Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
7. apríl 1986Nr. 30
Lagtingslov om ferie med løn, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 67 frá 23. mai 1997 1)
Kapitel 1.
Lovens område.
§ 1. Lønmodtagere i offentlig eller privat tjeneste har ret til ferie og feriegodtgørelse efter reglerne i denne lov.
§ 2. Loven gælder dog ikke for
1) landets, rigets, folkekirkens og folkeskolens tjenestemænd.
2) fiskere i ansættelsesforhold, der ikke omfatter ferie med løn.
§ 3. Denne lov gælder ikke for lønmodtager i offentlig tjeneste, der af landet, riget eller kommunerne er sikret ferie med løn, hvis landsstyret skønner, at pågældende ordning ikke stiller lønmodtager værre end bestemmelserne i denne lov tilsikrer.
Stk. 2. Landsstyret kan bestemme, at loven ikke kommer til anvendelse indenfor fag eller faglige områder, hvor der ved overenskomst eller regulativ er sikret lønmodtageren ferie med løn efter regler, der ikke stiller ham ringere end de i nærværende lov indeholdte bestemmelser.
Stk. 3. Denne lov medfører ingen indskrænkninger i videregående ferieret, der måtte være hjemlet ved andre love og bestemmelser, ved overenskomst mellem arbejdsgiver og lønmodtager eller ved voldgiftskendelse eller sædvane.
§ 4. Landsstyret afgør i tvivlstilfælde, om en person henhører under denne lov.
Kapitel 2.
Optjeningsår og feriens længde.
§ 5. Ferien udgør 30 dage for beskæftigelse i hele perioden 1. april til 31. marts (optjeningsåret). Optjeningsåret kan i stedet være kalenderåret, hvis dette er fastsat i overenskomst mellem vedkommende parter. Hvis beskæftigelsesperioden er kortere end et fuldt optjeningsår, sættes ferien i forhold til beskæftigelsesperioden.
Stk. 2. Fravær fra arbejdet, som skyldes sygdom, ulykkestilfælde, midlertidig arbejdsstandsning af driftsmæssige årsager eller ferie i medfør af denne lov, samt fravær i anledning af fødsel, skal ikke fratrækkes i den beskæftigelsesperiode, der berettiger til ferie.
Stk. 3. Det er uden betydning for ferierettens beregning, om vedkommende virksomhed eller skib skifter ejer i beskæftigelsesperioden.
§ 6. Lønmodtager, der ikke er berettiget til ferie med løn eller feriegodtgørelse i 30 dage, har dog ret til at holde ferie uden løn eller feriegodtgørelse i op til 30 dage i et ferieår.
Kapitel 3.
Ferieår og ferieperiode.
§ 7. Ferien skal holdes i perioden 2. maj til 1. maj (ferieåret).
Stk. 2. Ferie efter § 5 skal holdes forud for ferie efter § 6.
§ 8. Mindst 24 dage af ferien skal gives i sammenhæng i tiden mellem den 2. maj og den 30. september (ferieperioden). Hvis lønmodtageren er opsagt, må dog opsigelsesfristen under ingen omstændigheder beskæres ved, at fritiden falder inden for opsigelsesfristen.
Stk. 2. Ferie ud over de 24 dage kan gives uden for ferieperioden, dog ikke senere end 1. maj året efter.
Stk. 3. For personer, der er ansat på skibe (eller i fly), kan ferien, hvor forholdene gør det påkrævet, dog henlægges til andre tidsrum af året. Ferien skal gives så snart hensynet til skibs- (eller flytjenesten) tillader det, og da fra det tidspunkt, hvorom gensidig aftale træffes.
§ 9. Arbejdsgiveren fastsætter efter forhandling med lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes og giver ham meddelelse herom med en rimelig frist.
Kapitel 4.
Feriegodtgørelse og ferie med løn.
§ 10. Arbejdsgiveren yder lønmodtageren feriegodtgørelse med 12% af indtjent løn.
Stk. 2. Feriegodtgørelsen forfalder til betaling samtidig med lønnen og udbetales til vedkommende lønmodtagerforbund, hvor et sådant ikke forefindes, til feriefonden til opbevaring, til ferien skal holdes, jfr. § 7. Landsstyret kan fastsætte nærmere regler for ordningen.
§ 11. Månedslønnede lønmodtagere har ret til ferie med løn. Endvidere ydes et ferietillæg på 11/2% af den løn, der er indtjent i det foregående optjeningsår.
Stk. 2. Hvis en månedslønnet lønmodtager fratræder stillingen, får han feriegodtgørelse efter § 10 for den ferie, han har tilgode. Samtidig med at han fratræder stillingen, udbetales beløbet til vedkommende lønmodtagerforbund eller, hvis et sådant ikke forefindes, til Feriefonden til opbevaring, indtil ferien skal holdes, jfr. § 7.
§ 12. Ved beregning af feriegodtgørelse og ferietillæg ses der bort fra løn, der er udbetalt under ferien, ydet feriegodtgørelse eller udbetalt ferietillæg.
§ 13. Ved beregning af feriegodtgørelse og ferietillæg medregnes al skattepligtig løn.
Stk. 2. For fiskere beregnes og udbetales feriegodtgørelsen i henhold til gældende overenskomst.
Stk. 3. Består lønnen helt eller delvis af kost og logi eller andre frie goder, beregnes værdien heraf af landsstyret eller anden bemyndiget myndighed. Har parterne aftalt en højere værdi, er denne dog gældende.
§ 14. Holdes en virksomhed lukket under ferie, kan lønmodtager, der ikke er berettiget til ferie i alle de dage, i hvilke virksomheden holdes lukket, ikke i anledning af lukningen kræve godtgørelse ud over den feriegodtgørelse, der tilkommer ham efter bestemmelserne i denne lov.
§ 15. Landsstyret er bemyndiget til for så vidt angår lønmodtagere på skibe at gøre sådanne afvigelser fra lovens bestemmelser, som findes nødvendige og hensigtsmæssige som følge af de for søfarende gældende særlige forhold; der kan herunder efter forhandling med de pågældende lønmodtagerorganisationer fastsættes regler, hvorefter den årlige ferie kan deles eller sammenlægges med en efterfølgende ferie og efter omstændighederne i tilfælde, hvor særlige forhold træder hindrende i vejen for den foreskrevne ferie, kan ekstra løn og kostpenge gives som erstatning for ferien.
§ 16. Ved forsinket betaling af feriegodtgørelse betales renter heraf med 11/2% for hver påbegyndt måned fra forfaldsdato.
Kapitel 5.
Almindelige bestemmelser.
§ 17. Krav på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg forældes, hvis det ikke rejses over for arbejdsgiveren inden den 1. april i det ferieår, i hvilket ferien skal holdes.
Stk. 2. Efterkommer arbejdsgiveren ikke kravet, forældes det, såfremt lønmodtageren ikke uden ugrundet ophold søger kravet gennemført.
Stk. 3. Er kravet forældet, tilfalder beløbet Feriefonden.
§ 18. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet inden udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle have været holdt, tilfalder feriefonden.
Stk. 2. Landsstyret kan, når særlige omstændigheder foreligger, tillade udbetaling af ferielønnen til lønmodtageren efter ferieårets udløb.
§ 19. Aftale, hvorved der gives afkald på ferie, feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg er ugyldig.
Stk. 2. Aftale om overdragelse af kravet på indtjent feriegodtgørelse er ugyldig, ligesom kravet ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.
§ 20. Ved tvist mellem arbejdsgiver og lønmodtager om retten til ferie eller ferieløn træffes afgørelsen af Færøernes Ret.
§ 20 a. (Ingen dansk tekst)
Kapitel 6.
Feriefond.
§ 21. Feriefonden er fond under landsstyret.
Stk. 2. Feriefonden modtager ferieløn til opbevaring og sørger for udbetaling, når den i henhold til denne lov kan udbetales til vedkommende lønmodtager.
Stk. 3. Fondens midler anvendes til financiering af formål, der tilvejebringer feriemuligheder for lønmodtagere. I tilfælde, hvor der er tale om konkursbehandling af et pengeinstitut, kan feriefonden i det omfang fondens midler strækker, sikre lønmodtagers krav på ferieløn, mod at erhverve kravet mod konkursboet.
Stk. 4. Landsstyret fastsætter nærmere regler for fondens virksomhed og administration.
5. stk. (Ophævet).
Kapitel 7.
Straffebestemmelser.
§ 22. Med bøde straffes
1. arbejdsgiver, der trods påkrav uden rimelig grund undlader at yde skyldig feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg.
2. arbejdsgiver, der indgår aftale om afkald på ret til ferie, feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg.
3. den, der indgår aftale om overdragelse af kravet på indtjent feriegodtgørelse.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til denne lov kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 3. For overtrædelse, der begås af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
Kapitel 8.
§ 23. (Ophævet).
Kapitel 9.
Ikrafttrædelsesbestemmelser.
§ 24. Denne lov træder i kraft 1. april 1986, og samtidig ophæves lagtingslov nr. 31 af 19. marts 1951 om ferie med løn med senere ændringer og § 4, stk. 4 og 5 i lagtingslov nr. 29 af 12. oktober 1954 om lærlingeforhold med senere ændringer.
“Loven omfatter også krav om ferieløn, der var klar til udbetaling 2. maj 1994.”