kapitel 10
Indregning og måling

Balancen

   § 82. Virksomheden skal i kostprisen for de anlægs- og omsætningsaktiver, den har fremstillet, jf. §§ 40 og 44, indregne de omkostninger, der indirekte kan henføres til det pågældende produkt, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden.

   § 83. 4) Stór virkir skal indregne udviklingsprojekter, der tilsigter at udvikle et bestemt produkt eller en bestemt proces, som virksomheden har til hensigt at fremstille henholdsvis benytte i produktionen. Herunder hører patenter, koncessioner og andre immaterielle aktiver, som følger af et udviklingsprojekt.

   § 83 a. Virksomheden skal indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden, når virksomheden har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten over aktivet.

Resultatopgørelse

   § 83 b. Virksomheder, der i henhold til aftale udfører entreprisearbejder eller serviceopgaver for fremmed regning, skal indregne indtægter og omkostninger i takt med arbejdernes udførelse efter produktionsmetoden.

   § 84. (Strikað).

   § 85. (Strikað).

Pengestrømsopgørelsen

   § 86. I pengestrømsopgørelsen skal ind- og udbetalinger indregnes på betalingstidspunktet, uanset hvornår indregningen sker i resultatopgørelsen eller balancen.
   Stk. 2. Pengestrømsopgørelsen skal i det mindste vise periodens pengestrømme fordelt på drifts, investerings- og finansieringsaktiviteterne. Endvidere skal pengestrømsopgørelsen særskilt vise regnskabsårets forskydninger i likvider samt likviderne ved periodens begyndelse og slutning.
   Stk. 3. De tilsvarende beløb for posterne i det foregående regnskabsår skal anføres. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med det foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis den manglende sammenlignelighed skyldes ændringer i virksomhedens aktiviteter. Poster i pengestrømsopgørelsen, som ikke indeholder noget beløb for regnskabsåret, skal kun medtages, hvis den foregående årsrapport indeholder en sådan post.
   Stk. 4. En virksomhed kan undlade selv at udarbejde en pengestrømsopgørelse, hvis denne er indeholdt i en pengestrømsopgørelse for koncernen.

Kapitel 11
Oplysninger

Noteoplysninger

Anvendt regnskabspraksis

   § 87. Ud over de i § 53 krævede oplysninger skal redegørelsen for anvendt regnskabspraksis oplyse:
1)Indregningsmetoder og målegrundlag for in direkte produktionsomkostninger, der ind regnes under aktiver.
2)Indregningsmetoder og målegrundlag for kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder.
3)Indregningsmetoder og målegrundlag for pengestrømsopgørelsen, herunder oplysning om, hvad virksomheden henregner til likvider. Det skal særskilt oplyses, hvis virksom heden har undladt at udarbejde pengestrømsopgørelse i medfør af § 86, stk. 4.
4)Metoder til opgørelse af nøgletal, der indgår i ledelsesberetningen.

Bevægelser på egenkapitalen

   § 87 a. Virksomheden skal udarbejde en fuldstændig egenkapitalopgørelse i overensstemmelse med § 56, stk. 4, jf. stk. 1,2. pkt.

Aktiver

   § 88. For hver post under anlægsaktiver skal kostpris, opskrivninger samt ned- og afskrivninger oplyses således:
1)Kostprisen:
 a)Kostprisen ved det foregående regnskabs års slutning uden op-, ned- og afskrivninger,
 b)tilgang i årets løb, herunder forbedringer,
 c)afgang i årets løb,
 d)overførsler i årets løb til andre poster og
 e) den samlede kostpris på balancetidspunktet.
2)Opskrivninger:
 a)Opskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning,
 b)årets opskrivninger,
 c)årets tilbageførsler af tidligere års op skrivninger og
 d)de samlede opskrivninger på balancetidspunktet.
3)Ned- og afskrivninger:
 a)Ned- og afskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning,
 b)årets nedskrivninger,
 c)årets afskrivninger,
 d)årets ned- og afskrivninger på afhændede og udrangerede aktiver,
 e)årets tilbageførsler af tidligere års ned skrivninger samt tilbageførsel af de samlede af- og nedskrivninger på aktiver, der i året er afhændet eller udgået af driften, og
 f)de samlede af- og nedskrivninger på balancetidspunktet.

   Stk. 2. Stk. 1 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse for hver post under anlægsaktiver, der løbende reguleres, jf. § 38.

   § 89. Virksomheden skal forklare de periodeafgrænsningsposter, der indgår som aktiver i balancen, jf. § 27, stk. 1.
   Stk. 2. Afviger en varebeholdnings genanskaffelsesværdi fra kostprisen opgjort i overensstemmelse med §§ 44, 45 og 82, skal virksomheden for hver post oplyse forskelsbeløbet.

   § 90. (Sættes ikke i kraft for Færøerne).

   § 90 a. Virksomheden skal oplyse, hvilke indregnede aktiver der ikke ejes af virksomheden, og med hvilken værdi de er indregnet, jf. § 83 a.

   § 90 b. Store virksomheder skal oplyse karakteren og værdien af virksomhedens eventualaktiver.

Forpligtelser

   § 91. Virksomheden skal forklare
1)periodeafgrænsningsposter, der indgår som forpligtelser i balancen, jf. § 27, stk. 2, og
2)hensatte forpligtelser, jf. § 47.

   § 92. For hver post under gældsforpligtelser skal der gives oplysning om den del, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet.

   § 93. Har virksomheden optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal der for hvert lån angives det udestående beløb, ombytningskursen og den fastsatte frist for ombytning til kapitalandele. Er der optaget lån mod obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som virksomheden deklarerer, eller af årets overskud, skal der for hvert lån angives det udestående beløb samt den aftalte forrentning.
   Stk. 2. Har en kreditor tilkendegivet at ville træde tilbage til fordel for alle virksomhedens andre kreditorer med henblik på dækning for deres tilgodehavender i virksomheden, skal der for hver forpligtelse, som er omfattet af tilbagetrædelsen, oplyses det udestående beløb, tidspunktet for forfald og eventuelle særlige vilkår for tilbagetrædelsen.

Eventualskyldur v.m.

   § 94. Har virksomheden stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal den angive omfanget af pantsætningerne og de pantsatte aktivers regnskabsmæssige værdi, specificeret for de enkelte poster.

   § 94 a. 4) Virki skal upplýsa um tiltøk, ið ikki eru innroknað í fíggjarjavnan, heríuppií nýtslu av virkjum ella virksemi til eitt serligt fíggjarligt, løgfrøðiligt, skatta- ella roknskaparligt endamál, um so er, at upplýsing hesum viðvíkjani er neyðug fyri metingina av fíggjarligu støðuni hjá virkinum.
   Stk. 2. Upplýsingarnar sambært stk. 1 skulu lýsa slagið og handilsliga endamálið við tiltøkunum. Stór virkir skulu eisini upplýsa um teir váðar og fyrimunir, ið eru knýttir at tiltøkum, og fíggjarligu ávirkanina av hesum.

Resultatopgørelsen

   § 95. Virksomheden skal forklare
1)ekstraordinære indtægter og omkostninger, jf. § 30, og
2)indtægter og omkostninger, der hidrører fra ændring af regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52.

   § 96. Store virksomheder skal angive nettoomsætningens fordeling på forretnings segmenter og geografiske segmenter, hvis forretningssegmenterne henholdsvis de geografiske segmenter afviger indbyrdes. Ved fordelingen skal der tages hensyn til den måde, hvorpå salget af de varer og tjenesteydelser, der indgår i virksomhedens ordinære drift, er tilrettelagt. Angivelserne kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden. Udeladelsen skal begrundes. § 11, stk. 2, finder ikke anvendelse på oplysninger, der er udeladt efter 3. pkt.
   Stk. 2. 4) En stor virksomhed skal angive det samlede honorar for regnskabsåret til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision, og til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder. Upplýsingin skal útgreinast í samsýning fyri lógarkravda grannskoðan av ársroknskapinum, samsýning fyri aðrar váttanaruppgávur við trygd, samsýning fyri skattaráðgeving og samsýning fyri aðrar tænastur. For de i 1. pkt. omhandlede beløb skal angives de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår.
   Stk. 3. 4) Eitt virki kann lata vera við at lata upplýsingarnar sambært stk. 2, um so er, at roknskapurin hjá virkinum við fullari konsolidering er partur av einum samtaksroknskapi, har sum upplýsingin verður givin fyri samtakið sum heild, og samtaksroknskapurin er gjørdur av einum móðurfelag, ið hoyrir undir føroyska lóggávu ella lóggávuna í einum ES/EBS-landi

Nærtstående parter m.v.

   § 97. Virksomheden skal særskilt angive den samlede sikkerhedsstillelse, jf. § 94, for eventuelle dattervirksomheder og den samlede sikkerhedsstillelse for eventuelle andre tilknyttede virksomheder.

   § 98. Virksomheden skal give oplysninger efter § 76 for kapitalandele i virksomheden, der besiddes af dattervirksomhederne til eje eller sikkerhed, eller som er erhvervet eller afhændet af dattervirksomhederne i regnskabsåret.

   § 98 a. 4) Virkið skal geva upp miðaltalið á starvsfólkum í roknskaparárinum.
   Stk. 2. Starvsfólkaútreiðslurnar hjá virkinum skulu útgreinast í lønir, eftirlønir og aðrar útreiðslur til sosiala trygging, uttan so, at hetta greitt sæst á úrslitauppgerðini.
   Stk. 3. Samsvarandi upplýsingar og upphæddir, sbr. stk. 1 og 2, fyri undanfarna roknskaparár skulu nevnast.

   § 98 b. Virksomheden skal angive det samlede vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende og forhenværende medlemmer af ledelsen for deres funktion fordelt på hvert ledelsesorgan samt, hvor der ikke er udpeget et ledelsesorgan, for ejerne. Desuden skal virksomheden angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf.
   Stk. 2. De tilsvarende oplysninger og beløb for det foregående regnskabsår skal angives.
   Stk. 3. Hvis oplysninger efter stk. 1 vil føre til, at der vises beløb for et enkelt medlem af en ledelseskategori, kan beløbene i stedet
1)angives samlet for to kategorier eller
2)udelades, hvis kun én kategori modtager vederlag m.v., pension eller særligt incitamentsprogram.

   § 98 c. 4)Virkið skal upplýsa um transaktiónir við nærstandandi partar, sbr. stk. 2, um so er, at transaksjónirnar ikki eru gjørdar eftir vanligum marknaðartreytum. Upplýsingarnar skulu umfata upphæddina fyri tílíkar transaksjónir, slagið av tilknýtinum til nærstandandi partin og aðrar upplýsingar, sum eru neyðugar fyri at skilja fíggjarligu støðuna hjá virkinum.
   Stk. 2. 4) Nærstandandi partar vera allýstir sbr. pkt. 2 í samsvari við allýsingina í altjóða roknskaparstandardinum IAS 24, soleiðis sum hesin er samtyktur av Kommissiónini í samsvari við fyriskipanina hjá Evropatinginum og Ráðnum, um nýtslu av altjóða roknskaparstandardunum, og broytingum í allýsingini, sum er viðtikin av Kommissiónini í samsvari við nevndu fyriskipan. Landssstýrismaðurin kann seta reglurnar í IAS 24 viðvíkjandi allýsing av nærstandandi í gildi við kunngerð við tilvísing til heiti, nummar og dagfesting fyri, nær tær eru undirritaðar av skikkaðum myndugleikum.
   Stk. 3. Tær upplýsingar, sum eru nevndar í stk. 1 nýtast ikki at vera latnar, um transaktiónirnar eru farnar fram ímillum virkið og eitt ella fleiri av teimum dótturvirkjum, sum virkið einsamalt eigur.
   Stk. 4. Upplýsingar um einstakar transaktiónir sambært stk. 1 kunnu bólkast eftir teirra eyðkennum, uttan so, at serligir upplýsingar eru neyðugir fyri at skilja avleiðingarnar, av transaksjónum við nærstandandi pørtum, fyri fíggjarstøðuna hjá virkinum.
   Stk. 5. 4) Ud over de i stk. 1,1. pkt., nævnte oplysninger skal virksomheden oplyse om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virksomheden. Oplysningerne skal omfatte navn, bopæl, for virksomheders vedkommende hjemsted, og grundlaget for den bestemmende indflydelse.

Ledelsesberetningen

   § 99. Ledelsesberetningen skal
1)beskrive virksomhedens hovedaktiviteter,
2)beskrive eventuel usikkerhed ved indregning eller måling, så vidt muligt med angivelse af beløb,
3)beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb,
4)redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold,
5)omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning,
6)beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen,
7)beskrive virksomhedens viden ressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening,
8)beskrive de særlige risici ud over almindeligt forekommende risici inden for virksom hedens branche, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af,
9)beskrive virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå,
10)beskrive forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden og
11)omtale filialer i udlandet.

   Stk. 2. I det omfang det er nødvendigt for at forstå virksomhedens udvikling, resultat og finansielle stilling, skal store virksomheder endvidere supplere redegørelsen i henhold til stk. 1, nr. 4, med oplysninger om ikkefinansielle forhold, som er relevante for de specifikke aktiviteter, herunder oplysninger vedrørende miljø- og personaleforhold.

   § 100. Ledelsesberetningen skal beskrive årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling ifølge den senest offentliggjorte årsrapport og begrunde afvigelser i resultatet i forhold hertil.

   § 101. Ledelsesberetningen skal indeholde en oversigt over
1)årets nettoomsætning, resultat af ordinær primær drift, resultat af finansielle poster, resultat af ekstraordinære poster, årets resultat, balancesum, investeringer i materielle anlægsaktiver, egenkapital og de nøgletal, som efter virksomhedens forhold er nødvendige, og
2)de i nr. 1 nævnte tal for de fire foregående regnskabsår.

   Stk. 2. På oversigten efter stk. 1 finder bestemmelserne i § 24, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 55, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 3. For mellemstore virksomheder finder § 32 anvendelse på nettoomsætningen i stk. 1, nr. 1.
   Stk. 3. Uanset stk. 2 kan en mellemstor virksomhed dog undlade at tilpasse sammenligningstal for 2.-4. foregående regnskabsår i oversigten efter stk. 1, hvis virksomheden har ændret regnskabspraksis. Der skal i så fald gives oplysning herom i tilknytning til oversigten med en overordnet omtale af, hvilken indvirkning den ændrede regnskabspraksis har på sammenligningstallene.
   Stk. 4. En virksomhed, der er modervirksomhed i en koncern, kan undlade at vise den i stk. 1 nævnte oversigt i årsregnskabet, hvis virksomheden aflægger koncernregnskab, hvori der gives en oversigt efter stk. 1 for koncernen.

Afsnit V

Regnskabsklasse D

Kapitel 12
Udarbejdelse af årsrapport

Generelle bestemmelser

   § 102. 4) En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse D, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis samt opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Tá ein ársroknskapur og ein møguligur samtaksroknskapur eru grannskoðaður, er grannskoðanarátekningin ein partur av ársfrásøgnini, sí. § 135, stk. 1, og 5. Reglerne i §§ 11-17, § 19, stk. 1 og 3, § 20, stk. 2, og §§ 23-76, §§ 79-95, § 96, stk. 1 og 2, §§ 97-101 og 103-108 finder anvendelse, jf. dog § 137. Kommer regler i §§ 23-76 i strid med regler i §§ 79-95, §96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101, har reglerne i §§ 79-95, §96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101 forrang. Kommer reglerne i §§ 23-76 eller §§ 79-95, §96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101 i strid med regler i §§ 103-108, har reglerne i §§ 103-108 dog forrang. Hvor reglerne i §§ 79-95, §96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101 indeholder forskelle i kravene til mellemstore og store virksomheder, skal en virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse D, uanset virksomhedens egen størrelse følge reglerne for store virksomheder.
   Stk. 2. 3) Partafeløg, sum fylgja reglunum fyri landspartafeløg, sbr. § 303 í vinnufelagslógini, sum hava virðisbrøv upptikin til handils á einum reguleraðum marknaði í einum ES/EBS-landi, skulu fylgja reglunum fyri virki, sum hava virðisbrøv upptikin til handils á einum reguleraðum marknaði í einum ES/EBS-landi, tá hesar reglur víkja frá reglunum í hesi lóg viðvíkjandi landspartafeløgum.
   Stk. 3. 4) 3) Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning.
   Stk. 4. 4) (Strikað).

Klassifikation og opstilling

   § 103. Uanset virksomhedens størrelse skal resultatopgørelsen vise nettoomsætningen tillige med de i bilag 2, skema 5, opregnede poster nr. 2-5, eller de i bilag 2, skema 6, opregnede poster nr. 2, 3 og 6.

Oplysninger

   § 104. Virksomheden skal oplyse fulde navn og bopæl, for virksomheders vedkommende hjemstedet, samt den nøjagtige ejer- og stemmeandel for enhver, der besidder aktier i virksomheden, når aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder eller deres pålydende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr.

   § 105. Modervirksomheder skal oplyse, hvis ikke alle dattervirksomhedernes årsrapporter revideres af mindst en af modervirksomhedens revisorer, en af disses udenlandske samarbejdspartnere eller af en anerkendt international revisionsvirksomhed.

   § 106. Uanset § 98 b, stk. 3, skal virksomheden give de i § 98 b, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger om vederlag m.v. til ledelsesmedlemmer.

   § 106 a. Ud over oplysningerne i § 96, stk. 1, skal virksomheden vise opdelingen på forretningssegmenter eller geografiske segmenter, hvis forretningssegmenterne henholdsvis de geografiske segmenter afviger indbyrdes, af det ordinære resultat før finansielle indtægter og omkostninger,
1)summen af de aktiver, der er anvendt i virksomhedens primære omsætningsskabende aktiviteter, og
2)summen af de forpligtelser, der er opstået som følge af virksomhedens primære omsætningsskabende aktiviteter.

   Stk. 2. 3) Opdelingen i stk. 1 skal vises for den af de to dimensioner af segmenter, forretning eller geografi, som i virksomhedens interne organisations- og ledelsesstruktur og dens interne økonomiske rapporteringssystem til virkisins og øverste ledelse er den primære.
   Stk. 3. En virksomhed, der er modervirksomhed i en koncern, kan undlade at vise de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger i årsregnskabet, hvis virksomheden aflægger koncernregnskab, hvori der gives segmentoplysninger efter stk. 1 og 2.

Ledelsesberetningen

   § 107. 3) Upplýsast skal um tey leiðslustørv, sum limir í leiðsluni hava í øðrum vinnurekandi virkjum, undantikið teimun dótturfeløgum, sum partafelagið eigur 100 prosent. Er viðkomandi bæði limur í leiðsluni hjá einum øðrum móðurfelagi og í einum ella fleiri av tess dótturfeløgum, sum móðurfelagið eigur 100 prosent, er tað uttan mun til 1. pkt. nóg mikið at upplýsa navnið á móðurfelagnum og talið av tess dótturfeløgunum, har viðkomandi er limur í leiðsluni.
   Stk. 2. Har offentliggørelse af oplysninger om forventet udvikling fundet sted i årets løb, skal oplysningerne efter § 100 gives i forhold til den senest offentliggjorte beskrivelse.

   § 107 a. 4) Et selskab, som har en eller flere aktieklasser med tilknyttede stemmerettigheder upptikið til handil á einum reguleraðum marknaði i et EU/EØS-land i et EU/EØS-land, skal supplere ledelsesberetningen med oplysninger, som skaber gennemsigtighed omkring selskabets forhold med det formål at fremme den frie omsætning af selskabets aktier. Oplysningerne skal omfatte følgende:
1)Forhold vedrørende selskabets kapitalstruktur og ejerforhold, herunder
 a)antallet af aktier med tilknyttede stemmerettigheder og deres pålydende værdi,
 b)4)andelen af aktier med tilknyttede stemme rettigheder, der ikke er upptikið til handil á einum reguleraðum marknaði i et EU/EØS-land,
 c)specifikation af de forskellige aktieklasser som anført i § 75, stk. 1, hvis selskabet har flere aktieklasser, og
 d)oplysning om ejerforhold og stemmeandel m.v. som anført i § 104.
2)Oplysninger, som er kendt af selskabet, om
 a)rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til hver aktieklasse,
 b)begrænsninger i aktiernes omsættelighed og
 c)stemmeretsbegrænsninger.
3)3) Regler for udpegning og udskiftning af med lemmer af selskabets evstu leiðslu og for ændring af selskabets vedtægter.
4)3) Heimildir hjá leiðsluni, serliga viðvíkjandi møguleikanum fyri at geva partabrøv út, jvb. § 155 í vinnufelagslógini, ella fyri at ogna sær egin partabrøv, jvb. § 198 í vinnufelagslógini.
5)Væsentlige aftaler, som selskabet har indgå et, og som får virkning, ændres eller udløber, hvis kontrollen med selskabet ændres som følge af et gennemført overtagelsestilbud, samt virkningerne heraf. Oplysningerne efter 1. pkt. kan dog undlades, hvis oplysningernes offentliggørelse vil være til alvorlig skade for selskabet, medmindre selskabet udtrykkeligt er forpligtet til at videregive så danne oplysninger i henhold til anden lovgivning. Udeladelse af oplysninger efter 2. pkt. skal nævnes.
6)Aftaler mellem selskabet og dets ledelse el ler medarbejdere, hvorefter disse modtager kompensation, hvis de fratræder eller afskediges uden gyldig grund eller deres stilling nedlægges som følge af et overtagelsestilbud.

   Stk. 2. Selskaber, som er omfattet af stk. 1, kan undlade at give oplysninger efter § 75, stk. 1, og § 104 i noterne.

   § 107 b. 4)Eitt virki, sum hevur virðisbrøv upptikin til handil á einum reguleraðum marknaði í einum ES/EBS-landi, skal hava eina frágreiðing við um virkisleiðslu, ið umfatar:
1)Upplýsingar um, hvørt virkið er umfatað av einum kodeksi fyri virkisleiðslu, og í so føri, við ávísingum til tað kodeks virkið er umfatað av.
2)Tilskilan av, hvar tað kodeks, sum er nevnt í nr.1, er atkomuligt fyri almenninginum.
3)Tilskilan av, hvørjum pørtum av kodeksinum, ið er nevnt í nr. 1, virkið ger frávik frá, og hví felagið hevur gjørt av at gera frávik frá pørtum av kodeksinum.
4)Tilskilan av orsøkunum til, at virkið ikki nýtur kodeksið, sum er nevnt í nr. 1, um so er, at virkið hevur gjørt av ikki at nýta kodeksið.
5)Tilvísingar av øðrum møguligum kodeksum fyri virkisleiðslu, sum virkið hevur gjørt av at nýta sum ískoyti til ella í staðin fyri tað kodeks, sum er nevnt í nr. 1, ella sum virkið av fríum vilja nýtur, við tilskilan av somu upplýsingum, sum í nr. 2 og 3.
6)Lýsingin av høvuðspørtunum í innaru eftirlits- og váðastýrisskipanunum í sambandi við tilgongdina viðvíkjandi latan av roknskapinum.
7)Lýsing av samansetingini á nevndunum og stjórnunum í virkinum, tess nevndir og funktiónirnar hjá hesum.

   Stk. 2. Eitt virki, sum er umfatað av stk. 1, og sum einans hevur onnur virðisbrøv enn partabrøv upptikin til handil á einum reguleraðun marknaði í einum ES/EØS-landi, kann lata vera við at lata teir í stk. 1, nr. 1-5 og 7, nevndu upplýsingarnar, uttan so, at viðkomandi virki hevur partabrøv upptikin til handil í einum multilateralum handelsfaciliteti í einum ES/EØS-landi. 1. pkt. er ikki galdandi fyri almenn partafeløg.
   Stk. 3. Frágreiðingin sambært stk. 1, skal latast saman við upplýsingunum í leiðslufrágreiðingini, ið eru nevndar í § 107, sí tó stk. 4.
   Stk. 4. Skráseting Føroya kann gera av, at frágreiðingin sambært stk. 1 ikki skal takast við í leiðslufrágreiðingina, um leiðslufrágreiðingin hevur eina tilvísing til heimasíðuna hjá virkinum, har frágreiðingin er almannakunngjørd. Landsstýrismaðurin ásetur nærri reglur hesum viðvíkjandi, m.a. viðvíkjandi dagføringina av teimum upplýsingum, sum verða almannakunngjørdar á heimasíðuni.

   § 107 c. 4) 3) Partafeløg, sum fylgja reglunum fyri landspartafeløg, jvb. § 303 í vinnufelagslógini, skulu hava eina frágreiðing við um virkisleiðslu, ið umfatar:
1)Upplýsingar um, hvørt virkið nýtur eitt kodeks fyri virkisleiðslu, ella í noktandi føri, hvussu støða virkisins annars er til góða virkisleiðslu.
2)Tilskilan av, hvar tað kodeksið, sum er nevnt í nr. 1, er atkomuligt fyri almenninginum.
3)Tilskilan av, hvørjum pørtum av kodeksinum, ið er nevnt í nr. 1, virkið ger frávik frá og hví, um so er, at felagið hevur gjørt av at gera frávik frá pørtum av kodeksinum.
4)Tilvísingar av øðrum møguligum kodeksum fyri virkisleiðslu, sum virkið hevur gjørt av at nýta sum ískoyti fyri tað kodeks, sum er nevnt í nr. 1, ella sum virkið av fríum vilja nýtur, við tilskilan av somu upplýsingum, sum í nr. 2 og 3.

   Stk. 2. 3) § 107 b, stk. 1, nr. 6 og 7 eru samsvarandi galdandi fyri partafeløg, sum fylgja reglunum fyri landspartafeløg, smb. § 303 í vinnufelagslógini. Harumframt er § 107 b, stk. 4 eisini galdandi fyri hesi virkir.
   Stk. 3. 3) (Strikað).

Serligar reglur fyri partafeløg, sum fylgja reglunum fyri landspartafeløg 3)

   § 108. 4) 3) Landsstýrismaðurin kann seta ásetingar, sum undantaka frá teimum serligu reglunum, ið galda fyri partafeløg, sum fylgja reglunum fyri landspartafeløg, sbr.§ 303 í vinnufelagslógini, fastsætte bestemmelser, der undtager fra de særlige regler, som gælder for sådanne aktieselskaber, hvis dette er nødvendigt for at sikre en ligestilling mellem disse regler og de tilsvarende regler, som fastsættes for virkir, sum hava virðisbrøv upptikin til handil á einum reguleraðum marknaði í einum ES/EBS-landi.

Afsnit VI

Koncernregnskab samt regnskab for fusion m.v.

Kapitel 13
Pligt til at aflægge koncernregnskab

   § 109. Modervirksomheder, der er omfattet af § 3, stk. 1, skal aflægge koncernregnskab i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14, jf. dog § 137, medmindre andet følger af §§ 110-112.
   Stk. 2. 4) Undtagelsen i § 110 finder ikke anvendelse på modervirksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D, eller hvis en dattervirksomhed af den pågældende modervirksomhed er omfattet af regnskabsklasse D. Endvidere finder undtagelsen i § 112 ikke anvendelse på móðurfeløg, sum hava virðisbrøv upptikin til handil á einum reguleraðum marknaði í einum ES/EBS-landi.

   § 110. En modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis koncernvirksomhederne på balancetidspunktet tilsammen ikke overskrider to af følgende størrelser:
1)4)Ein fíggjarjavna upp á 36 mió. kr.,
2)4)ein nettoumsetning upp á 72 mió. kr. og
3)et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.

   Stk. 2. Beregningsreglerne i § 7, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på den samlede koncern, dog således at balancesum og nettoomsætning beregnes som summen af alle koncernvirksomhedernes balancesummer henholdsvis nettoomsætninger. Tilsvarende gælder med hensyn til det gennemsnitlige antal af heltidsbeskæftigede i regnskabsåret.
   Stk. 3. Adgangen til at anvende bestemmelsen i stk. 1 ændres kun, hvis virksomhederne på balancetidspunktet tilsammen har overskredet eller ikke længere overskrider to af de tre størrelser i to på hinanden følgende regnskabsår.

   § 111. En modervirksomhed, hvis dattervirksomheder alle udeholdes af konsolideringen i medfør af § 114, kan undlade at udarbejde koncernregnskab.
   Stk. 2. Herudover kan en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis
1)fonden kun har én dattervirksomhed,
2)fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter og
3)fonden, bortset fra konvertible gældsbreve og ikkebetalt udbytte eller udlodning, ikke har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for dattervirksomheden.

   Stk. 3. Endvidere kan en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis
1)fonden har flere dattervirksomheder og en af disse udarbejder et koncernregnskab, hvori den erhvervsdrivende moderfond er udeladt,
2)koncernregnskabet er udarbejdet efter års regnskabsloven, Rådets direktiv 1983/349/ EØF med senere ændringer, jf. bilag 3, eller regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv, og det er revideret af personer, der er autoriseret hertil i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder datter virksomheden, der har udarbejdet koncern regnskabet, henhører,
3)fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter,
4)fonden bortset fra konvertible gældsbreve og ikke udbetalt udbytte eller udlodning ikke har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for en af dattervirksomhederne,
5)det oplyses i fondens årsrapport, at fonden i medfør af denne undtagelse har undladt at udarbejde koncernregnskab, og
6)fonden til den færøske registreringsmyndig hed indsender det i nr. 1 nævnte reviderede koncernregnskab sammen med sin egen års rapport.

   § 112. En modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen her i landet, i et EU/EØS-land, eller i et andet land der for Færøerne er indgået aftale med, og
1)den højere modervirksomhed
 a)besidder mindst 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og minoritetsdeltagerne over for denne modervirksomheds øverste ledelse har godkendt, at den ikke aflægger koncernregnskab, eller
 b)besidder mindre end 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og dennes øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere, der ejer mindst 10 pct. af virksomhedskapitalen, har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og
2)den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvortil den højere modervirksomhed henhører, og koncernregnskabet er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af denne medlemsstats lovgivning.

   Stk. 2. En modervirksomhed kan endvidere undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et land, der ikke henhører under den i stk. 1 nævnte lovgivning, og
1)den lavere modervirksomheds øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og
2)den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med Rådets direktiv 1983/349/EØF med senere ændringer, jf. bilag 3, eller efter regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv, og er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder den højere modervirksom hed henhører.

   Stk. 3. For de i stk. 1 og 2 omhandlede undtagelser kræves endvidere, at
1)den lavere modervirksomheds eget og dens dattervirksomheders regnskaber ved fuld konsolidering eller ved indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi indgår i koncernregnskabet for den højere moder virksomhed, jf. dog § 114,
2)den lavere modervirksomhed i sit årsregnskab oplyser, at den i medfør af stk. 1 henholdsvis stk. 2 har undladt at udarbejde sit eget koncernregnskab, og oplyser navn, hjemsted og eventuelt CVR-nummer eller registreringsnummer for den højere modervirksomhed, og
3)den lavere modervirksomhed til den færøske registreringsmyndighed indsender det i stk. 1 henholdsvis stk. 2 nævnte koncernregnskab samt de oplysninger, registreringsmyndigheden måtte kræve, jf. § 147.

   § 113. Hvis en modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, men alligevel aflægger et sådant, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, finder bestemmelserne om koncernregnskaber i kapitel 14 anvendelse. Dog kan modervirksomheden anvende reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse B på koncernregnskabet, hvis den kunne undlade at aflægge koncernregnskab efter § 110. Kapitalandele i associerede virksomheder skal dog i koncernregnskabet indregnes og måles til disse virksomheders indre værdi ved anvendelse af bestemmelserne i § 43 a, stk. 2-6.

Kapitel 14
Koncernregnskabets indhold

Omfattet af konsolideringen

   § 114. Medmindre andet følger af denne paragraf, skal alle koncernvirksomhedernes regnskaber indgå i koncernregnskabet ved fuld konsolidering.
   Stk. 2. En koncernvirksomhed kan holdes ude af konsolideringen, hvis
1)den er en dattervirksomhed og betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad begrænser modervirksomhedens udøvelse af sine rettigheder over dattervirksomhedens aktiver eller ledelse,
2)den er en dattervirksomhed, og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssigt store omkostninger,
3)den er en dattervirksomhed, der ikke tidlige re har indgået i koncernregnskabet ved konsolidering, og modervirksomheden udeluk kende besidder kapitalandelene i dattervirksomheden med henblik på efterfølgende at overdrage den eller
4)den er en erhvervsdrivende moderfond, der selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter og ikke, bortset fra konvertible gældsbreve og ikkeudbetalt udbytte, har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for nogen af sine dattervirksomheder.

   Stk. 3. (Strikað).

Generelle krav til koncernregnskabet (konsolideringen)

   § 115. Koncernregnskabet skal vise de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finansielle stilling samt deres resultat, som om de tilsammen var en enkelt virksomhed.

   § 116. Koncernregnskabet skal have samme balancedag som modervirksomhedens årsregnskab.
   Stk. 2. Ligger en konsolideret dattervirksomheds balancedag tre måneder eller mindre forud for modervirksomhedens balancedag, kan dattervirksomheden indgå i konsolideringen på grundlag af sit årsregnskab. Ligger en konsolideret dattervirksomheds balancedag mere end tre måneder forud for modervirksomhedens balancedag, skal dattervirksomheden indgå i koncernregnskabet på grundlag af et særligt regnskab udarbejdet efter denne lovs bestemmelser pr. modervirksomhedens balancedag.

Sammendrag

   § 117. Ved konsolideringen sammendrages regnskaberne, således at ensartede indtægter og omkostninger samt aktiver og passiver sammenlægges. Der skal foretages de tilpasninger, der er nødvendige på grund af de særlige forhold, som gælder for koncernregnskaber til forskel fra årsregnskaber.
   Stk. 2. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet er etableret i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået efter tidspunktet for koncernforholdets etablering.
   Stk. 3. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet ophører i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået indtil tidspunktet for koncernforholdets ophør.

Klassifikation

   § 118. Koncernregnskabets balance, resultatopgørelse og pengestrømsopgørelse skal opstilles efter reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse C, jf. § 78, medmindre andet følger af 2. pkt. eller stk. 2-4. Hvis modervirksomheden skal følge reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse D, jf. § 102, skal koncernregnskabet også følge disse regler, medmindre andet følger af stk. 2-4.
   Stk. 2. Kapitalandele i, tilgodehavender hos eller gæld til ikke konsoliderede dattervirksomheder, henholdsvis associerede virksomheder, opføres som særskilte poster i koncernregnskabets balance.
   Stk. 3. Den konsoliderede egenkapital kan opstilles således, at kun de poster vises, der er nødvendige for at opnå et retvisende billede som anført i § 11, stk. 1.
   Stk. 4. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital opføres som en særskilt hovedpost mellem "Egenkapital" og "Forpligtelser". Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat opføres som en særskilt post i resultatopgørelsen.

Indregning og måling

   § 119. De af konsolideringen omfattede aktiver og passiver samt indtægter og omkostninger indregnes og måles efter ensartede metoder i overensstemmelse med reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse C, jf. §§ 33-52, 78 og 82-83 b. Kapitalandele i associerede virksomheder skal dog indregnes og måles efter indre værdis metode, jf. § 43 a, stk. 2-6.
   Stk. 2. I koncernregnskabet anvendes så vidt muligt de samme metoder for indregning og grundlag for måling som i modervirksomhedens årsregnskab. Anvender konsoliderede dattervirksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab, udarbejdes et nyt regnskab med henblik på koncernregnskabet, hvori der indregnes og måles i overensstemmelse med de i dette anvendte metoder og grundlag.

Eliminering

   § 120. Følgende poster skal elimineres:
1)Tilgodehavender og forpligtelser mellem de konsoliderede virksomheder,
2)indtægter og omkostninger som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder og
3)gevinster og tab som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder, som indgår i posternes bogførte værdi. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, kan i særlige tilfælde fraviges, hvis transaktionen er sket på normale vilkår i et velfungerende marked og elimineringen desuden ville medføre uforholdsmæssigt store omkostninger.

Koncernetablering

   § 121. Når intet andet fremgår, behandles etablering af et koncernforhold mellem to virksomheder ved overtagelsesmetoden, jf. § 122.
   Stk. 2. Er de to virksomheder ved etableringen af koncernforholdet begge underlagt en modervirksomhed i et koncernforhold, eller er begge i øvrigt underlagt den samme interesses bestemmende indflydelse, kan koncernetableringen behandles efter sammenlægningsmetoden, jf. § 123.
   Stk. 3. Sammenlægningsmetoden efter § 123 kan endvidere finde anvendelse, hvis modervirksomheden ved etableringen af koncernforholdet
1)har samme dagsværdi som dattervirksomheden,
2)efter erhvervelsen besidder mindst 90 pct. af stemmerettighederne og af den pålydende værdi af den erhvervede virksomheds virksomhedskapital og
3)har opnået besiddelsen i kraft af en ordning, der indebærer, at
 a)hverken de hidtidige virksomhedsdeltage re tilsammen eller de virksomhedsdelta gere tilsammen, der ved ordningen har modtaget kapitalandele i bytte for deres rettigheder i dattervirksomheden, får be stemmende indflydelse over modervirk somheden,
 b)de hidtidige virksomhedsdeltagere og de virksomhedsdeltagere, der ved ordningen har modtaget kapitalandele i bytte for de res rettigheder over dattervirksomheden, skal have samme rettigheder og
 c)det kontante vederlag ikke overstiger 10 pct. af den pålydende værdi af de modtag ne kapitalandele.

Virksomhedsovertagelse

   § 122. Etableres koncernforholdet ved overtagelse af en virksomhed, indregnes og måles aktiver og forpligtelser på erhvervelsestidspunktet i den erhvervede virksomhed til dagsværdi i koncernregnskabet, uanset de før erhvervelsen ikke havde været indregnet i virksomhedens balance. Herunder skal forventede omkostninger til omstrukturering i den erhvervede virksomhed indregnes som hensatte forpligtelser.
   Stk. 2. De konsoliderede virksomheders kapitalandele i en konsolideret dattervirksomhed, målt til kostpris, udlignes med de konsoliderede virksomheders forholdsmæssige andel af dattervirksomhedens nettoaktiver, målt til dagsværdi, jf. stk. 1. Udligningen sker på tidspunktet for koncernetableringen.
   Stk. 3. Et efter stk. 2 fremkommet positivt forskelsbeløb behandles som goodwill, jf. § 43. Et efter stk. 2 fremkommet negativt forskelsbeløb indregnes som en særskilt periodeafgrænsningspost under forpligtelser med en passende benævnelse. Beløbet indregnes i resultatopgørelsen i takt med realiseringen af de forhold, som ligger til grund for forskelsbeløbet, dog højst over 20 år.
   Stk. 4. Kapitalandele i en modervirksomhed, der besiddes af en konsolideret virksomhed, udlignes ikke, men behandles som egne kapitalandele.

Virksomhedssammenlægninger

   § 123. Efter sammenlægningsmetoden aflægges koncernregnskabet for den periode, hvori sammenlægningen er sket, som om virksomhederne havde været sammenlagt fra og med den tidligste regnskabsperiode, der indgår i regnskabet. Forskellen mellem det beløb, der vederlægges som virksomhedskapital, samt eventuel overkurs med tillæg af et eventuelt kontant vederlag og den regnskabsmæssige indre værdi i dattervirksomheden tillægges henholdsvis fratrækkes på tydelig vis i de reserver, der kan anvendes til at dække underskud.

Pro rata-konsolidering

   § 124. En virksomhed, som virksomheden leder sammen med en eller flere andre virksomheder, kan indgå i koncernregnskabet ved pro rata-konsolidering.
   Stk. 2. Posterne i den fælles ledede virksomhed medtages i forhold til de konsoliderede virksomheders andel af virksomhedens egenkapital og resultat. I øvrigt finder reglerne om konsolidering m.v. i §§ 115-122 anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Noteoplysninger

Redegørelse for anvendt regnskabspraksis

   § 125. Koncernregnskabets redegørelse for anvendt regnskabspraksis og noterne skal oplyse om koncernen, som om de konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed. §§ 53-55 og 87 finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskabets oplysninger om koncernen. I stedet for oplysninger om den enkelte virksomheds beløb vises de konsoliderede virksomheders beløb tilsammen, konsolideret efter de samme metoder som gælder for koncernregnskabet.
   Stk. 2. Af redegørelsen om anvendt regnskabspraksis skal endvidere fremgå:
1)Udeladelse af en koncernvirksomhed med konkret og fyldestgørende begrundelse.
2)En anden balancedag for en konsolideret dattervirksomhed end formoder virksomheden, jf. § 116, stk. 2,1. pkt. Er der mellem de to balancedatoer indtruffet betydningsfulde hændelser, som har haft indflydelse på dattervirksomhedens aktiver og passiver, på dens finansielle stilling eller på resultatet, skal dette forklares.
3)Anvendelse af andre metoder til indregning og grundlag for måling end dem i moder virksomhedens årsregnskab samt en konkret og fyldestgørende begrundelse for at anvende andre metoder.
4)Manglende eliminering efter § 120, stk. 2.

   Stk. 3. I en særskilt del af redegørelsen for an vendt regnskabspraksis skal fremgå:
1)Hvis virksomheden har benyttet undtagelsen i § 114, stk. 2, nr. 4. I dette tilfælde skal koncernens resultat og egenkapital oplyses.
2)De resterende positive og negative forskels beløb efter §§ 122 og 123 samt de metoder, der er anvendt ved opgørelsen. Ændringer i forskelsbeløbene i forhold til forrige år skal forklares.

Andre noteoplysninger

   § 126. Følgende krav finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskabet:
1)4)Upplýsingar um eventualskyldur v.m., sí §§ 64, 94 og 94 a,
2)4)upplýsingar um nærstandandi partar v.m., sí § 71, § 98 a og 98 c, stk. 1, 2 og 4,
3)oplysning om egne kapitalandele, jf. § 76, stk. 1,nr. 1,
4)opgørelse over bevægelserne på egenkapitalen, jf. § 87 a,
5)oplysning om anlægsaktiver, jf. § 88,
6)oplysning om eventualaktiver, jf. § 90 b,
7)oplysning om gældsforpligtelser, jf. § 92,
8)opdeling af nettoomsætningen på forretningssegmenter og geografiske segmenter, jf. § 96, stk. 1, og
9)oplysning om revisionshonorar, jf. § 96, stk. 2.

   Stk. 2. Kravet om oplysninger om tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for ledelsesmedlemmer i § 73 samt kravet om oplysninger om vederlag m.v. i § 98 b finder tilsvarende anvendelse på de samlede beløb til de af bestemmelserne omhandlede kategorier af ledelsesmedlemmer og virksomhedsdeltagere i modervirksomheden, som koncernvirksomhederne tilsammen har ydet.
   Stk. 3. Kravet i § 106 finder tilsvarende anvendelse på oplysninger om ydelser efter § 98 b, jf. ovenstående stk. 2, hvis modervirksomheden er omfattet af regnskabsklasse D. Endvidere finder kravet i § 106 a tilsvarende anvendelse, hvis modervirksomheden er omfattet af regnskabsklasse D.
   Stk. 4. Der skal gives oplysning om forskydningen i minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital.

   § 127. For hver af de konsoliderede henholdsvis ikkekonsoliderede dattervirksomheder skal oplyses
1)navn og hjemsted,
2)hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af koncernvirksomhederne tilsammen,
3)grundlaget for koncernforholdet, jf. bilag 1, B, nr. 4, medmindre det følger af nævnte nr. 4, punkt 1 (flertallet af stemmerettighederne), og koncernvirksomhedernes andel af dattervirksomhedens virksomhedskapital og stemmerettigheder er den samme,
4)en konkret og fyldestgørende begrundelse, hvis virksomheden er udeholdt af konsolideringen, jf. § 114, stk. 2, og
5)om den i § 123 omhandlede metode for kapitaludligning har været anvendt.

   Stk. 2. For hver associeret virksomhed skal oplyses
1)navn og hjemsted,
2)hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af koncernvirksomhederne tilsammen, og
3)om virksomheden er indregnet og målt efter andre metoder end den indre værdis metode, jf. § 119, stk. 1,2. pkt., jf. § 43 a, stk. 6.

   Stk. 3. For hver virksomhed, hvis regnskab indgår i en pro rata-konsolidering i medfør af § 124, skal oplyses
1)navn og hjemsted,
2)hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af de konsoliderede virksomheder til sammen, og
3)grundlaget for den fælles ledelse.

   Stk. 4. Oplysningerne i stk. 1-3 kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden selv eller de i stk. 1-3 omhandlede virksomheder. Udeladelse af oplysninger af denne grund skal nævnes.

Ledelsesberetningen

   § 128. Koncernens ledelsesberetning skal oplyse om koncernen, som om koncernvirksomhederne tilsammen var én virksomhed. I stedet for oplysninger om den enkelte virksomheds beløb vises de konsoliderede virksomheders beløb tilsammen, konsolideret efter de samme metoder, som gælder for koncernregnskabet.
   Stk. 2. 4) Ásetingarnar um leiðslufrágreiðingar, sí 99-101, eru samsvarandi galdandi, sí tó stk. 4. Um móðurfelagið er umfata av reglunum í roknskaparflokki D, eru § 107, § 107 b, stk. 1, nr. 6, og stk. 3 og 4, samsvarandi galdandi fyri samtaksroknskapin, sí tó stk. 4. Upplýsingarnir sambært § 99, stk. 1, nr. 11 nýtast ikki at verða tiknir við.
   Stk. 3. 4) Fyrstu ferð eitt móðurfelag, ið ikki hevur latið inn samtaksroknskap sambært §§ 110-112, letur inn samtaksroknskap, kann virkið uttan mun til ásetingarnar í § 101, stk. 1, nr. 2, lata vera við at vísa samanberingartøl frá undanfarnu 2-4 roknskaparárunum
   Stk. 4. 4) 3) Modervirksomhedens og koncernens ledelsesberetninger kan sammendrages, hvis det uden vanskeligheder er muligt at finde de af denne lov krævede oplysninger, der ikke er blevet overflødige som følge af sammendraget, jf. dog § 22, stk. 2, § 78, stk. 2, og § 102, stk. 3. Upplýsingarnir fyri móðurfeløg eftir § 107 b og fyri samtøk eftir § 107 b, stk. 1, nr. 6, skulu latast samla. 1 pkt. verður nýtt samsvarandi uppá partafeløg, sum fylgja reglunum fyri landspartafeløg, sbr.§ 303 í vinnufelagslógini, sbr. § 107 c.

Kapitel 15
Fusionsregnskab m.v.

   § 129. I det omfang der i henhold til lovgivningen eller aftale udarbejdes en opgørelse over sammendraget af fusionerende virksomheders aktiver og passiver (fusionsregnskabet), finder bestemmelserne i §§ 115-123 bortset fra § 118, stk. 3, tilsvarende anvendelse på åbningsbalancen for den fusionerede, fortsættende eller den ved fusionen dannede virksomhed. Reglerne for modervirksomheden finder anvendelse på den fortsættende virksomhed, og reglerne for dattervirksomheder finder anvendelse på den ophørende virksomhed.
   Stk. 2. Medmindre andet fremgår af lov eller aftale, skal fusionsregnskabet bestå af åbningsbalancen for den fusionerede, fortsættende eller den ved fusionen dannede virksomhed suppleret med ultimobalancer for de fusionerende virksomheder og opgørelser over de bevægelser, der er nødvendiggjort af fusionen eller de dispositioner, der skal foretages som følge af fusionsaftalen. Åbningsbalancen suppleres af de noter, der er nødvendige for at give et retvisende billede af den fortsættende eller den ved fusionen dannede virksomhed, samt de supplerende beretninger, der måtte være besluttet i fusionsaftalen.

   § 130. Reglerne i § 129 gælder tilsvarende for virksomheders overtagelse af aktiver og forpligtelser i forbindelse med spaltning med de tilpasninger, der følger af spaltningers særlige natur.

Afsnit VII

Ársfrásagnir fyri part av árinum fyri partafeløg, sum fylgja reglunum fyri landspartafeløg og virkir, sum hava virðisbrøv upptikin til handil á einum reguleraðum marknaði í einum ES/EØS-landi 4) 3)

Kapitel 16
Gerð av hálvársfrásøgn fyri partafeløg, sum fylgja reglunum fyri landspartafeløg
3)

Generelle bestemmelser

   § 131. 3) Aktieselskaber, der følger reglerne for landspartafeløg, jvb. § 303 í vinnufelagslógini, skal udarbejde en halvårsrapport, som dækker de første seks måneder af selskabets regnskabsår. Er selskabet en modervirksomhed, skal halvårsrapporten udarbejdes, som om de konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed.
   Stk. 2. 3) Aktieselskaber, der følger reglerne for partafeløg, sum fylgja reglunum fyri landspartafeløg, jvb. § 303 í vinnufelagslógini, kan endvidere udarbejde tilsvarende rapporter for andre perioder.

Indregning og måling

   § 132. Halvårsrapporten skal udarbejdes ud fra tilsvarende grundlæggende krav som årsrapporten, jf. kapitel 3.
   Stk. 2. Halvårsrapporten skal indeholde oplysninger for den forløbne halvårsperiode svarende til de oplysninger, der kræves efter § 101, stk. 1, nr. 1. Ud for hvert tal skal angives de tilsvarende tal for samme periode det foregående år. § 24, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 55 finder tilsvarende anvendelse.

   § 133. (Strikað).

Ledelsesberetning

   § 134. Halvårsrapporten skal indeholde følgende oplysninger:
1)En redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og forhold,
2)en redegørelse for selskabets forventede ud vikling,
3)en redegørelse for eventuelle særlige forud sætninger, som selskabets ledelse har lagt til grund for omtalen af den forventede udvikling, og
4)3) oplysninger om væsentlige beslutninger, som felagsins evsta leiðsla har truffet i den pågældende halvårsperiode.

Kapitel 16 a
Tilevnan av ársfrásagnum fyri part avárinum fyri virkir, sum hava virðisbrøv upptikin til handil á einum reguleraðum marknaði í einum ES/EBS-landi

   § 134 a. 4) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, at virkir, ið eru umfatað av roknskaparflokki D, sum hava virðisbrøv upptikin til handil á einum reguleraðum marknaði í einum ES/EBS-landi,, skal udarbejde delårsrapport for de første 6 måneder af hvert regnskabsår (halvårsrapport). Styrelsen kan herunder fastsætte regler om indholdet af halvårsrapporten og om, hvorledes oplysningerne heri skal præsenteres. Det kan endvidere bestemmes, at delårsrapporter, som frivilligt udarbejdes for en kortere periode end 6 måneder, skal udarbejdes efter samme regler som for halvårsrapporter.
   Stk. 2. 4) Harumframt kunnu ásetingar ásetast um ársfrásagnum fyri part avárinum, sum verða gjørdar av virkjum, ið eru umfatað av roknskaparflokki A, sum hava virðisbrøv upptikin til handil á einum reguleraðum marknaði í einum ES/EBS-landi.
   Stk. 3. 4) Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for virksomheder, der alene udsteder gældsinstrumenter, sum eru upptikin til handil á einum reguleraðum marknaði i et EU/EØS-land, og hvis pålydende værdi pr. enhed er på mindst 50.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro.

Afsnit VIII

Revision m.v. af årsrapporten

Kapitel 17
Revision m.v.

   § 135. 4) Eitt virki, ið hevur skyldu til at gera eina ársfrásøgn sambært reglunum fyri roknskaparflokk B, C ella D, skal lata sín ársroknskap og ein møguligan samtaksroknskap til grannskoðan av einum ella fleiri grannskoðarum, sbr.tó 2. pkt.En virksomhed, som er omfattet af regnskabsklasse B, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, kan undlade at lade ársroknskapin revidere, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser, jf. dog stk. 2 og 3:
1)En balancesum på 0,75 mio. kr.,
2)en nettoomsætning på 1,5 mio. kr. og
3)et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12.

   Stk. 2. 4) Undtagelsen i stk. 1,2. pkt., gælder ikke for erhvervsdrivende fonde, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, idet disse har pligt til at lade ársroknskapin revidere uanset størrelse.
   Stk. 3. Undtagelsen i stk. 1,2. pkt., gælder ikke for virksomheder, der besidder kapitalandele i andre virksomheder, og som udøver betydelig indflydelse over en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse.
   Stk. 4. Ved beregningen af størrelserne i stk. 1, 2. pkt., finder § 7, stk. 3, anvendelse.
   Stk. 5. 4) 3) Grannskoðaraskyldan sambært stk 1, 1 pkt., umfatar ikki leiðslufrágreiðingar og ískoytisfrágreiðingar, sum eru partar av ársfrásøgnini, sbr.§ 2, stk. 1 og 2. Grannskoðarin skal tó geva eina váttan um, hvørt upplýsingarnar í leiðslufrágreiðingina eru í samsvar við ársroknskapin og ein møguligan samtaksroknskap. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte krav om revision af supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten for alle eller nogle af de virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse C og D.
   Stk. 6. 4) Undtagelsen i stk. 1, 2. pkt., kan ikke anvendes af en virksomhed, når virksomheden eller dens eneejer accepterer et bødeforelæg eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse af selskabslovgivningen, regnskabslovgivningen eller skatte- og afgiftslovgivningen. I disse tilfælde skal virksomhedens ársroknskap for det følgende regnskabsår revideres. Den færøske registreringsmyndighed kan forlænge den periode, hvor virksomhedens ársroknskapir skal revideres, med op til 2 regnskabsår.
   Stk. 7. 4) Hvis registreringsmyndigheden ved gennemgang af årsrapporten i henhold til § 159 konstaterer væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabslovgivningen eller regnskabslovgivningen, kan registreringsmyndigheden beslutte, at undtagelsen i stk. 1, 2. pkt., ikke kan anvendes af virksomheden for det følgende regnskabsår. Virksomhedens ársroknskap for dette regnskabsår skal i sådanne tilfælde revideres.

   § 135 a. 4) Einans løggildir ella skrásettir grannskoðarar kunnu grannskoða ársroknskapir og samtaksroknskapir, sum eru fevndir av grannskoðaraskylduni í § 135, stk. 1, 1. pkt., og geva eitt ummæli av leiðslufrágreiðingini, sbr. § 135, stk. 5, 2. pkt. Ásetingin í 1. pkt. verður nýtt samsvarandi um eitt virki, sum er undantikið grannskoðaraskyldu eftir § 135, stk. 1, 2. pkt., ger av at lata sín ársroknskap grannskoða, ella ger av at lata ein grannskoðara gera eitt annað arbeiði, sum hevur við sær, at hann gevur eitt úttalilsi til ársfrásøgnina.
   Stk. 2. For virksomheder, der skal udarbejde årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse D, skal mindst én revisor opfylde betingelserne i lov om autoriserede revisorer.

Afsnit IX

Regnskabsreguleringen her i landet

Kapitel 18
Organisation til udstedelse af regnskabsstandarder m.v.

   § 136. Det påhviler Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at sørge for, at der udarbejdes standarder, der i nødvendigt omfang skal udfylde og supplere årsregnskabsloven. Standarderne kan inden for rammerne af Rådets direktiver 78/660/EØF og 83/349/EØF med senere ændringer fastsætte de undtagelser fra bestemmelser, der er omfattet af fravigelsespligten efter § 11, stk. 3, og hvor fravigelsen anses for nødvendig for en praktisk og hensigtsmæssig anvendelse af bestemmelserne. Standarderne skal angive, hvilke grupper af virksomheder der kan eller skal følge standarderne.
   Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indgå aftale med en eller flere uafhængige organisationer om, at disse helt eller delvis varetager de opgaver, der følger af stk. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte de nærmere bestemmelser for arbejdets udførelse og organisering, herunder om offentlige myndigheders adgang til at udtale sig om eller godkende standarder, inden de gennemføres. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan pålægge en organisation, der er indgået aftale med, jf. 1. pkt., at udarbejde særlige standarder på områder, hvor der viser sig et reguleringsbehov.
   Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan nedsætte et regnskabsråd, hvormed styrelsen kan rådføre sig om generelle regnskabsforhold, og som kan bistå styrelsen med de i stk. 1 nævnte opgaver. Sekretariatsfunktionen varetages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

   § 137. 4) Virkir, sum ikki hava skyldu til at nýta altjóða roknskaparstandardarnar, sbr. fyriskipanina hjá Evropatinginum og Ráðnum um nýtslu av altjóða roknskaparstandardunum, sbr.skjal 4 til anordning nr. 1355 frá 9. desember 2007 om ikrafttræden for Færøerene af årsregnskabsloven, kunnu frítt velja at gera ársroknskap ella samtaksroknskap eftir teimum nevndu standardunum, sbr. tó stk. 2.
   Stk. 2. 4) Virkir, sum hava virðisbrøv upptikin til handil á einum regleraðum marknaði í einum ES/EBS-landi, og sum einans gera ársroknskap, hava tó skyldu til at nýta teir standardir, sum eru nevndir í stk. 1 í sambandi við ársroknskapin.
   Stk. 3. 4) Virkir, sum sambært stk. 1 ella 2 fylgja teimum standardum, sum eru nevndir í stk. 1, skulu fylgja øllum teimum góðkendu standardunum. Í teimum førum, har sum henda lógin regulerar somu viðurskiftir sum standardarnir, skulu virkini nýta hesar standardir, heldur enn ásetingarnar í lógini.
   Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af den i stk. 1 nævnte forordning.

Afsnit X

Offentliggørelse og undersøgelse af årsrapport m.v.

Kapitel 19

Indsendelse til den færøske registreringsmyndighed

Indsendelse af årsrapport

   § 138. 4) 5) Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D skal uden ugrundet ophold efter godkendelsen indsende den godkendte årsrapport til den færøske registreringsmyndighed, jf. § 3, stk. 1, og § 7. Årsrapporten skal være modtaget hos registreringsmyndigheden senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, idet fristen dog er 4 måneder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. Landsstýrismaðurin kann víkja frá freistini í 2. pkt. og áseta eina longri freist fyri virkir, ið eru fevnd av roknskaparflokki B og C, og sum lata inn ársfrágreiðingina elektróniskt eftir reglum, sum eru settar sambært § 153 a, stk. 1. Der kan ikke meira dispenseres fra disse frister, jf. dog §§ 140 og 141.
   Stk. 2. 4) Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de bestanddele, der er obligatoriske for hver regnskabsklasse, samt eventuel revisionspåtegning eller anden erklæring fra en revisor, jf. § 135, stk. 1 og 5 , og § 135 a, stk. 1. Ønsker virksomheden at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 2, stk. 2, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet "årsrapport", jf. dog stk. 3.
   Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
   Stk. 4. Årsrapporter og andre dokumenter, som skal indsendes til registreringsmyndigheden i henhold til denne lov, skal være affattet på færøsk eller dansk, jf. dog § 157.
   Stk. 5. Indsender en virksomhed frivilligt en årsrapport efter § 4, stk. 6, 1. pkt., og er denne revideret, skal virksomheden sikre, at revisors påtegning indgår i dokumentet.
   Stk. 6. Har registreringsmyndigheden bekendtgjort, at en årsrapport er offentligt tilgængelig efter § 154, kan denne ikke omgøres ved en ny årsrapport, medmindre registreringsmyndigheden tillader dette.

Indsendelse for virksomheder under afvikling eller rekonstruktion

   § 139. Virksomheder, som er under likvidation, skal fortsætte med at indsende årsrapport til den færøske registreringsmyndighed i henhold til § 138, indtil likvidationen er afsluttet med virksomhedens opløsning.
   Stk. 2. 3) Virksomheden skal derudover indsende afsluttende likvidationsregnskab til registreringsmyndigheden, hvis dette er foreskrevet i den for virksomheden særligt gældende lovgivning.

   § 140. For virksomheder, der er under betalingsstandsning efter konkursloven som ikraftsat for Færøerne ved kongelig anordning, kan den færøske registreringsmyndighed tillade, at årsrapporten uanset fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt., først indsendes, så den modtages hos registreringsmyndigheden senest 1 måned efter betalingsstandsningens ophør. Overskrides denne frist, finder §§ 150-152 tilsvarende anvendelse, idet afgiften beregnes fra 1 måned efter betalingsstandsningens ophør.
   Stk. 2. Overgår virksomheden til konkurs, gælder bestemmelserne i § 141.
   Stk. 3. For virksomheder, for hvilke der er indledt akkordforhandlinger i henhold til konkursloven som ikraftsat for Færøerne ved kongelig anordning, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse. Årsrapporten skal indsendes, så den er modtaget hos registreringsmyndigheden senest 1 måned efter akkordens stadfæstelse.

   § 141. For virksomheder, som er under konkurs, skal der ikke indsendes årsrapport til den færøske registreringsmyndighed.
   Stk. 2. 4) Genoptages virksomheden, skal den indsende årsrapporter for tidsrummet fra den sidst indsendte årsrapports balancedag til udløbet af virksomhedens seneste regnskabsår forud for konkursbehandlingens ophør, således at disse modtages hos registreringsmyndigheden senest 1 måned efter konkursbehandlingens ophør. I stedet for de i 1. pkt. nævnte årsrapporter kan registreringsmyndigheden give tilladelse til, at virksomheden indsender en åbningsbalance, som er udarbejdet pr. datoen for konkursbehandlingens ophør. Ársroknskapir og møguligir samtaksroknskapir, sum eru við í teimum ársfrásagnum, sum er nevndar í 1. pkt., og byrjanarjavni, sum er nevndur í 2. pkt. skulu verða grannskoðað, um virkið er grannskoðaraskyldugt, sbr. § 135, stk. 1, 1. pkt.. Er virksomheden fritaget for revisionspligt, finder § 9, stk. 4, § 10 a og § 135 a, stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse. Overskrides indsendelsesfristen i 1. pkt., finder §§ 150-152 tilsvarende anvendelse, idet afgiften beregnes fra 1 måned efter konkursbehandlingens ophør.

   § 142. Andre bestræbelser for at rekonstruere en virksomhed end de i §§ 140 og 141 nævnte fritager ikke virksomheden for pligten til at indsende årsrapport inden udløbet af fristen i § 138, stk. 1.

Indsendelse for udenlandske virksomheder med filial her i landet

   § 143. Filialbestyrerne for en filial, der er registreret hos den færøske registreringsmyndighed som filial af en udenlandsk virksomhed, skal indsende den udenlandske virksomheds reviderede årsrapport, så den er modtaget hos registreringsmyndigheden senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Der kan ikke dispenseres fra fristen. Filialens eget regnskab kan ikke indsendes i stedet.
   Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste foreligge således, som den er udarbejdet og offentliggjort efter reglerne i den stat, som virksomheden henhører under.
   Stk. 3. Årsrapport for en udenlandsk virksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU/ EØS-land, eller i et andet land der for Færøerne er indgået aftale med, kan indsendes i urevideret stand, hvis revision er undladt i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for virksomheden.

   § 144. Er den udenlandske virksomhed en dattervirksomhed, kan filialbestyrerne i stedet for den i § 143 nævnte årsrapport indsende modervirksomhedens koncernregnskab til den færøske registreringsmyndighed i henhold til § 146, stk. 5, hvis
1)såvel datter- som modervirksomheden hen hører under lovgivningen her i landet, i et EU/EØS-land, eller i et andet land der for Færøerne er indgået aftale med,
2)koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med Rådets direktiv 83/349/EØF med senere ændringer, jf. bilag 3, om konsoliderede regnskaber samt er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler, jf. dog § 143, stk. 3,
3)undladelsen er i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for virksomheden,
4)regnskaberne for virksomheden og dens dattervirksomheder indgår ved fuld konsolidering eller ved indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi i modervirksomhedens koncernregnskab,
5)alle virksomhedsdeltagerne har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden for det på gældende regnskabsår,
6)modervirksomheden har erklæret, at den indestår for virksomhedens forpligtelser, indtil tilbagekaldelse af indeståelsen er offentlig gjort med en frist på mindst 3 måneder eller filialens afmeldelse eller slettelse af registreringsmyndighedens register er offentliggjort med en tilsvarende frist og
7)modervirksomheden i sin årsrapport oply ser, at dattervirksomheden har undladt at ud arbejde egen årsrapport med angivelse af den anvendte undtagelsesbestemmelse.

   Stk. 2. Henhører den udenlandske virksomhed ikke under en i stk. 1 omhandlet lovgivning, kan filialbestyrerne i stedet for den udenlandske virksomheds årsrapport til den færøske registreringsmyndighed indsende modervirksomhedens koncernregnskab i henhold til § 146, stk. 5, hvis
1)koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med det i stk. 1, nr. 2, omhandlede direktiv eller efter regler, der i det mind ste er ligeværdige med reglerne i det nævnte direktiv, og som er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder modervirksomheden henhører, og
2)betingelserne i stk. 1, nr. 3-7, er opfyldt.

Indsendelse af undtagelseserklæring m.v. for virksomheder som udnytter undtagelserne i §§ 4-6, 112 og 144

   § 145. Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 4, skal indsende en undtagelseserklæring, hvori ledelsen
1)oplyser, at den pågældende undtagelse er taget i anvendelse, og
2)indestår for, at betingelserne for at anvende undtagelsen er opfyldt.

   Stk. 2. Der skal indsendes undtagelseserklæring for hvert regnskabsår. Erklæringen skal være modtaget hos den færøske registreringsmyndighed inden udløbet af fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt. Overskrides denne frist, finder §§ 150-152 tilsvarende anvendelse.

   § 146. Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 5, stk. 1, skal til den færøske registreringsmyndighed indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med
1)det i § 5, stk. 1, nævnte koncernregnskab,
2)henvisning til koncernregnskabet, der er indeholdt i en årsrapport, som registrerings myndigheden har modtaget til offentliggørelse, eller
3)officielt bekræftet dokumentation for, at koncernregnskabet er offentliggjort i overensstemmelse med den lovgivning, der gæl der for den udenlandske virksomhed.

   Stk. 2. Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 5, stk. 2, skal til registreringsmyndigheden indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med
1)den i § 5, stk. 2, nævnte årsrapport eller
2)henvisning til den årsrapport, i hvilken virksomhedens regnskab indgår, og som registreringsmyndigheden har modtaget til offentliggørelse.

   Stk. 3. Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 5, stk. 3, skal til registreringsmyndigheden indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 ledsaget af
1)den i § 5, stk. 3, nævnte årsrapport eller
2)officielt bekræftet dokumentation for, at års rapporten er offentliggjort i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for den udenlandske virksomhed.

   Stk. 4. Virksomheder, der udnytter undtagelsen i § 6, stk. 1, skal til registreringsmyndigheden indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med
1)det i § 6, stk. 1, nævnte koncernregnskab eller
2)henvisning til koncernregnskabet, der er indeholdt i en årsrapport, som registrerings myndigheden har modtaget til offentliggørelse.

Herudover skal indsendes de erklæringer, der er nævnt i § 6, stk. 1, nr. 4 og 5. Sidstnævnte erklæring skal blot indsendes for det første regnskabsår, undtagelsen tages i anvendelse.
   Stk. 5. Udnyttes undtagelserne i § 144, skal filialbestyrerne til registreringsmyndigheden indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med
1)det i § 144, stk. 1 eller 2, nævnte koncern regnskab og
2)de erklæringer, der er nævnt i § 144, stk. 1, nr. 5 og 6, idet sidstnævnte erklæring blot skal indsendes for det første regnskabsår, undtagelsen tages i anvendelse.

   § 147. En virksomhed, der indsender et koncernregnskab for en højere modervirksomhed i koncernen i henhold til § 112, skal indsende de yderligere oplysninger, som den færøske registreringsmyndighed måtte kræve med henblik på offentliggørelse, idet der ikke kan kræves oplysninger ud over, hvad der skulle have været indeholdt i et koncernregnskab efter denne lov, jf. dog § 160.

Innlatan av hálvársfrásøgn fyri partafeløg, sum fylgja reglunum fyri landspartafeløg, jvb. § 303 í vinnufelagslógini 3)

   § 148. 3) Aktieselskaber, der følger reglerne for partafeløg, sum fylgja reglunum fyri landspartafeløg, jvb § 303 í vinnufelagslógini, skal indsende selskabets halvårsrapport, så den er modtaget hos den færøske registreringsmyndighed senest 2 måneder efter udløbet af den pågældende 6-måneders-periode.
   Stk. 2. Ved manglende indsendelse af halvårsrapport kan registreringsmyndigheden iværksætte tvangsbøder i henhold til § 162, stk. 1, nr. 1.

Innsending av ársfrásagnum fyri virkir, sum hava virðisbrøv upptikin til handil á einum reguleraðum marknaði í einum ES/EBS-landi 4)

   § 148 a. 4) 3) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om indsendelse til samt offentliggørelse af halvársfrásagnir fyri virkir, sum hava virðisbrøv upptikin til handil á einum reguleraðum marknaði í einum ES/EBS-landi, hos den færøske registreringsmyndighed. Det samme gælder for delårsrapporter, som frivilligt udarbejdes for en kortere periode end 6 måneder, jf. § 134 a, stk. 1. Styrelsen kan herunder bestemme, at limirnir í virkisleiðsluni kan pålægges tvangsbøder ved manglende indsendelse af delårsrapport efter 1. eller 2. pkt.

Virksomhedens egen offentliggørelse af årsrapport

   § 149. Offentliggør virksomheden selv årsrapporten i sin helhed, skal dette ske i den form og affattelse, som har været genstand for lovpligtig eller frivillig revision.
   Stk. 2. Offentliggør virksomheden en årsrapport, der ikke er fuldstændig, skal det klart fremgå af det offentliggjorte, at årsrapporten er forkortet, og at den fuldstændige årsrapport er tilgængelig hos den færøske registreringsmyndighed, eller, hvis dette ikke er tilfældet, at årsrapporten ikke er indsendt til registreringsmyndigheden. Revisionspåtegningen behøver ikke at indgå i en forkortet offentliggørelse, men det skal klart fremgå af offentliggørelsen, hvis revisor har taget forbehold eller har forsynet revisionspåtegningen med supplerende oplysninger.

Manglende eller for sen modtagelse af årsrapport eller undtagelseserklæring

   § 150. 3) Er årsrapport eller undtagelseserklæring ikke modtaget hos den færøske registreringsmyndighed, når fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt., er udløbet, sender registreringsmyndigheden et brev med påkrav til evsta virkisleiðslan på virksomhedens adresse med anmodning om at indsende virksomhedens årsrapport eller undtagelseserklæring. Tilsvarende påkravsbrev sendes til filialbestyrerne, hvis årsrapport eller undtagelseserklæring for en udenlandsk virksomhed med registreret filial her i landet ikke er modtaget, når fristen i § 143, stk. 1, er udløbet.
   Stk. 2. I påkravsbrevet angives en frist på 8 hverdage fra brevets datering til indsendelse af årsrapport. Modtages årsrapporten eller undtagelseserklæringen hos registreringsmyndigheden inden udløbet af denne frist, foretager registreringsmyndigheden ikke yderligere som følge af forsinkelsen.
   Stk. 3. 3) I påkravsbrevet anføres endvidere en frist på 4 uger fra brevets datering. Herefter kan registreringsmyndigheden, hvis årsrapport eller undtagelseserklæring ikke er modtaget inden udløbet af denne frist, beslutte at anmode skifteretten om at opløse virksomheden i overensstemmelse med den for virksomheden gældende lovgivning herom. Vedrører påkravsbrevet en filial af en udenlandsk virksomhed, kan registreringsmyndigheden, hvis årsrapport ikke er modtaget inden udløbet af den i 1. pkt. omhandlede frist, beslutte at slette filialen af registeret i overensstemmelse med den for filialen gældende lovgivning herom. Um ársfrásøgn ella undantaksváttan hjá einum íognarfelag ella einum kommanditfelag, jvb. § 3, stk. 1, nr. 2 ikki er móttikin innan freistina, sum er nevnd í 1. pkt., kann Skráseting Føroya taka avgerð um at strika skrásetingina av íognarfelagnum ella kommanditfelagnum av listanum hjá skrásetingini yvir virkin feløg sambært reglunum um hetta í "lov om visse erhvervsdrivende virksomheder".

   § 151. 3) Modtages årsrapporten eller undtagelseserklæringen efter udløbet af fristen på 8 hverdage fra påkravsbrevets datering, jf. § 150, stk. 2, kann Skráseting Føroya hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse henholdsvis hver filialbestyrer en afgift.
   Stk. 2. Afgiften beregnes fra udløbet af fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt.
   Stk. 3. Afgiften udgør 500 kr. pr. ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer for 1. påbegyndte måned, i alt 2.000 kr. for 2. påbegyndte måned og i alt 3.000 kr. for 3. påbegyndte måned. Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer.
   Stk. 4. Den samlede afgift nedsættes, i det omfang det pågældende ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer for samme periode har indbetalt tvangsbøder i henhold til § 162, stk. 1, nr. 1, for manglende indsendelse af årsrapport eller undtagelseserklæring.
   Stk. 5. Afgifter efter stk. 3 tilfalder landskassen og kan inddrives ved udpantning.
   Stk. 6. (Sættes ikke i kraft for Færøerne).

   § 152. Under ganske særlige omstændigheder kan den færøske registreringsmyndighed helt eller delvis fritage et ledelsesmedlem eller en filialbestyrer for betaling af afgift efter § 151, hvis den pågældende kan godtgøre over for registreringsmyndigheden, at han eller hun har søgt at fremme indsendelsen m.v., og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges ham eller hende til last.
   Stk. 2. Det fritager ikke i sig selv et ledelsesmedlem for ansvar, at det ansvarspådragende forhold er begået af virksomhedens ansatte, rådgivere eller lignende.

Beregning af frister

   § 153. 3) Tá tað í hesi lóg ella í reglum, ásettar við heimild í hesi lóg, er ásett, at ein gerð skal verða framd í seinasta lagi eitt ávíst tal av døgnum, vikum, mánaðum ella árum eftir, at ein nærri ásett hending hevur verið, verður freistin at fremja gerðina roknað frá degnum eftir, at henda hending hevur verið.
   Stk. 2. 3) Er freistin, jvb. stk. 1, ásett í vikum, er freistin at fremja gerðina farin vikudagin eftir tann dag, tá hendingin var.
   Stk. 3. 3) Er freistin, jvb. stk. 1, ásett í mánaðum, er freistin at fremja gerðina farin mánaðardagin eftir tann dag, tá ásetta hendingin var. Um ásetta hendingin var seinasta dagin í mánaðinum, ella um freistin gongur út ein mánaðardag, sum ikki er til, er freistin altíð seinasta dagin í mánaðinum, líkamikið hvussu langur mánaðurin er.
   Stk. 4. 3) Er freistin, jvb. stk. 1, ásett í árum, er freistin at fremja gerðina farin ársdagin eftir tann dag, tá ásetta hendingin var.
   Stk. 5. 3) Um freistin gongur út í einum vikuskifti, á einum halgidegi, grundlógardag, jólaaftansdag ella nýggjársaftansdag skal gerðin fremjast í seinasta lagi fyrsta gerandisdag eftir hetta.

Kapittul 19 a 5)
Samskifti

   § 153 a. Landsstýrismaðurin kann áseta reglur um, at skrivligt samskifti til og frá Skráseting Føroya um viðurskifti, sum eru fevnd av hesi lóg ella av reglum, givnum sambært hesi lóg, skal fara fram talgilt.
   Stk. 2. Landsstýrismaðurin kann áseta neyvari reglur um talgilt samskifti, m.a. um at nýta ávísar kt-skipanir, serstøk talgild snið og talgilda undirskrift el.tíl.
   Stk. 3. Eini talgild boð verða mett at vera komin fram, tá ið tann, ið er móttakari, kann koma at boðunum.

   § 153 b. Landsstýrismaðurin kann áseta reglur um, at Skráseting Føroya kann boða frá avgerðum og geva út onnur skjøl eftir hesi lóg ella eftir reglum, givnum sambært hesi lóg uttan undirskrift, undirskrift endurgivnari við maskinu ella endurgivnari á samsvarandi hátt ella við at nýta tøkni, sum tryggjar eintýdda eyðmerking av tí, sum hevur boðað frá avgerðini ella givið út skjalið. Slíkar avgerðir og skjøl eru javnsett við avgerðir og skjøl við persónligari undirskrift.
   Stk. 2. Landsstýrismaðurin kann áseta reglur um, at avgerðir, ið einans eru tiknar við støði í elektroniskari dátuviðgerð, og onnur skjøl, ið einans eru givin út við støði í elektroniskari dátuviðgerð, kunnu gevast út bert við at tilskila Skráseting Føroya sum sendara.

   § 153 c. Har tað eftir hesi lóg ella reglum, givnum sambært hesi lóg, er kravt, at eitt skjal, sum onnur enn Skráseting Føroya hava givið út, skal vera undirskrivað, kann hetta krav lúkast við at nýta eina tøkni, sum tryggjar eintýdda eyðmerking av tí, sum givið hevur út skjalið, sbr. tó stk. 2. Slík skjøl eru javnsett við skjøl við persónligari undirskrift.
   Stk. 2. Landsstýrismaðurin kann áseta neyvari reglur um at víkja frá krøvum um undirskrift. Landsstýrismaðurin kann eisini áseta, at ikki kann verða vikið frá krøvum um persónliga undirskrift í sambandi við ávís sløg av skjølum.

Kapitel 20
Offentliggørelse

Nærmere regler om indsendelse og offentliggørelse m.v.

Udvidet offentlighed for aktieselskaber, der følger reglerne for partafeløg, sum fylgja reglunum fyri landspartafeløg, jvb. § 303 í vinnufelagslógini 3)

Offentliggørelse

   § 154. 3) Den færøske registreringsmyndighed bekendtgør straks modtagelse af årsrapporter, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet herfor, afsluttende likvidationsregnskaber samt halvårsrapporter for partafeløg, sum fylgja reglunum fyri landspartafeløg, jvb § 303 í vinnufelagslógini.
   Stk. 2. Dokumenterne er offentligt tilgængelige.

Nærmere regler om indsendelse og offentliggørelse m.v.

   § 155. 5) Landsstýrismaðurin ásetir reglur um innlating av ársfrásagnum, undantaksváttanum o.ø., sum verður latið inn í staðin fyri hetta, og endaligir likvidatiónroknskapir, sbr. § 139, stk. 2 umframt av partársfrásagnum fyri landspartafeløg, sbr. § 148, og fyri fyritøkur, sum hava virðisbrøv upptikin til handil á einum reguleraðum marknaði í einum ES/EBS-landi, sbr. § 148 a.

   § 155 a. 5) Landsstýrismaðurin ásetir reglur um almannakunngering av ársfrásagnum, undantaksváttanum o.ø., sum verður latið inn í staðin fyri hetta, og endaligir likvidatiónroknskapir umframt av partársfrásagnum fyri landspartafeløg og fyritøkur, sum hava virðisbrøv upptikin til handil á einum reguleraðum marknaði í einum ES/EBS-landi.
   Stk. 2. Landsstýrismaðurin kann áseta reglur um atgongdina hjá roknskaparbrúkarum til skjøl, sum skrásetingin hevur almannakunngjørt.
   Stk. 3. Landsstýrismaðurin ásetir reglur um umgerð av ársfrásagnum og avleiðingar av hesum.

   § 156. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for kopier af dokumenter m.v., som er offentligt tilgængelige i henhold til denne lov, for brugen af registreringsmyndighedens edb-system, for visse ikke særligt prissatte ydelser samt for rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.
   Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling af et årligt gebyr for administration af denne lov og den hermed forbundne undersøgelsesaktivitet, for administrationen af de selskabsretlige regler om kapitaltab og lån til virksomhedsdeltagere og andre lovovertrædelser i forbindelse med undersøgelse af årsrapporter.
   Stk. 3. 4) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen opkræver hos hver virki, sum hevur virðisbrøv upptikin til handil á einum reguleraðum marknaði í einum ES/EBS-landi, en årlig afgift for den med loven forbundne kontrolaktivitet, jf. § 159 a. Virksomheder, hvis markedsværdi af de noterede eller handlede værdipapirer er på 1 mia. kr. eller derover på balancedagen, betaler 45.000 kr. årligt. Virksomheder med en markedsværdi af de noterede eller handlede værdipapirer på 250 mio. kr. eller derover, men under 1 mia. kr. på balancedagen, betaler 30.000 kr. årligt, mens virksomheder med en markedsværdi af de noterede eller handlede værdipapirer på under 250 mio. kr. på balancedagen betaler 15.000 kr. årligt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om opkrævning af sådanne afgifter. Det kan herunder bestemmes, at der kan fastsættes gebyr for rykkerbreve ved for sen betaling. Afgifterne kan inddrives ved udpantning.

   § 157. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at visse dokumenter skal undtages fra kravet om affattelse på færøsk eller dansk. Endvidere kan den færøske registreringsmyndighed efter et skøn over, hvorvidt offentliggørelsen kan opfylde sit formål, konkret undtage fra kravet om affattelse på færøsk eller dansk og betinge sig, at virksomheden indsender bekræftet oversættelse af dokumenter på et senere tidspunkt, hvis registreringsmyndigheden skønner det nødvendigt.
   Stk. 2-5. (Sættes ikke i kraft for Færøerne).

Udvidet offentlighed for aktieselskaber, der følger reglerne for partafeløg, sum fylgja reglunum fyri landspartafeløg, jvb. § 303 í vinnufelagslógini 3)

   § 158. 3) Aktieselskaber, der følger reglerne for partafeløg, sum fylgja reglunum fyri landspartafeløg, sbr. § 303 í vinnufelagslógini, skal senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse sende et eksemplar af selskabets årsrapport til de af pressens repræsentanter, der anmoder herom, samt på forlangende af enhver udlevere denne på selskabets hovedkontor.

Kapitel 21
Undersøgelse af årsrapporter m.v.

Udtagelse til undersøgelse

   § 159. 3) Den færøske registreringsmyndighed skal stikprøvevis udtage og undersøge modtagne årsrapporter og eventuelle hertil hørende erklæringer fra en revisor, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet for årsrapporter, halvårsrapporter for aktieselskaber, der følger reglerne for landspartafeløg, samt delårsrapporter for børsnoterede virksomheder for at konstatere åbenbare overtrædelser af bestemmelser i eller i henhold til denne lov, lagtingslov om bogføring m.v., aktieselskabsloven som ikraftsat for Færøerne ved kongelig anordning, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder som ikraftsat for Færøerne ved kongelig anordning, lov om erhvervsdrivende fonde som ikraftsat for Færøerne ved kongelig anordning samt lagtingslov om autoriserede revisorer og lagtingslov om registrerede revisorer. Er årsrapporten aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, jf. § 137, skal den færøske registreringsmyndighed endvidere undersøge, om årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med standarderne. For virksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked på Færøerne, varetages kontrollen med overholdelse af standarder og regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter dog af Fondsrådet, jf. § 159 a.
   Stk. 2. Registreringsmyndigheden kan tillige anvende andre kriterier ved udvælgelsen af årsrapporter m.v. til undersøgelse.

Fondsrådets kontrol med børsnoterede virksomheders årsrapporter og delårsrapporter

   § 159 a. For virksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked på Færøerne, påser Fondsrådet overholdelsen af de i stk. 2 og 3 nævnte standarder og regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter. I den forbindelse virker Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som sekretariat for Fondsrådet og optræder på dettes vegne, jf. § 83, stk. 2 og 3, i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om værdipapirhandel m.v.
   Stk. 2. Fondsrådet påser, at årsrapporter og delårsrapporter, som er aflagt af virksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked på Færøerne, og som er omfattet af regnskabsklasse D, overholder reglerne for finansiel information i de internationale regnskabsstandarder, jf. Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder og denne lovs § 137 samt regler i eller fastsat i henhold til denne lov.
   Stk. 3. Årsrapporter og delårsrapporter, som er aflagt af virksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked på Færøerne, og som er omfattet af regnskabsklasse A, og som ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, jf. § 3, stk. 2, er ligeledes omfattet af Fondsrådets kontrol.
   Stk. 4. Fondsrådets kontrol omfatter ikke overholdelse af indsendelsesfrister m.v. med henblik på offentliggørelse hos den færøske registreringsmyndighed.
   Stk. 5. I forbindelse med kontrollen efter stk. 2 og 3 udøver Fondsrådet de beføjelser, der er tillagt den færøske registreringsmyndighed i §§ 160 og 161 og § 162, stk. 1, nr. 2 og 3, samt stk. 2, jf. § 83, stk. 2, i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om værdipapirhandel m.v. Endvidere udøver Fondsrådet de beføjelser, der er tillagt rådet i § 83, stk. 5, i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om værdipapirhandel m.v.
   Stk. 6. 3) Hvis en virksomhed, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked på Færøerne, ikke overholder sine forpligtelser efter denne lov, kan Fondsrådet give den pågældende virksomhed pålæg om at ændre forholdet, herunder pålæg om at offentliggøre ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre pålægget eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering på en fondsbørs eller fra optagelse til handel på en autoriseret markedsplads. Undlader virksomheden at opfylde et pålæg efter 1. pkt., kan limir í virkisleiðsluni af Fondsrådet som tvangsmiddel pålægges daglige eller ugentlige bøder.

Anmodning om oplysninger

   § 160. Den færøske registreringsmyndighed kan af virksomheden, dens ledelse eller dens revisor forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om der er sket overtrædelse af den i § 159, stk. 1, nævnte lovgivning og virksomhedens vedtægter, eller om en overtrædelse er bragt til ophør. Endvidere kan den færøske registreringsmyndighed og Fondsrådet af en virksomhed, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked på Færøerne, dens ledelse eller dens revisor forlange de oplysninger, der er nødvendige for at konstatere, om årsrapporter, som er aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, er aflagt i overensstemmelse med standarderne, jf. § 137.

Reaktioner på lovovertrædelser

   § 161. Med henblik på at sikre, at den i § 159, stk. 1, nævnte lovgivning overholdes, kan den færøske registreringsmyndighed
1)yde vejledning,
2)påtale overtrædelser og
3)påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør samt træffe afgørelser som nævnt i § 135, stk. 6, 3. pkt., og stk. 7.

Afsnit XI

Tvangsbøder. Klageadgang. Straf. Ikrafttræden

Kapitel 22
Tvangsbøder

   § 162. 3) Medlemmerne af virksomhedens leiðsla kan af den færøske registreringsmyndighed som tvangsmiddel pålægges daglige eller ugentlige bøder, hvis de undlader at
1)indsende dokumenter rettidigt og i behørig stand i overensstemmelse med §§ 138-148 eller bestemmelser fastsat i medfør af denne lov,
2)efterkomme en anmodning om oplysning i henhold til § 160 eller
3)efterkomme et påbud givet af registrerings myndigheden i henhold til § 161, nr. 3.

   Stk. 2. Virksomhedens revisor kan ligeledes pålægges tvangsbøder, hvis han eller hun undlader at give oplysning i henhold til § 160.
   Stk. 3. Tvangsbøderne, der tilfalder den færøske landskasse, kan inddrives ved udpantning.
   Stk. 4. (Sættes ikke i kraft for Færøerne).

Kapitel 23
Klageadgang

   § 163. 6) 5) Afgørelser truffet af den færøske registreringsmyndighed i henhold til loven, bekendtgørelser udstedt i medfør af loven og regnskabsstandarder i henhold til §§ 136 og 137 kan indbringes for Vinnukærunevndin senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, sbr. tó stk. 2 og 3.
   Stk. 2. 5) Afgørelser truffet efter § 150, stk. 3, og §§ 159 og 160 samt afslag på anmodning om forlængelse af frister kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
   Stk. 3. 5) Avgerðir, sum Skráseting Føroya hevur tikið sambært ásetingum, givnar við heimild í § 153 a, kunnu ikki leggjast fyri annan fyrisitingarligan myndugleika.
   Stk. 4. 5) Afgørelser truffet af Fondsrådet efter denne lov kan med undtagelse af afgørelser efter § 160 indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. § 88, stk. 1, i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om værdipapirhandel m.v.

Kapitel 24
Straf

   § 164. 4) Overtrædelse af §§ 4-6, 8-16 og 18-134, "§ 137, stk. 2 og 3, og § 158 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven. Det samme gælder, hvis en virksomhed, som har valgt at anvende internationale regnskabsstandarder i henhold til § 137, stk. 1, overtræder forskrifter i standarderne eller § 137, stk. 3.
   Stk. 2. 4) Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven, straffes medlemmerne af virksomhedens ansvarlige ledelsesorgan, jf. § 8, med bøde, hvis de har undladt at lade ársroknskapin revidere, uden at betingelserne herfor i § 135, stk. 1, 2. pkt., er opfyldt, eller hvis de har ladet ársroknskapin forsyne med en erklæring fra en person, som ikke opfylder betingelserne for afgivelse af erklæringer i § 135 a. Med samme straf straffes en person, som har afgivet en erklæring til en årsrapport uden at opfylde betingelserne herfor i § 135 a.
   Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
   Stk. 4. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
   Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ved bekendtgørelse fastsætte straf af bøde for overtrædelse af forskrifter i regnskabsstandarder, der er udstedt i medfør af § 136, stk. 1.
   Stk. 6. Den, der ikke efterlever et pålæg fra Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Kapitel 25
Ikrafttræden og overgang

   § 165. Anordningen træder i kraft den 1. januar 2008 med virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2008 eller senere, jf. dog stk. 7 og 8.
   Stk. 2. Samtidig ophæves anordning nr. 1115 af 20. september 2007 om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven.
   Stk. 3-6. (Sættes ikke i kraft for Færøerne).
   Stk. 7. Kravet i § 137, stk. 1, om, at børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse D skal udarbejde årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder, samt kravet i § 137, stk. 3, om, at alle virksomheder, der følger standarderne, skal anvende disse både i årsregnskabet og i et eventuelt koncernregnskab, har dog først virkning for regnskabsår, der starter den 1. januar 2009 eller senere.
   Stk. 8. Uanset stk. 1 kan en virksomhed vælge at anvende denne lov og de internationale regnskabsstandarder, jf. § 137, for et regnskabsår, der er startet før den 1. januar 2008.

   § 166. Ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag, som er nødvendige som følge af vedtagelsen af denne lov, skal ske efter reglerne i § 51, jf. dog stk. 2-4.
   Stk. 2. Ændring af metoderne for indregning af immaterielle aktiver i form af goodwill, internt oparbejdede rettigheder og udviklingsprojekter, jf. §§ 33, 83 og 122, kan ske således, at alene forhold, der indtræffer fra og med regnskabsåret, indregnes efter de nye regler.
   Stk. 3. Ændring af metoderne for indregning af omkostninger, der kun indirekte kan henføres til et fremstillet anlægs- eller omsætningsaktiv, jf. § 82, kan ske således, at indirekte omkostninger alene indregnes i kostprisen for aktiver, der fremstilles fra og med regnskabsåret.
   Stk. 4. For perioder, der ligger før det regnskabsår, der begynder den 1. januar 2008 eller senere, kan virksomheden undlade at tilpasse sammenligningstal for de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag i medfør af stk. 1. Manglende tilpasning skal oplyses efter § 55, stk. 2.
   Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fravige overgangsbestemmelserne i denne lov og fastsætte yderligere overgangsbestemmelser, i det omfang det er nødvendigt for at lette administrative byrder i forbindelse med overgangen til anvendelse af reglerne efter denne lov.

   § 167. Første gang virksomheden ændrer den anvendte monetære enhed, jf. § 16, kan dette gøres uden at iagttage betingelserne i § 13, stk. 2. Virksomheden skal dog opfylde oplysningskravene i § 11, stk. 3, 2. pkt., jf. § 13, stk. 3.

   § 168. Ønsker en virksomhed at anvende denne lovs bestemmelser for et regnskabsår, der begynder før 1. januar 2008, skal dette ske systematisk, konsekvent og således, at årsrapporten i det mindste giver et retvisende billede efter denne lovs §11, stk. 1, på højde med, hvad der vistes i det senest foregående årsregnskab m.v., jf. § 4, stk. 2, i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (2. pkt. sættes ikke i kraft for Færøerne).
   Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Færøerne).

   § 169. (Sættes ikke i kraft for Færøerne).

   § 170. (Udeladt).

Givet i København, den 9. december 2007

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Bendt Bendtsen

Bilag 1

Definitioner

I denne lov skal nedenstående forstås som

A. Generelt

1.Kapitalandele:
Andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (anparter) samt i andre virksomheders egenkapital.
2.Minoritetsinteresser:
Kapitalandele i konsoliderede virksomheder, der ejes af andre end koncernvirksomhederne.
3.Monetære poster:
Likvider samt aktiver og forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, der afregnes i fastlagte eller bestemmelige beløb.
4. 3) Landspartafeløg:
Eitt partafelag, har landið hevur sama samband til felagið, sum móðurfelag til dótturfelag, sbr. § 303, sbr. §§ 6 og 7 í vinnufelagslógini.
5. 3) Virkisleiðslan:
Limirnir í teimum ábyrgdu leiðslustovnum, sum taka sær av ávikavist evstu leiðsluni og dagligu leiðsluni eftir teimum lógum, viðtøkum, avtalum ella siðvenjum, ið eru galdandi fyri virkið. Í virkjum, sum hava ein eftirlitsstovn ella eftirlitisráð, er eftirlitsstovnurin ella eftirlitisráðið umfatað av teimum ásetingum, sum eru galdandi fyri evstu leiðsluna. Er tað ikki ein serstøk leiðsla í virkinum, eru persónligu ábyrgdu eigararnir at meta sum ábyrgda leiðslan.
6.Virksomhedsdeltager:
En aktionær, anpartshaver eller andre, der ejer kapitalandele i en virksomhed.
7.Virksomhedskapital:
Kapital, som virksomhedsdeltagerne har indskudt i virksomheden. I aktie- og anpartsselskaber består virksomhedskapitalen af aktiekapitalen henholdsvis anpartskapitalen.

B. Samtøkur v.m. 3)

1.Samtøka:
Eitt móðurvirki og øll dótturvirkir.
2.Móðurvirki:
Eitt virki, ið hevur avgerandi ávirkan á eitt ella fleiri dótturvirkir.
Eitt dótturvirki kann bert hava eitt beinleiðis móðurvirki. Um fleiri virkir lúka treytirnar í nr. 4, er tað bert tað virkið, sum veruliga kann útinna avgerandi ávirkan á virkisins fíggjarligu og rakstrarligu avgerðir, ið kann metast at vera móðurvirki.
3.Dótturvirki:
Eitt virki, har móðurvirkið hevur avgerandi ávirkan.
4.Avgerandi ávirkan í mun til eitt dótturvirki;
Avgerandi ávirkan er heimildin til at stýra fíggjarligum og rakstrarligum avgerðum.
Tað er avgerandi ávirkan í mun til eitt dótturvirki, tá móðurvirkið, beinleiðis ella óbeinleiðis gjøgnum dótturvirkið, eigur meira enn helvtina av atkvøðurættinum í einum virki uttan so, at tað í serligum føri greitt kann vísast á, at hesi eigaraviðurskifti ikki hava avgerandi ávirkan.
Um eitt móðurvirki ikki eigur meira enn helvtina av atkvøðurættinum í einum virki, er tað avgerandi ávirkan, um móðurvirkið hevur:
1) ræðisrætt yvir meira enn helvtini av atkvøðurættinum gjøgnum avtalu við aðrar íleggjarar,
2) heimild at stýra teimum fíggjarligu og rakstrarligu viðurskiftunum í einum virki sambært viðtøkum ella avtalu,
3) heimild at tilnevna ella seta frá meirilutan av limunum í evstu leiðsluni, og henda leiðsla hevur avgerandi ávirkanina í virkinum, ella
4) ræðisrættin yvir veruliga meirilutanum av atkvøðunum á aðalfundinum, ella í felagsstovni, ið sammetast kann við aðalfundin, og tískil hevur ta veruligu avgerandi ávirkanina í virkinum.

Møgulig atkvøðurættindi og virknaðurin av møguligum atkvøðurættindum, heruppií tekningarrættir og keypsoptiónir til kapitalpartar, sum beinleiðis kunnu nýtast ella leggjast um, skulu takast við í metingina um, hvørt eitt virki hevur avgerandi ávirkan.
Tá atkvøðurættir verða gjørdir upp í einum dótturvirki, skal síggjast burtur frá atkvøðurættindum, ið eru knýtt at kapitalpørtum, ið dótturvirkið ella dótturvirkir hennara eiga.
5.Assosierað virki:
Eitt virki, ið ikki er eitt dótturvirki, men í hvørjum eitt annað virki og tess dótturvirkir hava týðandi ávirkan á virkisins rakstarligu og fíggjarligu leiðslu. Eitt virki verður mett at hava týðandi ávirkan, um virkið og tess dótturvirkir saman eiga 20 prosent ella meira av atkvøðurættindunum..
6.Atknýtt virki:
Virkisins dótturvirki, tess móðurvirki og tess dótturvirki.

C. Årsrapportens elementer
1.Aktiver:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.
2.Anlægsaktiver:
Aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden.
3.Omsætningsaktiver:
Aktiver, der ikke er anlægsaktiver.
4.Finansielle aktiver:
Aktiver i form af
 1)likvider,
 2)aftalt ret til at modtage likvider eller andre finansielle aktiver fra tredjemand,
 3)aftalt ret til at udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med tredjemand på vilkår, der kan være gunstige, eller
 4)ret over egenkapital i en anden virksomhed.
5.Forpligtelser:
Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele.
6.Finansielle forpligtelser: Forpligtelser i form af
 1)aftalt pligt til at afgive likvider eller andre finansielle aktiver til tredjemand eller
 2)aftalt pligt til at udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med tredjemand på vilkår, der kan være ugunstige.
7.Hensatte forpligtelser:
Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid, og som vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår.
8.Eventualaktiver:
Forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, og som kan medføre fremtidige økonomiske fordele, men hvor aktivernes eksistens først kan bekræftes af en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som er uden for virksomhedens kontrol.
9.Eventualforpligtelser:
 1)Forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, og som kan medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele, men hvor forpligtelsernes eksistens først kan bekræftes af en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som er uden for virksomhedens kontrol, eller
 2)forpligtelser, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, men hvor det ikke er sandsynligt, at afviklingen vil medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele, eller
 3) forpligtelser, hvis beløbsmæssige størrelse ikke kan måles med tilstrækkelig pålidelighed.
10.Indtægter:
Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigninger i egenkapitalen. I indtægter indgår dog ikke indskud fra ejere.
11.Nettoomsætning:
Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v., der henhører under selskabets ordinære aktiviteter med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet.
12.Omkostninger:
Fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som medfører fald i egenkapitalen. I omkostninger indgår dog ikke udlodning eller uddelinger til ejere.

D. Målegrundlag m.v.
Fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som medfører fald i egenkapitalen. I omkostninger indgår dog ikke udlodning eller uddelinger til ejere.
1.Amortiseret kostpris:
Amortiseret kostpris er den værdi, til hvilken et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse blev målt ved første indregning med
 1)fradrag af afdrag,
 2)tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregne de beløb og det beløb, der forfalder ved udløb, og
 3)fradrag af nedskrivninger.
2.Dagsværdien:
Dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter.
3.Genanskaffelsesværdien:
For et aktiv er genanskaffelsesværdien den pris, der skal betales for at erhverve et tilsvarende aktiv på balancedagen.
4.Genindvindingsværdien:
For et aktiv er genindvindingsværdien den højeste værdi af kapitalværdien og salgsværdien fratrukket forventede omkostninger ved et salg.
5.Kapitalværdien:
For et aktiv er kapitalværdien den tilbagediskonterede værdi (nutidsværdien) af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet på balancedagen forventes at indbringe ved fortsat benyttelse i den nuværende funktion. Kapitalværdien for en forpligtelse er den tilbagediskonterede værdi (nutidsværdien) af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid.
6.Kostprisen:
For et aktiv er kostprisen det beløb, der er ydet som vederlag for aktivet, uanset dette er anskaffet fra en ekstern part eller internt fremstillet. Kostprisen for en forpligtelse er det beløb, der er modtaget som vederlag for forpligtelsen.
7.Nettorealisationsværdien:
For et aktiv er nettorealisationsværdien summen af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet på balancedagen forventes at indbringe som led i normal drift. Nettorealisationsværdien for en forpligtelse er summen af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid.
8.Produktionsmetoden:
Produktionsmetoden er en indtægtsmetode, ifølge hvilken indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at arbejdet bliver udført. Når produktionsmetoden anvendes, måles det igangværende arbejde i balancen til den opgjorte salgsværdi af den udførte del af arbejdet. Salgsværdien for et igangværende arbejde udgør den forholdsmæssige andel af den kontraktfastsatte pris henholdsvis kalkulerede salgspris, der er indtjent for den på balancedagen udførte andel af det samlede entreprisearbejde.
9.Salgsværdien:
For et aktiv er salgsværdien den pris, aktivet kan sælges til på balancedagen. Salgsværdien for en forpligtelse er den pris, der skal betales for at frigøre sig af forpligtelsen på balancedagen.

Bilag 2

Skemaer for balancer og resultatopgørelser

1. Skema for balance i kontoform (regnskabsklasse B, C og D)

AKTIVER ANLÆGSAKTIVER
I.Immaterielle anlægsaktiver
 1.Færdiggjorte udviklingsprojekter, herunder koncessioner, patenter, varemærker og lignende rettigheder, der stammer fra udviklingsprojekter
 2.Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, varemærker samt lignende rettigheder
 3.Goodwill
 4.Udviklingsprojekter under udførelse og forudbetalinger for immaterielle anlægsaktiver
II.Materielle anlægsaktiver
 1.Grunde og bygninger
 2.Produktionsanlæg og maskiner
 3.Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
 4.Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver
III.Finansielle anlægsaktiver
 1.Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
 2.Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
 3.Kapitalandele i associerede virksomheder
 4.Tilgodehavender hos associerede virksomheder
 5.Andre værdipapirer og kapitalandele
 6.Andre tilgodehavender
 7.Egne kapitalandele
 8.Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse

OMSÆTNINGSAKTIVER
I.Varebeholdninger
 1.Råvarer og hjælpematerialer
 2.Varer under fremstilling
 3.Fremstillede varer og handelsvarer
 4.Forudbetalinger for varer
II.Tilgodehavender
 1.Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
 2.Igangværende arbejder for fremmed regning
 3.Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
 4.Tilgodehavender hos associerede virksomheder
 5.Andre tilgodehavender
 6.Krav på indbetaling af virksomhedskapital
 7.Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
 8.Periodeafgrænsningsposter
III.Værdipapirer og kapitalandele
 1.Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
 2.Egne kapitalandele
 3.Andre værdipapirer og kapitalandele
IV.Likvide beholdninger

PASSIVER EGENKAPITAL
I.Virksomhedskapital
II.Overkurs ved emission
III.Reserve for opskrivninger
IV.Andre reserver
 1.Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode
 2.Reserve for egne kapitalandele
 3. 3) Tiltakspeningur fyri útlán og trygdarveiting
 4. 3) Tiltakspeningur fyri ikki inngoldnan virkiskapital
 5. 3) Øvrige lovpligtige reserver
 6. 3) Vedtægtsmæssige reserver
 7. 3) Øvrige reserver
V.Overført overskud eller underskud

HENSATTE FORPLIGTELSER
1.Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser
2.Hensættelser til udskudt skat
3.Andre hensatte forpligtelser

GÆLDSFORPLIGTELSER (KORT- OG LANGFRISTEDE)
1.Gæld til realkreditinstitutter
2.Anden gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer
3.Kreditinstitutter i øvrigt
4.Konvertible og udbyttegivende gældsbreve
5.Modtagne forudbetalinger fra kunder
6.Leverandører af varer og tjenesteydelser
7.Gæld til tilknyttede virksomheder
8.Gæld til associerede virksomheder
9.Selskabsskat
10.Anden gæld
11.Periodeafgrænsningsposter
12.Forslag til udbytte for regnskabsåret

2. Skema for balance i beretningsform (regnskabsklasse B, C og D)

ANLÆGSAKTIVER
I.Immaterielle anlægsaktiver
 1.Færdiggjorte udviklingsprojekter, herunder koncessioner, patenter, varemærker og lignende rettigheder, der stammer fra udviklingsprojekter
 2.Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, varemærker samt lignende rettigheder
 3.Goodwill
 4.Udviklingsprojekter under udførelse og forudbetalinger for immaterielle anlægsaktiver
II.Materielle anlægsaktiver
 1.Grunde og bygninger
 2.Produktionsanlæg og maskiner
 3.Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
 4.Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver
III.Finansielle anlægsaktiver
 1.Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
 2.Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
 3.Kapitalandele i associerede virksomheder
 4.Tilgodehavender hos associerede virksomheder
 5.Andre værdipapirer og kapitalandele
 6.Andre tilgodehavender
 7.Egne kapitalandele
 8.Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse

OMSÆTNINGSAKTIVER
I Varebeholdninger
 1.Råvarer og hjælpematerialer
 2.Varer under fremstilling
 3.Fremstillede varer og handelsvarer
 4.Forudbetalinger for varer
II.Tilgodehavender
 1.Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
 2.Igangværende arbejder for fremmed regning
 3.Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
 4.Tilgodehavender hos associerede virksomheder
 5.Andre tilgodehavender
 6.Krav på indbetaling af virksomhedskapital
 7.Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
 8.Periodeafgrænsningsposter
III.Værdipapirer og kapitalandele
 1.Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
 2.Egne kapitalandele
 3.Andre værdipapirer og kapitalandele
IV. Likvide beholdninger

KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER
1.Gæld til realkreditinstitutter
2.Anden gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer
3.Kreditinstitutter i øvrigt
4.Konvertible og udbyttegivende gældsbreve
5.Modtagne forudbetalinger fra kunder
6.Leverandører af varer og tjenesteydelser
7.Gæld til tilknyttede virksomheder
8.Gæld til associerede virksomheder
9.Selskabsskat
10.Anden gæld
11.Periodeafgrænsningsposter
12.Forslag til udbytte for regnskabsåret

OMSÆTNINGSAKTIVER MED FRADRAG AF KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER AKTIVER I ALT MED FRADRAG AF KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER
1.Gæld til realkreditinstitutter
2.Anden gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer
3.Kreditinstitutter i øvrigt
4.Konvertible og udbyttegivende gældsbreve
5.Modtagne forudbetalinger fra kunder
6.Leverandører af varer og tjenesteydelser
7.Gæld til tilknyttede virksomheder
8.Gæld til associerede virksomheder
9.Selskabsskat
10.Anden gæld
11.Periodeafgrænsningsposter

HENSATTE FORPLIGTELSER
1.Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser
2.Hensættelser til udskudt skat
3.Andre hensatte forpligtelser

EGENKAPITAL
I.Virksomhedskapital
II.Overkurs ved emission
III.Reserve for opskrivninger
IV.Andre reserver
 1.Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode
 2.Reserve for egne kapitalandele
 3. 3) Tiltakspeningur fyri útlán og trygdarveiting
 4. 3) Tiltakspeningur fyri ikki inngoldnan virkiskapital
 5. 3) Øvrige lovpligtige reserver
 6. 3) Vedtægtsmæssige reserver
 7. 3) Øvrige reserver

V. Overført overskud eller underskud

3. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt (regnskabsklasse B)

(* ud for posten indikerer, at posten kan sammendrages, jf. § 32. Bruttofortjeneste/Bruttotab i parentesen skal i så fald placeres i stedet)
1.Nettoomsætning *
2.Ændring i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling *
3.Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver *
4.Andre driftsindtægter *
5.Eksterne omkostninger *
 a)Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer *
 b)Andre eksterne omkostninger * (Bruttofortjeneste/Bruttotab)
6.Personaleomkostninger
 a)Lønninger
 b)Pensioner
 c)Andre omkostninger til social sikring
7.Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver
8.Nedskrivninger af omsætningsaktiver, bortset fra finansielle omsætningsaktiver
9.Andre driftsomkostninger
10.Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder
 a)Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
 b)Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder
11.Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og tilgodehavender, der er anlægsaktiver
12.Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder
13.Andre finansielle indtægter
14.Nedskrivning af finansielle aktiver
15.Øvrige finansielle omkostninger
 a)Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede virksomheder
 b)Andre finansielle omkostninger
16.Ordinært resultat før skat
17.Ekstraordinære indtægter
18.Ekstraordinære omkostninger
19.Ekstraordinært resultat før skat
20.Skat af årets resultat
21.Andre skatter
22.Årets resultat

4. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, funktionsopdelt (regnskabsklasse B)

(* ud for posten indikerer, at posten kan sammendrages, jf. § 32. Bruttofortjeneste/Bruttotab i parentesen skal i så fald placeres i stedet)
1.Nettoomsætning *
2.Produktionsomkostninger *
3.Bruttoresultat * (Bruttofortjeneste/Bruttotab)
4.Distributionsomkostninger
5.Administrationsomkostninger
6.Andre driftsindtægter *
7.Andre driftsomkostninger
8.Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder
 a)Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
 b)Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder
9.Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og tilgodehavender, der er anlægsaktiver
10.Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder
11.Andre finansielle indtægter
12.Nedskrivning af finansielle aktiver
13.Øvrige finansielle omkostninger
 a)Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede virksomheder
 b)Andre finansielle omkostninger
14.Ordinært resultat før skat
15.Ekstraordinære indtægter
16.Ekstraordinære omkostninger
17.Ekstraordinært resultat før skat
18.Skat af årets resultat
19.Andre skatter
20.Årets resultat

5. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt (regnskabsklasse C og D)

(* ud for posten indikerer, at posten kan sammendrages, jf. § 32. Bruttofortjeneste/Bruttotab i parentesen skal i så fald placeres i stedet)
1.Nettoomsætning *
2.Ændring i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling *
3.Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver *
4.Andre driftsindtægter *
5.Eksterne omkostninger *
 a)Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer *
 b)Andre eksterne omkostninger * (Bruttofortjeneste/Bruttotab)
6.Personaleomkostninger
 a)Lønninger
 b)Pensioner
 c)Andre omkostninger til social sikring
7.Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver
8.Nedskrivninger af omsætningsaktiver, bortset fra finansielle omsætningsaktiver
9.Andre driftsomkostninger
10.Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder
 a)Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
 b)Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder
11.Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og tilgodehavender, der er anlægsaktiver
12.Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder
13.Andre finansielle indtægter
14.Nedskrivning af finansielle aktiver
15.Øvrige finansielle omkostninger
 a)Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede virksomheder
 b)Andre finansielle omkostninger
16.Resultat før skat og ekstraordinære poster
17.Skat af ordinært resultat
18.Ordinært resultat efter skat
19.Ekstraordinære indtægter
20.Ekstraordinære omkostninger
21.Ekstraordinært resultat før skat
22.Skat af ekstraordinært resultat
23.Ekstraordinært resultat efter skat
24.Andre skatter
25.Årets resultat

6. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, funktionsopdelt (regnskabsklasse C og D)

(* ud forposten indikerer, at posten kan sammendrages, jf. § 32. Bruttofortjeneste/Bruttotab i parentesen skal i så fald placeres i stedet)
1.Nettoomsætning *
2.Produktionsomkostninger *
3.Bruttoresultat * (Bruttofortjeneste/Bruttotab)
4.Distributionsomkostninger
5.Administrationsomkostninger
6.Andre driftsindtægter *
7.Andre driftsomkostninger
8.Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder
 a)Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
 b)Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder
9.Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og tilgodehavender, der er anlægsaktiver
10.Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder
11.Andre finansielle indtægter
12.Nedskrivning af finansielle aktiver
13.Øvrige finansielle omkostninger
 a)Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede virksomheder
 b)Andre finansielle omkostninger
14.Resultat før skat og ekstraordinære poster
15.Skat af ordinært resultat
16.Ordinært resultat efter skat
17.Ekstraordinære indtægter
18.Ekstraordinære omkostninger
19.Ekstraordinært resultat før skat
20.Skat af ekstraordinært resultat
21.Ekstraordinært resultat efter skat
22.Andre skatter
23.Årets resultat

Bilag 3

Rådets syvende direktiv af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber (83/349/EØF) med efterfølgende ændringer

Bilag 3 indeholder
1)En sammenskrevet version af Rådets syvende direktiv af 13. juni om konsoliderede regnskaber (83/349/EØF) med efterfølgende ændringer frem til den 1. januar 2007.
2)En sammenskrevet version af Rådets fjerde direktiv af 25. juli 1978 om årsregnskaberne forvis se selskabsformer (78/660/EØF), hvortil der henvises i det i nr. 1 nævnte direktiv.

1) Rådets syvende direktiv af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber (83/349/EØF),

som ændret ved
-Rådets ellevte direktiv 89/666/EØF af 21.december 1989,
-Rådets direktiv 90/604/EØF af 8. november 1990,
-Rådets direktiv 90/605/EØF af 8. november 1990,
-Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/65/EF af 27. september 2001,
-Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/5 1/EF af 18. juni 2003,
-Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006,
-Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/46/EF af 14. juni 2006 og
-Rådets direktiv 2006/99/EF af 20. november 2006

Det følgende indeholder en konsolideret udgave af ovennævnte direktiv med ændringer frem til 1. januar 2007.

I denne konsoliderede udgave forekommer henvisninger til den europæiske regningsenhed og/eller ecuen. Begge skal fra den 1. januar 1999 forstås som henvisninger til euroen.

Rådets syvende direktiv af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber (83/349/EØF)

   RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

   under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske

   Fællesskab, særlig artikel 54, stk. 3, litra g),

   under henvisning til forslag fra Kommissionen ,

   under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

   under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg,

   og

   ud fra følgende betragtninger:

   Rådet vedtog den 25. juli 1978 direktiv 78/660/EØF (4) om samordning af de nationale lovgivninger om årsregnskaberne for visse selskabsformer; et betydeligt antal selskaber indgår i helheder af flere virksomheder; der må udarbejdes konsoliderede regnskaber, for at de finansielle oplysninger om disse helheder af virksomheder kan bringes til selskabsdeltagernes og tredjemands kundskab; det er således nødvendigt at samordne de nationale lovgivninger om konsoliderede regnskaber for at gennemføre målene for disse oplysningers sammenlignelighed og ligeværdighed;

   ved fastlæggelsen af forudsætningerne for at udarbejde konsoliderede regnskaber må der tages hensyn til de tilfælde, hvor den bestemmende indflydelse bygger både på et flertal af stemmerettighederne og på aftaler, når sådanne er tilladt; medlemsstaterne må endvidere i givet fald have tilladelse til at omfatte det tilfælde, hvor den faktiske udøvelse af den bestemmende indflydelse under visse omstændigheder er sket på grundlag af en minoritetsbesiddelse; medlemsstaterne må endvidere have tilladelse til at omfatte tilfældet med helheder af virksomheder, der indbyrdes er ligestillede;

   samordningen vedrørende konsoliderede regnskaber har til hensigt at beskytte de interesser, der knytter sig til kapitalselskaber; denne beskyttelse indebærer, at der skal udarbejdes konsoliderede regnskaber, når et sådant selskab indgår i en helhed af virksomheder, og at udarbejdelsen af disse konsoliderede regnskaber i det mindste er obligatorisk, når det pågældende selskab er en modervirksomhed; det er endvidere for at opnå fuldstændige oplysninger nødvendigt, at en dattervirksomhed, når den selv er modervirksomhed, udarbejder et konsolideret regnskab; en sådan modervirksomhed kan dog, og skal under visse omstændigheder, undtages fra pligten til at udarbejde et sådant konsolideret regnskab, såfremt der ydes dens selskabsdeltagere og tredjemand tilstrækkelig beskyttelse;

   for helheder af virksomheder, der ikke overstiger en vis størrelse, kan det være berettiget at undtage fra pligten til at udarbejde konsoliderede regnskaber; der må derfor opstilles maksimalgrænser for en sådan undtagelse; heraf følger, at medlemsstaterne enten kan fastsætte, at overskridelsen af den numeriske grænse for ét af de tre kriterier er tilstrækkelig til ikke at anvende undtagelsen, eller vedtage lavere numeriske grænser end de i direktivet fastsatte;

   de konsoliderede regnskaber skal give et pålideligt billede af aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultatet for de virksomheder som helhed, der indgår i det konsoliderede regnskab; med henblik herpå er det et princip, at konsolideringen skal omfatte alle virksomhederne i denne helhed; disse virksomheders aktiver og passiver samt indtægter og udgifter skal fuldt ud medtages i konsolideringen med særskilt angivelse af interesser, som henføres til andre uden for helheden; der skal imidlertid foretages de nødvendige reguleringer for at eliminere virkningerne af de finansielle forbindelser mellem de konsoliderede virksomheder; der må opstilles en række principper for udarbejdelsen af konsoliderede regnskaber og for værdiansættelsen i regnskaberne for at sikre, at der heri sammendrages ensartede og sammenlignelige bestanddele, såvel med hensyn til de metoder, der anvendes ved værdiansættelsen, som til de regnskabsperioder, der medtages;

   kapitalinteresser i virksomheder, som virksomheder, der indgår i det konsoliderede regnskab, udøver en betydelig indflydelse på, skal medtages i det konsoliderede regnskab ved "den indre værdis metode", "equity-metoden";

   det er påkrævet, at noterne til det konsoliderede regnskab skal indeholde nøjagtige oplysninger om de virksomheder, der skal indgå i konsolideringen;

   visse fravigelser, der oprindelig blev tilladt i direktiv 78/660/EØF som overgangsforanstaltninger, kan med forbehold af en senere fornyet behandling opretholdes -

   UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

AFDELING 1

Forudsætninger for udarbejdelse af konsoliderede regnskaber

Artikel 1
1.Medlemsstaterne pålægger enhver virksomhed, som henhører under deres nationale lovgivning, pligt til at udarbejde et konsolideret regnskab og en konsolideret beretning, hvis virksomheden (modervirksomheden):
 a)besidder flertallet af selskabsdeltagernes stemmerettigheder i en virksomhed (dattervirksom hed); eller
 b)har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i en virksomheds (dattervirksomheds) administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer og samtidig er selskabsdeltager i denne virksomhed; eller
 c)har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over en virksomhed (dattervirksomhed), hvori den er selskabsdeltager, i medfør af en med denne indgået aftale eller i medfør af en bestemmelse i dennes vedtægter, når det efter den lovgivning, som dattervirksomheden henhører under, er tilladt, at dattervirksomheden underkastes sådanne aftaler eller vedtægtsbestemmelser; medlemsstaterne kan undlade at foreskrive, at modervirksomheden skal være selskabsdeltager i dattervirksomheden. De medlemsstater, hvis lovgivning ikke indeholder bestemmelser om så danne aftaler eller vedtægtsbestemmelser, kan undlade at anvende denne bestemmelse; eller
 d)er selskabsdeltager i en virksomhed, og
 aa) flertallet af de medlemmer af virksomhedens (dattervirksomhedens) administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer, som har fungeret i regnskabsåret og i det forudgående regnskabsår samt indtil tidspunktet for udarbejdelsen af det konsoliderede regnskab, er blevet udnævnt alene i kraft af udøvelsen af modervirksomhedens stemmerettigheder, eller
 bb) i medfør af en aftale med andre selskabsdeltagere i virksomheden selv råder over flertallet af selskabsdeltagernes stemmerettigheder i denne virksomhed (dattervirksomhed). Medlemsstaterne kan fastsætte nærmere bestemmelser om denne aftales form og indhold. Medlemsstaterne påbyder i det mindste den i litra bb) fastsatte bestemmelse. De kan gøre anvendelsen af litra aa) betinget af, at besiddelsen udgør mindst 20 % af de stemmerettigheder, som selskabsdeltagerne råder over. Litra aa) anvendes dog ikke, hvis en anden virksomhed besidder rettigheder som nævnt i litra a), b) eller c) i dattervirksomheden.
2.Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan medlemsstaterne pålægge enhver virksomhed, som henhører under deres nationale ret, at udarbejde et konsolideret regnskab og en konsolideret årsberetning, såfremt:
 a)denne virksomhed (modervirksomheden) har ret til at udøve eller faktisk udøver en bestemmende indflydelse eller kontrol over en anden virksomhed (dattervirksomheden), eller
 b)denne virksomhed (modervirksomheden) og en anden virksomhed (dattervirksomheden) er underlagt modervirksomhedens fælles ledelse.

Artikel 2
1.Ved anvendelsen af artikel 1, stk. 1, litra a), b) og d), skal der til modervirksomhedens stemme rettigheder og rettigheder til udnævnelse og afsættelse lægges de rettigheder, som tilkommer en an den dattervirksomhed eller andre, der handler i eget navn, men for modervirksomhedens eller en an den dattervirksomheds regning.
2.Ved anvendelsen af artikel 1, stk. 1, litra a), b) og d), skal der fra de i denne artikels stk. 1 nævnte rettigheder trækkes de rettigheder,
 a)som knytter sig til kapitalandele, der besiddes for andres regning end modervirksomheden eller en dattervirksomhed, eller
 b)som knytter sig til kapitalandele, der besiddes som sikkerhed, når disse rettigheder udøves i overensstemmelse med de modtagne instrukser, eller når dens besiddelse af disses kapitalandele er et sædvanligt led i dens lånevirksomhed, såfremt stemmerettighederne udøves i sikker hedsstillerens interesse.
3.Ved anvendelsen af artikel 1, stk. 1, litra a) og d), skal der fra selskabsdeltagernes samlede antal stemmerettigheder i en dattervirksomhed trækkes de stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af denne virksomhed selv, dennes dattervirksomhed eller andre, der handler i eget navn, men for disse virksomheders regning.

Artikel 3
1.Medmindre andet er fastsat i artikel 13 og 15, skal modervirksomheden og alle dens dattervirksomheder indgå i det konsoliderede regnskab, uanset hvor dattervirksomhederne har hjemsted.
2.Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes enhver datterdattervirksomhed som en dattervirksomhed af modervirksomheden for de virksomheder, der skal indgå i det konsoliderede regnskab.

Artikel 4
1.Modervirksomheden og alle dens dattervirksomheder skal indgå i det konsoliderede regnskab, der udarbejdes i henhold til dette direktiv, hvis enten modervirksomheden eller en eller flere dattervirksomheder er organiseret i en af følgende selskabsformer:
 a)i Tyskland:
 die Aktiengesellschaft, die Kommanditgesellschaft auf Aktien, die Gesellschaft mit beschränkter Haftung;
 b)i Belgien:
 la société anonyme / de naamloze vennootschap, la société en commandite par actions / de commanditaire vennootschap op aandelen, la société de personnes ą responsabilité limitée / de personenvennootschap met beperkte aansprakelijkheid;
 c)i Danmark:
 aktieselskaber, kommanditaktieselskaber, anpartsselskaber;
 d)i Frankrig:
 la société anonyme, la société en commandite par actions, la société ą responsabilité limitée;
 e)i Grækenland:
 r| avd>vu|jx| sxaipia, r| sxaipia 7iEpiopiajiévr|<; £u9i3vr|<;, r| Exspop-puBjiri Kaxd |i£xoxé<; sxaipia;
 f)i Irland:
 public companies limited by shares or by guarantee, private companies limited by shares or by guarantee;
 g)i Italien:
 la socitą per azioni, la societą in accomandita per azioni, la societą a responsabilitą limitata;
 h)i Luxembourg:
 la société anonyme, la société en commandite par actions, la société ą responsabilité limitée;
 i)i Nederlandene:
 de naamloze vennootschap, de besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid;
 j)i Det forenede Kongerige:
 public companies limited by shares or by guarantee, private companies limited by shares or by guarantee;
 k)i Spanien:
 la sociedad anónima, la sociedad comanditaria por acciones, la sociedad de responsabilidad limidada;
 l)i Portugal:
 a sociedade anónima de responsabilidade limitada, a sociedade em comandita por acēões, a sociedade por quotas de responsabilidade limitada;
 m)i Østrig:
 die Aktiengesellschaft, die Gesellschaft mit beschränkter Haftung;
 n)i Finland:
 osakeyhtiö / aktiebolag;
 o)i Sverige:
 aktiebolag;
 p)i Den Tjekkiske Republik:
 spolecnost s rucenim omezeným, akciová spolecnost;
 q)i Estland:
 aktsiaselts, osaühing;
 r)på Cypern:
 Ar||i6oiE(; ETaipsisi; 7iEpiopiajiévr|<; £u9i3vr|<; p.E jietoxsi; r| p.E £yyur|GT|, uhcotikéi; ExaipEisi; 7i£piopia|i£vr|<; £u9i3vr|<; p.E |ietox£<; t) |ie £yyur|GT|;
 s)i Letland:
 akciju sabiedrlba, sabiedrlba ar ierobežotu atbildlbu;
 t)i Litauen:
 akcinés bendrovés, uždarosios akcinés bendrovés;
 u)i Ungarn:
 részvénytársaság, korlátolt felelosségii társaság;
 v)i Malta:
 kumpanija pubblika - public limited liability company, kumpannija private - private limited liability company,socjeta in akkomandita bil-kapital maqsum f'azzjonijiet - partnership en commandite with the capital divided into shares;
 w)i Polen:
 spolka akcyjna, spolka z ograniczona, odpowiedzialnoscia, spolka komandytowo-akcyjna;
 x)i Slovenien:
 delniška družba, družba z omejeno odgovornostjo, komanditna delniška družba;
 y)i Slovakiet:
 akciová spolocnosf, spolocnosf s rucenim obmedzeným;
 z)i Bulgarien:
  7ipy>KecTBo c orpaHHHeHa otfobophoct, KOMaimHTHo ,zipy>KecTBo c
 aa)i Rumænien:
 societate pe actiuni, societate cu råspundere limitata, societate īn comandita pe actiuni.

   Første afsnit finder også anvendelse, hvis enten modervirksomheden eller en eller flere af dens dattervirksomheder er organiseret i en af de selskabsformer, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, andet og tredje afsnit, i direktiv 78/660/EØF.
2.Medlemsstaterne kan dog undtage fra pligten efter artikel 1, stk. 1, hvis modervirksomheden ikke er organiseret i en af de selskabsformer, der er nævnt i stk. 1 i nærværende artikel eller i artikel 1, stk. 1, andet og tredje afsnit, i direktiv 78/660/EØF.

Artikel 5
1.Medlemsstaterne kan undtage fra pligten efter artikel 1, stk. 1, når modervirksomheden er et holdingselskab som defineret i artikel 5, stk. 3, i direktiv 78/660/EØF, og
 a)det hverken direkte eller indirekte i løbet af regnskabsåret har grebet ind i ledelsen af dattervirksomheden, og
 b)det ikke i løbet af regnskabsåret eller de fem forudgående regnskabsår har udøvet den til kapitalinteressen knyttede stemmeret i forbindelse med udnævnelse af et medlem af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganerne i dattervirksomheden, eller, når udøvelse af stemmeretten har været nødvendig, for at dattervirksomhedens admininistrations-, ledelses- eller tilsynsorganer har kunnet fungere, såfremt ingen selskabsdeltager, der besidder flertallet af stemmerettighederne i modervirksomheden, og heller ikke noget medlem af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganerne i modervirksomheden eller en selskabsdeltager heri, som besidder flertallet af stemmerettighederne, er medlem af dattervirksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer, og endvidere at de således udnævnte medlemmer af disse organer har udøvet deres hverv uden nogen indblanding eller påvirkning fra modervirksomheden eller en af dens datter virksomheder, og
 c)det kun har ydet lån til virksomheder, hvori det har en kapitalinteresse. Er der ydet lån til andre modtagere, skal disse lån være tilbagebetalt inden tidspunktet for afslutningen af det foregående regnskabsår, og
 d)undtagelsen er givet af en administrativ myndighed efter kontrol af, at de ovenfor anførte betingelser er opfyldt.
2.
 a)Er et holdingselskab undtaget, finder artikel 43, stk. 2, i direktiv 78/660/EØF ikke anvendelse på dette selskabs årsregnskab fra det i artikel 49, stk. 2, nævnte tidspunkt for så vidt angår majoritetsbesiddelser i det pågældende selskabs dattervirksomheder,
 b)For disse majoritetsbesiddelser kan oplysningerne efter artikel 43, stk. 1, nr. 2, i direktiv 78/ 660/EØF udelades, når de kan volde betydelig skade for selskabet, dets selskabsdeltagere eller en af dets dattervirksomheder. Medlemsstaterne kan gøre denne udeladelse betinget af den forudgående tilladelse fra en administrativ eller retslig myndighed. Udeladelse af disse oplysninger skal anføres i noterne.

Artikel 6
1.Medlemsstaterne kan, medmindre andet er fastsat i artikel 4, stk. 2, og artikel 5, desuden undtage fra den i artikel 1, stk. 1, anførte pligt, når de af konsolideringen omfattede virksomheder som helhed på grundlag af deres sidst vedtagne årsregnskaber ikke på modervirksomhedens balancetidspunkt overskrider de i numeriske grænser for to af de tre kriterier, der er anført i artikel 27 i direktiv 78/ 660/EØF.
2.Medlemsstaterne kan ved beregningen af ovennævnte numeriske grænser tillade eller foreskrive, at der ikke skal foretages udligning efter artikel 19, stk. 1, eller eliminering efter artikel 26, stk. 1, litra a) og b). I så tilfælde forhøjes de numeriske grænser for kriterierne for balancesummen og nettoomsætningen med 20 %.
3.Artikel 12 i direktiv 78/660/EØF finder anvendelse på ovennævnte kriterier.
4.Denne artikel finder ikke anvendelse, hvis en af de virksomheder, der skal indgå i det konsoliderede regnskab, er et selskab, hvis værdipapirer handles på et reguleret marked i en medlemsstat, jf. artikel 1, nr. 13, i Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirper

Artikel 7
1.Medlemsstaterne skal, medmindre andet er fastsat i artikel 4, stk. 2, og artikel 5 og 6, undtage enhver modervirksomhed, der henhører under deres nationale lovgivning, og som samtidig er en dattervirksomhed, fra den i artikel 1, stk. 1, anførte pligt, når dens modervirksomhed henhører under en medlemsstats lovgivning, i følgende to tilfælde:
 a)modervirksomheden ejer samtlige kapitalandele i den undtagne virksomhed. De kapitalandele i denne virksomhed, som i medfør af en retslig eller vedtægtsmæssig forpligtelse besiddes af medlemmer af dens administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer, medregnes ikke;
 b)modervirksomheden besidder mindst 90 % af den undtagne virksomheds kapitalandele, og de øvrige selskabsdeltagere i denne virksomhed har godkendt undtagelsen.
2.Undtagelsen skal gøres afhængig af, at følgende betingelser alle er opfyldt:
 a)Den undtagne virksomhed og, medmindre andet er fastsat i artikel 13 og 15, alle dens datter virksomheder skal indgå i det konsoliderede regnskab for en større helhed af virksomheder, hvis modervirksomhed henhører under en medlemsstats lovgivning;
 b)aa) det i litra a) nævnte konsoliderede regnskab og den konsoliderede beretning for den større helhed af virksomheder udarbejdes af modervirksomheden for denne helhed og revideres efter lovgivningen i den medlemsstat, som den henhører under, i overensstemmelse med dette direktiv;
 bb) det i litra a) nævnte konsoliderede regnskab, den i litra aa) nævnte konsoliderede beretning og beretningen fra den person, der foretager revisionen af dette regnskab, samt i givet fald de i artikel 9 nævnte dokumenter skal i henhold til artikel 38 offentliggøres af den undertagne virksomhed i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, som denne virksomhed henhører under. Denne medlemsstat kan påbyde, at disse dokumenter offentliggøres på den pågældende medlemsstats officielle sprog, og at oversættelsen af disse dokumenter bekræftes;
 c)i noterne til den undtagne virksomheds årsregnskab skal anføres
 aa) navnet på og hjemstedet for den modervirksomhed, der udarbejder det i litra a) nævnte konsoliderede regnskab, og
 bb) undtagelsen fra pligten til at udarbejde et konsolideret regnskab og en konsolideret beretning;
3.Medlemsstaterne anvender ikke denne artikel på selskaber, hvis værdipapirer handles på et reguleret marked i en medlemsstat, jf. artikel 1, nr. 13, i direktiv 93/22/EØF.

Artikel 8
1.Medlemsstaterne kan, medmindre andet er fastsat i artikel 4, stk. 2, og artikel 5 og 6, i andre tilfælde end de af artikel 7, stk. 1, omfattede undtage enhver modervirksomhed, der henhører under deres nationale lovgivning, og som samtidig er dattervirksomhed af en modervirksomhed, der hen hører under en medlemsstats lovgivning, fra den i artikel 1, stk. 1, anførte pligt, når alle de i artikel 7, stk. 2, nævnte betingelser er opfyldt, og når selskabsdeltagere i den undtagne virksomhed, der ejer en minimumsprocentdel af denne virksomheds tegnede kapital, ikke senest seks måneder inden regnskabsårets udgang har krævet, at der udarbejdes et konsolideret regnskab. Medlemsstaterne kan ikke fastsætte denne procentdel til over 10 % for aktieselskaber og kommanditaktieselskaber og ikke til over 20 % for andre virksomhedsformer.
2.En medlemsstat kan ikke gøre undtagelsen afhængig af, at den modervirksomhed, der udarbejder det i artikel 7, stk. 2, litra a), nævnte konsoliderede regnskab, ligeledes henhører under dens nationale lovgivning.
3.Medlemsstaterne kan ikke gøre undtagelsen afhængig af betingelser vedrørende udarbejdelsen og revisionen af det i artikel 7, stk. 2, litra a), nævnte konsoliderede regnskab.

Artikel 9
1.Medlemsstaterne kan gøre undtagelsen i artikel 7 og 8 betinget af, at der gives yderligere oplysninger i overensstemmelse med dette direktiv i det i artikel 7 stk. 2, litra a), nævnte konsoliderede regnskab eller i et vedlagt dokument, såfremt dette kræves for de virksomheder, der henhører under den pågældende medlemsstats nationale lovgivning, og som under tilsvarende omstændigheder har pligt til at udarbejde konsoliderede regnskaber.
2.Medlemsstaterne kan endvidere gøre undtagelsen betinget af, at der i noterne til det i artikel 7, stk. 2 litra a), nævnte konsoliderede regnskab eller i årsregnskabet for den undtagne virksomhed an føres alle eller nogle af følgende oplysninger vedrørende den helhed af virksomheder, hvis moder virksomhed undtages fra pligten til at udarbejde et konsolideret regnskab:
-summen af anlægsaktiverne,
-nettoomsætningen,
-årets resultat og egenkapitalen,
-det gennemsnitlige antal arbejdstagere i regnskabsåret.

Artikel 10

   Artikel 7 til 9 berører ikke medlemsstaternes lovgivning om udarbejdelse af konsoliderede regnskaber eller konsoliderede beretninger,
-når disse dokumenter kræves til orientering af arbejdstagerne eller deres repræsentanter, eller
-udarbejdes på forlangende af en administrativ eller retslig myndighed til eget brug.

Artikel 11
1.Medlemsstaterne kan, medmindre andet er fastsat i artikel 4, stk. 2, og artikel 5 og 6, undtage enhver modervirksomhed, der henhører under deres nationale lovgivning, og som samtidig er en dattervirksomhed, når dens modervirksomhed ikke henhører under en medlemsstats lovgivning, fra den i artikel 1, stk. 1, anførte pligt, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:
 a)den undtagne virksomhed og, medmindre andet er fastsat i artikel 13 og 15, alle dens dattervirksomheder indgår i det konsoliderede regnskab for en større helhed af virksomheder;
 b)det i litra a) nævnte konsoliderede regnskab og i givet fald den konsoliderede beretning udarbejdes i overensstemmelse med dette direktiv eller på en måde, som er ligeværdig med konsoliderede regnskaber og konsoliderede beretninger, der er udarbejdet i overensstemmelse med dette direktiv;
 c)det i litra a) nævnte konsoliderede regnskab er revideret af en eller flere personer, der er autoriseret i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder den virksomhed henhører, som har ud arbejdet dette regnskab.
2.Artikel 7, stk. 2, litra b), bb), og litra c), samt artikel 8 til 10 finder anvendelse.
3.En medlemsstat kan kun fastsætte undtagelser i henhold til denne artikel, hvis den fastsætter til svarende undtagelser i henhold til artikel 7 til 10.

Artikel 12
1.Medlemsstaterne kan, medmindre andet er fastsat i artikel 1 til 10, pålægge enhver virksomhed, som henhører under deres nationale lovgivning, pligt til at udarbejde et konsolideret regnskab og en konsolideret beretning, når
 a)den pågældende virksomhed og en eller flere andre virksomheder, mellem hvilke der ikke består den i artikel 1, stk. 1 eller 2, nævnte forbindelse, er underlagt en fælles ledelse i medfør af en aftale med denne virksomhed eller i medfør af vedtægtsbestemmelser for disse virksomheder, eller
 b)administrations-, ledelses- eller tilsynsorganerne i denne virksomhed og i en eller flere andre virksomheder, mellem hvilke der ikke består den i artikel 1, stk. 1 eller 2, nævnte forbindelse, for flertallets vedkommende består af de samme personer, og disse har fungeret i regnskabsåret og indtil tidspunktet for udarbejdelsen af det konsoliderede regnskab.
2.Ved anvendelsen af stk. 1 skal virksomheder, mellem hvilke der består den i stk. 1 nævnte forbindelse, såvel som alle deres dattervirksomheder indgå i et konsolideret regnskab i henhold til dette direktiv, når en eller flere af disse virksomheder er organiseret i en af de i artikel 4 nævnte selskabs former.
3.Artikel 3, artikel 4, stk. 2, artikel 5 og 6, artikel 13 til 28, artikel 29, stk. 1, 3, 4 og 5, artikel 30 til 38 samt artikel 39, stk. 2, finder anvendelse på det i denne artikel nævnte konsoliderede regnskab og den konsoliderede beretning, idet henvisninger til modervirksomheden betragtes som henvisninger til alle i stk. 1 nævnte virksomheder. Medmindre andet er fastsat i artikel 19, stk. 2, skal dog posterne "kapital", "overkurs ved emission", "opskrivningshenlæggelse", "reserver", "overførsel fra tidligere år" og "årets resultat", der indgår i det konsoliderede regnskab, omfatte de sammenlagte beløb for alle de i stk. 1 nævnte virksomheder.

Artikel 13
1.En virksomhed kan udelades fra det konsoliderede regnskab, når den er af uvæsentlig betydning i forhold til det i artikel 16, stk. 3, nævnte formål.
2.Når flere virksomheder opfylder betingelsen i stk. 1, skal de dog medtages i det konsoliderede regnskab, i det omfang disse virksomheder som helhed ikke er af uvæsentlig betydning i forhold til det i artikel 16, stk. 3, nævnte formål.
3.En virksomhed kan endvidere udelades fra det konsoliderede regnskab, når
 a)betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad begrænser
 aa) modervirksomhedens udøvelse af sine rettigheder over denne virksomheds aktiver eller ledelse, eller
 bb) udøvelsen af den fælles ledelse af denne virksomhed, med hvilken der er den i artikel 12, stk. 1, nævnte forbindelse,
 b)de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde det konsoliderede regnskab i overensstemmelse med dette direktiv, ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller er forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger,
 c)kapitalandelene i denne virksomhed alene besiddes med henblik på videreoverdragelse.

[Artikel 14 ophævet]

Artikel 15
1.Medlemsstaterne kan ved anvendelsen af artikel 16, stk. 3, tillade, at en modervirksomhed, der ikke udøver nogen industrielle eller kommercielle aktiviteter, udelades af konsolideringen, når den besidder kapitalandele i en dattervirksomhed i medfør af en fælles ordning med en eller flere virksomheder, der ikke indgår i konsolideringen.
2.Modervirksomhedens årsregnskab skal vedlægges det konsoliderede regnskab.
3.Når denne fravigelse finder anvendelse, skal enten artikel 59 i direktiv 78/660/EØF anvendes på modervirksomhedens årsregnskab, eller de oplysninger, der følger af anvendelsen af nævnte ar tikel, skal anføres i noterne.

AFDELING 2

Metoder for udarbejdelsen af konsoliderede regnskaber

Artikel 16
1.Det konsoliderede regnskab omfatter en konsolideret balance, en konsolideret resultatopgørelse samt noter til det konsoliderede regnskab. Disse dokumenter udgør et hele.
Medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at der inddrages andre opgørelser i det konsoliderede regnskab end de dokumenter, der er nævnt i første afsnit.
2.Det konsoliderede regnskab skal opstilles på overskuelig måde og i overensstemmelse med dette direktiv.
3.Det konsoliderede regnskab skal give et pålideligt billede af aktiver og passiver, den økonomi ske stilling, samt resultatet for de virksomheder som helhed, der indgår i det konsoliderede regnskab.
4.Såfremt anvendelsen af bestemmelserne i dette direktiv ikke er tilstrækkelig til at give et pålideligt billede i henhold til stk. 3, skal der fremlægges yderligere oplysninger.
5.Hvis det i særlige tilfælde viser sig, at anvendelsen af en bestemmelse i artikel 17 til 35 og artikel 39 vil stride imod pligten efter stk. 3, skal denne bestemmelse fraviges, for at der kan gives et pålideligt billede i henhold til stk. 3. En sådan fravigelse skal anføres i noterne og behørigt begrundes med oplysning om dens indflydelse på aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt i resultatet. Medlemsstaterne kan nærmere bestemme særtilfældene og fastsætte regler for fravigelserne.
6.Medlemsstaterne kan tillade eller foreskrive, at der i det konsoliderede regnskab skal gives op lysninger ud over, hvad der kræves oplyst ifølge dette direktiv.

Artikel 17
1.Artikel 3 til 10a, 13 til 26 og 28 til 30 i direktiv 78/660/EØF finder, medmindre andet er fastsat i nærværende direktiv, og med de fornødne tilpasninger, der følger af de særlige forhold, som gør sig gældende for konsoliderede regnskaber i sammenligning med årsregnskaber, anvendelse på opstillingen af konsoliderede regnskaber.
2.Hvis særlige omstændigheder medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, kan medlemsstaterne tillade, at varebeholdninger sammendrages i det konsoliderede regnskab.

Artikel 18

   De af konsolideringen omfattede virksomheders aktiver og passiver medtages i deres helhed i den konsoliderede balance.

Artikel 19
1.Den bogførte værdi af kapitalandele i de af konsolideringen omfattede virksomheder udlignes med den andel af de pågældende virksomheders egenkapital som de repræsenterer.
 a)Denne udligning foretages på grundlag af den bogførte værdi på det tidspunkt, da denne virksomhed første gang indgik i konsolideringen. Det ved udligningen fremkomne forskelsbeløb fordeles så vidt muligt direkte på de poster i den konsoliderede balance, der har en værdi, som er højere eller lavere end deres bogførte værdi.
 b)Medlemsstaterne kan tillade eller foreskrive, at udligningen foretages på grundlag af værdien af påviselige aktiver og passiver på tidspunktet for kapitalandelenes erhvervelse eller, dersom disse er erhvervet på forskellige tidspunkter, på det tidspunkt, da virksomheden blev en dattervirksomhed.
 c)Resterende forskelsbeløb, der fremkommer ved anvendelse af litra a) eller litra b), opføres i den konsoliderede balance under en særskilt post med en hertil svarende benævnelse. Denne post, de anvendte metoder og væsentlige ændringer heri i forhold til det forudgående år, skal forklares i noterne. Såfremt en medlemsstat tillader modregning af positive og negative forskelsbeløb, skal også fordelingen af disse forskelsbeløb anføres i noterne.
2.Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på kapitalandele i modervirksomheden, som besiddes af denne selv eller af en anden virksomhed, der indgår i konsolideringen. Disse kapitalandele betragtes i det konsoliderede regnskab som egne kapitalandele i overensstemmelse med direktiv 78/660/EØF.

Artikel 20
1.Medlemsstaterne kan tillade eller foreskrive, at den bogførte værdi af kapitalandele i en af konsolideringen omfattet virksomhed kun udlignes med den tilsvarende andel af kapitalen, såfremt:
 a)de kapitalandele, der besiddes, repræsenterer mindst 90 % af den pålydende værdi eller, i mangel af pålydende værdi, den bogførte pariværdi af virksomhedens kapitalandele bortset fra de i artikel 29, stk. 2, litra a), i direktiv 77/91/EØF nævnte;
 b)den i litra a) nævnte størrelse er nået i medfør af en ordning med hensyn til emission af kapitalandele i en af konsolideringen omfattet virksomhed;
 c)den i litra b) nævnte ordning ikke indebærer en kontant betaling, der overstiger 10 % af henholdsvis den pålydende værdi eller, i mangel af pålydende værdi, den bogførte pariværdi af de udstedte kapitalandele.
2.Ethvert forskelsbeløb, der opstår ved anvendelse af stk. 1, henholdsvis lægges til eller trækkes fra de konsoliderede reserver.
3.Anvendelsen af den i stk. 1 beskrevne metode, de heraf følgende ændringer i reserverne samt de berørte virksomheders navn og hjemsted anføres i noterne.

Artikel 21

   Beløb, der kan henføres til kapitalandele i de af konsolideringen omfattede dattervirksomheder, som besiddes af andre end virksomheder, der indgår i konsolideringen, opføres i den konsoliderede balance under en særskilt post med en hertil svarende benævnelse.

Artikel 22

   De af konsolideringen omfattede virksomheders indtægter og udgifter medtages i deres helhed i den konsoliderede resultatopgørelse.

Artikel 23

   Beløb, der kan henføres til kapitalandele i de af konsolideringen omfattede dattervirksomheders resultat, som besiddes af andre end virksomheder, der indgår i konsolideringen, opføres i den konsoliderede resultatopgørelse under en særskilt post med en hertil svarende benævnelse.

Artikel 24

    Opstillingen af det konsoliderede regnskab sker efter principperne i artikel 25 til 28.

Artikel 25
1.De metoder, der anvendes ved konsolideringen, må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste.
2.Stk. 1 kan fraviges i særlige tilfælde. I tilfælde af fravigelse skal dette anføres i noterne og behørigt begrundes tillige med angivelse af indvirkningen på aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultatet for de virksomheder som helhed, der indgår i konsolideringen.

Artikel 26
1.De af konsolideringen omfattede virksomheders aktiver og passiver, økonomiske stilling og resultat skal fremgå af det konsoliderede regnskab, som om de var en enkelt virksomhed. Navnlig skal:
 a)gæld og tilgodehavender mellem virksomheder, der indgår i konsolideringen, elimineres i det konsoliderede regnskab;
 b)indtægter og udgifter i forbindelse med transaktioner mellem virksomheder, der indgår i konsolideringen, elimineres i det konsoliderede regnskab;
 c)overskud og tab ved transaktioner, som foretages mellem virksomheder, der indgår i konsolide ringen, og som indgår i aktivernes bogførte værdi, elimineres i det konsoliderede regnskab. Ind til en senere samordning kan medlemsstaterne dog tillade, at eliminering som nævnt ovenfor foretages i forhold til den andel af kapitalen, som modervirksomheden besidder i hver af de dat tervirksomheder, der indgår i konsolideringen.
2.Medlemsstaterne kan fravige stk. 1, litra c) når transaktionen er sket på normale markedsvilkår, og elimineringen af overskud eller tab ville medføre uforholdsmæssigt store omkostninger. Fravigelse af dette princip skal oplyses, og hvis indvirkningen på aktiver og passiver, på den økonomiske stilling samt på resultatet for de virksomheder som helhed, der indgår i konsolideringen, ikke er uvæsentlig, anføres dette i noterne til det konsoliderede regnskab.
3.Stk. 1, litra a), b) og c), kan fraviges, når de pågældende beløb er af uvæsentlig betydning i for hold til det i artikel 16, stk. 3, nævnte formål.

Artikel 27
1.Det konsoliderede regnskab opstilles på samme dato som modervirksomhedens årsregnskab.
2.Medlemsstaterne kan dog tillade eller foreskrive at det konsoliderede regnskab opstilles på en anden dato, som tager hensyn til balancetidspunktet for de fleste eller de mest betydningsfulde af de virksomheder, der indgår i konsolideringen. I tilfælde af fravigelse skal dette anføres i noterne til det konsoliderede regnskab og behørigt begrundes. Der skal endvidere tages hensyn til eller gives op lysning om betydningsfulde hændelser vedrørende aktiver og passiver, den økonomiske stilling samt resultatet i en virksomhed, der indgår i konsolideringen, og som har fundet sted mellem denne virksomheds balancetidspunkt og datoen for afslutningen af det konsoliderede regnskab.
3.Ligger balancetidspunktet for en virksomhed, der indgår i konsolideringen, mere end tre måne der forud for datoen for afslutningen af det konsoliderede regnskab, konsolideres den pågældende virksomhed på grundlag af et perioderegnskab opstillet pr. datoen for det konsoliderede regnskabs afslutning.

Artikel 28

   Er sammensætningen af de virksomheder som helhed, der indgår i konsolideringen, ændret væsentligt i løbet af regnskabsåret, skal det konsoliderede regnskab indeholde oplysninger, som muliggør en meningsfyldt sammenligning af på hinanden følgende konsoliderede regnskaber. Når der er tale om en væsentlig ændring, kan medlemsstaterne tillade eller foreskrive, at denne pligt opfyldes ved, at der opstilles en tilpasset åbningsbalance og en tilpasset resultatopgørelse.

Artikel 29
1.De af konsolideringen omfattede aktiver og passiver værdiansættes efter ensartede metoder og i overensstemmelse med afdeling 7, afdeling 7a og artikel 60 i direktiv 78/660/EØF.
2.
 a)Den virksomhed, der udarbejder det konsoliderede regnskab, skal anvende samme værdiansættelsesmetoder, som anvendes i dens eget årsregnskab. Medlemsstaterne kan dog tillade eller foreskrive, at der i det konsoliderede regnskab anvendes andre værdiansættelsesmetoder i overensstemmelse med ovennævnte artikler i direktiv 78/660/EØF.
 b) tilfælde af fravigelse skal dette anføres i noterne til det konsoliderede regnskab og behørigt begrundes.
3.Når virksomheder, der indgår i konsolideringen, værdiansætter de af konsolideringen omfattede aktiver og passiver efter metoder, der afviger fra de ved konsolideringen anvendte, skal disse aktiver og passiver værdiansættes på ny efter de metoder, der er anvendt ved konsolideringen, medmindre resultatet af denne nye værdiansættelse er af uvæsentlig betydning i forhold til det i artikel 16, stk. 3,nævnte formål. Dette princip kan fraviges i særlige tilfælde. Sådanne fravigelser skal anføres i noterne til det konsoliderede regnskab og behørigt begrundes.
4.I den konsoliderede balance og i den konsoliderede resultatopgørelse skal der tages hensyn til det forskelsbeløb, der ved konsolideringen fremkommer mellem skatter, som kan henføres til dette og tidligere regnskabsår, og skatter, der er betalt eller skal betales for disse regnskabsår, i det omfang et sådant forskelsbeløb i nær fremtid kan forventes at blive en faktisk udgift for en virksomhed, der indgår i konsolideringen.
5.Er aktiver, der indgår i konsolideringen, ekstraordinært værdireguleret udelukkende af skattemæssige grunde, skal disse reguleringer tilbageføres, inden aktiverne optages i det konsoliderede regnskab. Medlemsstaterne kan dog tillade eller foreskrive, at aktiverne optages i det konsoliderede regnskab, uden at disse reguleringer tilbageføres, såfremt det pågældende beløb angives i noterne til det konsoliderede regnskab og behørigt begrundes.

Artikel 30
1.Den i artikel 19, stk. 1, litra c), nævnte særskilte post, som svarer til et positivt forskelsbeløb fremkommet ved konsolideringen, behandles efter bestemmelserne i direktiv 78/660/EØF for posten "goodwill".
2.Medlemsstaterne kan tillade, at et positivt forskelsbeløb fremkommet ved konsolideringen straks fratrækkes reserverne på en tydelig måde.

Artikel 31

   Det beløb, det er opført i den i artikel 19 stk. 1, litra c), nævnte særskilte post, som svarer til et negativt forskelsbeløb fremkommet ved konsolideringen, må ikke optages i den konsoliderede resultatopgørelse, medmindre
 a)dette forskelsbeløb på anskaffelsestidspunktet svarer til en forventet ugunstig udvikling i virksomhedens resultat eller til forventede udgifter, som påføres denne virksomhed, og i det omfang disse forventninger virkeliggøres, eller
 b)dette forskelsbeløb svarer til realiserede fortjenester.

Artikel 32
1.Medlemsstaterne kan, når en virksomhed, der indgår i konsolideringen, leder en anden virksom hed sammen med en eller flere virksomheder, der ikke indgår i konsolideringen, tillade eller fore skrive, at denne anden virksomhed medtages pro rata i det konsoliderede regnskab, i forhold til de rettigheder, som den virksomhed, der indgår i konsolideringen, besidder i dens kapital.
2.Ved den i stk. 1 omtalte pro rata konsolidering finder artikel 13 til 31 anvendelse med de fornødne tilpasninger.
3.Hvis denne artikel finder anvendelse, finder artikel 33 ikke anvendelse, når den virksomhed, for hvilken der foretages pro rata konsolidering, er en associeret virksomhed som defineret i artikel 33.

Artikel 33
1.Når en virksomhed, der indgår i konsolideringen, udøver en betydelig indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse af en virksomhed, der ikke indgår i konsolideringen (en associeret virksomhed), og hvori den besidder en kapitalinteresse som defineret i artikel 17 i direktiv 78/660/ EØF, opføres denne kapitalinteresse i den konsoliderede balance under en særskilt post med en hertil svarende benævnelse. Det formodes, at en virksomhed udøver en betydelig indflydelse på en anden virksomhed, når den besidder mindst 20 % af selskabsdeltagernes stemmerettigheder i denne virksomhed. Artikel 2 finder anvendelse.
2.Når denne artikel anvendes første gang på en kapitalinteresse som nævnt i stk. 1, opføres denne i den konsoliderede balance:
 a)enten til den bogførte værdi i overensstemmelse med reglerne i direktiv 78/660/EØF for værdi ansættelse. Forskelsbeløbet mellem denne værdi og den til kapitalinteressen svarende andel af egenkapitalen, anføres særskilt i den konsoliderede balance eller i noterne. Forskelsbeløbet op gøres pr. den dato, hvor metoden anvendes første gang;
 b)eller til den til kapitalinteressen svarende andel af den associerede virksomheds egenkapital. Forskelsbeløbet mellem denne værdi og den bogførte værdi i henhold til reglerne i direktiv 78/ 660/EØF for værdiansættelse, anføres særskilt i den konsoliderede balance eller i noterne. Forskelsbeløbet opgøres pr. den dato, hvor metoden anvendes første gang.
 c)Medlemsstaterne kan foreskrive anvendelse af enten litra a) eller b). Det angives i den konsoliderede balance eller i noterne, om litra a) eller litra b) er anvendt.
 d)Medlemsstaterne kan desuden ved anvendelsen af litra a) eller b) tillade eller foreskrive, at for skelsbeløbet opgøres pr. den dato, hvor kapitalandelene er erhvervet, eller såfremt de ikke er er hvervet på én gang, pr. den dato, på hvilken virksomheden blev en associeret virksomhed.
3.Når aktiver eller passiver i den associerede virksomhed værdiansættes efter andre metoder end dem, der anvendes ved konsolideringen i henhold til artikel 29, stk. 2, kan disse aktiver og passiver ved beregningen af det i stk. 2, litra a), eller stk. 2, litra b), i denne artikel nævnte forskelsbeløb værdiansættes på ny efter de metoder, der anvendes ved konsolideringen. Er der ikke foretaget en sådan ny værdiansættelse, skal dette anføres i noterne. Medlemsstaterne kan påbyde en sådan ny værdiansættelse.
4.Den i stk. 2, litra a), nævnte bogførte værdi eller det i stk. 2, litra b), nævnte beløb, der svarer til andelen i den associerede virksomheds egenkapital, forøges eller formindskes i forhold til de i regn skabsåret indtrufne forskydninger i den til kapitalinteressen svarende andel i den associerede virksomheds egenkapital; værdien formindskes med kapitalinteressens andel i udbyttet.
5.Såfremt det i stk. 2, litra a), eller stk. 2, litra b), nævnte positive forskelsbeløb ikke kan henføres til bestemte aktiver eller passiver, behandles dette forskelsbeløb i overensstemmelse med artikel 30 og artikel 39, stk. 3.
6.Den til kapitalinteressen svarende andel af den associerede virksomheds resultat, opføres i den konsoliderede resultatopgørelse under en særskilt post med en hertil svarende benævnelse.
7.De i artikel 26, stk. 1, litra c), nævnte elimineringer foretages, i det omfang oplysningerne hertil er kendte eller tilgængelige. Artikel 26, stk. 2 og 3, finder anvendelse.
8.Når en associeret virksomhed udarbejder et konsolideret regnskab, finder de foregående stykker anvendelse på den egenkapital, som er opført i dette konsoliderede regnskab.
9.Anvendelse af denne artikel kan undlades, såfremt kapitalinteresserne i den associerede virksomheds kapital er af uvæsentlig betydning i forhold til det i artikel 6, stk. 3, nævnte formål.

Artikel 34

   Ud over de oplysninger, der kræves i henhold til andre bestemmelser i dette direktiv, skal noterne i det mindste indeholde oplysninger om:
1.De værdiansættelsesmetoder, der anvendes for de forskellige poster i det konsoliderede regnskab, såvel som de ved værdireguleringer benyttede beregningsmetoder. For poster i det konsoliderede regnskab, som er eller oprindelig var angivet i fremmed valuta, skal grundlaget for omregningen til den valuta, som er anvendt ved udarbejdelsen af det konsoliderede regnskab, anføres.
2.
 a)Navnet på og hjemstedet for virksomheder, der indgår i konsolideringen; andelen i kapitalen i disse virksomheder, bortset fra modervirksomheden, som besiddes af de virksomheder, der indgår i konsolideringen, eller af andre, som handler i eget navn, men for disse virksomheders regning; den af de i artikel 1 og artikel 12, stk. 1, nævnte betingelser, som efter anvendelse af artikel 2 har ligget til grund for konsolideringen. Sidstnævnte oplysning er dog ikke nødvendig, når konsolideringen er foretaget på grundlag af artikel 1, stk. 1, litra a), og når tillige andelen af kapitalen og afstemmerettighederne er den samme,
 b)De samme oplysninger skal anføres for de virksomheder, der i henhold til artikel 13 holdes uden for konsolideringen, og der skal gives en begrundelse for, at de i artikel 13 nævnte virksomheder udelades.
3.
 a)Navnet på og hjemstedet for virksomheder, der som defineret i artikel 33, stk. 1, er associeret med en virksomhed, der indgår i konsolideringen, samt oplysninger om den andel i deres kapital, som besiddes af virksomheder, der indgår i konsolideringen, eller af andre, der handler i eget navn, men for disse virksomheders regning.
 b)De samme oplysninger skal anføres for i de artikel 33, stk. 9, nævnte associerede virksomheder samt begrundelsen for at anvende denne bestemmelse.
4.Navnet på og hjemstedet for virksomheder, for hvilke der er foretaget pro rata konsolidering i medfør af artikel 32, de forhold, der ligger til grund for den fælles ledelse, samt oplysninger om den andel i deres kapital, som besiddes af de virksomheder, der indgår i konsolideringen, eller af andre, der handler i eget navn, men for disse virksomheders regning.
5.Navnet på og hjemstedet for virksomheder, bortset fra de i stk. 2, 3 og 4 nævnte virksomheder, i hvilke de virksomheder, som indgår i konsolideringen, enten selv eller ved andre, der handler i eget navn, men for disse virksomheders regning, mindst besidder en procentdel af kapitalen, som medlemsstaterne ikke kan fastsætte til over 20 %, med angivelse af størrelsen af denne kapitalandel og størrelsen af egenkapitalen samt af resultatet for den pågældende virksomhed for det seneste regnskabsår, for hvilket regnskabet er vedtaget. Disse oplysninger kan udelades, når de er af uvæsentlig betydning i forhold til det i artikel i 6, stk. 3, nævnte formål. Angivelse af egenkapitalen og af resultatet kan også udelades, såfremt den pågældende virksomhed ikke offentliggør sin balance, og oven nævnte virksomheder direkte eller indirekte besidder mindre end 50 % af virksomheden.
6.Den samlede gæld i den konsoliderede balance, der forfalder til betaling efter mere end fem år, samt den samlede gæld i den konsoliderede balance, for hvilke virksomheder, der indgår i konsolideringen, har stillet tinglig sikkerhed, med angivelse af dennes art og form.
7.Den samlede størrelse af de økonomiske forpligtelser, som ikke er opført i den konsoliderede balance, i det omfang angivelsen heraf er af betydning for bedømmelsen af den økonomiske stilling for alle de virksomheder, der indgår i konsolideringen. Pensionsforpligtelser og forpligtelser overfor tilknyttede virksomheder, som ikke indgår i konsolideringen, skal opføres særskilt.
7a)karakteren af og det forretningsmæssige formål med arrangementer, som ikke er opført i den konsoliderede balance, og den finansielle virkning af disse arrangementer, såfremt de risici og fordele, der opstår i forbindelse med sådanne arrangementer, er væsentlige, og for så vidt fremlæggelse af sådanne risici og fordele er nødvendig for bedømmelsen af den økonomiske stilling for de virksomheder, der indgår i konsolideringen som helhed.
7b)de transaktioner med undtagelse af koncerninterne transaktioner, som moderselskabet eller andre virksomheder, der indgår i konsolideringen, har indgået med nærtstående parter, herunder beløbet for sådanne transaktioner, karakteren af forholdet til den nærtstående part og andre oplysninger om transaktionerne, som er nødvendige for at forstå den økonomiske stilling for de selskaber, der indgår i konsolideringen som helhed, hvis sådanne transaktioner er væsentlige og ikke er indgået på normale markedsvilkår. Oplysninger om individuelle transaktioner kan grupperes efter deres karakter, medmindre særskilte oplysninger er nødvendige for at forstå virkningerne af transaktioner med nærtstående parter for de selskaber, der indgår i konsolideringen som helhed.
8.Den konsoliderede nettoomsætning, som defineret i artikel 28 i direktiv 78/660/EØF, fordelt på aktiviteter samt på geografiske markeder i det omfang disse aktiviteter og markeder afviger betydeligt indbyrdes med henblik på tilrettelæggelsen af salget af de varer og tjenesteydelser, der indgår i den ordinære drift for de virksomheder som helhed, der indgår i konsolideringen.
8.Den konsoliderede nettoomsætning, som defineret i artikel 28 i direktiv 78/660/EØF, fordelt på aktiviteter samt på geografiske markeder i det omfang disse aktiviteter og markeder afviger betydeligt indbyrdes med henblik på tilrettelæggelsen af salget af de varer og tjenesteydelser, der indgår i den ordinære drift for de virksomheder som helhed, der indgår i konsolideringen.
 a)Det gennemsnitlige antal medarbejdere, som i løbet af regnskabsåret har været beskæftiget i de virksomheder, der indgår i konsolideringen, inddelt i kategorier, og såfremt det ikke er nævnt særskilt i den konsoliderede resultatopgørelse, de personaleudgifter, der henføres til regnskabsåret.
 b)Det gennemsnitlige antal medarbejdere, som i løbet af regnskabsåret har været beskæftiget i de virksomheder, på hvilke artikel 12 finder anvendelse, anføres særskilt.
10.Det omfang, i hvilket beregningen af det konsoliderede årsresultat er påvirket af en værdiansættelse af posterne, der under fravigelse af principperne i artikel 31 og artikel 34-42c i direktiv 78/ 660/EØF og artikel 29, stk. 5, i dette direktiv er blevet fulgt i løbet af regnskabsåret eller et tidligere regnskabsår for at opnå skattelettelser. Såfremt en sådan værdiansættelse har væsentlig indflydelse på den fremtidige skattebyrde for de virksomheder som helhed, der indgår i konsolideringen, skal der gives oplysning herom.
11.Forskellen mellem de skatter, der er udgiftsført i den konsoliderede resultatopgørelse i dette og i tidligere regnskabsår, og de skatter, der er betalt eller skal betales for disse regnskabsår, forudsat at forskellen er af betydning for den fremtidige skattebyrde. Beløbet kan også angives samlet i den konsoliderede balance under en særskilt post med en hertil svarende benævnelse.
12.Størrelsen af de vederlag, der for regnskabsåret er tillagt medlemmer af modervirksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer for deres funktioner i modervirksomheden og dens dattervirksomheder, samt størrelsen af enhver under tilsvarende betingelser indgået forpligtelse til eller tilsagn om at yde pensioner til tidligere medlemmer af de nævnte organer. Disse oplysninger skal angive det samlede beløb for hver kategori. Medlemsstaterne kan kræve, at oplysningerne i første punktum også skal omfatte vederlag for funktioner i virksomheder, med hvilke der består de i artikel 32 eller artikel 33 nævnte forbindelser.
13.Størrelsen af de forskud og kreditter, som modervirksomheden eller en dattervirksomhed har ydet medlemmer af modervirksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer med angivelse af rentefod, de væsentligste vilkår og de eventuelt tilbagebetalte beløb, såvel som forpligtelser, der er indgået for deres regning i form at en hvilken som helst garanti. Disse oplysninger skal angive det samlede beløb for hver kategori. Medlemsstaterne kan kræve, at oplysningerne i første punktum også skal omfatte de forskud og kreditter, som er ydet af virksomheder, med hvilke der består de i artikel 32 eller artikel 33 nævnte forbindelser.
14.Hvis der foretages ansættelse af finansielle instrumenter til dagsværdi efter afdeling 7a i direktiv 78/660/EØF:
 a)de centrale antagelser, der ligger til grund for værdiansættelsesmodellerne og -teknikkerne, når dagsværdien er ansat i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 42b, stk. 1, litra b)
 b)for hver kategori af finansielle instrumenter, dagsværdien, de ændringer af værdien, der er opført direkte i resultatopgørelsen, samt ændringer, der indregnes i dagsværdihenlæggelsen, jf. nævnte direktivs artikel 42c
 c)for hver kategori af afledte finansielle instrumenter, oplysning om omfanget og karakteren af instrumenterne, herunder væsentlige betingelser, som kan få betydning for beløbet, tidspunktet og sikkerheden for fremtidige pengestrømme, samt
 d)en tabel med angivelse af bevægelser i dagsværdireserven i løbet af regnskabsåret.
15.Hvis der ikke foretages ansættelse af finansielle instrumenter til dagsværdi efter afdeling 7a i direktiv 78/660/EØF:
a)for hver kategori af afledte instrumenter
 i)instrumenternes dagsværdi, hvis denne kan fastsættes ved hjælp af en af metoderne i artikel 42b, stk. 1, i nævnte direktiv
 ii)oplysninger om instrumenternes omfang og karakter, og
b) for de i nævnte direktivs artikel 42a omhandlede finansielle anlægsaktiver, der opføres til en værdi, der overstiger dagsværdien, og hvor muligheden for at foretage værdiregulering i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1, litra c), under litra aa), i nævnte direktiv ikke anvendes:
 i)den bogførte værdi og dagsværdien for enten de enkelte aktiver eller en hensigtsmæssig gruppering af de enkelte aktiver
 ii)årsagerne til, at den bogførte værdi ikke nedreguleres, herunder karakteren af dokumentationen for, at det antages, at den bogførte værdi vil blive genvundet.
16.Separat størrelsen af det samlede honorar, der i årets løb er faktureret af revisor eller revisionsfirmaet for lovpligtig revision af det konsoliderede regnskab, de samlede honorarer for andre erklæringsopgaver med sikkerhed, de samlede honorarer for skatterådgivning og de samlede honorarer for ikke-revisionsydelser.

Artikel 35
1.Medlemsstaterne kan tillade, at de i artikel 34, nr. 2, 3, 4 og 5, foreskrevne oplysninger:
 a)gives i form af en oversigt, der henlægges i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1 og 2, i direktiv 68/151/EØF; dette skal anføres i noterne;
 b)udelades, hvis de kan volde betydelig skade for en af de virksomheder, der berøres af disse be stemmelser. Medlemsstaterne kan gøre denne udeladelse afhængig af forudgående tilladelse fra en administrativ eller retslig myndighed. Udelades disse oplysninger, skal dette anføres i noter ne.
2.Stk. 1, litra b), finder også anvendelse på de i artikel 34, nr. 8, foreskrevne oplysninger.

AFDELING 3

Den konsoliderede beretning

Artikel 36
1.Den konsoliderede årsberetning skal i det mindste indeholde en pålidelig redegørelse for den forretningsmæssige udvikling og resultatet i de virksomheder som helhed, der indgår i konsolideringen og deres stilling, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomhederne står over for.
Redegørelsen skal være en afbalanceret og omfattende analyse af virksomhedernes forretningsmæssige udvikling og resultat samt af stillingen for de virksomheder som helhed, der indgår i konsolideringen, i overensstemmelse med virksomhedens størrelse og kompleksitet. I det omfang, det er nødvendigt for at forstå udviklingen, resultatet eller stillingen, skal analysen indeholde både finansielle og i givet fald, ikke-finansielle nøgleresultatindikatorer, som er relevante for de specifikke aktiviteter, herunder oplysninger vedrørende miljø- og personalespørgsmål.
I sin analyse skal den konsoliderede årsberetning, i givet fald indeholde henvisninger til og yderligere forklaringer på beløb, der er anført i det konsoliderede regnskab.
2.For så vidt angår disse virksomheder, skal beretningen ligeledes indeholde oplysninger om:
 a)betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning;
 b)den forventede udvikling i virksomhederne som helhed;
 c)forsknings- og udviklingsaktiviteter i virksomhederne som helhed;
 d)antallet og den pålydende værdi eller, i mangel af pålydende værdi, den bogførte pariværdi af alle kapitalandele i modervirksomheden, som besiddes af denne virksomhed selv, af dattervirksomheder eller af andre, der handler i eget navn, men for disse virksomheders regning. Med lemsstaterne kan tillade eller foreskrive, at disse oplysninger anføres i noterne;
 e)i forbindelse med virksomhedens anvendelse af finansielle instrumenter og, hvis det er væsentligt for at vurdere dens aktiver, passiver, finansielle stilling, fortjeneste eller tab
 -virksomhedernes mål og principper for styring af finansielle risici, herunder deres afdækningspolitik for alle store typer planlagte transaktioner, for hvilke der anvendes afdækning, og
 -virksomhedens risikoeksponering i forbindelse med priser, kredit, likviditet og pengestrøm me;
 f)en beskrivelse af hovedelementerne i koncernens interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med proceduren for udarbejdelse af konsoliderede regnskaber, når der er tale om en virksomhed, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter. Såfremt den konsoliderede årsberetning og årsberetningen præsenteres som en enkelt beretning, skal disse oplysninger anføres i det afsnit i beretningen, der indeholder redegørelsen for virksomhedsledelse som omhandlet i artikel 46a i direktiv 78/660/EØF.
 Hvis en medlemsstat tillader, at de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 46a, stk. 1, i direktiv 78/660/EØF, anføres i en særskilt beretning, som offentliggøres sammen med årsberetningen i overensstemmelse med artikel 47 i nævnte direktiv, skal de oplysninger, der anføres i henhold til første afsnit, også indgå i den pågældende særskilte beretning. Artikel 37, stk. 1, andet afsnit, i nærværende direktiv finder anvendelse.
3.Når der ud over årsberetningen kræves en konsolideret årsberetning, kan de to beretninger fremlægges som en samlet beretning. Ved udarbejdelsen af en sådan samlet beretning kan det være hensigtsmæssigt at lægge større vægt på de emner, der er væsentlige for virksomhederne i konsolideringen som helhed.

AFDELING 3A

Forpligtelse og ansvar med hensyn til udarbejdelse og offentliggørelse af de konsoliderede regnskaber og den konsoliderede årsberetning

Artikel 36a

   Medlemsstaterne sikrer, at medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne i de virksomheder, der udarbejder de konsoliderede regnskaber og den konsoliderede årsberetning, er kollektivt forpligtede til at sikre, at de konsoliderede regnskaber, den konsoliderede årsberetning og, hvis denne fremlægges særskilt, redegørelsen for virksomhedsledelse, jf. artikel 46a i direktiv 78/ 660/EØF, udarbejdes og offentliggøres i overensstemmelse med kravene i nærværende direktiv og i påkommende tilfælde i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. Sådanne organer skal handle inden for de beføjelser, der er tillagt dem efter den nationale lovgivning.

Artikel 36b

   Medlemsstaterne sikrer, at deres love og administrative bestemmelser om ansvar gælder for medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne, jf. artikel 36a, som minimum over for den virksomhed, der udarbejder de konsoliderede regnskaber, for brud på den i artikel 36a omhandlede forpligtelse.

AFDELING 4

Revision af konsoliderede regnskaber

Artikel 37
1.Selskabernes konsoliderede regnskaber skal revideres af en eller flere personer, der af den medlemsstat, hvis lovgivning modervirksomheden er underlagt, er autoriseret til at udføre lovpligtig revision på grundlag af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber.
Den eller de personer, der har ansvaret for at revidere årsregnskabet, i det følgende benævnt "revisor", skal tillige afgive en udtalelse om, hvorvidt den konsoliderede årsberetning er eller ikke er i overensstemmelse med det konsoliderede regnskab for samme regnskabsår.
2.Den lovpligtige revisionspåtegning skal omfatte:
 a)en indledning, hvori det som minimum oplyses, hvilket konsolideret regnskab der er genstand for den lovpligtige revision, samt hvilket system for regnskabsaflæggelse der er anvendt ved dets udarbejdelse
 b)en beskrivelse af revisionens art og omfang, hvor der i det mindste oplyses om, hvilke revisions standarder der er anvendt ved revisionen
 c)en udtalelse, hvori det klart anføres, om revisor finder, at det konsoliderede regnskab giver et retvisende billede i overensstemmelse med det relevante system for regnskabsaflæggelse og i gi vet fald, om det konsoliderede regnskab opfylder de lovbestemte krav. Revisors udtalelse skal være enten uden forbehold, med forbehold eller negativ eller skal, såfremt revisor ikke er i stand til at fremsætte en udtalelse, have form af revisors nægtelse af revisionspåtegning
 d)en omtale af eventuelle forhold, som revisor særlig har påpeget uden at have taget forbehold i forbindelse med revisionspåtegningen
 e)en udtalelse om, hvorvidt den konsoliderede årsberetning er eller ikke er i overensstemmelse med det konsoliderede årsregnskab for samme regnskabsår.
3.Revisionspåtegningen skal underskrives og dateres af revisor.
4.Når modervirksomhedens årsregnskab er tilknyttet det konsoliderede regnskab, kan revisions påtegningen, som kræves ifølge denne artikel, afgives sammen med en eventuel revisionspåtegning vedrørende modervirksomhedens årsregnskab, der kræves ifølge artikel 51 i direktiv 78/660/EØF.

AFDELING 5

Konsoliderede regnskabers offentlighed

Artikel 38
1.Det behørigt godkendte konsoliderede regnskab og den konsoliderede beretning såvel som be retningen fra den person, der foretager revision af det konsoliderede regnskab, skal offentliggøres af den virksomhed, som har udarbejdet det konsoliderede regnskab, efter de bestemmelser, der i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 68/151/EØF er fastsat i lovgivningen i den medlemsstat, som virksomheden henhører under.
2.Artikel 47, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 78/660/EØF finder anvendelse på den konsoliderede beretning.
3.Artikel 47, stk. 1, andet afsnit, sidste punktum, i direktiv 78/660/EØF affattes således: "Der skal efter anmodning kunne rekvireres en genpart af beretningen i dens helhed eller i uddrag. Det beløb, som opkræves for genparten, må ikke overstige udgifterne ved fremstilling af denne."
4.Når den virksomhed, som har udarbejdet det konsoliderede regnskab, er organiseret i en anden form end de i artikel 4 nævnte, og virksomheden ikke for de i stk. 1 nævnte dokumenter efter den nationale lovgivning har pligt til offentliggørelse i lighed med artikel 3 i direktiv 68/151/EØF, skal den dog i det mindste gøre de pågældende dokumenter tilgængelige for offentligheden på dens hjem sted. Der skal på anmodning kunne rekvireres en genpart af dokumenterne. Det beløb, som opkræves for genparten, må ikke overstige udgifterne ved fremstilling af denne.
5.Artikel 48 og 49 i direktiv 78/660/EØF finder anvendelse.
6.Medlemsstaterne fastsætter passende sanktioner i tilfælde af, at denne artikels bestemmelser om offentlighed ikke overholdes.
7.Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse på selskaber, hvis værdipapirer handles på et reguleret marked i en medlemsstat, jf. artikel 1, nr. 13, i direktiv 93/22/EØF.

Artikel 38a

   Konsoliderede regnskaber kan foruden offentliggørelsen i den valuta, hvori de opstilles, offentliggøres i ecu under anvendelse af den omregningskurs, der gælder på tidspunktet for opstillingen af den konsoliderede balance. Kursen anføres i noterne.

AFDELING 6

Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 39
1.I forbindelse med udarbejdelsen i overensstemmelse med dette direktiv af det første konsoliderede regnskab for en helhed af virksomheder, mellem hvilke der allerede inden gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 49, stk. 1, bestod en af de i artikel 1, stk. 1, nævnte forbindelser, kan medlemsstaterne tillade eller foreskrive, at der med henblik på anvendelsen af artikel 19, stk. 1, benyttes den bogførte værdi af kapitalandele og den hertil svarende andel af egenkapitalen på et tidligere tidspunkt, dog senest tidspunktet for den første konsolidering.
2.Stk. 1 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på værdiansættelse af kapitalandele, eller på den hertil svarende andel af egenkapitalen i en virksomhed, der er associeret med en virksomhed, der indgår i konsolideringen, med henblik på anvendelsen af artikel 33, stk. 2, samt på pro rata konsolidering i henhold til artikel 32.
3.Når den i artikel 19, stk. 1, nævnte særskilte post svarer til et ved konsolideringen fremkommet positivt forskelsbeløb, som er opstået inden udarbejdelsen af det første konsoliderede regnskab i hen hold til dette direktiv, kan medlemsstaterne tillade eller foreskrive:
 a)at det i artikel 37, stk. 2, i direktiv 78/660/EØF nævnte begrænsede tidsrum, der overstiger fem år, ved anvendelsen af artikel 30, stk. 1 beregnes fra datoen for udarbejdelsen af det første konsoliderede regnskab i henhold til dette direktiv, og
 b)at fradraget, ved anvendelsen af artikel 30, stk. 2, foretages i reserverne på datoen for udarbejdelsen af det første konsoliderede regnskab i henhold til dette direktiv.

Artikel 40
1.Indtil udløbet af de frister, der fastsættes for gennemførelsen i den nationale lovgivning af de direktiver, der i fortsættelse af direktiv 78/660/EØF harmoniserer reglerne om bankers og andre kreditinstitutters samt forsikringsvirksomheders udarbejdelse af årsregnskaber, kan medlemsstaterne fravige de bestemmelser i dette direktiv, der vedrører opstillingen af det konsoliderede regnskab og værdiansættelsen af regnskabsposter deri, samt oplysningerne i noterne,
 a)for enhver virksomhed, der indgår i det konsoliderede regnskab, og som er en bank, et andet kreditinstitut eller en forsikringsvirksomhed,
 b)såfremt de virksomheder, der indgår i det konsoliderede regnskab, hovedsagelig omfatter ban ker, andre kreditinstitutter eller forsikringsvirksomheder. Medlemsstaterne kan desuden fravige artikel 6, men kun med hensyn til de numeriske grænser og kriterier, der skal gælde for oven nævnte virksomheder.
2.Indtil et af de i stk. 1 nævnte direktiver i medfør af national lovgivning finder anvendelse, dog senest i de regnskabsår, der afsluttes i 1993, kan medlemsstaterne, for så vidt de ikke inden gennem førelsen af bestemmelserne i artikel 49, stk. 1, har pålagt alle virksomheder, som er banker, andre kreditinstitutter eller forsikringsvirksomheder, pligt til at udarbejde et konsolideret regnskab, tillade,
 a)at pligten efter artikel 1, stk. 1, ophæves for ovennævnte virksomheder, når de er modervirksomheder. Dette skal anføres i modervirksomhedens årsregnskab; de i artikel 43, stk. 1, nr. 2, i direktiv 78/660/EØF nævnte oplysninger skal gives vedrørende enhver dattervirksomhed;
 b)at i tilfælde, hvor der udarbejdes et konsolideret regnskab, holdes ovennævnte virksomheder uden for konsolideringen, hvis de er dattervirksomheder. Artikel 33 finder anvendelse. De i artikel 34, nr. 2, nævnte oplysninger skal anføres i noterne vedrørende disse dattervirksomheder.
3.I de i stk. 2, litra b), nævnte tilfælde skal de pågældende dattervirksomheders årsregnskaber eller konsoliderede regnskaber, såfremt de skal offentliggøres, vedlægges modervirksomhedens konsoliderede regnskab eller, når et sådant ikke foreligger, modervirksomhedens årsregnskab, eller gøres tilgængelige for offentligheden. I sidstnævnte tilfælde skal en genpart af disse dokumenter kunne rekvireres til en pris, som ikke må overstige udgifterne ved fremstilling af genparten.

Artikel 41
1.Virksomheder, mellem hvilke der består en forbindelse som nævnt i artikel 1, stk. 1, litra a) og b) samt litra d), bb), og andre virksomheder, der har en tilsvarende forbindelse med en af ovennævnte virksomheder, er tilknyttede virksomheder i henseende til direktiv 78/660/EØF og dette direktiv.
1a. "Nærtstående part" har samme betydning som i de internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002.
2.Når en medlemsstat pålægger pligt til udarbejdelse af konsoliderede regnskaber i medfør af artikel 1, stk. 1, litra c) og litra d), aa), samt artikel 1, stk. 2, eller artikel 12, stk. 1, er virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse som nævnt i ovennævnte artikler, samt øvrige virksomheder, mellem hvilke der består en tilsvarende forbindelse eller en forbindelse som nævnt i stk. 1 med en af ovennævnte virksomheder, tilknyttede virksomheder i den i stk. 1 nævnte betydning.
3.Når en medlemsstat ikke pålægger pligt til udarbejdelse af konsoliderede regnskaber i medfør af artikel 1, stk. 1, litra c) og d), aa), samt artikel 1, stk. 2, eller artikel 12, stk. 1, kan den dog fore skrive anvendelse af denne artikels stk. 2.
4.Artikel 2 og artikel 3, stk. 2, finder anvendelse.
5.Når en medlemsstat anvender artikel 4, stk. 2, kan den undlade at anvende stk. 1 på tilknyttede virksomheder, som er modervirksomheder, og som på grund af deres retsform ikke af medlemsstaten er forpligtet til at udarbejde konsoliderede regnskaber i henhold til dette direktiv, samt for moder virksomheder med lignende retsform.

[Artikel 42-46 udeladt]

Artikel 47

   Det i henhold til artikel 52 i direktiv 78/660/EØF nedsatte kontaktudvalg har ligeledes til opgave
 a)medmindre andet er fastsat i traktatens artikel 169 og 170 at lette en harmoniseret gennemførelse af dette direktiv gennem regelmæssigt samråd, navnlig vedrørende de konkrete problemer i forbindelse med dets gennemførelse;
 b)om nødvendigt at råde Kommissionen med hensyn til tilføjelser til eller ændringer i dette direktiv.

Artikel 48

   Medlemsstaterne fastlægger reglerne om de sanktioner, der skal gælde for overtrædelser af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. De pågældende sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

Artikel 49
1.Medlemsstaterne sætter de nødvendige administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i kraft for senest den 1. januar 1988 at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen her om.
2.Medlemsstaterne kan fastsætte, at bestemmelserne i stk. 1 første gang finder anvendelse på konsoliderede regnskaber for det regnskabsår, som begynder 1. januar 1990 eller i løbet af 1990.
3.Medlemsstaterne sørger for at meddele Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 50
1.Rådet vil på forslag af Kommissionen fem år efter den i artikel 49, stk. 2, anførte dato gennemgå og eventuelt ændre artikel 1, stk. 1, litra d), andet afsnit, artikel 4, stk. 2, artikel 5 og 6, artikel 7, stk. 1, samt artikel 12, 43 og 44, på grundlag af erfaringerne med anvendelsen af dette direktiv, afmål sætningerne for dette direktiv og af den økonomiske og monetære situation til den tid.
2.Stk. 1 berører ikke artikel 53, stk. 2, i direktiv 78/660/EØF.

Artikel 50a

   Senest 1. januar 2007 tager Kommissionen artikel 29, stk. 1, artikel 34, stk. 10, 14og 15, og artikel 36, stk. 2, litra e), op til fornyet overvejelse på baggrund af erfaringerne med anvendelsen af bestemmelserne om dagsværdiansættelse og under hensyntagen til international udvikling på regnskabsområdet og forelægger i givet fald Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om ændring af disse artikler.

Artikel 51

   Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

2) Rådets fjerde direktiv af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer (78/660/EØF),

   som ændret ved:
-Rådets syvende direktiv 83/349/EØF, af 13. juni 1983
-Rådets direktiv 84/569/EØF, af 27. november 1984
-Rådets ellevte direktiv 89/666/EØF, af 21. december 1989
-Rådets direktiv 90/604/EØF, af 8. november 1990
-Rådets direktiv 90/605/EØF, af 8. november 1990
-Rådets direktiv 94/8/EF af 21. marts 1994
-Rådets direktiv 1999/60/EF af 17. juni 1999
-Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/65/EF af 27. september 2001
-Rådets direktiv 2003/38/EF af 13. maj 2003
-Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/5 1/EF af 18. juni 2003
-Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006
-Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/46/EF af 14. juni 2006
-Rådets direktiv 2006/99/EF af 20. november 2006

   Det følgende indeholder en konsolideret udgave af ovennævnte direktiv med ændringer frem til 1. januar 2007.

   I denne konsoliderede udgave forekommer henvisninger til den europæiske regningsenhed og/eller ecuen. Begge skal fra den 1. januar 1999 forstås som henvisninger til euroen.

Rådets fjerde direktiv af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer (78/660/EØF)

   RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske

Fællesskab, særlig artikel 54, stk. 3, litra g),

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg,

og

ud fra følgende betragtninger:

Samordningen af de enkelte medlemsstaters bestemmelser vedrørende opstilling og indhold af årsregnskab og årsberetning, værdiansættelsesmetoder samt offentliggørelse af disse dokumenter bl.a. for så vidt angår aktieselskaber og anpartsselskaber er af særlig betydning med henblik på at beskytte selskabsdeltagerne og tredjemand;

det er nødvendigt for de nævnte selskabsformer at foretage en samtidig samordning på disse områder, idet disse selskabers aktivitet ofte overskrider de nationale grænser og selskaberne kun giver tredjemand sikkerhed i selskabsformuen; i øvrigt er nødvendigheden og uopsætteligheden af en sådan samordning anerkendt og bekræftet ved artikel 2, stk. 1, litra f), i direktiv 68/151/EØF; det er desuden nødvendigt, at der i Fællesskabet fastsættes ensartede minimumsregler med hensyn til omfanget af de finansielle oplysninger, som skal bringes til offentlighedens kundskab af konkurrerende selskaber;

årsregnskabet bør give et pålideligt billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling og resultat; med henblik herpå bør der fastlægges obligatoriske opstillingsskemaer til udarbejdelse af status og resultatopgørelse, og noternes og årsberetningens mindsteindhold

bør fastsættes; der kan imidlertid indrømmes undtagelser som følge af visse selskabers ringe økonomiske og sociale betydning; de forskellige værdiansættelsesmetoder bør i nødvendigt omfang samordnes, så det sikres, at de oplysninger, der er indeholdt i årsregnskaberne er sammenlignelige og ensartede;

årsregnskaber i alle selskaber, som dette direktiv finder anvendelse på, bør offentliggøres i overensstemmelse med direktiv 68/151/EØF; også på dette område kan visse undtagelser dog indrømmes til fordel for små og mellemstore selskaber; årsregnskaberne bør revideres af hertil beføjede personer, hvis minimumskvalifikationer skal samordnes senere, og kun små selskaber kan fritages for denne forpligtelse;

i tilfælde hvor et selskab er en del af en koncern, er det ønskeligt, at der offentliggøres et koncernregnskab, der giver et pålideligt billede af koncernens virksomhed som helhed; indtil ikrafttrædelsen af et rådsdirektiv om koncernregnskaber er det dog nødvendigt at gøre

undtagelse fra visse bestemmelser i nærværende direktiv; til imødegåelse af vanskeligheder som følge af den eksisterende lovgivningssituation i visse medlemsstater må fristen for gennemførelse af visse bestemmelser i dette direktiv være længere end den generelt gældende frist -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1
1.De samordningsforanstaltninger, som dette direktiv foreskriver, finder anvendelse på medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om følgende selskabsformer:
 -i Tyskland:
 die Aktiengesellschaft, die Kommanditgesellschaft auf Aktien, die Gesellschaft mit beschränkter Haftung;
 -i Belgien:
 la société anonyme/de naamloze vennootschap, la société en commandite par actions/de commanditaire vennootschap op aandelen, la société de personnes ą responsabilité limitée/de personenvennootschap met beperkte aansprakelijkheid;
 -i Danmark:
 aktieselskaber, kommanditaktieselskaber, anpartsselskaber;
 -i Frankrig:
 la société anonyme, la société en commandite par actions, la société ą responsabilité limitée;
 -i Irland:
 public companies limited by shares or by guarantee, private companies limited by shares or by guarantee;
 -i Italien:
 la societą per azioni, la societą in accomandita per azioni, la societą a responsabilitą limitata;
 -i Luxembourg:
 la société anonyme, la société en commandite par actions, la société ą responsabilité limitée;
 -i Nederlandene:
 de naamlose vennootschap, de besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid;
 -i Det forenede Kongerige;
 public companies limited by shares or by guarantee, private companies limited by shares or by guarantee;
 -i Grækenland:
 r) avd>VD|j.r| excupia, r\ excupia Jiepicopia|iévr|<; ex>Qvvr\q" r\ exepop-p-u9|j.r| Kaxa |iexoxé<; excupia;
 -i Spanien:
 la sociedad anónima, la sociedad comanditiara por acciones, la sociedad de responsabilidad limitada;
 -i Portugal:
 a sociedade anónima, de responsabilidade limitada, a sociedade em comandita por aēcões, a
 sociedadepor quotas de responsabilidade limitada;
 -i Østrig:
 die Aktiengesellschaft, die Gesellschaft mit beschränkter Haftung;
 -i Finland:
 osakeyhtiö, aktiebolag;
 -i Sverige:
 aktiebolag;
 -i Den Tjekkiske Republik:
 spolecnost s rucenim omezeným, akciová spolecnost;
 -i Estland: aktsiaselts,
 osaühing;
 -på Cypern:
 , exaipeie<; nepiopia\iévr\c, evQvvr\c, |ie \tzToxec, r\ |ie eyf6r|ar|, iSicoxiKé^ exaipeie<; uØuvrn; |ie usmxéc, r\ |ie eyyvr\ar\;
 -i Letland:
 akciju sabiedriba, sabiedriba ar ierobežotu atbildibu;
 -i Litauen: akcinés bendrovés, uždarosios akcinés bendrovés;
 -i Ungarn:
 részvénytársaság, korlátolt felelosségii társaság;
 -i Malta:
 kumpanija pubblika - public limited liability company,kumpannija private - private limited liability company, socjeta in akkomandita bil-kapital maqsum f azzjonijiet -partnership en commandite with the capital divided into shares;
 - i Polen:
 spolka akcyjna, spolka z ograniczona, odpowiedzialnosciaj spolka komandytowo-akcyjna;
 -i Slovenien:
 delniška družba, družba z omejeno odgovornostjo, komanditna delniška družba;
 -i Slovakiet:
 akciová spolocnosf, spolocnosf s rucenim obmedzeným';
 -i Bulgarien:
  , /jpyacecTBO c orpaHHieHa ottobophoct, KOMaH^HTHO ÆpyacecTBO c
 - i Rumænien:
 societate pe actiuni, societate cu råspundere limitatå, societate īn comanditå pe actiuni.

De samordningsforanstaltninger, som dette direktiv foreskriver, finder ligeledes anvendelse på medlemsstaternes love eller administrative bestemmelser om følgende selskabsformer:
 a)i Tyskland:
 die offene Handelsgesellschaft, die Kommanditgesellschaft;
 b)i Belgien:
 la société en nom collectif/de vennootschap onder firma, la société en commandite simple/de gewone commanditaire vennootschap;
 c)i Danmark:
 interessentskaber, kommanditselskaber;
 d)i Frankrig:
 la société en nom collectif, la société en commandite simple;
 e)i Grækenland:
 n ouoppuØuoc; exaipia, r\ exepoppuØuoc; exaipia;
 f)i Spanien:
 sociedad colectiva, sociedad en comandita simple;
 g)i Irland:
 the partnership, the limited partnership, the unlimited company;
 h)i Italien:
 la societą in nome collettivo, la societą in accomandita semplice;
 i) i Luxembourg:
 la société en nom collectif, la société en commandite simple;
 j)i Nederlandene:
 de vennootschap onder firma, de commanditaire vennootschap;
 k)i Portugal:
 sociedade em nome colectivo, sociedade em comandita simples;
 l)i Det Forenede Kongerige:
 the partnership, the limited partnership, the unlimited company;
 m)i Østrig:
 die offene Handelsgesellschaft, die Kommanditgesellschaft;
 n)i Finland:
 avoin yhtiö/öppet bolag, kommandiittiyhtiö/kommanditbolag;
 o)i Sverige:
 p)i Den Tjekkiske Republik:
 vefejnå obchodní spolecnost, komanditní spolecnost, družstvo;
 q)i Estland:
 täisühing, usaldusühing;
 r)på Cypern:
 OuoppuØuec; Kai exepoppuØuec; exoupeiec; (awexoupiauoi);
 s)i Letland:
 pilnsabiedrlba, komanditsabiedriba;
 t)i Litauen:
 tikrosios ukinés bendrijos, komanditinés ukinés bendrijos;
 u)i Ungarn:
 közkereseti társaság, betéti társaság, közös vállalat, egyesülés;
 v)i Malta:
 Socjeta f'isem kollettiv jew socjeta in akkomandita, bil-kapital li mhux maqsum f'azzjonijiet meta s-socji kollha li ghandhom responsabbilita' llimitata huma socjetajiet tat-tip deskritt f sub paragrafu 1 -Partnership en nom collectif or partnership en commandite with capital that is not divided into shares, when all the partners with unlimited liability are partnerships as described in sub-paragraph 1;
 w)i Polen:
 spólka jawna, spolka komandytowa;
 x)i Slovenien:
 družba z neomejeno odgovornostjo, komanditna družba;
 y)i Slovakiet:
 verejná obchodná spolocnosf, komanditná spolocnosf;
 z)i Bulgarien:
 aa)i Rumænien:
 asocietate īn nume colectiv, societate īn comanditå simplå.
når alle de personligt hæftende selskabsdeltagere er selskaber som nævnt i første afsnit eller selskaber, der ikke henhører under en medlemsstats lovgivning, men som har en retlig form, der svarer til de i direktiv 68/151/EØF omhandlede.
Nærværende direktiv finder endvidere anvendelse på de selskabsformer, der er nævnt i andet afsnit, hvis alle deres personligt hæftende selskabsdeltagere selv er organiseret i en af de selskabsformer, der er nævnt i dette eller i første afsnit.
2.Indtil en senere samordning finder sted, kan medlemsstaterne undlade at anvende dette direktiv på banker og andre kreditinstitutter samt på forsikringsselskaber.

AFDELING 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 2
1.Årsregnskabet omfatter status, resultatopgørelse samt noter. Disse dokumenter udgør et hele. Medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at der inddrages andre opgørelser i årsregnskabet end de dokumenter, der er nævnt i første afsnit.
2.Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde og i overensstemmelse med dette direktiv.
3.Årsregnskabet skal give et pålideligt billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultatet.
4.Såfremt anvendelsen af bestemmelserne i dette direktiv ikke er tilstrækkelig til at give et pålideligt billede, i henhold til stk. 3, skal der fremlægges yderligere oplysninger.
5.Hvis det i særlige tilfælde viser sig, at anvendelsen af en bestemmelse i dette direktiv vil stride imod den forpligtelse, der er fastsat i stk. 3, skal der ske undtagelse fra denne bestemmelse, for at der kan gives et pålideligt billede i henhold til stk. 3. En sådan undtagelse skal anføres i noterne og skal behørigt begrundes med oplysning om dens indflydelse på selskabets aktiver og passiver, økonomi ske stilling samt resultatet. Medlemsstaterne kan nærmere bestemme særtilfældene og fastsætte den hertil svarende undtagelsesordning.
6.Medlemsstaterne kan give bemyndigelse til eller stille krav om, at der i årsregnskaberne skal gives oplysninger ud over, hvad der kræves oplyst ifølge dette direktiv.

AFDELING 2

Almindelige bestemmelser om status og resultatopgørelse

Artikel 3

   Opstilling af status og resultatopgørelse, navnlig med hensyn til valget af opstillingsform, må ikke ændres fra det ene år til det andet. Afvigelser fra dette princip tillades i undtagelsestilfælde. Når der gøres brug af sådanne afvigelser, skal dette anføres i noterne og behørigt begrundes.

Artikel 4
1.I status såvel som i resultatopgørelsen skal de i artikel 9, 10 og 23-26 omtalte poster opføres særskilt i den angivne rækkefølge. En mere detaljeret underopdeling af posterne tillades under forudsætning af, at den overholder opstillingsskemaernes struktur. Nye poster kan tilføjes for så vidt deres indhold ikke er dækket af de i opstillingsskemaet anførte poster. Medlemsstaterne kan forlange en sådan underopdeling eller tilføjelse.
2.Opstillingen, nomenklaturen og benævnelsen for de i status og resultatopgørelsen med arabertal betegnede poster skal tilpasses, når virksomhedens særlige karakter gør dette påkrævet. Medlemsstaterne kan forlange, at virksomheder inden for en bestemt økonomisk sektor foretager en sådan til pasning.
3.De i status og resultatopgørelsen med arabertal betegnede poster kan sammendrages:
 a)når de i forhold til det i artikel 2, stk. 3, opstillede mål kun udgør et ubetydeligt beløb, eller
 b)når sammendragningen fremmer overskueligheden, forudsat at de sammendragne poster anføres særskilt i noterne. Medlemsstaterne kan foreskrive en sådan sammendragning.
4.For hver post i status og resultatopgørelsen skal der til sammenligning anføres beløbet for den tilsvarende post fra det foregående regnskabsår. Medlemsstaterne kan fastsætte, at beløbet fra det foregående regnskabsår skal tilpasses, såfremt de pågældende beløb ikke er sammenlignelige. Under alle omstændigheder skal manglende sammenlignelighed og i givet fald tilpasning af beløbene an gives i noterne og behørigt begrundes.
5.Medmindre der findes en tilsvarende post på det foregående regnskab i henhold til stk. 4, gives der ikke oplysning om en statuspost eller en post i resultatopgørelsen, som ikke indeholder noget tal.
6.Medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at præsentationen af beløbene i posterne i resultatopgørelse og balance tager hensyn til substansen i de transaktioner eller forhold, der indgår i regnskabet. Sådanne tilladelser eller krav kan begrænses til visse selskabskategorier og/eller til konsoliderede regnskaber som defineret i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber.

Artikel 5
1.Uanset artikel 4, stk. 1 og 2, kan medlemsstaterne foreskrive særlige opstillingsskemaer til investeringsselskabers samt holdingselskabers årsregnskaber, forudsat at disse opstillingsskemaer giver et billede af de pågældende selskaber, svarende til det i artikel 2, stk. 3 omhandlede.
2.I dette direktiv forstås ved investeringsselskaber udelukkende:
 a)selskaber, som udelukkende beskæftiger sig med at anbringe deres midler i forskellige former for værdipapirer og fast ejendom eller i andre aktiver alene med det formål at fordele investeringsrisikoen og at lade deres aktionærer eller deltagere drage fordel af resultaterne af forvaltningen af selskabernes midler;
 b)selskaber, der er tilknyttet investeringsselskaber med fast kapital, såfremt disse tilknyttede selskaber kun beskæftiger sig med at erhverve fuldt indbetalte aktier, der er udstedt af disse investeringsselskaber, med forbehold af artikel 20, stk. 1, litra h), i direktiv 77/91/EØF.
3.I dette direktiv forstås ved holdingselskaber udelukkende selskaber, der alene har til formål at besidde kapitalinteresser i andre virksomheder samt med at forvalte og udnytte disse interesser uden direkte eller indirekte at blande sig i administrationen af nævnte virksomheder, med forbehold af de rettigheder, som holdingselskaber besidder i deres egenskab af aktionær eller deltager. En retlig eller administrativ myndighed skal kunne føre tilsyn med overholdelsen af de begrænsninger, der gælder for disse selskabers virksomhed.

Artikel 6

   Medlemsstaterne kan tillade eller foreskrive en tilpasning af opstillingsskemaerne for status og resultatopgørelsen, således at fordeling af overskud eller dækning af tab fremgår heraf.

Artikel 7

   Enhver modregning mellem aktiv- og passivposter eller mellem udgifts og indtægtsposter er forbudt.

AFDELING 3

Opstilling af status

Artikel 8

   For så vidt angår den form, hvori status opstilles, foreskriver medlemsstaterne anvendelse af et af de i artikel 9 og 10 angivne opstillingsskemaer eller dem begge. Såfremt en medlemsstat foreskriver anvendelse af dem begge, kan det overlades til selskaberne at vælge mellem disse.

   Medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at selskaberne opstiller status som beskrevet i artikel 10a i stedet for at benytte andre påbudte eller tilladte opstillinger.

Artikel 9

Aktiver

A. Tegnet, ikke indbetalt kapital

   heraf krævet indbetalt
   (medmindre national lovgivning bestemmer, at den tegnede kapital, som er krævet indbetalt, skal opføres på passivsiden. I så fald skal den del af kapitalen, som er krævet indbetalt, men som endnu ikke er indbetalt, opføres enten under post A på aktivsiden eller under post D II 5 på aktivsiden).

B. Etableringsomkostninger

   som defineret i national lovgivning for så vidt denne tillader, at de opføres på aktivsiden. National lovgivning kan ligeledes bestemme, at etableringsomkostninger skal opføres som post 1 under immaterielle aktiver.

C. Anlægsaktiver

I. Immaterielle anlægsaktiver
1.Forsknings- og udviklingsomkostninger, for så vidt national lovgivning tillader, at de opføres på aktivsiden.
2.Koncessioner, patenter, licenser, varemærker samt lignende rettigheder og værdier, såfremt de er:
 a)erhvervet mod vederlag og ikke skal opføres under post CI3, eller er
 b)skabt af virksomheden selv, for så vidt national lovgivning tillader, at de opføres på aktivsiden.
3.Goodwill, for så vidt den er erhvervet mod vederlag.
4.Acontobetalinger.

II. Materielle anlægsaktiver
1.Grunde og bygninger.
2.Tekniske anlæg og maskiner.
3.Andre anlæg, driftsmateriel og inventar.
4.Acontobetalinger og materielle anlægsaktiver under udførelse.

III. Finansielle anlægsaktiver
1.Andele i tilknyttede virksomheder.
2.Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder.
3.Kapitalinteresser.
4.Tilgodehavender hos virksomheder, i hvilke selskabet har en kapitalinteresse.
5.Værdipapirer, der har karakter af anlægsaktiver.
6.Andre lån.
7.Egne aktier eller egne anparter (med angivelse af deres pålydende eller i mangel heraf deres bog førte pariværdi), for så vidt national lovgivning tillader, at de opføres i status.

D. Omsætningsaktiver

I. Varebeholdninger
1.Råvarer og hjælpematerialer.
2.Varer under fremstilling.
3.Fremstillede færdigvarer og handelsvarer.
4.Acontobetalinger.

II. Tilgodehavender

   (Tilgodehavender, der forfalder til betaling inden for et år, skal angives særskilt for hver enkelt af nedenstående poster)
1.Tilgodehavender hidrørende fra salg og tjenesteydelser.
2.Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder.
3.Tilgodehavender hos virksomheder, i hvilke selskabet besidder en kapitalinteresse.
4.Andre tilgodehavender.
5.Tegnet kapital, som er krævet indbetalt, men som endnu ikke er indbetalt (medmindre national lovgivning bestemmer at den kapital, som er krævet indbetalt, men endnu ikke er indbetalt, skal op føres under post A på aktivsiden).
6.Periodeafgrænsningsposter (medmindre national lovgivning bestemmer, at periodeafgrænsningsposterne skal opføres under post E på aktivsiden).

III. Værdipapirer
1.Andele i tilknyttede virksomheder.
2.Egne aktier eller egne anparter (med angivelse af deres pålydende eller i mangel heraf deres bog førte pariværdi), for så vidt national lovgivning tillader, at de opføres i status.
3.Andre værdipapirer.

IV. Indestående i bank og på postgiro, checks og kassebeholdning

E. Periodeafgrænsningsposter

   (medmindre national lovgivning bestemmer, at periodeafgrænsningsposter skal opføres under post D II 6 på aktivsiden).

F. Tab for regnskabsåret

   (medmindre national lovgivning bestemmer, at de skal opføres under post A VI på passivsiden).

Passiver

A. Egenkapital

I. Tegnet kapital

   (medmindre national lovgivning bestemmer, at den kapital, som er krævet indbetalt, skal opføres under denne post. I så tilfælde skal den tegnede kapital og den indbetalte kapital opføres særskilt.

II. Overkurs ved emission

III. Opskrivningshenlæggelser

IV. Reserver
1.Lovpligtig reserve for så vidt national lovgivning kræver oprettelse af en sådan reserve.
2.Reserve for egne aktier og egne anparter for så vidt national lovgivning kræver oprettelse af en sådan reserve, med forbehold af direktiv 77/91/EØF, artikel 22, stk. 1, litra b).
3.Vedtægtsmæssige reserver.
4.Andre reserver.

V. Overførsel fra tidligere år

VI. Årets resultat

   (medmindre national lovgivning bestemmer, at denne post skal opføres underpost F på aktivsiden eller under post E på passivsiden).

B. Hensættelser
1.Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser.
2.Hensættelser til skatter.
3.Andre hensættelser.

C. Gæld

   (Gæld, der forfalder til betaling inden for et år, og gæld, der forfalder efter et år, skal angives særskilt for hver enkelt af nedenstående poster samt ud for summen af disse)
1.Obligationslån med særskilt angivelse af konvertible lån.
2.Gæld til kreditinstitutter.
3.Modtagne acontobeløb på ordrer, for så vidt de ikke særskilt er fratrukket varebeholdningerne.
4.Gæld vedrørende køb og tjenesteydelser.
5.Vekselgæld.
6.Gæld til tilknyttede virksomheder.
7.Gæld til virksomheder, i hvilke selskabet har en kapitalinteresse.
8.Anden gæld herunder skyldige skatter og skyldige bidrag til social sikring.
9.Periodeafgrænsningsposter (medmindre national lovgivning bestemmer, at periodeafgrænsningsposter skal opføres under post D på passivsiden).

D. Periodeafgrænsningsposter

   (medmindre national lovgivning bestemmer, at periodeafgrænsningsposter skal opføres underpost C 9 på passivsiden).

E. Årets overskud

   (medmindre national lovgivning bestemmer, at den skal opføres under post A VI på passivsiden).

Artikel 10

A. Tegnet, ikke indbetalt kapital

   heraf krævet indbetalt

   (medmindre national lovgivning bestemmer, at den kapital, som er krævet indbetalt, skal opføres under post L. I så fald skal den del af kapitalen, som er krævet indbetalt, men som endnu ikke er indbetalt, opføres enten under post A eller under post D II 5).

B. Etableringsomkostninger

   som defineret i national lovgivning for så vidt denne tillader, at de opføres på aktivsiden. National lovgivning kan ligeledes bestemme, at etableringsomkostninger skal opføres som post 1 under immaterielle aktiver.

C. Anlægsaktiver

I. immaterielle anlægsaktiver
1.Forsknings- og udviklingsomkostninger, for så vidt national lovgivning tillader, at de opføres på aktivsiden.
2.Koncessioner, patenter, licenser, varemærker samt lignende rettigheder og værdier, såfremt de er:
 a)erhvervet mod vederlag og ikke skal opføres under C I 3, eller er
 b)skabt af virksomheden selv, for så vidt national lovgivning tillader, at de opføres på aktivsiden.
3.Goodwill, for så vidt den er erhvervet mod vederlag.
4.Acontobetalinger.

II. Materielle anlægsaktiver
1.Grunde og bygninger.
2.Tekniske anlæg og maskiner.
3.Andre anlæg, driftsmateriel og inventar.
4.Acontobetalinger og materielle anlægsaktiver under udførelse.

III. Finansielle anlægsaktiver
1.Andele i tilknyttede virksomheder.
2.Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder.
3.Kapitalinteresser.
4.Tilgodehavender hos virksomheder, i hvilke selskabet har en kapitalinteresse.
5.Værdipapirer, der har karakter af anlægsaktiver.
6.Andre lån.
7.Egne aktier eller egne anparter (med angivelse af deres pålydende eller i mangel heraf deres bog førte pariværdi), for så vidt national lovgivning tillader, at de opføres i status.

D. Omsætningsaktiver

I. Varebeholdninger
1.Råvarer og hjælpematerialer.
2.Varer under fremstilling.
3.Fremstillede færdigvarer og handelsvarer.
4.Acontobetalinger.

II. Tilgodehavender

   (Tilgodehavender, der forfalder til betaling inden for et år, skal angives særskilt for hver enkelt af nedenstående poster.)
1.Tilgodehavender hidrørende fra salg og tjenesteydelser.
2.Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder.
3.Tilgodehavender hos virksomheder, i hvilke selskabet har en kapitalinteresse.
4.Andre tilgodehavender.
5.Tegnet kapital, som er krævet indbetalt, men som endnu ikke er indbetalt (medmindre national lovgivning fordrer, at den tegnede kapital, som er krævet indbetalt, skal opføres under post A).
6.Periodeafgrænsningsposter (medmindre national lovgivning fordrer, at periodeafgrænsningsposterne skal opføres under post E).

III. Værdipapirer, som udgør en del af omsætningsaktiverne:
1.Andele i tilknyttede virksomheder.
2.Egne aktier eller egne anparter (med angivelse af deres pålydende eller i mangel heraf deres regnskabsmæssige værdi), for så vidt national lovgivning tillader, at de opføres i status.
3.Andre.

IV. Indestående i bank og på postgiro, checks og kassebeholdning.

E. Periodeafgrænsningsposter

   (medmindre det af den nationale lovgivning fremgår, at periodeafgrænsningsposter skal opføres under post D II 6).

F. Gæld, der forfalder til betaling inden for et år
1.Obligationslån med særskilt angivelse af konvertible lån.
2.Gæld til kreditinstitutter.
3.Modtagne acontobeløb på ordrer, for så vidt de ikke tydeligt er fratrukket varebeholdningerne.
4.Gæld vedrørende køb og modtagne tjenesteydelser.
5.Vekselgæld.
6.Gæld til tilknyttede virksomheder.
7.Gæld til virksomheder, i hvilke selskabet har en kapitalinteresse.
8.Anden gæld herunder skyldige skatter og skyldige bidrag til social sikring.
9.Periodeafgrænsningsposter (medmindre national lovgivning kræver, at periodeafgrænsnings poster skal opføres under post K).

G. Omsætningsaktiver

   (herunder periodeafgrænsningsposter angivet som sådanne under post E), efter fradrag af gæld, som forfalder til betaling inden for et år (herunder periodeafgrænsningsposter angivet som sådanne under post K)

H. Summen af aktivposter efter fradrag af gæld, der forfalder til betaling inden for et år

I. Gæld, der forfalder til betaling efter et år
1.Obligationslån med særskilt angivelse af konvertible lån.
2.Gæld til kreditinstitutter.
3.Modtagne acontobeløb på ordrer, for så vidt de ikke særskilt er fratrukket varebeholdningerne.
4.Gæld vedrørende køb og tjenesteydelser.
5.Vekselgæld.
6.Gæld til tilknyttede virksomheder.
7.Gæld til virksomheder, i hvilke selskabet har en kapitalinteresse.
8.Anden gæld herunder skyldige skatter og skyldige bidrag til social sikring.
9.Periodeafgrænsningsposter medmindre national lovgivning bestemmer, at periodeafgrænsningsposter skal opføres under K).

J. Hensættelser
1.Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser.
2.Hensættelser til skatter.
3.Andre hensættelser.

K. Periodeafgrænsningsposter

   (medmindre national lovgivning bestemmer, at de skal opføres under post F 9 eller post I 9).

L. Egenkapital

I. Tegnet kapital

   (medmindre national lovgivning bestemmer, at den kapital, som er krævet indbetalt, men som endnu ikke er indbetalt, skal opføres under denne post. I så tilfælde skal den tegnede kapital og den del af kapitalen, der er indbetalt, opføres særskilt).

II. Overkurs ved emission

III. Opskrivningshenlæggelser

IV. Reserver
1.Lovpligtig reserve for så vidt national lovgivning kræver oprettelse af en sådan reserve.
2.Reserve til egne aktier og egne anparter for så vidt national lovgivning kræver oprettelse af en sådan reserve med forbehold af artikel 22, stk. 1, litra b) i direktiv 77/91/EØF.
3.Vedtægtsmæssige reserver.
4.Andre reserver.

V. Overførsler

VI. Årets resultat

Artikel 10a

   Medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at selskaberne eller visse selskabskategorieri stedet for at præsentere statusposter i overensstemmelse med artikel 9 og 10, præsenterer disse poster på grundlag af en sondring mellem omsætnings- og ikke-omsætningsaktiver, såfremt indholdet af de givne oplysninger mindst svarer til kravene i artikel 9 og 10.

Artikel 11

   Medlemsstaterne kan tillade, at selskaber, som på statustidspunktet ikke overskrider de numeriske grænser for to af følgende tre kriterier:
-statussum: 4 400 000 EUR,
-nettoomsætning: 8 800 000 EUR,
-gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret: 50,

   opstiller en forkortet status, hvori der kun medtages de i artikel 9 og 10 omhandlede poster, som indledes med bogstaver og romertal, med særskilt angivelse af de oplysninger, der kræves i parentesen under post D II på aktivsiden og post C på passivsiden i artikel 9 samt i parentesen under post D II i artikel 10, og samlet for hver af de pågældende poster.
   Medlemsstaterne kan tillade, at artikel 15, stk. 3, litra a), og artikel 15, stk. 4, ikke finder anvendelse på den forkortede balance.
   For de medlemsstater, der ikke har indført euroen, er modværdien i national valuta af de i stk. 1 anførte beløb den værdi, der fremkommer ved at benytte den valutakurs, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende på ikrafttrædelsesdatoen for ethvert direktiv om fastsættelse af disse beløb.

Artikel 12
1.Når et selskab på statustidspunktet enten har overskredet eller ikke længere overskrider de numeriske grænser for to af de i artikel 11 anførte tre kriterier, skal dette kun have konsekvens for anvendelsen af afvigelserne i nævnte artikel, hvis situationen gentager sig i to på hinanden følgende regnskabsår.
2.Ved omregning til national valuta er det tilladt at forhøje de i artikel 11 angivne beløb i europæiske regningsenheder med indtil 10 %.
3.Den i artikel 11 nævnte totalsum for status udgøres af den i artikel 9 angivne opstilling af aktiv posterne A til E og af den i artikel 10 angivne opstilling af posterne A til E.

Artikel 13
1.Når et aktiv eller passiv henhører under flere poster i opstillings skemaet, skal dets forbindelse med andre poster angives enten under den post, hvor det er opført, eller i noterne til regnskabet, såfremt denne angivelse er nødvendig for forståelsen af årsregnskabet.
2.Egne aktier, egne anparter samt andele i tilknyttede virksomheder kan kun opføres underposter, der er bestemt til dette formål.

Artikel 14

   Alle garantiforpligtelser skal, såfremt der ikke er nogen pligt til at opføre dem under passiver, opføres særskilt nedenfor status eller i noterne og på en sådan måde, at der skelnes mellem de forskellige garantikategorier i henhold til national lovgivning, og at der gives klar oplysning om, hvilken tinglig sikkerhed, der eventuelt er stillet. Forpligtelser af denne art over for tilknyttede virksomheder skal opføres særskilt.

AFDELING 4

Særlige bestemmelser for visse poster i status

Artikel 15
1.Om et aktiv skal betegnes som et anlægsaktiv eller et omsætningsaktiv afhænger af de formål, hvortil det er bestemt.
2.Anlægsaktiver er sådanne, der er bestemt til vedvarende anvendelse i virksomhedens drift.
3.
 a)Bevægelserne på de forskellige poster under anlægsaktiverne skal angives i status eller i noterne. Med henblik herpå skal for hver post under anlægsaktiverne, med udgangspunkt i anskaffelses- eller kostprisen, opføres særskilt dels nyanskaffelser, afgang og overførsler i årets løb, dels kumulative værdireguleringer, der er foretaget indtil statustidspunktet, samt korrektioner, der er foretaget i årets løb af tidligere års værdireguleringer. Værdireguleringer angives enten i status som et særskilt fradrag i den pågældende post, eller i noterne.
 b)Såfremt anskaffelses- eller kostprisen for et anlægsaktiv ikke kan fastsættes uden urimelig udgift eller inden for en rimelig frist, når det første årsregnskab udarbejdes i overensstemmelse med dette direktiv, kan restsaldoen ved årets begyndelse betragtes som anskaffelses- eller kostpris. Anvendelsen af dette litra skal omtales i noterne.
 c)Ved anvendelse af artikel 33 skal bevægelserne på de forskellige poster under anlægsaktiverne i henhold til litra a), angives på grundlag af den omvurderede anskaffelses- eller kost pris.
4.Stk. 3, litra a) og b), finder anvendelse på opstillingen af posten "Etableringsomkostninger".

Artikel 16

   Underposten "grunde og bygninger" skal opføres rettigheder over fast ejendom og tilsvarende rettigheder som defineret i national lovgivning.

Artikel 17

   Ved "kapitalinteresse" forstås i henhold til dette direktiv rettigheder til kapital i andre virksomheder, uanset om der foreligger værdipapirer eller ej, som ved at skabe en varig tilknytning til disse skal bidrage til selskabets virksomhed. Besiddelsen af en del af et andet selskabs kapital formodes at være en kapitalinteresse, når den er større end en af medlemsstaterne fastsat procentdel, der ikke kan være højere end 20 %.

Artikel 18

   Under aktivposten "periodeafgrænsningsposter" skal opføres de i året afholdte udgifter, som vedrører et efterfølgende år, samt indtægter i året, som først forfalder til betaling efter dettes afslutning. Medlemsstaterne kan dog bestemme, at nævnte indtægter opføres under tilgodehavender; når beløbene er af betydelig størrelse, skal de forklares i noterne.

Artikel 19

   Værdireguleringer omfatter alle de reguleringer, der har til formål at tage hensyn til de på statustidspunktet konstaterede værdiforringelser af aktiver uanset om disse værdiforringelser er endelige eller ikke.

Artikel 20
1.Hensættelser har til formål at dække forpligtelser, hvis karakter er klart defineret, og som på statustidspunktet enten anses for sandsynlige eller sikre, men som er ubestemmelige med hensyn til de res størrelse eller tidspunktet for deres afholdelse.
2.Medlemsstaterne kan ligeledes tillade etablering af hensættelser, der har til formål at dække omkostninger, der hidrører fra samme eller et tidligere regnskabsår, hvis karakter er klart defineret, og som på statustidspunktet enten anses for sandsynlige eller sikre, men som er ubestemmelige med hensyn til deres størrelse eller tidspunktet for deres afholdelse.
3.Hensættelser må ikke anvendes til regulering af aktivernes værdi.

Artikel 21

   Under passivposten "periodeafgrænsningsposter" skal de indtægter opføres, der er indgået før statustidspunktet, men som henhører under et senere regnskabsår, samt de under regnskabsåret henhørende udgifter, som først vil blive betalt i løbet af et senere regnskabsår. Medlemsstaterne kan dog fastsætte, at nævnte udgifter opføres under gæld; når de er af betydelig størrelse, skal de forklares i noterne.

AFDELING 5

Opstilling af resultatopgørelsen

Artikel 22

   For så vidt angår den form, hvori resultatopgørelsen opstilles, foreskriver medlemsstaterne anvendelse af et eller flere af de i artikel 13-26 angivne opstillingsskemaer. Såfremt en medlemsstat foreskriver anvendelse af flere skemaer, kan det overlades til selskaberne at vælge mellem disse.
   Uanset artikel 2, stk. 1, kan medlemsstaterne tillade eller kræve, at selskaberne eller visse selskabs-kategorier forelægger en redegørelse for deres resultat i stedet for at opstille posterne i resultatopgørelsen i overensstemmelse med artikel 23 til 26, såfremt indholdet af de givne oplysninger mindst svarer til kravene i disse artikler.

Artikel 23
1.Nettoomsætning.
2.Ændringer i lagre af færdigvarer, og varer under forarbejdning.
3.Arbejde udført af virksomheden for egen regning og opført under aktiver.
4.Andre driftsindtægter.
5.
 a)Udgifter til råvarer og hjælpematerialer,
 b) Andre eksterne udgifter.
6.Personaleudgifter:
 a)Lønninger og gager.
 b)Udgifter til social sikring med særskilt angivelse af pensioner.
7.
 a)Værdireguleringer af etableringsomkostninger samt af materielle og immaterielle anlægsaktiver.
 b)Værdireguleringer af omsætningsaktiver, såfremt de overskrider de normale værdireguleringer inden for virksomheden.
8.Andre driftsudgifter.
9.Indtægt fra kapitalinteresser med særskilt angivelse af dem, der hidrører fra tilknyttede virksom heder.
10.Indtægt fra andre værdipapirer og tilgodehavender, som henhører under anlægsaktiverne, med særskilt angivelse af dem, der hidrører fra tilknyttede virksomheder.
11.Andre renteindtægter og tilsvarende indtægter med særskilt angivelse af dem, der hidrører fra tilknyttede virksomheder.
12.Værdireguleringer af finansielle aktiver samt af værdipapirer, der indgår i omsætningsaktiverne.
13.Renteudgifter og lignende udgifter med særskilt angivelse af dem, der vedrører tilknyttede virksomheder.
14.Skat af resultatet af ordinær virksomhed.
15.Resultatet af ordinær virksomhed efter fradrag af skat.
16.Ekstraordinære indtægter.
17.Ekstraordinære udgifter.
18.Ekstraordinært resultat.
19.Skat af det ekstraordinære resultat.
20.Anden skat, der ikke er opført under posterne ovenfor.
21.Årets resultat.

Artikel 24

A. Udgifter
1.Reduktioner i lagre af færdigvarer og varer under forarbejdning.
2.Udgifter til råvarer og hjælpematerialerb) Andre eksterne udgifter.
3.Personaleudgifter:
 a)Lønninger og gager.
 b)Udgifter til social sikring med særskilt angivelse af pensioner.
4.
 a)Værdireguleringer af etableringsomkostninger samt af materielle og immaterielle anlægsaktiver.
 b)Værdireguleringer af omsætningsaktiver, såfremt de overskrider de normale værdireguleringer inden for virksomheden.
5.Andre driftsudgifter.
6.Værdireguleringer af kapitalinteresser og andre finansielle aktiver samt af værdipapirer, der ind går i omsætningsaktiverne.
7.Renteudgifter og tilsvarende udgifter med særskilt angivelse af dem, der vedrører tilknyttede virksomheder.
8.Skat af resultatet af ordinær virksomhed.
9.Resultatet af ordinær virksomhed efter fradrag af skat.
10.Ekstraordinære udgifter.
11.Skat af det ekstraordinære resultat.
12.Anden skat, der ikke er opført under posterne ovenfor.
13.Årets resultat.

B. Indtægter
1.Nettoomsætning.
2.Forøgelser af lagre af færdigvarer og varer under forarbejdning.
3.Arbejde udført af virksomheden for egen regning og opført under aktiver.
4.Andre driftsindtægter.
5.Indtægt fra kapitalinteresser med særskilt angivelse af dem, der hidrører fra tilknyttede virksom heder.
6.Indtægt fra andre værdipapirer og tilgodehavender, som henhører under anlægsaktiverne, med særskilt angivelse af dem, der hidrører fra tilknyttede virksomheder.
7.Andre renteindtægter og tilsvarende indtægter med særskilt angivelse af dem, der hidrører fra tilknyttede virksomheder.
8.Resultat af ordinær virksomhed efter fradrag af skat.
9.Ekstraordinære indtægter.
10.Årets resultat.

Artikel 25
1.Nettoomsætning.
2.Produktionsomkostninger for de leverancer, der er ydet for at opnå omsætningen (herunder værdireguleringer).
3.Bruttoresultat hidrørende fra omsætningen.
4.Distributionsomkostninger (herunder værdireguleringer).
5.Administrationsomkostninger (herunder værdireguleringer).
6.Andre driftsindtægter.
7.Indtægter fra kapitalinteresser med særskilt angivelse af dem, der hidrører fra tilknyttede virksomheder.
-nettoomsætning: 35 000 000 EUR,
-gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret: 250, tilladelse til at fravige de i artikel 23-26 fastsatte opstillingsskemaer inden for følgende grænser:
 a)i artikel 23 kan post 1-5 sammendrages i én post, kaldet "bruttofortjeneste " eller "bruttotab";
 b)i artikel 24 kan post A 1, A 2, samt B 1 -4 sammendrages i én post, kaldet "bruttofortjeneste" el ler "bruttotab" alt efter omstændighederne;
 c)i artikel 25 kan post 1, 2, 3 og 6 sammendrages i én post, kaldet "bruttofortjeneste" eller "brut totab";
 d)i artikel 26 kan posterne A 1, B 1 og B 2 sammendrages i én post, kaldet "bruttofortjeneste" eller "bruttotab" alt efter omstændighederne.

   Artikel 12 finder anvendelse.

   For de medlemsstater, der ikke har indført euroen, er modværdien i national valuta af de i stk. 1 anførte beløb den værdi, der fremkommer ved at benytte den valutakurs, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende på ikrafttrædelsesdatoen for ethvert direktiv om fastsættelse af disse beløb.

AFDELING 6

Særlige bestemmelser for visse poster i resultatopgørelsen

Artikel 28

   Nettoomsætningen omfatter provenu fra salg af produkter og tjenesteydelser, der henhører under selskabets ordinære virksomhed, med fradrag af herpå ydede prisnedslag samt af merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med omsætningen.

Artikel 29
1.Underposterne "ekstraordinære indtægter" og "ekstraordinære udgifter" skal opføres indtægter og udgifter, som hidrører fra andet end selskabets ordinære virksomhed.
2.Medmindre de i stk. 1 omhandlede indtægter og udgifter er uden betydning for bedømmelse af resultaterne, skal deres størrelse og art forklares i noterne. Det samme gælder for indtægter og ud gifter, der hører til et andet regnskabsår.

Artikel 30

   Medlemsstaterne kan tillade, at skat af resultatet fra den ordinære virksomhed og skat af det ekstraordinære resultat sammendrages og opføres i resultatopgørelsen i en enkelt post før posten "andre skatter, der ikke er opført ovenfor". I så fald udgår posten "resultat af
   den ordinære virksomhed efter fradrag af skat" i skemaerne i artikel 23-26.
   Såfremt denne afvigelse anvendes, skal selskaberne give oplysninger i noterne om, i hvilket omfang skat af resultatet påvirker resultatet af den ordinære virksomhed og det ekstraordinære resultat.

AFDELING 7

Regler om værdiansættelse

Artikel 31
1.Medlemsstaterne drager omsorg for, at de poster, der opføres i årsregnskabet, værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper:
 a)selskabet formodes at fortsætte sin virksomhed;
 b)værdiansættelsesmetoderne kan ikke ændres fra det ene år til det næste;
 c)værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især:
 aa) må kun den fortjeneste, der er konstateret på statustidspunktet, medtages,
 bb) skal der tages hensyn til alle forpligtelser, som er opstået i løbet af det regnskabsår, som årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om sådanne forpligtelser først bliver kendt mellem statustidspunktet og det tidspunkt, hvor status udarbejdes,
 cc) skal der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste;
 d)der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uden hensyn til det tidspunkt hvor disse indtægter indgår eller udgifter udbetales;
 e)aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig;
 f)Åbningsbalancen for hvert år skal svare til status for det foregående år.
1a.Ud over de beløb, der opgøres i henhold til stk. 1, litra c), punkt bb), kan medlemsstaterne tillade eller kræve, at der tages hensyn til alle forudseelige forpligtelser og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det pågældende eller et tidligere regnskabsår, selv om sådanne forpligtelser eller tab først konstateres mellem statustidspunktet og det tidspunkt, hvor status udarbejdes.
2.Afvigelser fra disse almindelige principper tillades i undtagelsestilfælde. Når der gøres brug af afvigelser, skal dette anføres i noterne og behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på aktiver og passiver, den økonomiske stilling og resultatet.

Artikel 32

   Værdiansættelsen af de poster, der er opført i årsregnskabet, foretages i henhold til de bestemmelser i artikel 34-42, som er baseret på anskaffelses- eller kostpris.

Artikel 33
1.Medlemsstaterne kan over for Kommissionen erklære, at de forbeholder sig muligheden af, uanset artikel 32 og indtil en senere harmonisering, at tillade eller pålægge alle selskaber eller visse kategorier af selskaber:
 a)værdiansættelse på grundlag af genanskaffelsesværdien for materielle anlægsaktiver, hvis anvendelse er tidsbegrænset, samt for varelagre;
 b)værdiansættelser af poster i årsregnskabet, herunder egenkapital, på grundlag af andre metoder end den, der er fastsat i litra a) med henblik på at tage hensyn til inflationen;
 c)opskrivning af anlægsaktiver.

   I tilfælde hvor national lovgivning indeholder bestemmelser om anvendelse af de under litra a), b) og c) nævnte værdiansættelsesmetoder, skal lovgivningen fastsætte deres indhold, anvendelsesområde og reglerne for deres anvendelse.
   Anvendelsen af en af disse metoder skal oplyses i noterne med angivelse af de pågældende poster i status og resultatopgørelse såvel som den metode, der er anvendt til beregning af de anførte værdier.
 a)Ved anvendelse af stk. 1 skal forskelsbeløbet fremkommet ved anvendelse af den pågældende værdiansættelsesmetode og værdiansættelse i henhold til den almindelige regel i artikel 32 opføres på passivsiden under posten "opskrivningshenlæggelse". Den skattemæssige behandling af denne post skal forklares enten i status eller i noterne.
 Men henblik på anvendelse af stk. 1, sidste afsnit, giver selskaberne i noterne en oversigt over følgende, hver gang reserven er ændret i løbet af regnskabsåret:
 -størrelsen af opskrivningshenlæggelsen ved årets begyndelse;
 -de opskrivningsbeløb, der er henlagt til opskrivningshenlæggelsen i årets løb;
 -de beløb, der er overført til selskabskapitalen, eller på anden måde fragået opskrivningshenlæggelsen i årets løb, tillige med en angivelse af formen for en sådan overførsel;
 -størrelsen af opskrivningshenlæggelsen ved årets slutning.
 b)Hele opskrivningshenlæggelsen eller en del af denne kan til enhver tid overføres til selskabs kapitalen.
 c)Opskrivningshenlæggelsen skal opløses, såfremt de hertil henlagt beløb ikke længere er nødvendige for anvendelsen af den benyttede værdiansættelsesmetode og for opnåelsen af dens mål.
 Medlemsstaterne kan fastsætte regler for anvendelse af opskrivningshenlæggelsen på den betingelse, at overførsler til resultatopgørelsen fra opskrivningshenlæggelsen kun kan foretages, såfremt de overførte beløb har været opført som udgift i resultatopgørelsen eller udgør realiserede fortjenester. Beløbene opføres særskilt i resultatopgørelsen. Ingen del af opskrivningshenlæggelsen må udloddes, hverken direkte eller indirekte, medmindre den udgør en realiseret fortjeneste.
 d)Bortset fra de i ovenfor under litra b) og c) anførte tilfælde kan opskrivningshenlæggelsen ikke opløses.
3.Værdireguleringer beregnes hvert år på grundlag af den værdi, der er opført for det pågældende regnskabsår. Dog kan medlemsstaterne uanset artikel 4 og 22 tillade eller kræve, at kun den del af værdireguleringen, der fremkommer ved anvendelse af den almindelige regel i artikel 32, opføres under de relevante poster i de i artikel 23-26 angivne opstillingsskemaer, og at den forskel, som fremkommer ved anvendelsen af den i henhold til denne artikel fastsatte værdiansættelsesmetode, opføres særskilt i opstillingsskemaerne. I øvrigt finder artikel 34-42 tilsvarende anvendelse.
4.Ved anvendelse af stk. 1 skal der for hver af statusposterne bortset fra varelagre, som fastsat i opstillingsskemaerne i artikel 9 og 10, anføres i status eller i noterne enten:
 a)værdiansættelsen efter den almindelige regel i artikel 32 og størrelsen af den samlede værdiregulering på statustidspunktet, eller
 b)det forskelsbeløb på statustidspunktet der fremkommer mellem den værdiansættelse, der foretages i overensstemmelse med nærværende artikel, og den værdiansættelse, der følger af anvendelsen af artikel 32, samt i givet fald de samlede værdireguleringer herudover.
5.Med forbehold af artikel 52 foretager Rådet på forslag af Kommissionen inden 7 år fra datoen for meddelelsen af dette direktiv en undersøgelse og i givet fald ændringer af denne artikel på bag grund af den økonomiske og valutariske udvikling i Fællesskabet.

Artikel 34
1.
 a) Såfremt national lovgivning tillader, at etableringsomkostningerne opføres under aktiver, skal de afskrives over en periode på højst fem år.
 b) Såfremt etableringsomkostningerne ikke er fuldstændig afskrevet, kan ingen uddeling af overskud finde sted, medmindre summen af de reserver der står til rådighed til dette formål og overførslerne fra tidligere år er mindst af samme størrelse som de ikke afskrevne omkostninger.
2.De beløb, der opføres under post "etableringsomkostninger", skal forklares i noterne.

Artikel 35
1.
a)Anlægsaktiver skal med forbehold af litra b) og c) ansættes til anskaffelses- eller kostpris.
b)anskaffelses- eller kostprisen for anlægsaktiver med en begrænset brugstid skal formindskes ved værdireguleringer, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid.
c)
 aa)Finansielle anlægsaktiver kan gøres til genstand for værdireguleringer, således at deansættes til en anden lavere værdi, som tillægges dem på statustidspunktet.
 bb)Hvad enten anvendelsen af et anlægsaktiv er tidsbegrænset eller ikke, skal det gøres til genstand for værdireguleringer, således at det ansættes til en anden lavere værdi, som tillægges det på statustidspunktet, såfremt det forudses, at værdiforringelsen vil være varig.
 cc)De i litra aa) og bb), nævnte værdireguleringer skal opføres i resultatopgørelsen og angives særskilt i noterne, hvis de ikke er angivet særskilt i resultatopgørelsen.
 dd)Ansættelse til den i litra aa) og bb) nævnte lavere værdi kan ikke opretholdes, når begrundelsen for værdireguleringerne ikke længere består.
d)Såfremt anlægsaktiver er genstand for ekstraordinære værdireguleringer udelukkende af skattemæssige grunde, bør reguleringsbeløbet med tilstrækkelig begrundelse angives i noterne.
2.Anskaffelsesprisen opnås ved til købsprisen at lægge de påløbne omkostninger.
3
 a)Kostprisen opnås ved til råvare- og hjælpestoffernes anskaffelsespris at lægge de omkostninger, der direkte kan henføres til det pågældende produkt.
 b)En rimelig del af de omkostninger, som kun indirekte kan henføres til det pågældende produkt, kan lægges til kostprisen, for så vidt disse omkostninger vedrører fremstillingsperioden.
4.Det tillades, at renter af kapital, der er lånt til finansiering af fremstillingen af anlægsaktiver, medregnes i kostprisen, i det omfang de vedrører fremstillingsperioden. I så fald skal det meddeles i noterne, at sådanne renter er medregnet under aktiver.

Artikel 36

   Uanset artikel 35, stk. 1, litra c) cc), kan medlemsstaterne tillade investeringsselskaber, som defineret i artikel 5, stk. 2 at foretage værdireguleringer af værdipapirer direkte på egenkapitalen. De pågældende beløb skal anføres særskilt på passivsiden i status.

Artikel 37
1.Artikel 34 finder anvendelse på posten "forsknings- og udviklingsomkostninger". Medlemsstaterne kan dog i særlige tilfælde tillade undtagelser fra artikel 34, stk. 1, litra a). I så fald kan de lige ledes fastsætte undtagelser fra artikel 34, stk. 1, litra b). Disse undtagelser skal optages i noterne ledsaget af en tilstrækkelig begrundelse.
2.Artikel 34, stk. 1, litra a), finder anvendelse på posten "goodwill". Medlemsstaterne kan dog tillade, at selskaberne systematisk afskriver goodwill over et begrænset tidsrum, der overstiger 5 år, forudsat at denne periode ikke overstiger dette aktivs økonomiske levetid, samt at den anføres i noterne og begrundes behørigt.

Artikel 38

   De materielle anlægsaktiver, råvarer og hjælpematerialer, som stadig fornyes, og hvis samlede værdi er af mindre væsentlig betydning for virksomheden, kan opføres under aktiver med en konstant mængde og en konstant værdi, såfremt de kun varierer ubetydeligt med hensyn til omfang, værdi og sammensætning.

Artikel 39
1.
 a)Omsætningsaktiverne skal værdiansættes til anskaffelses- eller kostpris med forbehold af litra b) og c).
 b)Omsætningsaktiverne skal gøres til genstand for værdireguleringer, således at den ansættes til de lavere markedsværdier, eller under særlige omstændigheder til en anden lavere værdi, som tillægges dem på statustidspunktet.
 c)Medlemsstaterne kan tillade ekstraordinære værdireguleringer, såfremt disse ud fra en rimelig handelsmæssig vurdering er nødvendige for at undgå, at vurderingen af disse aktiver i en nær fremtid må ændres som følge af værdisvingninger. Beløbet for disse værdireguleringer skal angives særskilt i resultatopgørelsen eller i noterne.
 d)Ansættelsen til de i litra b) og c) nævnte lavere værdier kan ikke opretholdes, når begrundelsen for værdireguleringerne ikke længere består.
 e)Såfremt omsætningsaktiverne er genstand for ekstraordinær værdiregulering udelukkende af skattemæssige grunde, skal reguleringsbeløbet med behørig begrundelse angives i noterne.
2.Den i artikel 35, stk. 2 og 3, indeholdte definition af anskaffelses og kostpris finder anvendelse. Medlemsstaterne kan ligeledes anvende artikel 35, stk. 4. Distributionsomkostninger kan ikke indgå i kostprisen.

Artikel 40
1.Medlemsstaterne kan tillade, at anskaffelses- eller kostprisen for varebeholdninger i samme kategori samt alle artsbestemte genstande, herunder værdipapirer beregnes enten på grundlag af vejede gennemsnitspriser, "Først ind - først ud" metoden (FIFO), "Sidst ind - først ud" metoden (LIFO) eller en lignende metode.
2.Når den i status opførte værdi ved anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede beregningsmåder på statustidspunktet afviger væsentligt fra en værdi baseret på den sidst kendte markedspris, skal forskelsbeløbet angives samlet pr. kategori i noterne.

Artikel 41
1.Når det beløb, der skal tilbagebetales for gæld, er højere end det beløb, der modtages, kan for skelsbeløbet opføres under aktiver. Det skal angives særskilt i status eller i noterne.
2.Dette forskelsbeløb skal afskrives med et rimeligt beløb hvert år, og skal være afskrevet senest på tidspunktet for gældens tilbagebetaling.

Artikel 42

   Hensættelser må ikke overstige det beløb, der er nødvendigt.
   De hensættelser, der er opført i status under posten "andre hensættelser ", skal specificeres i noterne, hvis de er af betydning.

AFDELING 7a

Ansættelse til dagsværdi

Artikel 42a
1.Uanset artikel 32 og med forbehold af betingelserne i nærværende artikels stk. 2-4 tillader eller kræver medlemsstaterne, at alle selskaber eller visse kategorier af selskaber ansætter finansielle instrumenter, herunder afledte instrumenter, til dagsværdi.
Tilladelsen eller kravet kan begrænses til konsoliderede regnskaber som defineret i direktiv 83/ 349/EØF.
2.I dette direktiv skal råvarebaserede kontrakter, som giver parterne ret til at afregne kontant eller i andre finansielle instrumenter, betragtes som afledte finansielle instrumenter; dette gælder dog ikke kontrakter, som:
 a)er indgået for at opfylde og fortsat opfylder selskabets forventede behov for køb, salg eller anvendelse
 b)fra første færd blev indgået med henblik herpå, og
 c)forventes at blive afregnet ved levering af råvaren.
3.Stk. 1 finder kun anvendelse på passiver, der:
 a)indgår i en handelsbeholdning, eller
 b)er afledte finansielle instrumenter.
4.Ansættelse i henhold til stk. 1 finder ikke anvendelse på:
 a)ikke-afledte finansielle instrumenter, der holdes til udløb
 b)selskabets udlån og tilgodehavender, som ikke holdes i handelsøjemed, og
 c)kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder og fællesledede virksomheder (joint ventures), egenkapitalsinstrumenter udstedt af selskabet, aftaler om eventuel modydelse i forbindelse med virksomhedssammenslutning (business combination) samt alle andre finansiel le instrumenter med sådanne særlige egenskaber, at instrumenterne i overensstemmelse med, hvad der er almindeligt accepteret, bør regnskabsføres anderledes end andre finansielle instrumenter.
5.Uanset artikel 32 kan medlemsstaterne tillade eller kræve, at aktiver eller passiver, som opfylder betingelserne for afdækkede poster i henhold til et afdækningssystem baseret på dagsværdi, eller konstaterede bestanddele af disse aktiver og passiver ansættes til det specifikke beløb, som kræves i det pågældende system.
5a.Uanset stk. 3 og 4 kan medlemsstaterne i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, som er vedtaget i Kommissionens forordning (EF) nr. 1725/2003 af 29. september 2003 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 som ændret frem til 5. september 2006, tillade eller kræve vurdering af finansielle instrumenter sammen med de dertil knyttede oplysningskrav, jf. de internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder.

Artikel 42b
1.Den dagsværdi, der er omhandlet i artikel 42a, fastsættes efter en af følgende metoder:
 a)markedsværdien for de finansielle instrumenter, for hvilke der umiddelbart kan identificeres et pålideligt marked. Hvis markedsværdien ikke umiddelbart kan fastsættes for et instrument som sådant, men udelukkende for instrumentets bestanddele eller for et lignende instrument, kan in strumentets markedsværdi afledes af bestanddelenes eller det lignende instrument, eller
 b)en værdi, der fremkommer ved anvendelse af almindeligt accepterede værdiansættelsesmodeller og -teknikker for instrumenter, for hvilke der ikke umiddelbart kan identificeres et pålideligt marked. Sådanne værdiansættelsesmodeller og -teknikker skal sikre en rimelig tilnærmelse til markedsværdien.
2.Finansielle instrumenter, der ikke kan måles pålideligt efter nogen af de i stk. 1 beskrevne metoder, ansættes i overensstemmelse med artikel 34-42.

Artikel 42c
1.Hvis et finansielt instrument er ansat i overensstemmelse med artikel 42b, skal en ændring af værdien uanset artikel 31, stk. 1, litra c), opføres i resultatopgørelsen. En sådan ændring skal dog indregnes direkte i egenkapitalen i en dagsværdireserve, hvis:
 a)instrumentet regnskabsføres som et afdækningsinstrument i et afdækningssystem, der tillader, at hele eller en del af værdiændringen ikke vises i resultatopgørelsen, eller
 b)værdiændringen skyldes en omregningsforskel i forbindelse med en monetær post, der udgør en del af et selskabs nettoinvesteringer i en udenlandsk enhed.
2.Medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at en ændring af værdien af et salgbart finansielt aktiv, som ikke er et afledt finansielt instrument, indregnes direkte i egenkapitalen i en særskilt dagsværdi reserve.
3.Dagsværdireserven reguleres, når de derunder opførte beløb ikke længere er nødvendige for anvendelsen af stk. 1 og 2.

Artikel 42d

   Hvis der foretages ansættelse til dagsværdi af finansielle instrumenter, skal noterne indeholde følgende oplysninger:
 a)de centrale antagelser, der ligger til grund for værdiansættelsesmodellerne og -teknikkerne, når dagsværdien er ansat i overensstemmelse med artikel 42b, stk. 1, litra b)
 b)for hver kategori af finansielle instrumenter, dagsværdien, de ændringer af værdien, der er opført direkte i resultatopgørelsen, samt ændringer, der indregnes i dagsværdihenlæggelsen
 c)for hver kategori af afledte finansielle instrumenter, oplysning om omfanget og karakteren af instrumenterne, herunder væsentlige betingelser, som kan få betydning for beløbet, tidspunktet og sikkerheden for fremtidige pengestrømme, samt
 d)en tabel med angivelse af bevægelser i dagsværdireserven i løbet af regnskabsåret.

Artikel 42e

   Uanset artikel 32 kan medlemsstaterne tillade eller kræve, at alle selskaber eller selskabs-kategorier værdiansætter specifikke aktivkategorier bortset fra finansielle instrumenter til dagsværdi.
   Sådanne tilladelser eller krav kan begrænses til konsoliderede regnskaber som defineret i direktiv 83/349/EØF.

Artikel 42f

   Uanset artikel 31, stk. 1, litra c), kan medlemsstaterne i forhold til alle selskaber eller selskabskategorier tillade eller kræve, at når et aktiv værdiansættes i henhold til artikel 42e, skal ændringen i værdien indgå i resultatopgørelsen.

AFDELING 8

Indholdet af noterne

Artikel 43
1.Udover de oplysninger, der kræves i henhold til andre bestemmelser i dette direktiv, skal noterne i det mindste indeholde oplysninger om:
1.de værdiansættelsesmetoder, der anvendes for de forskellige poster i årsregnskabet, såvel som de ved værdireguleringer benyttede beregningsmetoder. For poster i årsregnskabet, som er eller oprindeligt var angivet i fremmed valuta, skal grundlaget for deres omregning til national valuta anføres;
2.navn og hjemstedet for hver af de virksomheder, af hvis kapital selskabet enten selv eller ved en person, der handler i eget navn, men på selskabets vegne, besidder mindst en procentdel af kapitalen, som medlemsstaterne ikke kan fastsætte til over 20 %, med angivelse af størrelsen af denne kapitalandel og størrelsen af egenkapitalen samt af resultatet for den pågældende virksomhed for det seneste driftsår, for hvilket regnskabet er vedtaget. Disse oplysninger kan udelades, når de kun er af ubetydelig interesse i forhold til det i artikel 2, stk. 3, angivne formål. Angivelse af egenkapitalen og af resultatet kan også udelades, såfremt den pågældende virksomhed ikke offentliggør sin status, og selskabet direkte eller indirekte besidder mindre end 50 % af virksomheden; Navn, hjemsted og ret lig form for hver af de virksomheder, hvori selskabet er personligt hæftende selskabsdeltagere. Den ne oplysning kan udelades, når den kun er af ubetydelig interesse i forhold til det i artikel 2, stk. 3, angivne formål.
3.antal, pålydende værdi eller i mangel heraf bogført pariværdi af aktier, som er tegnet i løbet af regnskabsåret inden for rammerne af en autoriseret kapital med forbehold af de bestemmelser vedrørende denne kapitals størrelse, som er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra e), i direktiv 68/151/ EØF og i artikel 2, litra c), i direktiv 77/91/EØF;
4.i tilfælde, hvor der findes flere aktieklasser: antal, pålydende værdi eller i mangel af pålydende værdi bogført pariværdi af hver klasse;
5.foreliggende "parts bénéficiaires", konvertible gældsbreve eller lignende værdipapirer eller lignende rettigheder, med angivelse af antal og omfanget af de rettigheder, der er knyttet til dem;
6.selskabets gæld, der forfalder til betaling efter mere end fem år, samt alle beløb, for hvilke selskaber har stillet tinglig sikkerhed, med angivelse af dennes art og form. Disse oplysninger skal med deles særskilt for hver gældspost som fastsat i opstillingsskemaet artikel 9, 10 og 10a;
7.den samlede størrelse af økonomiske forpligtelser, som ikke er opført i status, for så vidt angivelsen heraf er af betydning for bedømmelsen af den økonomiske stilling. Pensionsforpligtelser og forpligtelser over for tilknyttede virksomheder skal opføres særskilt;
7a.karakteren af og det forretningsmæssige formål med selskabets arrangementer, som ikke er opført i balancen, og disse arrangementers finansielle indvirkning på selskabet, såfremt de risici og fordele, der opstår i forbindelse med sådanne arrangementer, er væsentlige, og for så vidt fremlæggelse af sådanne risici og fordele er nødvendig for bedømmelsen af selskabets økonomiske stilling.
Medlemsstaterne kan tillade, at de selskaber, der er omhandlet i artikel 27, begrænser de oplysninger, som kræves offentliggjort i henhold til dette nummer, til karakteren af og det forretningsmæssige formål med disse arrangementer;
7b.de transaktioner, som selskabet har indgået med nærtstående parter, herunder beløbet for sådanne transaktioner, karakteren af forholdet til den nærtstående part og andre oplysninger om transaktionerne, som er nødvendige for at forstå selskabets økonomiske stilling, hvis sådanne transaktioner er væsentlige og ikke er indgået på normale markedsvilkår. Oplysninger om individuelle transaktioner kan grupperes efter deres karakter, medmindre særskilte oplysninger er nødvendige for at forstå virkningerne af transaktioner med nærtstående parter for selskabets økonomiske stilling.
Medlemsstaterne kan tillade, at de selskaber, der er omhandlet i artikel 27, undlader at opfylde de oplysningskrav, som er angivet i dette nummer, medmindre de tilhører en af de kategorier, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i direktiv 77/91/EØF; medlemsstaterne kan i så tilfælde begrænse oplysningskravet til som minimum at omfatte transaktioner, der indgås direkte eller indirekte mellem:
 i)selskabet og dets hovedaktionærer, og
 ii) selskabet og medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne.
Medlemsstaterne kan undtage transaktioner, der indgås mellem to eller flere medlemmer af en koncern, hvis de datterselskaber, som er part i transaktionen, ejes helt af et sådant medlem.
"Nærtstående part" har samme betydning som i de internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002;
8.nettoomsætningen, som defineret i artikel 28, fordelt på aktiviteter samt på geografiske markeder, for så vidt disse aktiviteter og markeder afviger betydeligt indbyrdes med henblik på tilrettelæggelsen af salget af de varer og tjenesteydelser, der indgår i selskabets ordinære virksomhed;
9.det i årets løb beskæftigede gennemsnitlige antal medarbejdere, inddelt i kategorier, og såfremt det ikke er nævnt særskilt i resultatopgørelsen, de personaleudgifter, der henføres til regnskabsperioden, fordelt som fastsat i artikel 23, nr. 6;
10.det omfang, i hvilket beregningen af årsresultatet er påvirket af den vurdering af posterne, der under fravigelse af principperne i artikel 31 og artikel 34-42c er blevet fulgt i løbet af regnskabsåret eller et tidligere regnskabsår for at opnå skattelettelser. Såfremt en sådan vurdering har væsentlig indflydelse på den fremtidige skattebyrde, skal oplysning herom anføres;
11.forskellen mellem skatter udgiftsført i dette og i tidligere regnskabsår og de skatter, der er betalt eller skal betales for disse regnskabsår, forudsat at forskellen er af betydning for den fremtidige beskatning. Beløbet kan også angives samlet i status under en særskilt post med en hertil svarende benævnelse;
12.størrelsen af de vederlag, der for regnskabsåret er tillagt medlemmer af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne for deres funktioner, samt enhver indgået forpligtelse til eller tilsagn om at yde pensioner til tidligere medlemmer af de nævnte organer. Disse oplysninger skal angive det samlede beløb for hver kategori;
13.størrelsen af de forskud og kreditter, der er ydet medlemmer af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganerne med angivelse af rentefod, de væsentligste vilkår og de eventuelt tilbagebetalte beløb, såvel som forpligtelser, der er indgået for deres regning i form af en hvilken som helst garanti; det samlede beløb for hver kategori anføres;
14.hvis der ikke foretages ansættelse af finansielle instrumenter til dagsværdi efter afdeling 7a:
 a)for hver kategori af afledte finansielle instrumenter
 i)instrumenternes dagsværdi, hvis denne kan fastsættes ved hjælp af en af metoderne i artikel 42b, stk. 1
 ii)oplysninger om instrumenternes omfang og karakter, og
 b)for de i artikel 42a omhandlede finansielle anlægsaktiver, der opføres til en værdi, der overstiger dagsværdien, og hvor muligheden for at foretage værdiregulering i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1, litra c), under litra aa), ikke anvendes:
 i)den bogførte værdi og dagsværdien for enten de enkelte aktiver eller en hensigtsmæssig gruppering af de enkelte aktiver
 ii)årsagerne til, at den bogførte værdi ikke nedreguleres, herunder karakteren af dokumentationen for, at det antages, at den bogførte værdi vil blive genvundet;
15.separat størrelsen af det samlede honorar, der i årets løb er faktureret af revisor eller revisionsfirmaet for lovpligtig revision af årsregnskabet, de samlede honorarer for andre erklæringsopgaver med sikkerhed, de samlede honorarer for skatterådgivning og de samlede honorarer for ikke-revisionsydelser.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at dette krav ikke gælder, når selskabet er omfattet af det konsoliderede regnskab, der kræves udarbejdet i henhold til artikel 1 i direktiv 83/349, forudsat at de pågældende oplysninger fremgår af noterne til det konsoliderede regnskab.
2.Indtil en senere samordning kan medlemsstaterne undlade at anvende stk. 1, nr. 2, på holdingselskaber i henhold til artikel 5, stk. 3.
3.Medlemsstaterne kan tillade, at oplysningerne efter stk. 1, nr. 12, ikke gives, hvis disse oplysninger gør det muligt at identificere den situation, som et bestemt medlem af disse organer befinder sig i.

Artikel 44
1.Medlemsstater kan tillade, at de i artikel 11 omhandlede selskaber udarbejder forkortede noter i deres regnskab uden de i artikel 43, stk. 1, nr. 5-12, nr. 14, litra a), og nr. 15 omhandlede oplysnin ger. Noterne skal dog for alle berørte poster angive de i artikel 43, stk. 1, nr. 6, omhandlede oplys ninger under et.
2.Medlemsstaterne kan endvidere tillade, at de i stk. 1 nævnte selskaber fritages for pligten til i noterne at anføre de oplysninger, der er nævnt i artikel 15, stk. 3, litra a), artikel 15, stk. 4, artikel 18, artikel 21, artikel 29, stk. 2, artikel 30, stk. 2, artikel 34, stk. 2, artikel 40, stk. 2 og i artikel 42, stk. 2.
3.Artikel 12 finder anvendelse.

Artikel 45
1.Medlemsstaterne kan tillade, at de i artikel 43, stk. 1, nr. 2, foreskrevne oplysninger:
 a)gives i form af en oversigt, der henlægges i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1 og 2, i direktiv 68/151/EØF. Dette skal nævnes i noterne;
 b)udelades, hvis de kan volde betydelig skade for en af de i artikel 43, stk. 1, nr. 2, omhandlede virksomheder. Medlemsstaterne kan gøre denne udeladelse afhængig af forudgående tilladelse fra en administrativ eller retslig myndighed. Udeladelse af disse oplysninger skal nævnes i no terne.
2.Stk. 1, litra b, finder også anvendelse på de i artikel 43, stk. 1, nr. 8, omtalte oplysninger. Medlemsstaterne kan tillade de i artikel 27 omhandlede selskaber at udelade de i artikel 43, stk. 1, nr. 8, omtalte oplysninger. Medlemsstaterne kan også tillade de i artikel 27 omhandlede selskaber at udelade de i artikel 43, stk. 1, nr. 15, omtalte oplysninger, forudsat at disse indsendes til det offentlige tilsynssystem, jf. artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, når dette forlanges af et sådant offentligt tilsynssystem.

AFDELING 9

Årsberetningens indhold

Artikel 46
1.
 a)Årsberetningen skal i det mindste indeholde en pålidelig redegørelse for selskabets forretningsmæssige udvikling og resultat samt for dens stilling tillige med en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, det står over for.
 Redegørelsen skal være en afbalanceret og omfattende analyse af selskabets forretningsmæssige udvikling og resultat samt af dets stilling i overensstemmelse med selskabets størrelse og kompleksitet.
 b)I det omfang, det er nødvendigt for at forstå et selskabs udvikling, resultat eller stilling, skal analysen indeholde både finansielle og i givet fald, ikke-finansielle nøgleresultatindikatorer, som er relevante for de specifikke aktiviteter, herunder oplysninger vedrørende miljø- og personalespørgsmål.
 c)I sin analyse skal årsberetningen i givet fald indeholde henvisninger til og yderligere for klaringer på beløb, der er anført i årsregnskabet.
2.Beretningen skal ligeledes indeholde angivelse af:
 a)betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning;
 b)selskabets forventede udvikling;
 c)forsknings- og udviklingsaktiviteter;
 d)hvad angår erhvervelse af egne aktier, de i artikel 22, stk. 2, i direktiv 77/91/EØF omhandlede angivelser.
 e)selskabets eventuelle filialer;
 f)i forbindelse med selskabets anvendelse af finansielle instrumenter og, hvis det er væsentligt for at vurdere dets aktiver, passiver, finansielle stilling, fortjeneste eller tab
 -selskabets mål og principper for styring af finansielle risici, herunder dets afdækningspolitik for alle større typer planlagte transaktioner, for hvilke der anvendes af dækning, og
 -selskabets risikoeksponering i forbindelse med priser, kredit, likviditet og penge strømme.
3.Medlemsstaterne kan tillade, at selskaber efter artikel 11 ikke skal have pligt til at udarbejde en årsberetning, når de i noterne anfører de oplysninger om erhvervelse af egne aktier, som er nævnt i artikel 22, stk. 2, i direktiv 77/91/EØF.
4.Medlemsstaterne kan vælge at fritage selskaber, der er omfattet af artikel 27, for forpligtelsen i stk. 1, litra b), for så vidt angår ikkefinansielle oplysninger.

Artikel 46a
1.Et selskab, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, skal medtage en redegørelse for virksomhedsledelse i sin årsberetning. Denne redegørelse skal medtages som et særligt afsnit i årsberetningen og skal mindst indeholde følgende oplysninger:
 a)en henvisning til:
 i)den kodeks for virksomhedsledelse, som selskabet er omfattet af, og/eller
 ii)den kodeks for virksomhedsledelse, som selskabet frivilligt har besluttet at anvende, og/eller
 iii)alle relevante oplysninger om de virksomhedsledelsesmetoder, der anvendes i tillæg til kravene i den nationale lovgivning.
 Hvis nr. i) og ii) finder anvendelse, skal selskabet også angive, hvor de relevante tekster er offentligt tilgængelige; hvis nr. iii) finder anvendelse, skal selskabet offentliggøre sine virksomhedsledelsesmetoder
 b)for så vidt et selskab i overensstemmelse med den nationale lovgivning fraviger en kodeks for virksomhedsledelse omhandlet i litra a), nr. i) eller ii), en forklaring fra selskabet om, hvilke dele af kodeksen for virksomhedsledelse det fraviger, og om grundene hertil. Hvis selskabet har besluttet ikke at anvende nogen af bestemmelserne i en kodeks for virksomhedsledelse omhandlet i litra a), nr. i) eller ii), skal det forklare årsagerne til denne beslutning
 c)en beskrivelse af hovedelementerne i selskabets interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med dets regnskabsaflæggelsesprocedure
 d)de oplysninger, der kræves i artikel 10, stk. 1, litra c), d), f), h) og i), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud, hvis selskabet er omfattet af dette direktiv
 e)medmindre disse oplysninger allerede er omfattet fuldt ud af de nationale love eller bestemmelser, generalforsamlingens funktion og dens centrale beføjelser samt en beskrivelse af aktionær rettigheder og af, hvordan de kan udøves
 f)sammensætningen af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne og deres udvalg samt dis ses funktion.
2.Medlemsstaterne kan tillade, at de oplysninger, der kræves i henhold til denne artikel, anføres i en særskilt beretning, som offentliggøres sammen med årsberetningen i overensstemmelse med artikel 47 eller ved hjælp af en henvisning i årsberetningen, hvis et sådant dokument er offentligt tilgængeligt på selskabets websted. Hvis der udfærdiges en særskilt beretning, kan redegørelsen for virksomhedsledelse indeholde en henvisning til årsberetningen, hvor de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 1, litra d), er tilgængelige. Artikel 51, stk. 1, andet afsnit, finder anvendelse på bestemmelserne i stk. 1, litra c) og d). Med hensyn til de øvrige oplysninger skal revisoren kontrollere, at redegørelsen for virksomhedsledelse er udarbejdet.
3.Medlemsstaterne kan undtage selskaber, som kun har udstedt andre værdipapirer end aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 14, i direktiv 2004/39/EF, fra anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1, litra a), b), e) og f), medmindre sådanne selskaber har udstedt aktier, som handles i en multilateral handelsfacilitet, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 15, i direktiv 2004/39/EF.

AFDELING 10

Offentlighed

Artikel 47
1. Det behørigt godkendte årsregnskab og årsberetningen såvel som beretningen fra den person, der er ansvarlig for regnskabets revision, skal offentliggøres på de måder, der i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 68/151/EØF fastsættes i hver medlemsstats lovgivning.
Det kan dog i en medlemsstats lovgivning tillades, at årsberetningen ikke skal offentliggøres som nævnt ovenfor. Den skal i så fald gøres tilgængelig for offentligheden på selskabets hjemsted i den pågældende medlemsstat. Der skal efter anmodning kunne rekvireres en genpart af beretningen i dens helhed eller i uddrag. Det beløb, som opkræves for genparten, må ikke overstige udgifterne ved fremstilling af denne.
1a.Den medlemsstat, hvori den i artikel 1, stk. 1, andet og tredje afsnit, omhandlede virksomhed (berørt virksomhed) er beliggende, kan undtage denne virksomhed fra at offentliggøre sit regnskab efter artikel 3 i direktiv 68/151/EØF, hvis det pågældende regnskab er tilgængeligt for offentligheden på virksomhedens hjemsted, og
 a)hvis alle de personligt hæftende selskabsdeltagere i den berørte virksomhed er selskaber omfattet af artikel 1, stk. 1, første afsnit, der henhører under lovgivningen i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvis lovgivning den berørte virksomhed henhører under, og ingen af disse sel skaber offentliggør virksomhedens regnskab sammen med sine egne regnskaber, eller
 b)hvis alle personligt hæftende selskabsdeltagere er selskaber, der ikke henhører under en medlemsstats lovgivning, men som har en retlig form, der svarer til den i direktiv 68/151/EØF om handlede.
 Det skal være muligt ved henvendelse at få en genpart af regnskabet. Prisen herfor må ikke overstige de administrative omkostninger. Der fastsættes passende sanktioner i tilfælde af, at dette stykkes bestemmelser om offentliggørelse ikke overholdes.
2.Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne give tilladelse til, at de i artikel 11 omhandlede selskaber offentliggør:
 a)en forkortet status, hvori der kun medtages de i artikel 9 og 10 omhandlede poster som indledes med bogstaver og romertal, med særskilt angivelse af de oplysninger, der kræves i parentesen under post D II på aktivsiden og post C på passivsiden i artikel 9 samt i parentesen under post D II i artikel 10, og samlet for alle de pågældende poster;
 b)færre noter i overensstemmelse med artikel 44. Artikel 12 finder anvendelse.
 Desuden kan medlemsstaterne give tilladelse til, at disse selskaber ikke offentliggør resultatopgørelsen, årsberetningen og beretningen fra den person, der er ansvarlig for regnskabets revision.
3.Medlemsstaterne kan desuden tillade, at de i artikel 27 nævnte selskaber offentliggør
 a)en forkortet status, hvori der kun medtages de i artikel 9 og 10 omhandlede poster, som indledes med bogstaver og romertal, med særskilt angivelse enten i status eller i noterne
 -af post C I 3, C II 1-4, C III 1-4 og 7, D II 2, 3 og 6 samt D III 1 og 2 under aktiver og af post C 1, 2, 6, 7 og 9 under passiver i artikel 9;
 -af post C I 3, C II 1-4, C III 1-4 og 7, D II 2,3 og 6, D III 1 og 2, F 1, 2, 6, 7 og 9 samt I 1, 2, 6, 7 og 9 i artikel 10;
 -af de oplysninger, der kræves i parentesen under post D II på aktivsiden og C på passivsiden i artikel 9, men samlet for alle de pågældende poster, og særskilt for post D II 2 og 3 på aktivsiden samt C 1, 2, 6, 7 og 9 på passivsiden;
 -af de oplysninger, der kræves i parentesen under post D II i artikel 10, men samlet for alle de pågældende poster, og særskilt for post D II 2 og 3;
 b)noterne bortset fra de forklaringer, der kræves i artikel 43, stk. 1, nr. 5, 6, 8, 10 og 11. I noterne skal dog anføres de oplysninger, der nævnes i artikel 43, stk. 1, nr. 6, samlet for alle de pågældende poster.
 Dette stykke berører ikke stk. 1 for så vidt angår resultatopgørelsen, årsberetningen og beretningen fra den person, der er ansvarlig for regnskabets revision. Artikel 12 finder anvendelse.

Artikel 48

   Ved enhver fuldstændig offentliggørelse skal årsregnskabet og årsberetningen gengives i den form og i den affattelse, på grundlag af hvilke den person, som er ansvarlig for revisionen, har afgivet sin beretning. De skal ledsages af den fulde ordlyd af påtegningen.

Artikel 49

   Når årsregnskabet ikke offentliggøres i sin helhed, skal det præciseres, at det drejer sig om en forkortet udgave, og der skal henvises til det register, hvortil regnskaberne i henhold til artikel 47, stk. 1, er indgivet. Såfremt indgivelsen endnu ikke har fundet sted, skal dette nævnes. Den lovpligtige revisionspåtegning, som udfærdiges af den eller de personer, der har ansvaret for at revidere årsregnskabet (i det følgende benævnt "revisor"), skal ikke omfattes af denne offentliggørelse, men det skal oplyses, om påtegningen var uden forbehold, med forbehold eller negativ, eller om revisor var ude af stand til at fremsætte en udtalelse. Det skal også oplyses, om den lovpligtige revisionspåtegning indeholdt forhold, som revisor særligt har påpeget uden at have taget forbehold i forbindelse med revisionspåtegningen.

Artikel 50

   Samtidig med årsregnskabet og på lignende måde skal følgende offentliggøres: - forslag til anvendelse af overskud eller dækning af tab, - anvendelse af overskuddet eller dækning af tabet, såfremt disse oplysninger ikke fremgår af årsregnskabet.

Artikel 50a

   Årsregnskaber kan foruden offentliggørelsen i den valuta, hvori de opstilles, offentliggøres i ecu under anvendelse af den omregningskurs, der gælder på balancetidspunktet. Kursen anføres i noterne.

AFDELING 10A

Forpligtelse og ansvar med hensyn til udarbejdelse og offentliggørelse af årsregnskaberne og årsberetningen

Artikel 50b

   Medlemsstaterne sikrer, at medlemmerne af selskabets administrations-, ledelses- og tilsynsorganer er kollektivt forpligtede til at sikre, at årsregnskaberne, årsberetningen og, hvis denne fremlægges særskilt, redegørelsen for virksomhedsledelse, jf. artikel 46a, udarbejdes og offentliggøres i overensstemmelse med kravene i dette direktiv og i påkommende tilfælde i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002. Sådanne organer skal handle inden for de beføjelser, der er tillagt dem efter den nationale lovgivning.

Artikel 50c

   Medlemsstaterne sikrer, at deres love og administrative bestemmelser om ansvar gælder for medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne, jf. artikel 50b, som minimum over for selskabet, for brud på den i artikel 50b omhandlede forpligtelse.

AFDELING 11

Revision

Artikel 51
1.Selskabernes årsregnskaber skal revideres af en person eller personer, der af medlemsstaterne er autoriseret til at udføre lovpligtig revision på grundlag af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber.
Revisor skal tillige afgive en udtalelse om, hvorvidt årsberetningen er eller ikke er i overensstemmelse med årsregnskabet for samme regnskabsår.
2.Medlemsstaterne kan fritage de i artikel 11 omhandlede selskaber for forpligtelsen i henhold til stk. 1.

   Artikel 12 finder anvendelse.
3.I det i stk. 2 omhandlede tilfælde skal medlemsstaterne i deres lovgivning indføre egnede sanktioner for de tilfælde, hvor sådanne selskabers årsregnskab eller årsberetning ikke er udarbejdet i overensstemmelse med dette direktiv.

Artikel 51a
1.Den lovpligtige revisionspåtegning skal omfatte:
 a)en indledning, hvori det som minimum oplyses, hvilket årsregnskab der er genstand for den lov pligtige revision, samt hvilket system for regnskabsaflæggelse der er anvendt ved dets udarbejdelse
 b)en beskrivelse af revisionens art og omfang, hvor der i det mindste oplyses om, hvilke revisions- standarder, der er anvendt ved revisionen
 c)en udtalelse, hvori det klart anføres, om revisor finder, at årsregnskabet giver et retvisende bil lede i overensstemmelse med det relevante system for regnskabsaflæggelse og, i givet fald, om årsregnskabet opfylder de lovbestemte krav. Revisors udtalelse skal være enten uden forbehold, med forbehold eller negativ eller skal, såfremt revisor ikke er i stand til at fremsætte en udtalelse, have form af revisors nægtelse af revisionspåtegning
 d)en omtale af eventuelle forhold, som revisor særligt har påpeget uden at have taget forbehold i forbindelse med revisionspåtegningen
 e)en udtalelse om, hvorvidt årsberetningen er eller ikke er i overensstemmelse med årsregnskabet for samme regnskabsår.
2.Revisionspåtegningen underskrives og dateres af revisor.

AFDELING 12

Afsluttende bestemmelser

Artikel 52
1.Der nedsættes under Kommissionen et kontaktudvalg, der har til opgave:
 a)med forbehold af traktatens artikel 169 og 170 at lette en harmoniseret gennemførelse af dette direktiv gennem regelmæssigt samråd, navnlig vedrørende de konkrete problemer i forbindelse med dets gennemførelse;
 b)om nødvendigt, at råde Kommissionen med hensyn til tilføjelser til eller ændringer i dette direktiv.
2.Kontaktudvalget består af repræsentanter for medlemsstaterne samt af repræsentanter for Kom missionen. Formandskabet varetages af en repræsentant for Kommissionen. Sekretariatsforretningerne varetages af Kommissionens tjenestegrene.
3.Udvalget indkaldes af formanden, enten på dennes initiativ eller på begæring af et af medlemmerne.

Artikel 53

   2 Rådet foranstalter på forslag af Kommissionen hvert femte år en undersøgelse og i givet fald en revision af direktivets beløb udtrykt i europæiske regningsenheder under hensyntagen til den økonomiske og valutariske udvikling i Fællesskabet.

Artikel 53a

   Medlemsstaterne må ikke lade undtagelsesbestemmelserne i artikel 11 og 27, artikel 43, stk. 1, nr. 7a og 7b, artikel 46, 47 og 51 gælde for virksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 14, i direktiv 2004/39/EF.

Artikel 55
1.Medlemsstaterne sætter de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i kraft, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv inden to år efter dets meddelelse. De underretter straks Kommissionen herom.
2.Medlemsstaterne kan bestemme, at de i stk. 1 omhandlede bestemmelser først skal finde anvendelse atten måneder efter udløbet af den i nævnte stk. fastsatte frist. Denne frist på atten måneder kan dog forlænges til fem år:
 a)for "unregistered companies" i Det forenede Kongerige og i Irland;
 b)for anvendelsen af artikel 9 og 10 samt artikel 23-26 om opstillingsskemaerne for status og resultatopgørelse, såfremt en medlemsstat for disse dokumenter har indført andre opstillingsske- maer inden for de sidste 3 år inden meddelelsen af dette direktiv;
 c)for anvendelsen af bestemmelserne i dette direktiv der vedrører beregningen og opstillingen i statusopgørelsen af afskrivninger på aktiver, der henregnes til følgende poster på aktivsiden: ar tikel 9 post C II, 2 og 3, og artikel 10 post C II, 2 og 3;
 d)for anvendelsen af artikel 47, stk. 1, bortset fra selskaber, der allerede er undergivet forpligtelse til offentliggørelse i henhold til artikel 2, stk. 1, litra f), i direktiv 68/151/EØF. I så fald finder artikel 47, stk. 1, andet afsnit, anvendelse på årsregnskaberne og på beretningen fra den person, der er ansvarlig for regnskabets revision;
 e)for anvendelse af artikel 51, stk. 1.
Denne frist på atten måneder kan endvidere forlænges til otte år for rederier, hvis hovedformål er sejlads, og som allerede er oprettet på det tidspunkt, hvor de i stk. 1 omhandlede bestemmelser træder i kraft.
3.Medlemsstaterne drager omsorg for at meddele Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 56
1.Forpligtelsen til i årsregnskabet at angive de i artikel artikel 9, 10, 10a og 23 til 26 nævnte poster, der vedrører tilknyttede virksomheder som defineret i artikel 41 i direktiv 83/349/EØF, og forpligtelsen til i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, artikel 14 og artikel 43, stk. 1, nr. 7, at give op lysninger vedrørende disse virksomheder, træder i kraft på den i artikel 49, stk. 2, i ovennævnte direktiv anførte dato.
2.Noterne skal desuden indeholde:
 a)navnet på og hjemstedet for virksomheden, som udarbejder et konsolideret regnskab for den største helhed af virksomheder, hvori dette selskab indgår som dattervirksomhed;
 b)navnet på og hjemstedet for den virksomhed, som udarbejder et konsolideret regnskab for den mindste helhed af virksomheder, der indgår i den i litra a) nævnte helhed af virksomheder, hvori dette selskab indgår som dattervirksomhed;
 c)det skal angives, hvor det i litra a) og b) nævnte konsoliderede regnskab kan rekvireres, hvis det foreligger.

Artikel 57

   Medlemsstaterne kan, medmindre andet er fastsat i direktiv 68/151/EØF og 77/91/EØF, undlade at anvende bestemmelserne i dette direktiv om indhold, revision samt offentliggørelse af årsregnskaberne, på virksomheder, som henhører under deres lovgivning, og som er dattervirksomheder i henhold til direktiv 83/349/EØF, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
 a)modervirksomheden henhører under lovgivningen i en medlemsstat;
 b)samtlige selskabsdeltagere i dattervirksomheden har erklæret sig indforstået med ovennævnte undtagelse; denne erklæring kræves for hvert regnskabsår;
 c)modervirksomheden har stillet sig som garant for dattervirksomhedens forpligtelser;
 d)erklæringerne under litra b) og c) offentliggøres af dattervirksomheden efter de bestemmelser, der i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 68/151/EØF er fastsat i medlemsstatens lovgivning;
 e)dattervirksomheden indgår i det af modervirksomheden i overensstemmelse med direktiv 83/ 349/EØF udarbejdede konsoliderede regnskab;
 f)ovennævnte undtagelse anføres i noterne til det af modervirksomheden udarbejdede konsoliderede regnskab;
 g)det i litra e) nævnte konsoliderede regnskab, den konsoliderede beretning og beretningen fra den person, der foretager revision af dette regnskab, offentliggøres af dattervirksomheden efter de bestemmelser, der i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 68/151/EØF er fastsat i medlems statens lovgivning.

Artikel 57a
1.Medlemsstaterne kan kræve, at de selskaber omfattet af artikel 1, stk. 1, første afsnit, der hen hører under deres lovgivning, og som er personligt hæftende selskabsdeltagere i en af de virksom heder, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, andet og tredje afsnit (berørt virksomhed),udarbejder, lader re videre og offentliggør den berørte virksomheds regnskab sammen med deres eget regnskab i overensstemmelse med dette direktiv.
I dette tilfælde finder kravene i dette direktiv ikke anvendelse på den berørte virksomhed.
2.Medlemsstaterne kan undlade at anvende direktivet på den berørte virksomhed:
 a)hvis denne virksomheds regnskab udarbejdes, revideres og offentliggøres i overensstemmelse med dette direktiv af et selskab omfattet af artikel 1, stk. 1, første afsnit, der er personligt hæftende selskabsdeltager i den berørte virksomhed, og som henhører under en anden medlemsstats lovgivning
 b)hvis den berørte virksomhed indgår i et konsolideret regnskab, der udarbejdes, revideres og offentliggøres i overensstemmelse med direktiv 83/349/EØF af en personligt hæftende selskabs deltager, eller hvis den berørte virksomhed indgår i det konsoliderede regnskab for en større hel hed af virksomheder, og dette regnskab udarbejdes, revideres og offentliggøres i overensstem melse med direktiv 83/349/EØF af en modervirksomhed, som henhører under en medlemsstats lovgivning. Fritagelsen anføres i noterne til det konsoliderede regnskab.
3.I disse tilfælde skal den berørte virksomhed oplyse navnet på den virksomhed, der offentliggør regnskabet til enhver, der måtte ønske det.

Artikel 58

   Medlemsstaterne kan på virksomheder, der henhører under deres lovgivning, og som er modervirksomheder i henhold til direktiv 83/349/EØF, undlade at anvende bestemmelserne i nærværende direktiv om revision og offentliggørelse af resultatopgørelsen, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
 a)modervirksomheden udarbejder et konsolideret regnskab i overensstemmelse med direktiv 83/ 349/EØF og indgår i det konsoliderede regnskab;
 b)ovennævnte undtagelse anføres i noterne til modervirksomhedens årsregnskab;
 c)ovennævnte undtagelse anføres i noterne til det af modervirksomheden udarbejdede konsoliderede regnskab;
 d)årets resultat for modervirksomheden, beregnet i overensstemmelse med dette direktiv, opføres i balancen for modervirksomheden.

Artikel 59
1.Medlemsstaterne kan tillade eller foreskrive, at kapitalinteresser som defineret i artikel 17 i virksomheder, på hvis driftsmæssige og finansielle ledelse der udøves en betydelig indflydelse, opføres i balancen i overensstemmelse med stk. 2 til 9 som underposter til posterne "Andele i tilknyttede virksomheder" og "Kapitalinteresser", alt efter tilfældet. Det formodes, at en virksomhed udøver en betydelig indflydelse på en anden virksomhed, når den besidder mindst 20 % af selskabsdeltagernes stemmerettigheder i denne virksomhed. Artikel 2 i direktiv 83/349/EØF finder anvendelse.
2.Når denne artikel anvendes første gang på en i stk. 1 omhandlet kapitalinteresse, opføres denne i balancen:
 a)enten til den bogførte værdi i overensstemmelse med afdeling 7 eller 7a. Forskelsbeløbet mellem denne værdi og den hertil svarende andel af egenkapitalen anføres særskilt i balancen eller i no terne. Forskelsbeløbet opgøres pr. den dato, hvor metoden anvendes første gang;
 b)eller til den til kapitalinteressen svarende andel af egenkapitalen. Forskelsbeløbet mellem denne værdi og den bogførte værdi i henhold til afdeling 7 eller 7a anføres særskilt i balancen eller i noterne. Forskelsbeløbet opgøres pr. den dato, hvor metoden anvendes første gang.
 c)Medlemsstaterne kan foreskrive anvendelse af enten litra a) eller b). Det angives i balancen eller i noterne, om litra a) eller b) er anvendt.
 d)Medlemsstaterne kan endvidere med henblik på anvendelsen af litra a) og b) ovenfor tillade eller foreskrive, at forskelsbeløbet opgøres pr. den dato, hvor den i stk. 1 omhandlede kapitalinteresse er erhvervet, eller, såfremt den ikke er erhvervet på én gang, pr. den dato, hvor kapitalandelene blev en kapitalinteresse i henhold til stk. 1.
3.Når aktiver eller passiver i den virksomhed, hvori der besiddes en kapitalinteresse i henhold til stk. 1, værdiansættes efter andre metoder end dem, der anvendes af det selskab, der udarbejder sit årsregnskab, kan disse aktiver og passiver ved beregningen af det i stk. 2, litra a), eller stk. 2, litra b), nævnte forskelsbeløb værdiansættes på ny efter de metoder, der anvendes af det selskab, der ud arbejder sit årsregnskab. Er der ikke foretaget en sådan ny værdiansættelse, skal dette anføres i no terne. Medlemsstaterne kan påbyde en sådan ny værdiansættelse.
4.Den i stk. 2, litra a), nævnte bogførte værdi eller det i stk. 2, litra b), nævnte beløb, der svarer til den andel, som kapitalinteressen udgør af egenkapitalen, forøges eller formindskes i forhold til de i regnskabsåret indtrufne forskydninger i den til kapitalinteressen svarende andel i egenkapitalen; værdien formindskes med kapitalinteressens andel i udbyttet.
5.Hvis det i stk. 2, litra a), eller stk. 2, litra b), nævnte positive forskelsbeløb ikke kan henføres til bestemte aktiver eller passiver, behandles dette forskelsbeløb i overensstemmelse med bestemmel serne for posten "goodwill".
6.
 a)Den andel af resultatet, der svarer til den i stk. 1 nævnte kapitalinteresse, opføres i resultatopgørelsen under en særskilt post med en hertil svarende benævnelse.
 b)Såfremt dette beløb overstiger beløbet for allerede modtagne eller forfaldne udbytter, skal forskelsbeløbet opføres som en reserve, der ikke kan udbetales til aktionærerne.
 c)Medlemsstaterne kan tillade eller foreskrive, at den andel af resultatet, der svarer til den i stk. 1 nævnte kapitalinteresse, kun opføres i resultatopgørelsen, i det omfang den svarer til allerede modtagne eller forfaldne udbytter.
7.De i artikel 26, stk. 1, litra c), i direktiv 83/349/EØF nævnte elimineringer foretages, i det om fang oplysningerne hertil er kendte eller tilgængelige. Artikel 26, stk. 2 og 3, i ovennævnte direktiv finder anvendelse.
8.Når en virksomhed, hvori der besiddes en kapitalinteresse i henhold til stk. 1, udarbejder et kon solideret regnskab, finder de foregående stykker anvendelse på den egenkapital, som er opført i dette konsoliderede regnskab.
9.Anvendelse af denne artikel kan undlades, såfremt den i stk. 1 nævnte kapitalinteresse er af uvæ sentlig betydning i forhold til det i artikel 2, stk. 3, nævnte formål.

Artikel 60

   Indtil en senere samordning kan medlemsstaterne bestemme, at værdiansættelsen af de værdipapirer, som investeringsselskaber i henhold til artikel 5, stk. 2, har anbragt deres midler i, sker på grundlag af dagsværdien.

   I så fald kan medlemsstaterne ligeledes fritage investeringsselskaber med variabel kapital for særskilt at angive de i artikel 36 anførte værdireguleringsbeløb.

Artikel 60a

   Medlemsstaterne fastlægger reglerne om de sanktioner, der skal gælde for overtrædelser af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. De pågældende sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

Artikel 61

   Medlemsstaterne kan på en virksomhed, der henhører under deres lovgivning, og som er en modervirksomhed i henhold til direktiv 83/349/EØF undlade at anvende bestemmelserne i artikel 43, stk. 1, nr. 2, i nærværende direktiv vedrørende disse virksomheders egenkapital og resultat,
 a)når disse virksomheder indgår i det af modervirksomheden udarbejdede konsoliderede regn skab, eller i det i artikel 7, stk. 2, i direktiv 83/349/EØF nævnte konsoliderede regnskab for en større helhed af virksomheder, eller
 b)når rettighederne til kapital i disse virksomheder optages i modervirksomhedens årsregnskab i overensstemmelse med artikel 59 eller indgår i det konsoliderede regnskab, som denne moder virksomhed udarbejder i henhold til artikel 33 i direktiv 83/349/EØF.

Artikel 61a

   Senest den 1. juli 2007 tager Kommissionen bestemmelserne i artikel 42a til 42f, artikel 43, stk. 1, nr. 10og 14, artikel 44, stk. 1, artikel 46, stk. 2, litra f), og artikel 59, stk. 2, litra a) og b), op til fornyet overvejelse på baggrund af erfaringerne med anvendelsen af bestemmelserne om dagsværdiansæt-telse, navnlig for så vidt angår IAS 39 som godkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002, og under hensyntagen til international udvikling på regnskabsområdet, og forelægger i givet fald Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om ændring af disse artikler.

Artikel 62

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Bilag 4

Artiklerne i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder har følgende ordlyd:

"Artikel 1

Mål

   Formålet med denne forordning er vedtagelse og anvendelse af internationale regnskabsstandarder i Fællesskabet med henblik på at harmonisere de i artikel 4 anførte selskabers finansielle oplysninger for at opnå en høj grad af gennemsigtighed og sammenlignelighed i forbindelse med årsregnskaber og at sikre, at Fællesskabets kapitalmarked og det indre marked fungerer effektivt.

Artikel 2

Definitioner

   I denne forordning forstås ved "internationale regnskabsstandarder " International Accounting Standards (IAS), International Financial Reporting Standards (IFRS) og hermed forbundne fortolkninger (SIC/IFRIC-fortolkninger), efterfølgende ændringer af disse standarder og hermed forbundne fortolkninger, fremtidige standarder og hermed forbundne fortolkninger, der udarbejdes eller vedtages af International Accounting Standards Board (IASB).

Artikel 3

Vedtagelse og anvendelse af internationale regnskabsstandarder

   
1.Efter proceduren i artikel 6, stk. 2, træffer Kommissionen afgørelse om anvendelse af de inter nationale regnskabsstandarder i Fællesskabet.
2.De internationale regnskabsstandarder kan kun vedtages, hvis:
 -de er i overensstemmelse med principperne i artikel 2, stk. 3, i direktiv 78/660/EØF og artikel 16, stk. 3, i direktiv 83/349/EØF samt er i den europæiske offentligheds interesse, og
 -kræves i forbindelse med de finansielle oplysninger, der er nødvendige for at træffe økonomiske afgørelser og evaluere virksomhedens ledelse.
3.Kommissionen træffer efter proceduren i artikel 6, stk. 2, inden den 31. december 2002 afgørelse om, hvorvidt de internationale regnskabsstandarder, der findes på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden, skal anvendes i Fællesskabet.
4.Vedtagne internationale regnskabsstandarder offentliggøres i deres fulde udstrækning på hvert af Fællesskabets sprog som Kommissionens forordning i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Koncernregnskaber for børsnoterede selskaber

   For hvert regnskabsår, der starter den 1. januar 2005 eller senere, udarbejder selskaber, der reguleres af en medlemsstats lovgivning, deres koncernregnskaber i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, der vedtages efter proceduren i artikel 6, stk. 2, hvis deres værdipapirer på balancetidspunktet omsættes på et reguleret marked i en medlemsstat som defineret i artikel 1, nr. 13, i Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer 9).

Artikel 5

Muligheder med hensyn til årsregnskaber og ikke-børsnoterede selskaber

   Medlemsstaterne kan tillade eller kræve
a)at de selskaber, der er omhandlet i artikel 4, udarbejder deres årsregnskaber
b)at andre selskaber end de i artikel 4 omhandlede udarbejder deres koncernregnskaber og/eller årsregnskaber i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, der vedtages efter proceduren i artikel 6, stk. 2.

Artikel 6

Udvalgsprocedure

   
1.Kommissionen bistås af et regnskabskontroludvalg, i det følgende benævnt "udvalget".
2.Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
3.Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 7

Rapportering og samordning

   
1.Kommissionen samarbejder løbende med udvalget vedrørende igangværende IASB-projekters status og de dokumenter, som IASB i denne forbindelse udarbejder, for at samordne holdningerne og fremme drøftelser vedrørende vedtagelse afstandarder, der vil kunne blive resultatet af disse pro jekter og dokumenter.
2.Kommissionen underretter hurtigst muligt udvalget, hvis den ikke agter at foreslå vedtagelse af en standard.

Artikel 8

Underretning

   Såfremt medlemsstaterne træffer foranstaltninger i medfør af artikel 5, underretter de omgående Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 9

Overgangsbestemmelser

   Uanset artikel 4 kan medlemsstaterne fastlægge, at kravene i artikel 4 kun finder anvendelse for regnskabsår, der starter i januar 2007 eller senere, på de selskaber:
a)hvis obligationer kun kan omsættes på et reguleret marked som defineret i artikel 1, nr. 13, i direktiv 93/22/EØF, eller
b)hvis værdipapirer er børsnoteret i et tredjeland, og som med henblik herpå har anvendt internationalt accepterede regnskabsstandarder fra et regnskabsår, der startede før offentliggørelsen af denne forordning i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 10

Oplysning og undersøgelse

   Kommissionen undersøger denne forordnings virkemåde og forelægger inden den 1. juli 2007 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport herom.

Artikel 11

Ikrafttræden

   Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat."

 


*) Teksturin er lżstur ķ Kunngeršablaši B 2007 į sķšu 306.

2) § 23, stk. 2, i lov nr. 108 af 7. februar 2007 indeholder fųlgende bestemmelse: "§§ 1-6, 13 og 14 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sęttes i kraft for Fęrųerne og Grųnland med de afvigelser, som de sęrlige fęrųske og grųnlandske forhold tilsiger."

3) Broytt viš lųgtingslóg nr. 69 frį 27. mai 2011, har § 6 er soljóšandi: "Henda lųgtingslóg kemur ķ gildi 1. januar 2012."

4) Broytt viš lųgtingslóg nr. 72 frį 25. mai 2009, har .§ 2 er soljóšandi: "Stk. 1. Lógin fęr gildi tann 1. januar 2010 og hevur virknaš fyri roknskaparįr, sum byrja 1. januar 2010 ella seinni. Stk. 2. Hóast stk. 1 kunnu virkir, tį įrsfrįsųgn veršur gjųrd nżta įsetingarnar ķ hesi lógini fyri roknskaparįr, sum eru byrjaš įšrenn 1. januar 2010, undantikiš broytingarnar ķ § 1, nr. 21, 47-52, 54 og 55."

5) Broytt viš lųgtingslóg nr. 136 frį 11. desember 2013, har § 3 ljóšar soleišis: "Hendan lųgtingslóg kemur ķ gildi 1. januar 2013"

6) Broytt viš lųgtingslóg nr. 18 frį 8. mai 2008, har § 19 er soljóšandi: "Stk. 1. Henda lųgtingslóg kemur ķ gildi dagin eftir, at hon er kunngjųrd. Stk. 2. Kęrumįl, sum eru reist, tį henda lųgtingdslógin kemur gildi, verša višgjųrd av kęrumyndugleikanum eftir galdandi lóggįvu, įšrenn henda lógin kom ķ gildi."

 

 

 

Evnisskipaš valmynd Stavrašaš valmynd Tķšarskipaš valmynd