Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
30. apríl 2008Nr. 14
Kunngerð um innflutning av djóraúrdráttum til egna nýtslu
Við heimild í § 47 í løgtingslóg nr. 16 frá 23. februar 2001 um djórasjúkur (um fyribyrging og niðurberjing av sjúkum hjá djórum og um marknaeftirlit við djórum og djóraúrdráttum) og samsvarandi heilsufrøðiligu avtaluni við ES verður ásett:
§ 1. Kunngerðin fevnir um innflutning av djóraúrdráttum til egna nýtslu.
§ 2. Innflutningur av djóraúrdráttum til egna nýtslu skal fara fram eftir reglunum í Kommissionens forordning (EF) nr. 745/2004 af 16. april 2004 om foranstaltninger vedrørende import af animalske produkter til eget forbrug. Fyriskipanin er tikin við sum skjal I til hesa kunngerð. Smb. eisini skjølini II, III og IV.
§ 3. Við djóraúrdráttir í hesi kunngerð er at skilja teir djóraúrdráttir, sum eru nevndir í skjali V til hesa kunngerð.
§ 4. Landsstýrið tekur stig til, at neyðug skelti verða sett upp, og kann, um neyðugt, seta upp skelti inni á privatari ogn.
§ 5. Um ikki hægri revsing er ásett í aðrari lóggávu, verður tann revsaður við bót, sum brýtur hesar ásetingar í Kommissionens forordning (EF) nr. 745/2004 af 16. april 2004 om foranstaltninger vedrørende import af animalske produkter til eget forbrug:
1) Art. 1, stk. 2 og 3,
2) Art. 3, ella
3) Art. 4.
Stk. 2. Feløg v.m. (løgfrøðiligir persónar) kunnu revsast smbrt. § 48, stk. 3 í lógini.
§ 6. Henda kunngerð kemur í gildi dagin eftir, at hon er kunngjørd.
Vinnumálaráðið, 30. apríl 2008
Bjørt Samuelsen (sign.)
landsstýriskvinna
/ Arne Poulsen (sign.)
Viðmerkingar til Kunngerð um innflutning av djóraúrdráttum til egna nýtslu:
Skjal I:
Kommissionens forordning (EF) nr. 745/2004 af 16. april 2004 om foranstaltninger vedrørende import af animalske produkter til eget forbrug.
Skjal II:
Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum.
Skjal III:
Kommissionens forordning (EF) nr. 136/2004 af 22. januar 2004 om procedurer for EF-grænsekontrolstedernes veterinærkontrol af tredjelandsprodukter.
Skjal IV:
Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet.
Skjal V:
2002/349/EF, sektion 01-04 i afsnit 1, pkt. 1.2. (Kommissionens beslutning af 26. april 2002 om fastsættelse af listen over produkter, der skal undersøges ved grænsekontrolsteder i henhold til Rådets direktiv 97/78/EF)
Skjal I
Kommissionens forordning (EF) nr. 745/2004 af 16. april 2004 om foranstaltninger vedrørende import af animalske produkter til eget forbrug (EØS-relevant tekst)
EU-Tidende nr. L 122 af 26/04/2004 s. 0001 - 0009
Kommissionens forordning (EF) nr. 745/2004
af 16. april 2004
om foranstaltninger vedrørende import af animalske produkter til eget forbrug
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum(1), særlig artikel 8, stk. 5, tredje led,
under henvisning til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet(2), særlig artikel 3, stk. 5, artikel 16, stk. 3, og artikel 17, stk. 7,
under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet(3), særlig artikel 6, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ifølge artikel 3, stk. 1 og 2, i direktiv 97/78/EF har medlemsstaterne pligt til at sørge for, at der ikke føres nogen sendinger ind i EF fra et tredjeland, uden at de først har været underkastet den påbudte veterinærkontrol, og at sendingerne føres ind i EF via et grænsekontrolsted. Ifølge artikel 16 gælder disse krav på visse betingelser dog ikke for produkter, som medbringes af rejsende eller sendes til privatpersoner til eget forbrug. Det følger heraf, at medlemsstaterne skal tilrettelægge kontrol på andre indgangssteder for at sikre, at produkter, der ikke opfylder disse betingelser, kun føres ind via grænsekontrolsteder.
(2) Antallet af EF-indgangssteder, hvortil passagerer og forsendelser ankommer fra tredjelande, overstiger det antal, der er godkendt som grænsekontrolsteder. Medlemsstaternes myndigheder er imidlertid ansvarlige for at sørge for, at rejsende, passagerer og personer, der er ansvarlige for sendingerne, har kendskab til og overholder de relevante EF-regler for ikke-kommercielle forsendelser af animalske produkter.
(3) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 136/2004(4) fastsættes der procedurer for EF-grænsekontrolstedernes veterinærkontrol af tredjelandsprodukter. Ifølge artikel 8 fastsættes grænsen for ikke at føre systematisk veterinærkontrol til 1 kg for produkter til konsum fra godkendte tredjelande eller dele deraf. Ifølge samme artikel er der også dispensation for småpakninger af animalske produkter, der føres ind i Danmark bl.a. fra Grønland og Færøerne, og for bestemte fisk, der føres ind i Finland og Sverige fra Rusland.
(4) Ved Kommissionens beslutning 2002/349/EF(5) fastsættes en liste over animalske produkter, der skal undersøges ved grænsekontrolsteder. Ifølge artikel 2 berører beslutningen dog ikke undtagelserne omhandlet i artikel 16 i direktiv 97/78/EF.
(5) Der har været udbrud af eksotiske dyresygdomme i Det Europæiske Fællesskab, som var forårsaget af virusstammer, som ikke tidligere var isoleret i Fællesskabet, f.eks. udbrud af klassisk svinepest i 1996 og 2000, og en større mund- og klovesygeepidemi i 2001. Udbruddene af mund- og klovesyge var forårsaget af virustype O1-PanAsia, en stamme, der ikke er i omløb i noget tredjeland, hvorfra der importeres produkter fremstillet af modtagelige dyrearter i henhold til EF-reglerne.
(6) På baggrund af risikoen for indslæbning af virus har man i flere sammenhænge fokuseret på behovet for oplysningsarbejde og for skærpet kontrol med rejsendes import af animalske produkter(6). Endvidere vedtog Europa-Parlamentet den 17. december 2002 en beslutning om bekæmpelse af mund- og klovesygen i Den Europæiske Union i 2001 og om fremtidige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af dyresygdomme i Den Europæiske Union(7), hvori det konkluderes, at den alvorligste risiko for indslæbning af mund- og klovesyge udspringer af den illegale import af animalske produkter fra lande, hvor mund- og klovesyge er endemisk, og at der bør gøres mere for at kontrollere, identificere og tilintetgøre illegal kødimport, herunder import til eget brug.
(7) I beslutningen hed det endvidere, at Fællesskabet snarest muligt bør ophæve rejsendes tilladelse til at importere små mængder kød, som er en del af den rejsendes personlige bagage, og som er beregnet til dennes personlige fortæring, og at overtrædelser bør straffes med betydelige bøder, for at forbuddet kan være effektivt. Endelig hed det i beslutningen, at medlemsstaterne bør udvide kontrolpersonalet i lufthavnene til et rimeligt niveau med henblik på en inddæmning af risikoen for indslæbning af dyresygdomme ved illegal import af kødvarer eller import af produkter af animalsk oprindelse i flypassagerers bagage og i højere grad anvende hunde, der er specialtrænet til at opspore sådanne produkter, samt at der er behov for sådanne foranstaltninger og større årvågenhed alle steder, hvor der rejses ind i EU.
(8) Ved Kommissionens beslutning 2002/995/EF(8) er der fastsat midlertidige beskyttelsesforanstaltninger over for ikke-kommerciel import af animalske produkter. Beskyttelsesforanstaltningerne blev indført som den mest hensigtsmæssige foranstaltning til at forebygge, at der ved import indslæbes alvorlige dyresygdomme i Fællesskabet, indtil der er indført mere permanente bestemmelser.
(9) I betragtning af den epidemiologiske situation i verden med hensyn til alvorlige smitsomme dyresygdomme, som kan overføres via animalske produkter, herunder mund- og klovesyge, udgør ikke-kommerciel indførsel af sådanne produkter til Fællesskabet fra tredjelande, der ikke er fri for disse sygdomme, fortsat en uacceptabel dyresundhedsrisiko.
(10) Der bør nu fastsættes permanente bestemmelser om import til eget brug af kød og mælk samt kød- og mejeriprodukter, som skal træde i stedet for de eksisterende beskyttelsesforanstaltninger.
(11) Det bør samtidig specificeres, hvilke typer og mængder animalske produkter der ved ikke-kommerciel import til EF kan fritages for veterinærkontrol uden at udgøre en betydelig dyresundhedsrisiko. Det bør endvidere sikres, at medlemsstaterne fortsat foretager passende kontrol på de relevante EF-indgangssteder på grundlag af de principper, der er fastsat i direktiv 97/78/EF, samtidig med at der tages hensyn til, at principperne skal tilpasses importens ikke-kommercielle karakter, og at rejsende bliver informeret om kontrollen.
(12) Visse tredjelande kan som følge af deres geografiske nærhed og deres dyresundhedsstatus anses for at udgøre en minimal dyresundhedsrisiko for EU. Begrænsede mængder af kød og kødprodukter samt mælk og mejeriprodukter fra sådanne lande bør derfor fritages for veterinærkontrol. Dertil kommer, at visse tredjelande, der støder op til Fællesskabet, har særlige veterinæraftaler med EU vedrørende relevante aspekter af gældende EU-ret på veterinærområdet. Sendinger til eget forbrug fra de pågældende tredjelande bør derfor fortsat falde uden for anvendelsesområdet for kontrolbestemmelserne i denne forordning. For at passagerer kan modtage ordentlige oplysninger bør det imidlertid på alt relevant oplysningsmateriale anføres, at de pågældende tredjelande er fritaget for bestemmelserne.
(13) Medlemsstaterne bør sørge for relevante og målrettede forholdsregler for at undgå, at kød, mælk, kødprodukter eller mejeriprodukter i den personlige bagage ulovligt indføres via EF-indgangssteder.
(14) Der bør være klart afskrækkende foranstaltninger, der forebygger, at kød, mælk, kødprodukter eller mejeriprodukter til eget forbrug føres ind i Fællesskabet uden den fornødne veterinære toldklarering. Medlemsstaterne bør derfor pålægge personer, der drages til ansvar for overtrædelse af bestemmelserne, de fornødne udgifter og sanktioner, herunder udgifter til bortskaffelse.
(15) Medlemsstaterne bør give Kommissionen passende oplysninger om de foranstaltninger, de har truffet for at håndhæve bestemmelserne i denne forordning på de EF-indgangssteder, der hører under deres ansvarsområde.
(16) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Anvendelsesområde og formål
1. I denne forordning forstås ved "kød" og "kødprodukter" samt "mælk" og "mejeriprodukter" de produkter, der er opført i sektion 01-04 i afsnit I, punkt I.2, i bilaget til Kommissionens beslutning 2002/349/EF.
2. Kød og kødprodukter samt mælk og mejeriprodukter, der føres ind i Fællesskabet af rejsende, eller som sendes til privatpersoner, er omfattet af de importkrav, der er fastsat i medfør af direktiv 2002/99/EF. De skal komme fra lande, der er opført på lister i henhold til artikel 8 i direktiv 2002/99/EF, og de skal forevises på et grænsekontrolsted ledsaget af dokumenter i henhold til artikel 9 i direktiv 2002/99/EF.
3. De skal underkastes veterinærkontrol i henhold til forordning (EF) nr. 136/2004. De kan dog ikke fritages for systematisk veterinærkontrol som fastsat i artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 136/2004.
4. Denne forordning finder ikke anvendelse på sendinger til eget forbrug fra Andorra, Norge eller San Marino. For at passagerer kan modtage ordentlige oplysninger anføres det imidlertid på alt relevant oplysningsmateriale, at de pågældende tredjelande er fritaget for bestemmelserne.
Artikel 2
Fritagelser
Uden at artikel 20 og 22 i direktiv 97/78/EF i øvrigt tilsidesættes, fritages følgende fra kravene i artikel 1:
- Produkter opført i bilag I, uanset hvilket tredjeland de kommer fra, forudsat at mængden ikke overstiger, hvad en enkelt person med rimelighed kan forventes at konsumere.
- Kød og kødprodukter samt mælk og mejeriprodukter, der føres ind i Fællesskabet fra Færøerne, Grønland, Island, Liechtenstein eller Schweiz, forudsat at mængden ikke overstiger 5 kg pr. person.
Artikel 3
Information til rejsende
1. Medlemsstaterne sørger for, at rejsende, der ankommer fra tredjelande, på alle udpegede indgangssteder til EF bliver gjort opmærksom på de dyresundhedsmæssige betingelser for import af animalske produkter. Informationen skal gives på iøjnefaldende opslag, der sættes op på let synlige steder, og skal mindst indeholde de oplysninger, der er angivet i bilag II.
2. Udbydere af international personbefordring gør alle passagerer, som de befordrer til EF, opmærksom på de dyresundhedsmæssige betingelser for import af animalske produkter til EF samt denne forordnings bestemmelser ved bl.a. at forelægge den information, som er nævnt i bilag III.
Artikel 4
Kontrol og sanktioner
1. På alle EF-indgangssteder, der er udpeget af den kompetente myndighed, foretager den kompetente myndighed og de myndigheder, der har ansvaret for at gennemføre offentlig kontrol, i samarbejde med havne- og lufthavnsvirksomheder og virksomheder med ansvar for andre indgangssteder, kontrol med henblik på at påvise forekomst af ulovlige sendinger af kød og kødprodukter samt mælk og mejeriprodukter og verificere, at betingelserne i artikel 1 og 2 er overholdt. Kontrollen kan tilrettelægges på basis af risikovurderinger, herunder - hvis medlemsstatens kompetente myndighed finder det nødvendigt - ved anvendelse af effektive redskaber til påvisning, f.eks. udstyr til scanning og specialtrænede hunde, med henblik på at screene store mængder personlig bagage for forekomst af sådanne sendinger.
2. Alle sendinger til eget forbrug, som den kompetente myndighed konstaterer er i strid med bestemmelserne i denne forordning, beslaglægges og destrueres i overensstemmelse med national lovgivning.
3. Medlemsstatens kompetente myndighed kan pålægge den, der er ansvarlig for en sending til eget forbrug, udgifter eller sanktioner, jf. artikel 17, stk. 5, i direktiv 97/78/EF, hvis sendingen konstateres at være i strid med bestemmelserne i denne forordning. Om fornødent sikrer medlemsstaterne, at den nationale lovgivning omhandlet i stk. 2 om beslaglæggelse og destruktion af sendinger til eget forbrug indeholder bestemmelser om identifikation af den fysiske eller juridiske person, der skal afholde udgifterne til destruktion af sendinger til eget forbrug, som beslaglægges eller efterlades med vilje.
Artikel 5
Rapporter
1. De enkelte medlemsstater sender hvert år Kommissionen et skema som vist i bilag IV indeholdende en oversigt over de relevante oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at oplyse om og håndhæve bestemmelserne i denne forordning om import til eget forbrug af kød og mælk, samt resultaterne heraf. De indsendte oplysninger anvendes med henblik på en evt. revision af bestemmelserne i denne forordning, navnlig artikel 4.
2. En rapport dækker perioden 1. januar til 31. december, og den skal forelægges senest den 1. marts i det år, der følger umiddelbart efter afslutningen af nævnte årlige rapporteringsperiode.
Artikel 6
Ophævelse
Beslutning 2002/995/EF ophæves.
Artikel 7
Gennemførelse
1. Denne forordning anvendes fra den 1. maj 2004.
2. Medlemsstaterne sørger for, at den information til rejsende, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, foreligger senest den 1. maj 2004.
3. Kommissionen sender medlemsstaterne og de tiltrædende lande eksemplarer af de opslag, der er udarbejdet i henhold til bilag II. Omkostningerne i forbindelse med disse opslag afholdes over EF-budgettet, dog højst 35000 EUR.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. april 2004.
På Kommissionens vegne
David Byrne
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.
(2) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9.
(3) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF (EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31).
(4) EUT L 21 af 28.1.2004, s. 11.
(5) EFT L 121 af 8.5.2002, s. 6.
(6) - Retningslinjer for en risikovurdering af mund- og klovesygerelaterede trusler, der er forbundet med turisme og transport, vedtaget på 33. samling i Den Europæiske Kommission for Bekæmpelse af Mund- og Klovesyge (EUFMD)
(http://www.fao.org/ag/AGA/Agah/ EUFMD/reports/sess33/default.htm).
- International konference om forebyggelse og bekæmpelse af mund- og klovesyge, Bruxelles, december 2001.
- Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2002 om mund- og klovesyge og verdensmesterskaberne i fodbold i Sydkorea.
(7) Europa-Parlamentets beslutning om bekæmpelse af mund- og klovesygen i Den Europæiske Union i 2001 og om fremtidige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af dyresygdomme i Den Europæiske Union (2002/2153(INI)) af 17.12.2002.
(8) EFT L 353 af 30.12.2002, s. 1.
BILAG I
Kød og kødprodukter samt mælk og mejeriprodukter, der er fritaget for systematisk veterinærkontrol, når de indføres af rejsende til EF:
- modermælkserstatning i pulverform, babymad og specialfødevarer, der er påkrævet af medicinske årsager, på betingelse af at disse produkter ikke skal opbevares på køl, før de er åbnet, at de er færdigpakkede mærkevarebeskyttede produkter beregnet til direkte salg til den endelige forbruger, og at emballagen er ubrudt, medmindre produktet er i brug.
BILAG II
Opslaget bør udarbejdes på mindst et af de officielle sprog i den EF-medlemsstat, hvortil den rejsende ankommer, og på endnu et sprog, som medlemsstatens myndigheder finder relevant, og som kan være nabolandets sprog, eller når det drejer sig om lufthave og havne, et sprog, som de ankommende passagerer med størst sandsynlighed må formodes at forstå.
Medlemsstaterne bør supplere opslaget med yderligere information, der er afpasset efter de lokale forhold, og med de nationale bestemmelser, der er vedtaget på grundlag af direktiv 97/78/EF.
>PIC FILE= "L_2004122DA.000701.TIF">
(Følgende opslag står på: http://europa.eu.int/comm/food/ fs/ah_pcad/ah_pcad_ importposters_ en.html)
BILAG III
Udbydere af international personbefordring skal ved hjælp af fx brochurer, talemeddelelser, skærme og opslag mv. sikre, at alle passagerer, de befordrer til Fællesskabet, får følgende oplysninger. Udbydere af international personbefordring bør endvidere sikre, at oplysningerne får en passende udformning, der tager hensyn til lokale betingelser og vilkår, og de gives på en måde, der kan forstås af de passagerer, de befordrer:
>PIC FILE= "L_2004122DA.000802.TIF">
BILAG IV
Oplysninger om resultaterne af håndhævelse af bestemmelserne om import til eget forbrug af kød og mælk.
>PIC FILE= "L_2004122DA.000902.TIF">
Indsendes til Europa-Kommissionen senest den 1. marts i det år, der følger umiddelbart efter afslutningen af hver årlig rapporteringsperiode.
Skjal II
Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum
EF-Tidende nr. L 018 af 23/01/2003 s. 0011 - 0020
Rådets direktiv 2002/99/EF
af 16. december 2002
om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,
under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) For så vidt angår handel inden for Fællesskabet er der inden for rammerne af det indre marked fastsat særlige dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel fra tredjelande af animalske produkter til konsum, der er omfattet af traktatens bilag I.
(2) Ved hjælp af disse bestemmelser har handelshindringerne for de pågældende produkter kunnet fjernes, hvilket har bidraget til oprettelsen af det indre marked og samtidig sikret et højt niveau for beskyttelse af dyresundheden.
(3) Formålet med disse bestemmelser er endvidere at forebygge indførelse eller spredning af dyresygdomme ved afsætning af animalske produkter. De indeholder også fælles bestemmelser, bl.a. om restriktioner over for afsætning af produkter fra en bedrift eller et område, der er ramt af en epizooti, og krav om, at produkter fra områder, der er undergivet restriktioner, skal behandles med henblik på at tilintetgøre sygdomsagenset.
(4) Disse fælles bestemmelser bør harmoniseres, og det er i den forbindelse muligt at fjerne de eventuelle mangler på konsekvens, som er opstået ved vedtagelsen af de særlige dyresundhedsbestemmelser. En sådan harmonisering vil også sikre en ensartet gennemførelse af dyresundhedsbestemmelserne i hele Fællesskabet, ligesom EF-retsforskrifterne vil få en mere gennemsigtig struktur.
(5) Veterinærkontrollen af animalske produkter bestemt for samhandelen skal udføres i overensstemmelse med Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked(4). Direktiv 89/662/EØF indeholder beskyttelsesforanstaltninger, som kan indføres i tilfælde af en alvorlig fare for dyresundheden.
(6) Produkter, der importeres fra tredjelande, må ikke udgøre nogen sundhedsfare for Fællesskabets husdyrbestand.
(7) I den forbindelse må der udvikles procedurer til forebyggelse af, at der indføres epizootier. Sådanne procedurer bør omfatte en regelmæssig vurdering af dyresundhedssituationen i de pågældende tredjelande.
(8) Der må desuden udvikles procedurer for vedtagelsen af generelle eller særlige regler eller kriterier for import af animalske produkter.
(9) Bestemmelser om import af kød af tamhovdyr og kødprodukter af eller med sådant kød findes allerede i Rådets direktiv 72/462/EØF af 12. december 1972 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg, svin, får og geder samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande(5).
(10) Procedurerne for import af kød og kødprodukter kan benyttes som forbillede ved import af andre animalske produkter.
(11) Veterinærkontrollen af animalske produkter, der importeres til EF fra tredjelande, skal udføres i overensstemmelse med Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet(6). Direktiv 97/78/EØF indeholder beskyttelsesforanstaltninger, som kan indføres i tilfælde af en alvorlig fare for dyresundheden.
(12) Der bør tages hensyn til de retningslinjer, som er fastlagt af Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE), når der vedtages bestemmelser for den internationale handel.
(13) Der bør tilrettelægges EF-systemrevisioner og -kontrol med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af dyresundhedsbestemmelserne.
(14) De produkter, der omfattes af dette direktiv, er opført i traktatens bilag I.
(15) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(7) -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Anvendelsesområde
Dette direktiv fastlægger generelle dyresundhedsbestemmelser for alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled inden for Fællesskabet og for indførsel fra tredjelande af animalske produkter og produkter fremstillet heraf bestemt til konsum.
Disse bestemmelser berører ikke bestemmelserne i direktiv 89/662/EF og 97/78/EF og i de direktiver, der er opført i bilag I.
Artikel 2
Definitioner
I forbindelse med dette direktiv finder definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed(8) og direktiv 97/78/EF anvendelse i det nødvendige omfang. Derudover forstås ved:
1) "alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled": ethvert led fra og under primærproduktionen af en animalsk fødevare frem til og under oplagring, transport, salg eller levering til den endelige forbruger
2) "indførsel": indførsel af varer på et af de i bilag I til direktiv 97/78/EF nævnte områder med det formål at placere dem på markedet efter en toldprocedure som omhandlet i artikel 4, nr. 16, litra a)-f), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks(9).
3) "embedsdyrlæge": en dyrlæge, der er godkendt til at fungere som sådan, og som er udpeget af den kompetente myndighed
4) "animalske produkter": produkter, der er fremstillet af dyr samt produkter fremstillet heraf til konsum, herunder dyr, der er levende, når de tilvirkes hertil.
KAPITEL I
DYRESUNDHEDSBETINGELSER FOR ALLE LED AF PRODUKTION, TILVIRKNING OG DISTRIBUTION AF ANIMALSKE PRODUKTER I EF
Artikel 3
Almindelige dyresundhedsbestemmelser
1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at ledere af fødevarevirksomheder i alle led af produktion, tilvirkning og distribution inden for Fællesskabet af animalske produkter ikke forårsager spredning af sygdomme, der kan overføres til dyr, i overensstemmelse med følgende bestemmelser:
2. Animalske produkter skal være fremstillet af dyr, der opfylder de dyresundhedsbetingelser, som er fastsat i de relevante EF-bestemmelser.
3. Animalske produkter skal være fremstillet af dyr:
a) der ikke kommer fra en bedrift, en virksomhed, et område eller et delområde, som er undergivet dyresundhedsrestriktioner for de pågældende dyr og produkter, der er fastlagt i henhold til de i bilag I nævnte bestemmelser
b) der, for så vidt angår kød og produkter fremstillet heraf, ikke er blevet slagtet på et slagteri, hvor der på tidspunktet for slagtningen eller under produktionsprocessen fandtes dyr smittet med eller mistænkt for at være smittet med en af de sygdomme, der er omfattet af de i litra a) nævnte bestemmelser, eller slagtekroppe eller dele heraf af sådanne dyr, med mindre denne mistanke er blevet elimineret
c) der, for så vidt angår akvakulturdyr og -produkter, overholder bestemmelserne i direktiv 91/67/EØF(10).
Artikel 4
Undtagelser
1. Uanset artikel 3, og på betingelse af, at de i bilag I nævnte sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger iagttages, kan medlemsstaterne give tilladelse til produktion, tilvirkning og distribution af animalske produkter, der kommer fra et område eller et delområde, som er undergivet dyresundhedsrestriktioner, men som ikke kommer fra en bedrift, der er smittet eller mistænkt for at være smittet, for så vidt følgende betingelser opfyldes:
i) produkterne skal, inden de underkastes nedennævnte behandling, fremstilles, håndteres, transporteres og oplagres adskilt fra eller på andre tidspunkter end produkter, der opfylder alle dyresundhedsbetingelser, og transportforholdene uden for det område, der er omfattet af dyresundhedsrestriktioner, skal godkendes af den kompetente myndighed
ii) de produkter, der skal underkastes en behandling, skal være behørigt identificeret
iii) produkterne undergår en behandling, der er tilstrækkelig til at udelukke den pågældende dyresundhedsmæssige risiko, og
iv) behandlingen skal foretages på en virksomhed, der er godkendt hertil af den medlemsstat, hvor den dyresundhedsmæssige risiko er opstået.
Første afsnit anvendes i overensstemmelse med bilag II og bilag III, nr. 1, eller med de nærmere regler, der vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2.
2. Produktion, tilvirkning og distribution af akvakulturprodukter, der ikke opfylder betingelserne i artikel 3, er tilladt, såfremt betingelserne i direktiv 91/67/EØF og i givet fald de yderligere betingelser, der fastlægges efter proceduren i artikel 12, stk. 2, er opfyldt.
3. Der kan desuden, hvis sygdomsforholdene tillader det, i særlige situationer indrømmes undtagelser fra artikel 3 efter proceduren i artikel 12, stk. 2. I sådanne tilfælde skal der især tages hensyn til:
a) særlige sygdomskendetegn hos de pågældende arter, og
b) de foranstaltninger og undersøgelser af dyrene, der skal foretages.
Hvis sådanne undtagelser indrømmes, skal det garanteres, at graden af beskyttelse mod dyresygdomme ikke på nogen måde forringes. Alle foranstaltninger, der er påkrævede for at sikre, at dyresundheden i Fællesskabet beskyttes, vedtages derfor efter samme procedure.
Artikel 5
Veterinærcertifikater
1. Medlemsstaterne sikrer, at animalske produkter, der er bestemt til konsum, ledsages af et veterinærcertifikat, hvis:
- der af dyresundhedsmæssige grunde er vedtaget bestemmelser efter artikel 9 i direktiv 89/662/EØF med krav om, at animalske produkter fra en medlemsstat skal ledsages af et sundhedscertifikat, eller
- der er indrømmet en undtagelse i henhold til artikel 4, stk. 3.
2. Efter proceduren i artikel 12, stk. 2, kan gennemførelsesbestemmelserne, og navnlig en model for certifikaterne, fastlægges efter de generelle principper i bilag IV. Certifikaterne kan indeholde sådanne nærmere enkeltheder, som anden fællesskabslovgivning om folke- og dyresundhed kræver.
Artikel 6
Officiel veterinærkontrol
1. Indtil vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordninger om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer og regler for foderstof- og fødevarekontrol sikrer medlemsstaterne, at deres kompetente myndigheder foretager kontrol af dyresundheden for at sikre, at dette direktiv, gennemførelsesbestemmelserne hertil og eventuelle beskyttelsesforanstaltninger for animalske produkter, der er truffet på grundlag heraf, overholdes. Kontrollen skal almindeligvis foregå uanmeldt, og foretages i overensstemmelse med direktiv 89/662/EØF.
2. Indtil vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordninger om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer og regler for foderstof- og fødevarekontrol træffer medlemsstaterne, hvis der konstateres overtrædelser af dyresundhedsbestemmelserne, de nødvendige foranstaltninger til at bringe forholdene i orden i henhold til bestemmelserne i direktiv 89/662/EØF.
3. Sagkyndige fra Kommissionen kan i det omfang, det er nødvendigt for en ensartet anvendelse af denne forordning, foretage kontrol på stedet, herunder systemrevision, i samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder. De medlemsstater, på hvis område der foretages kontrol, yder den bistand, der er nødvendig for, at de sagkyndige kan udføre deres opgaver. Kommissionen orienterer den kompetente myndighed om resultatet af den foretagne kontrol.
Hvis der under Kommissionens systemrevision eller kontrol konstateres en alvorlig fare for dyresundheden, træffer den pågældende medlemsstat straks de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte dyresundheden. Hvis der ikke træffes sådanne foranstaltninger, eller de trufne foranstaltninger findes utilstrækkelige, træffer Kommissionen efter proceduren i artikel 12, stk. 2, de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte dyresundheden, og underretter medlemsstaterne herom.
4. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, navnlig dem, der tager sigte på at fastlægge vilkårene for samarbejde med de nationale myndigheder, vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2.
KAPITEL II
IMPORT FRA TREDJELANDE
Artikel 7
Generelle bestemmelser
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at animalske produkter, der er bestemt til konsum, ikke indføres fra tredjelande, med mindre de opfylder bestemmelserne i kapitel I for alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled for sådanne produkter i Fællesskabet, eller hvis der gives tilsvarende dyresundhedsmæssige garantier.
Artikel 8
Overholdelse af EF-bestemmelserne
For at sikre overholdelsen af den generelle forpligtelse, der er fastlagt i artikel 7, vedtages følgende efter proceduren i artikel 12, stk. 2:
1) Der opstilles lister over de tredjelande eller dele af tredjelande, hvorfra import af nærmere angivne animalske produkter er tilladt. Et tredjeland opføres kun på denne liste, hvis der er foretaget en EF-systemrevision af landet, som har påvist, at landets kompetente veterinærmyndighed fremlægger passende garantier med hensyn til overholdelse af fællesskabslovgivningen.
Ved opstilling eller ajourføring af listerne, skal der især tages hensyn til:
a) tredjelandets lovgivning
b) de kompetente veterinærmyndigheders og kontroltjenesternes opbygning i tredjelandet, disses beføjelser, det tilsyn, de er undergivet, og den autoritet de har og det nødvendige personale til effektivt at anvende den gældende lovgivning
c) de faktiske dyresundhedsbetingelser for produktion, fremstilling, håndtering, oplagring og forsendelse af animalske produkter til Fællesskabet
d) de garantier, som tredjelandets kompetente veterinærmyndigheder kan give med hensyn til opfyldelsen af eller ligestilling med de relevante dyresundhedsbetingelser
e) erfaringen med afsætningen af produktet fra tredjelandet og resultaterne af en eventuelt foretaget importkontrol
f) resultaterne af EF-kontrol og/eller -systemrevision i tredjelandet, eller hvis Kommissionen anmoder herom, en rapport fra tredjelandets kompetente myndigheder om den kontrol, der er foretaget
g) den sundhedsstatus, som husdyrbestanden, andre husdyr og vildtbestanden i tredjelandet har, navnlig med hensyn til eksotiske dyresygdomme og generelle sundhedsforhold i landet, der eventuelt kan udgøre en fare for folke- eller dyresundheden i Fællesskabet
h) den regelmæssighed og hurtighed, hvormed tredjelandet giver oplysninger, samt nøjagtigheden af oplysninger om forekomst på dets område af infektiøse eller smitsomme dyresygdomme, navnlig de anmeldelsespligtige sygdomme, der er opført på listerne over sygdomme fra Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE), eller, for akvakulturdyrs vedkommende, de anmeldelsespligtige sygdomme, der er opført i OIE's sundhedskodeks for akvakulturdyr
i) de bestemmelser, der i tredjelandet gælder for forebyggelse og bekæmpelse af infektiøse eller smitsomme dyresygdomme, og anvendelsen heraf, herunder også bestemmelser om import fra andre lande.
2) Kommissionen sørger for regelmæssig opdatering af alle de i overensstemmelse med denne artikel opstillede eller ajourførte lister med henblik på at stille dem til rådighed for offentligheden. Lister, der opstilles i henhold til denne artikel, kan kombineres med andre lister, der opstilles af hensyn til dyre- og folkesundheden og kan også indeholde modeller for sundhedscertifikater.
3) Oprindelsesbestemmelserne for animalske produkter og dyr, som disse produkter er fremstillet af, fastsættes efter proceduren i artikel 12, stk. 2.
4) Der fastsættes særlige importbetingelser for hvert tredjeland eller gruppe af tredjelande under hensyntagen til dyresundhedsforholdene i det pågældende tredjeland eller gruppen af tredjelande efter proceduren i artikel 12, stk. 2.
5) Om nødvendigt kan følgende fastlægges efter proceduren i artikel 12, stk. 2:
- gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel
- kriterier for klassificering af tredjelande og dele deraf, med hensyn til dyresygdomme
- særlige bestemmelser for indførselstyper eller visse produkter, som f.eks. produkter, der indføres af rejsende, eller indførsel af vareprøver.
Artikel 9
Dokumenter
1. Alle forsendelser af animalske produkter ledsages ved import i Fællesskabet af et veterinærcertifikat, der opfylder kravene i bilag IV.
2. Veterinærcertifikatet attesterer, at produkterne opfylder
a) kravene til de pågældende produkter i dette direktiv og i EF-lovgivningen om dyresundhed eller bestemmelser svarende til disse, og
b) særlige betingelser for import efter proceduren i artikel 12, stk. 2.
3. Dokumenterne kan indeholde sådanne nærmere enkeltheder, som anden fællesskabslovgivning om folke- og dyresundhed kræver.
4. Efter proceduren i artikel 12, stk. 2,
a) kan der indføres bestemmelser om elektroniske dokumenter
b) kan der fastsættes modeller til dokumenterne, og
c) kan der fastsættes regler og certifikater for transit.
Artikel 10
EF-kontrol og -systemrevision
1. Kommissionens eksperter kan foretage EF-kontrol og/eller -systemrevision i tredjelande i alle de led, der er omfattet af dette direktiv, for at få bekræftet, at reglerne stemmer overens med eller svarer til Fællesskabets dyresundhedsbestemmelser. Kommissionens eksperter kan ledsages af eksperter fra medlemsstaterne, der er udpeget af Kommissionen til at udføre en sådan EF-kontrol og/eller -systemrevision.
2. EF-kontrol og/eller -systemrevision i de i stk. 1 omhandlede tredjelande foretages på Fællesskabets vegne, og Kommissionen afholder de udgifter, der er forbundet hermed.
3. Proceduren for foretagelse af EF-kontrol og/eller -systemrevision i de i stk. 1 omhandlede tredjelande kan fastlægges eller ændres efter proceduren i artikel 12, stk. 2.
4. Hvis der under EF-kontrollen og/eller -systemrevisionen konstateres en alvorlig fare for dyresundheden, træffer Kommissionen straks de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte dyresundheden i overensstemmelse med artikel 22 i direktiv 97/78/EF, og underretter medlemsstaterne herom.
KAPITEL III
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 11
Ajourføring af de tekniske bilag
Bilagene til dette direktiv kan ændres efter proceduren i artikel 12, stk. 2, navnlig med henblik på at tage hensyn til:
i) videnskabelig rådgivning og viden, navnlig vedrørende nye risikovurderinger
ii) den tekniske udvikling, og
iii) fastlæggelsen af sikkerhedsmål for dyresundheden.
Artikel 12
Komitéprocedure
1. Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, der er nedsat ved artikel 58 i forordning (EF) nr. 178/2002.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.
Perioden i nævnte afgørelses artikel 5, stk. 6, fastsættes til tre måneder.
3. Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 13
Overgangsbestemmelser
1. Fra den i artikel 14, stk. 1, nævnte dato finder dyresundhedsbestemmelserne i direktiverne i bilag V ikke længere anvendelse.
2. Gennemførelsesbestemmelser, der er vedtaget på grundlag af nævnte bestemmelser, er gældende, indtil de erstattes af tilsvarende bestemmelser vedtaget på grundlag af dette direktiv.
3. Overgangsforanstaltninger kan vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2.
Artikel 14
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv inden den 1. januar 2005. De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 15
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 16
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2002.
På Rådets vegne
M. Fischer Boel
Formand
(1) EFT C 365 E af 19.12.2000.
(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 15. maj 2002.
(3) Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 28. marts 2001.
(4) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13. Direktivet er senest ændret ved direktiv 92/118/EØF (EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49).
(5) EFT L 302 af 31.12.1972, s. 28. Direktivet er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1452/2001 (EFT L 198 af 21.7.2001, s. 11).
(6) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9.
(7) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(8) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.
(9) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Forordningen er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2700/2000 (EFT L 311 af 12.12.2000, s. 17).
(10) EFT L 46 af 19.2.1991, s. 1.
BILAG I
Sygdomme, der skal tages hensyn til ved samhandelen med animalske produkter, for hvilke der er indført bekæmpelsesforanstaltninger i EF-bestemmelserne
>TABELPOSITION>
BILAG II
Særligt identifikationsmærke for kød fra et område eller et delområde, der ikke opfylder alle de relevante sundhedsbetingelser
1. Sundhedsmærket for fersk kød skal dækkes af et diagonalt kryds bestående af to rette linjer, der krydser hinanden, således at midtpunktet befinder sig i midten af stemplet, og oplysningerne på dette stadig kan læses.
2. Det i stk. 1 nævnte mærke kan også anbringes med et enkelt stempel, der skal være et 6,5 cm langt og 4,5 cm bredt ovalt stempel; mærket skal indeholde følgende letlæselige oplysninger:
- i den øverste del medlemsstatens navn eller ISO-kode med versaler: AT, BE, DE, DK, ES, FI, FR, GR, IE, IT, LU, NL, PT, SE og UK
- i den midterste del slagteriets veterinære autorisationsnummer
- i den nederste del et af følgende sæt forbogstaver: CE, EC, EF, EG, EK og EY
- to rette linjer, der krydser hinanden i stemplets centrum, og er anbragt således, at oplysningerne stadig er tydeligt synlige.
Bogstaverne skal være mindst 0,8 cm høje og tallene mindst 1 cm høje.
Stemplet skal ligeledes indeholde oplysninger, der gør det muligt at identificere den dyrlæge, der har kontrolleret kødet.
Mærket skal anbringes under direkte tilsyn af den embedsdyrlæge, der kontrollerer anvendelsen af dyresundhedsbestemmelserne.
BILAG III
1. Behandlinger til fjernelse af specifikke dyresundhedsmæssige risici i forbindelse med kød og mælk
>TABELPOSITION>
+: Anerkendt effektivitet
0: Ikke-anerkendt effektivitet.
BILAG IV
Generelle principper for certificering
1. Repræsentanten for den kompetente afsendelsesmyndighed, der udsteder et certifikat, som skal ledsage en forsendelse af animalske produkter, skal underskrive certifikatet og sikre, at det er forsynet med et officielt stempel. Hvis certifikatet består af mere end et ark, gælder dette krav for hvert ark.
2. Certifikaterne skal være udformet på det eller de officielle sprog i bestemmelsesmedlemsstaten og på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, der gennemfører grænsekontrollen, eller være ledsaget af en autoriseret oversættelse til det eller de pågældende sprog. En medlemsstat kan dog indvillige i at bruge et andet fællesskabssprog end sit eget.
3. Ved indførsel i Fællesskabet skal forsendelserne være ledsaget af det originale certifikat.
4. Certifikaterne skal bestå af følgende:
a) et enkelt ark papir, eller
b) to eller flere sider, som er en del af et integreret og udeleligt ark papir, eller
c) en sekvens af sider, der er nummereret, så det fremgår, at der er tale om en bestemt side i en finit sekvens (f.eks. "side 2 ud af 4 sider").
5. Certifikater skal have ét enkelt identifikationsnummer. Når certifikatet består af en sekvens af sider, anføres dette nummer på hver side.
6. Certifikatet skal udstedes, før den forsendelse, som det vedrører, forlader afsendelseslandets kompetente myndigheds kontrol.
BILAG V
1. Rådets direktiv 72/461/EØF af 12. december 1972 om veterinærpolitimæssige problemer vedrørende handel med fersk kød inden for Fællesskabet(1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse.
2. Rådets direktiv 80/215/EØF af 22. januar 1980 om veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med samhandelen med kødprodukter inden for Fællesskabet(2), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse.
3. Rådets direktiv 91/494/EØF af 26. juni 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for handel inden for Fællesskabet med fersk fjerkrækød og for indførsel heraf fra tredjelande(3), senest ændret ved direktiv 93/121/EF.
4. Rådets direktiv 91/495/EØF af 27. november 1990 om sundhedsmæssige og dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og afsætning af kaninkød og kød af opdrættet vildt(4), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse.
5. Rådets direktiv 92/45/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsmæssige og dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med nedlægning af vildtlevende vildt og afsætning af kød heraf(5), senest ændret ved direktiv 97/79/EF.
6. Rådets direktiv 92/46/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsbestemmelser for produktion og afsætning af rå mælk, varmebehandlet mælk og mælkebaserede produkter(6).
7. Rådets direktiv 94/65/EF af 14. december 1994 om krav til fremstilling og afsætning af hakket kød og tilberedt kød(7).
(1) EFT L 302 af 31.12.1972, s. 24.
(2) EFT L 47 af 21.2.1980, s. 4.
(3) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 35.
(4) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 41.
(5) EFT L 268 af 14.9.1992, s. 35.
(6) EFT L 268 af 14.9.1992, s. 1.
(7) EFT L 368 af 31.12.1994, s. 10.
Skjal III
Kommissionens forordning (EF) nr. 136/2004 af 22. januar 2004 om procedurer for EF-grænsekontrolstedernes veterinærkontrol af tredjelandsprodukter (EØS-relevant tekst)
EU-Tidende nr. L 021 af 28/01/2004 s. 0011 - 0023
Kommissionens forordning (EF) nr. 136/2004
af 22. januar 2004
om procedurer for EF-grænsekontrolstedernes veterinærkontrol af tredjelandsprodukter
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet(1), særlig artikel 3, stk. 5, artikel 4, stk. 5, artikel 5, stk. 4, artikel 8, stk. 7, artikel 16, stk. 3, og artikel 19, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) De oprindelige krav til veterinærkontrol af tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet, blev fastlagt i Rådets direktiv 90/675/EØF(2), som er ophævet og erstattet af direktiv 97/78/EF.
(2) Set i lyset af de erfaringer, som er høstet efter vedtagelsen af direktiv 90/675/EØF, er der foretaget ændringer i procedurerne, der blev indført ved direktiv 97/78/EF. Kommissionens beslutning 93/13/EØF af 22. december 1992 om procedurerne for EF-grænsekontrolstedernes veterinærkontrol af tredjelandsprodukter(3), senest ændret ved beslutning 2003/279/EF(4), blev vedtaget på grundlag af det første direktiv og bør derfor ajourføres.
(3) Det certifikat, som udstedes, efter at veterinærkontrollen er gennemført, og som for nærværende er fastlagt i bilag B til beslutning 93/13/EØF, bør tilpasses for at tage højde for ændrede procedurer både i forbindelse med sendinger, som overholder fællesskabsreglerne, og i forbindelse med sendinger, som ikke overholder fællesskabsreglerne, uanset om disse vedrører import til eller transit gennem Fællesskabet.
(4) Nærmere regler for anvendelsen af dette certifikat er angivet i Kommissionens beslutning 2000/208/EF af 24. februar 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 97/78/EF vedrørende transit af produkter af animalsk oprindelse fra et tredjeland til et andet ad landevej i Fællesskabet(5) og Kommissionens beslutning 2000/571/EF af 8. september 2000 om nærmere regler for veterinærkontrol af tredjelandsprodukter, som skal indlagres i frizoner, på frilager, på toldoplag og hos leverandører til skibe, der udfører grænseoverskridende transport(6).
(5) Det er imidlertid nødvendigt at fastsætte særlige regler om den praktiske håndtering af certifikatet i situationer, hvor der foretages veterinær toldklarering af sendingerne på grænsekontrolstedet, men hvor de af skattemæssige årsager forbliver under toldtilsyn i nogen tid. I sådanne tilfælde er der behov for et tilbagesporingssystem, og det er nødvendigt, at den dokumentation, som ledsager sendingen, er klarere.
(6) For at veterinærkontrolsystemet i det indre marked kan fungere hensigtsmæssigt, bør alle produktoplysninger samles i et enkelt, ensartet udformet dokument, således at problemer, som skyldes sprogforskelle mellem medlemsstaterne, mindskes.
(7) Enkeltheder vedrørende harmoniseret prøveudtagning og laboratorieundersøgelser af forskellige produkttyper vil senere blive fastlagt i gennemførelsesdirektiver, men i mellemtiden skal alle nationale bestemmelser fortsat gælde bortset fra i tilfælde, hvor der er tale om særlige beskyttelsesforanstaltninger.
(8) Erfaringerne har vist, at det er af største vigtighed at have gode informationskilder om alle sendinger, som føres ind i Fællesskabet, for at mindske omfanget af svindel og kontrolunddragelse. Kontrol af manifester er et vigtigt led i denne informationsindsamlingsproces, men det er en meget omfattende og tidskrævende opgave, som i videst muligt omfang bør automatiseres ad elektronisk vej.
(9) Foruden en effektiv indsamling af væsentlige oplysninger fra alle relevante aktører, bør den kompetente myndighed have tilladelse til at konsultere relevante databaser hos toldmyndighederne. Alle aktører bør være omfattet af dette databasesystem for at sikre, at de ajourførte oplysninger er tilgængelige for alle involverede parter.
(10) Visse vegetabilske produkter, der kan overføre infektiøse eller smitsomme sygdomme til dyr, bør underkastes veterinærkontrol. Der bør opstilles en fortegnelse over disse og en fortegnelse over de tredjelande eller dele af tredjelande, der har tilladelse til at udføre disse produkter til Fællesskabet.
(11) Mindre kvantiteter af animalske produkter, som passagerer, der ankommer fra tredjelande, medbringer til eget forbrug, kan undtages for kravene i veterinærkontrolproceduren. Visse af disse produkter er underlagt en beskyttelsesforanstaltning i henhold til Kommissionens beslutning 2002/995/EF af 9. december 2002 om midlertidige beskyttelsesforanstaltninger over for import af animalske produkter til eget forbrug(7). Der bør fortsat henvises til disse foranstaltninger, indtil der er vedtaget permanente regler for denne sektor.
(12) Foranstaltningerne i denne forordning erstatter de foranstaltninger, som er fastlagt i beslutning 93/13/EØF, hvorfor denne beslutning bør ophæves.
(13) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Veterinærkontrol
1. Den dokumentkontrol, som er fastlagt i artikel 4, stk. 3, i direktiv 97/78/EF, skal foretages i henhold til denne forordnings bilag I.
2. De laboratorieundersøgelser og -analyser af officielle prøver, som er fastlagt i artikel 4, stk. 4, litra b) i direktiv 97/78/EF, skal foretages i henhold til denne forordnings bilag II.
Artikel 2
Meddelelse om produkters ankomst ved hjælp af det fælles veterinærdokument til brug ved import
1. Den person, som er ansvarlig for fragten, skal inden varernes fysiske ankomst til Fællesskabets område underrette det relevante grænsekontrolsteds veterinærpersonale om produkterne ved hjælp af det fælles veterinærdokument til brug ved indførsel (CVED), som beskrevet i bilag III.
2. CVED-dokumentet udstedes i overensstemmelse med de generelle certificeringsbestemmelser, som er fastlagt i anden relevant fællesskabslovgivning.
3. CVED-dokumentet udfærdiges i original og kopier, i overensstemmelse med den kompetente myndigheds afgørelse, dog således at de overholder kravene i denne forordning. Den person, som er ansvarlig for fragten, udfylder CVED-dokumentets del 1 og fremsender dette til grænsekontrolstedets veterinærpersonale.
4. Uden at dette tilsidesætter stk. 1 og 3, kan oplysningerne i CVED-dokumentet efter aftale med den relevante kompetente myndighed forhåndsanmeldes ved telekommunikation eller andet elektronisk dataoverførselssystem. I så fald skal de elektronisk afgivne oplysninger være i overensstemmelse med kravene i del 1 i CVED-modellen.
Artikel 3
Procedure, som skal følges efter gennemførelse af veterinærkontrollen
1. Når den veterinærkontrol, som er angivet i artikel 4 i direktiv 97/78/EF, er gennemført, udfyldes CVED-dokumentets del 2 under ansvar af den embedsdyrlæge, som er ansvarlig for grænsekontrolstedet. CVED-dokumentet underskrives af den pågældende embedsdyrlæge eller en anden embedsdyrlæge, som fungerer under førnævntes tilsyn, hvorved der foretages veterinær toldklarering af sendingen.
I de tilfælde, hvor grænsekontrolsteder kontrollerer fiskeimport i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 93/352/EØF(8), kan den udpegede embedsmand udføre embedsdyrlægens funktioner, herunder udfylde og underskrive CVED-dokumentet.
2. Det originale CVED-dokument for sendinger, for hvilke der er foretaget veterinær toldklarering, skal bestå af del 1 og 2, behørigt udfyldt og underskrevet.
3. Embedsdyrlægen eller den person, som er ansvarlig for fragten, underretter toldmyndighederne ved grænsekontrolstedet om den veterinære toldklarering af sendingen, som angivet i stk. 1, ved at indsende CVED-dokumentet i original eller elektronisk.
- Når sendingen er toldklareret(9), ledsager CVED-dokumentet i original sendingen, til den når frem til den første bestemmelsesvirksomhed.
- Embedsdyrlægen på grænsekontrolstedet skal opbevare en kopi af CVED-dokumentet.
- Embedsdyrlægen skal sende en kopi af CVED-dokumentet til den person, som er ansvarlig for fragten.
4. Embedsdyrlægen opbevarer det originale veterinærcertifikat eller anden sundhedsdokumentation udstedt af tredjelandet, som ledsager sendingen, samt en kopi af CVED-dokumentet i mindst 3 år. Ved varesendinger i transit eller varesendinger, som opbevares på et lager godkendt i overensstemmelse med artikel 12, stk. 4, eller artikel 13 i direktiv 97/78/EF, og hvis endelige bestemmelsessted ligger uden for Fællesskabet, skal de originale veterinærdokumenter, der ledsager sendingen ved ankomsten, imidlertid følge sendingen, og kun kopier heraf skal opbevares på grænsekontrolstedet.
Artikel 4
Procedure, som skal følges, hvis der er foretaget veterinær toldklarering af sendingen, men hvor denne stadig er under toldtilsyn
1. Ved sendinger, som har modtaget veterinær toldklarering på grænsekontrolstedet i henhold til artikel 3, stk. 1, men fortsat er under toldtilsyn og overgår til fri omsætning på et senere tidspunkt, følges den i stk. 2, 3 og 4 angivne procedure.
2. Så længe sendingen er under toldtilsyn i en eller flere virksomheder, skal det originale CVED-dokument ledsage sendingen, indtil den person, som er ansvarlig for fragten, anmoder om fortoldning.
3. Ved den første fortoldning skal den person, som er ansvarlig for fragten, forevise det originale CVED-dokument til det toldkontor, som har toldansvaret for den virksomhed, hvor sendingen befinder sig. Dette kan også foretages elektronisk med den kompetente myndigheds godkendelse.
4. I tilfælde, hvor der er anmodet om fortoldning i henhold til stk. 3, skal virksomhedens leder:
a) opbevare en kopi af det CVED-dokument, som ledsager sendingen
b) registrere datoen for modtagelse af sendingen og
c) registrere datoen for toldklareringen eller de forskellige datoer herfor, såfremt sendingen er opdelt, som angivet i artikel 5.
Artikel 5
Procedure, som følges, hvis de sendinger, som er under toldtilsyn, er opdelte
1. Hvis en sending som omtalt i artikel 4, stk. 1, er opdelt, skal det originale CVED-dokument forevises for de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for den virksomhed, hvor sendingen opdeles. Den virksomhed, hvor sendingen opdeles, skal herefter beholde en kopi af CVED-dokumentet.
2. Den kompetente myndighed, som er ansvarlig for den i stk. 1 nævnte virksomhed, kan udstede en bekræftet fotokopi af det originale CVED-dokument, som ledsager de enkelte delsendinger, hvorpå oplysninger om ændringer i kvantitet eller vægt er markeret.
Den kompetente myndighed kan forlange, at lederen af den virksomhed, hvor sendingen opdeles, fører bog over de forskellige dele af sendingen for at sikre disses sporbarhed.
Registre over og kopier af CVED-dokumentet skal opbevares i tre år.
Artikel 6
Koordinering med andre håndhævelsesinstanser
For at sikre, at alle produkter af animalsk oprindelse, der indføres i Fællesskabet, underkastes veterinærkontrol, skal den kompetente myndighed og de enkelte medlemsstaters embedsdyrlæger koordinere indsatsen med andre håndhævelsesinstanser, således at alle relevante oplysninger vedrørende indførelse af animalske produkter indsamles. Det gælder især:
a) oplysninger, som er tilgængelige for toldmyndighederne
b) oplysninger om skibs-, tog- og flymanifester
c) andre informationskilder, som er tilgængelige for vej-, tog-, skibs-, og lufttransportvirksomheder.
Artikel 7
Adgang til databaser og integration af informationsteknologiske systemer
I forbindelse med artikel 6 skal den kompetente myndighed have adgang til de databaser, eller relevante dele heraf, som er tilgængelige for toldmyndighederne.
De informationsteknologiske systemer, som anvendes af den kompetente myndighed, bør med forbehold for datasikkerhed, integreres med toldmyndighedernes og med de erhvervsdrivendes systemer i det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt for at øge hastigheden i informationsoverførslen.
Artikel 8
Særlige bestemmelser for produkter, som indgår i rejsendes bagage, eller sendes som små sendinger til privatpersoner
1. Medmindre andet er fastsat i specifikke fællesskabsbestemmelser for bestemte produkter, underkastes produkter som omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra a), b), og d), i direktiv 97/78/EF ikke systematisk veterinærkontrol som beskrevet i kapitel I i nævnte direktiv, hvis de vejer mindre end 1 kg og er bestemt til eget brug.
Imidlertid må sådanne produkter kun føres ind i Fællesskabet fra godkendte tredjelande eller dele af godkendte tredjelande.
2. Stk. 1 påvirker ikke bestemmelser om dyresundhed og folkesundhed, som er fastlagt i den relevante fællesskabslovgivning.
3. For små pakninger, der indeholder animalske produkter, og som føres ind i Danmark fra Grønland og Færøerne til private personers direkte forbrug, sættes den i afsnit 1 angivne vægtgrænse til 5 kg.
4. For fisk, der er fanget ved lystfiskeri, og som befinder sig i rejsendes personlige bagage og er bestemt til private personers direkte forbrug, og som fra Rusland føres ind i Finland og Sverige, forhøjes vægtgrænsen i stk. 1 dog til 15 kg, eller der må indføres én fisk uanset dens vægt.
Artikel 9
Veterinærkontrol af visse vegetabilske produkter
1. Medlemsstaterne skal underkaste de i bilag IV anførte vegetabilske produkter fra de i bilag V godkendte lande dokumentkontrol som beskrevet i denne forordnings artikel 1, stk. 1, og, i nødvendigt omfang, laboratoriekontrol, som beskrevet i denne forordnings artikel 1, stk. 2, samt anden fysisk kontrol som beskrevet i bilag III til direktiv 97/78/EF.
2. Kravene i direktiv 97/78/EF og denne forordning gælder for alle vegetabilske produkter anført i bilag IV til denne forordning, som især på grundlag af deres oprindelse og efterfølgende destination kan indebære en risiko for spredning af infektiøse eller smitsomme dyresygdomme.
Artikel 10
Anvendelse af elektroniske certifikater
Fremstilling, anvendelse, overførsel og opbevaring af CVED-dokumentet i de forskellige situationer, som er beskrevet i denne forordning, kan med den kompetente myndigheds tilladelse foregå elektronisk.
Artikel 11
Ophævelse
Kommissionens beslutning 93/13/EØF ophæves.
Henvisninger til den ophævede beslutning skal forstås som henvisninger til denne forordning.
Artikel 12
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft den 1. marts 2004.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. januar 2004.
På Kommissionens vegne
David Byrne
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9.
(2) EFT L 373 af 31.12.1990, s. 1.
(3) EFT L 9 af 15.1.1993, s. 33.
(4) EUT L 101 af 23.4.2003, s. 14.
(5) EFT L 64 af 11.3.2000, s. 20.
(6) EFT L 240 af 23.9.2000, s. 14.
(7) EFT L 353 af 30.12.2002, s. 1.
(8) EFT L 144 af 16.6.1993, s. 25.
(9) Ved "toldklarering" forstås i denne forordning overgang til fri omsætning som defineret i artikel 79 i forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).
BILAG I
DEN I ARTIKEL 1, STK. 1, NÆVNTE DOKUMENTKONTROL
Følgende bestemmelser anvendes ved dokumentkontrol af tredjelandsprodukter:
1. Den kompetente myndighed skal for hver sending kontrollere den gældende toldmæssige bestemmelse eller anvendelse, som varerne er angivet til.
2. Hygiejne- og sundhedscertifikater og -dokumenter, der skal ledsage en sending af produkter med oprindelse i et tredjeland og forevises for grænsekontrolstedet, skal kontrolleres med henblik på at få bekræftet:
a) at det drejer sig om et originalt certifikat eller dokument
b) at det vedrører et tredjeland eller en del af et tredjeland, der har tilladelse til at eksportere til Fællesskabet, eller, når der er tale om produkter, for hvilke reglerne ikke er harmoniseret, til den pågældende medlemsstat
c) at dets form og indhold er i overensstemmelse med den model, der er fastsat for det pågældende produkt og tredjeland, eller, når der er tale om produkter, for hvilke reglerne ikke er harmoniseret, til den pågældende medlemsstat
d) at det overholder de generelle principper for certificering som fastlagt i bilag IV til Rådets direktiv 2002/99/EF(1)
e) at det er blevet fuldstændigt udfyldt
f) at det vedrører en virksomhed eller et skib, der har tilladelse eller er registreret til at eksportere til Fællesskabet, eller, når der er tale om produkter, for hvilke reglerne ikke er harmoniseret, til den pågældende medlemsstat
g) at det er forsynet med embedsdyrlægens (eller, hvis der foreligger fuldmagt hertil, den officielle repræsentants) håndskrevne underskrift og hans/hendes navn og stilling læseligt angivet med trykte bogstaver samt tredjelandets officielle stempel i farve, der afviger fra de øvrige angivelser på certifikatet, eller at der ved elektroniske certifikater anvendes et sikkert system til underskrift og stempling
h) at del 1 i CVED-dokumentet er korrekt udfyldt, og at oplysningerne i dette stemmer overens med oplysningerne i andre relevante officielle dokumenter, som ledsager sendingen.
(1) EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.
BILAG II
DEN I ARTIKEL 1, STK. 2, NÆVNTE LABORATORIEKONTROL
Følgende regler anvendes ved laboratorieundersøgelse af produkter:
1. Medlemsstaterne underkaster sendinger af produkter, der frembydes til import, en overvågningsplan med henblik på at overvåge, hvorvidt EF-bestemmelserne eller, hvis sådanne ikke findes, de nationale bestemmelser overholdes, navnlig til påvisning af restkoncentrationer, patogener og andre stoffer, der er skadelige for mennesker, dyr eller miljøet. Disse overvågningsplaner skal være baseret på produkternes egenskaber og den risiko, som de udgør, under hensyntagen til alle relevante overvågningsparametre som hyppigheden og antallet af indkomne sendinger og resultatet af tidligere overvågning.
2. I de tilfælde, hvor der tages stikprøver i forbindelse med de i punkt 1 omtalte overvågningsplaner, og der ikke er mistanke om umiddelbar fare for folkesundheden eller dyresundheden, kan den undersøgte sending overgå til fri omsætning, før resultaterne af laboratorieundersøgelsen foreligger. Under alle omstændigheder skal CVED-dokumentet, som ledsager sendingen, påtegnes i overensstemmelse hermed, og den kompetente myndighed på bestemmelsesstedet underrettes i henhold til artikel 8 i direktiv 97/78/EF.
3. Når laboratorieundersøgelserne foretages på grund af mistanke om uregelmæssigheder, tilgængelige oplysninger, forudgående underretning fra det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF) eller en beskyttelsesforanstaltning, og hvis en undersøgelse vedrører et stof eller et patogen, der udgør en direkte eller umiddelbar risiko for folkesundheden eller dyresundheden, skal embedsdyrlægen på det grænsekontrolsted, der har foretaget undersøgelsen, eller den kompetente myndighed udsætte den veterinære toldklarering og sendingens overgang til fri omsætning, indtil resultaterne af laboratorieundersøgelsen foreligger. I mellemtiden skal sendingen forblive under myndighedernes kontrol og under ansvar af embedsdyrlægen eller den udpegede embedsmand på det grænsekontrolsted, som har foretaget veterinærkontrollen.
4. De enkelte medlemsstater underretter månedligt Kommissionen om positive og negative resultater af laboratorieundersøgelser, som er udført på deres grænsekontrolsteder.
BILAG III
DET FÆLLES VETERINÆRDOKUMENT TIL BRUG VED IMPORT (CVED)
>PIC FILE= "L_2004021DA.001701.TIF">
>PIC FILE= "L_2004021DA.001801.TIF">
Vejledning i, hvordan CVED-certifikatet skal udfyldes(1)
Generelt:
Certifikatet udfyldes med blokbogstaver. Når en rubrik kan fravælges eller ikke er relevant, annulleres eller overstreges hele den nummererede rubrik tydeligt. Der sættes kryds i kassen
>PIC FILE= "L_2004021DA.001901.TIF">
ud for den relevante oplysning.
Dette certifikat skal udfyldes for alle sendinger, der frembydes på et grænsekontrolsted, uanset om det er sendinger, der opfylder EU-kravene og skal overgå til fri omsætning, sendinger til kanalisering eller sendinger, der ikke opfylder EU-kravene og er bestemt til omladning, transit, anbringelse i frizoner, på frilagre eller toldoplag eller til skibsprovianteringshandlere. Kanalisering refererer til sendinger, der godkendes i henhold til artikel 8 i direktiv 97/78/EF, men forbliver under veterinærkontrol, indtil de når frem til en bestemt, endelig destination, normalt til yderligere behandling.
Angivelsen ISO-kode henviser til landenes internationale standardkode på to bogstaver.
Del 1
>TABELPOSITION>
Del 2 Dette afsnit skal udfyldes af embedsdyrlægen eller den til formålet udpegede embedsmand (jf. beslutning 93/352/EØF)
Til rubrik 38-41 anvendes en anden farve end sort.
>TABELPOSITION>
(1) Vejledningen kan trykkes og distribueres særskilt fra selve certifikatet.
BILAG IV
FORTEGNELSE OVER DE I ARTIKEL 9 NÆVNTE VEGETABILSKE PRODUKTER
Vegetabilske produkter, der er underkastet veterinærkontrol:
1. Halm
2. Hø
BILAG V
FORTEGNELSE OVER DE I ARTIKEL 9 NÆVNTE LANDE
Del 1. Lande, hvorfra medlemsstaterne har tilladelse til at importere hø og halm
Australien
Belarus
Bulgarien
Canada
Chile
Kroatien
Grønland
Island
New Zealand
Rumænien
Sydafrika (undtagen den del af mund- og klovesygebekæmpelsesområdet, der er beliggende i veterinærregionen Northern and Eastern Transvaal, i distriktet Ingwavuma i veterinærregionen Natal eller i grænseområdet stødende op til Botswana øst for 28° længde).
Schweiz
USA
Del 2. Lande, hvorfra medlemsstaterne har tilladelse til at importere hø og halm indtil den 30. april 2004
Cypern
Tjekkiet
Estland
Ungarn
Letland
Litauen
Malta
Polen
Slovakiet
Slovenien
Skjal IV
Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet
EF-Tidende nr. L 024 af 30/01/1998 s. 0009 - 0030
RÅDETS DIREKTIV 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 43,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) De animalske produkter eller produkter af animalsk oprindelse og vegetabilske produkter, der er underkastet kontrol med henblik på at undgå spredning af sygdomme, der er smitsomme for dyr, er opført på listen i traktatens bilag II;
(2) det bidrager til at sikre forsyningerne og markedsstabiliteten, at der på fællesskabsplan fastsættes principper for tilrettelæggelse af veterinærkontrol for tredjelandsprodukter samtidig med, at de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af dyrs og menneskers sundhed harmoniseres;
(3) det er med gennemførelsen af det indre marked blevet endnu mere nødvendigt at fastsætte fælles principper for tilrettelæggelsen af veterinærkontrollen, eftersom kontrollen ved de indre grænser er blevet afskaffet;
(4) siden vedtagelsen af Rådets direktiv 90/675/EØF af 10. december 1990 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (4), har der fundet en udvikling sted med hensyn til direktivets anvendelse, og der er gjort nye erfaringer; for at opnå en større gennemsigtighed bør direktivet ændres;
(5) der bør fastsættes harmoniserede betingelser for alle produkter af animalsk oprindelse, der importeres fra tredjelande til EF; der bør kun gælde én kontrolordning for disse produkter, hvorfor der bør foretages relevante tilpasninger;
(6) der må fastsættes regler for sendinger, der er blevet ført ind i EF uden at være blevet frembudt til veterinærkontrol på et grænsekontrolsted;
(7) medlemsstaterne kan i nogle tilfælde stille yderligere krav til produkter, som skal importeres; den medlemsstat, der varetager kontrollen, skal tage hensyn til disse særlige nationale krav ved kontrollen;
(8) for produkter med endeligt bestemmelsessted i EF, der skal omlades fra et skib til et andet skib eller fra et fly til et andet fly, bør der fastsættes klare regler for, hvor kontrollen skal finde sted;
(9) ifølge EF-bestemmelserne bør nogle produkter for at beskytte folke- og dyresundheden overvåges fra det tidspunkt, hvor de ankommer til EF, til de når bestemmelsesstedet; der bør derfor fastsættes strenge regler;
(10) der bør også fastsættes strenge regler for at sikre, at produkter, der ankommer til EF-grænsen uden at have EF som endeligt bestemmelsessted, forlader EF igen;
(11) der bør skelnes mellem produkter, der opfylder EF-kravene ved import, og produkter, som ikke gør det; for at tage hensyn til disse forskelle bør der indføres separate kontrolordninger;
(12) levering af animalske produkter til forplejning af mandskab og passagerer på skibe eller i fly er erhvervsmæssigt af stor betydning for EF; disse produkter er ofte ikke i overensstemmelse med EF-kravene; der bør derfor fastsættes strenge regler for at beskytte folke- og dyresundheden;
(13) et EF-produkt, der afvises af et tredjeland og returneres til EF, bør anses for ikke længere at opfylde EF-kravene; der bør derfor for at beskytte folke- og dyresundheden fastsættes strenge regler med hensyn til sådanne produkter;
(14) der bør træffes ekstra sikkerhedsforanstaltninger for at forebygge svig og fastsættes harmoniserede foranstaltninger med henblik på at skride ind imod svigagtige handlinger og uregelmæssigheder;
(15) der er ved flere lejligheder foretaget betydelige ændringer af direktiv 90/675/EØF; da det er nødvendigt at foretage nye ændringer bør direktivet for klarheds skyld ophæves og afløses af nærværende direktiv -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Medlemsstaterne foretager i overensstemmelse med dette direktiv veterinærkontrol af tredjelandsprodukter, der føres ind i et af de i bilag I anførte områder.
Artikel 2
1. I dette direktiv anvendes definitionerne i artikel 2 i Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (5) og i artikel 2 i Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (6) i fornødent omfang.
2. Endvidere forstås ved:
a) »produkter«: produkter af animalsk oprindelse som omhandlet i direktiv 89/662/EØF og 90/425/EØF, herunder biprodukter af animalsk oprindelse, der ikke er omfattet af traktatens bilag II, samt de i artikel 19 omhandlede planteprodukter
b) »dokumentkontrol«: kontrol af veterinærcertifikater eller veterinærdokumenter eller andre dokumenter, som ledsager en varesending
c) »identitetskontrol«: verifikation ved besigtigelse af overensstemmelsen mellem veterinærcertifikaterne eller veterinærdokumenterne eller andre dokumenter, der er fastsat i veterinærforskrifterne, og produkterne
d) »fysisk kontrol«: kontrol af selve produktet, som kan omfatte kontrol af emballage og temperatur samt prøveudtagning og laboratorietest
e) »den ansvarlige for fragten«: enhver fysisk eller juridisk person, som i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (7) har ansvaret i forbindelse med de forskellige situationer, der er omhandlet i nævnte forordning, og som sendingen kan befinde sig i, samt hans repræsentant, som omhandlet i artikel 5 i nævnte forordning, og som påtager sig dette ansvar med hensyn til følgerne af kontrolforanstaltningerne i dette direktiv
f) »sending«: en mængde produkter af samme type, som er omfattet af samme veterinærcertifikat eller veterinærdokument eller andre dokumenter, der er fastsat i veterinærforskrifterne, og som befordres med samme transportmiddel og kommer fra samme tredjeland eller del af et tredjeland
g) »grænsekontrolsted«: et kontrolsted, der er udpeget og godkendt i henhold til artikel 6, og som skal foretage veterinærkontrol af produkter, der ankommer fra tredjelande til grænsen til et af de i bilag I anførte områder
h) »indførsel«: at lade produkter overgå til fri omsætning samt at have til hensigt at lade produkter overgå til fri omsætning, jf. artikel 79 i forordning (EØF) nr. 2913/92
i) »toldmæssig bestemmelse eller anvendelse«: den toldmæssige bestemmelse eller anvendelse, der er omhandlet i artikel 4, nr. 15, i forordning (EØF) nr. 2913/92
j) »importbetingelser«: veterinærkrav efter EF-lovgivningen til produkter, der skal importeres
k) »kompetent myndighed«: en medlemsstats centrale myndighed, der er beføjet til at udføre veterinær kontrol, eller en myndighed, som den har delegeret denne beføjelse til.
KAPITEL I KONTROLLENS TILRETTELÆGGELSE OG VIRKNINGER
Artikel 3
1. Medlemsstaterne sørger for, at ingen sendinger fra et tredjeland føres ind i et af de i bilag I anførte områder uden først at have været underkastet den i dette direktiv påbudte veterinærkontrol.
2. Medlemsstaterne sørger for, at alle sendinger føres ind i et af de i bilag I anførte områder via et grænsekontrolsted.
3. Medlemsstaterne sørger for, at de ansvarlige for fragten forpligtes til på forhånd ved behørig udfyldelse af det i artikel 5, stk. 1, omhandlede certifikat at meddele veterinærpersonalet på det grænsekontrolsted, hvor produkterne skal frembydes, relevante oplysninger eller at give en detaljeret beskrivelse, skriftligt eller via edb, af de i stk. 1 omhandlede sendinger, herunder også de i artikel 9 og artikel 19, stk. 1, omhandlede.
Medlemsstaterne kan kontrollere, om skibes og flys manifester stemmer overens med erklæringerne i ovennævnte dokumenter.
4. De toldmyndigheder, som grænsekontrolstedet geografisk henhører under, tillader kun den gældende toldmæssige bestemmelse eller anvendelse af sendingerne, hvis disse er i overensstemmelse med det i artikel 5, stk. 1, omhandlede certifikat.
5. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel og især listen over produkter, der er omfattet af veterinærkontrol, fastsættes efter proceduren i artikel 29.
Artikel 4
1. Alle sendinger underkastes veterinærkontrol på det i artikel 3, stk. 2, omhandlede grænsekontrolsted af den kompetente myndigheds personale, der arbejder under embedsdyrlægens ansvar, jf. artikel 6, stk. 1, litra b).
2. For hver sending skal embedsdyrlægen på grundlag af de i artikel 3, stk. 3, nævnte oplysninger konsultere den database, der omhandles i bilag I til Rådets beslutning 92/438/EØF af 13. juli 1993 vedrørende datamatisering af veterinærprocedurerne (SHIFT-projektet) (8). Desuden skal han for hver sending, der skal importeres til et af de i bilag I til nærværende direktiv anførte områder, om fornødent konsultere den database, der omhandles i bilag II til beslutning 92/438/EØF.
Embedsdyrlægen påser, at der foretages det fornødne for at ajourføre den i beslutning 92/438/EØF omhandlede database.
3. Alle sendinger underkastes dokumentkontrol uanset den toldmæssige bestemmelse eller anvendelse for at fastslå:
a) at oplysningerne i certifikaterne og dokumenterne svarer til de oplysninger, der er fremsendt på forhånd jf. artikel 3, stk. 3.
b) at oplysningerne i veterinærcertifikaterne eller veterinærdokumenterne eller andre dokumenter, når der er tale om import, giver de krævede garantier.
4. Embedsdyrlægen skal med undtagelse af de særlige tilfælde, der er nævnt i artikel 9-15, foretage:
a) Identitetskontrol af hver enkelt sending for at sikre sig, at produkterne er i overensstemmelse med oplysningerne på de certifikater og dokumenter, der ledsager sendingen. Denne kontrol omfatter, undtagen for bulkvarer som omhandlet i Rådets direktiv 92/118/EØF af 17. september 1992 om dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser, som omhandlet i bilag A, kapitel 1, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår patogener, i direktiv 90/425/EØF (9):
i) når produkter af animalsk oprindelse ankommer i containere: kontrol af at de plomberinger, som embedsdyrlægen (eller den kompetente myndighed) har foretaget til opfyldelse af kravene i EF-forskrifterne, er intakte, og at oplysningerne herpå svarer til dem, som er angivet i det ledsagende dokument eller certifikat
ii) i de øvrige tilfælde:
- for alle produkttypers vedkommende kontrol af, at stemplerne, de officielle mærker eller sundhedsmærker til identifikation af oprindelseslandet og -virksomheden forefindes og stemmer overens med certifikatets eller dokumentets
- for emballerede produkter eller produkter i pakninger endvidere kontrol af den specifikke mærkning, som kræves i veterinærforskrifterne.
b) Fysisk kontrol af hver enkelt sending for at:
i) sikre sig, at produkterne opfylder kravene i EF-lovgivningen og er i en sådan tilstand, at de kan anvendes til det formål, der er angivet i det ledsagende certifikat eller dokument.
Kontrollen foretages i overensstemmelse med kriterierne i bilag III
ii) foretage, med en hyppighed, som skal fastsættes inden den 1. juli 1999:
- de laboratorieundersøgelser, der skal gennemføres på stedet
- udtagning af de påkrævede officielle prøver og lade dem analysere hurtigst muligt.
5. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 29.
Artikel 5
1. Når den påbudte veterinærkontrol er udført, skal embedsdyrlægen for den pågældende varesending udstede et certifikat, der attesterer kontrolresultaterne, efter modellen i bilag B til beslutning 93/13/EØF (10), eventuelt tilpasset i henhold til stk. 4.
2. Det i stk. 1 omhandlede certifikat skal ledsage sendingen
- så længe den forbliver under toldtilsyn, og i så tilfælde skal dokumentet henvise til tolddokumentet
- ved import indtil den første virksomhed, jf. direktiv 89/662/EØF, eller indtil det første bestemmelsescenter eller det første bestemmelsesorgan, jf. direktiv 90/425/EØF.
3. Hvis sendingen opdeles i flere partier, gælder bestemmelserne i stk. 1 og 2 for hver enkelt parti.
4. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, herunder tilpasningerne af bilag B til beslutning 93/13/EØF, fastsættes efter proceduren i artikel 29.
Artikel 6
1. Grænsekontrolsteder skal:
a) ligge i umiddelbar nærhed af indgangsstedet til et af de i bilag I anførte områder og i et område, som er udpeget eller godkendt af toldmyndighederne i henhold til artikel 38, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EØF) nr. 2913/92.
Et grænsekontrolsted i en vis afstand fra indgangsstedet kan dog accepteres efter proceduren i stk. 2, hvis det på grund af geografiske forhold (f.eks. lossekaj, bjergpas) er nødvendigt og i tilfælde af jernbanetransport på den første jernbanestation, som den kompetente myndighed har udpeget
b) ledes af en embedsdyrlæge, som har det faktiske ansvar for kontrollen. Embedsdyrlægen kan lade sig bistå af særligt uddannet hjælpepersonale.
Embedsdyrlægen skal sørge for, at de i artikel 1, stk. 1, tredje led, i beslutning 92/438/EØF nævnte databaser til stadighed ajourføres.
2. Den liste over grænsekontrolsteder, der gælder på datoen for offentliggørelsen af dette direktiv, kan senere ændres eller suppleres efter proceduren i artikel 29:
a) ved tilføjelse af nye grænsekontrolsteder, som
- foreslås af medlemsstaten, efter at den kompetente myndighed har sikret sig, at de opfylder kravene i bilag II og Kommissionens beslutning 92/525/EØF af 3. november 1992 om betingelserne for godkendelse af EF-grænsekontrolsteder for veterinærkontrol af tredjelandsprodukter (11)
- inspiceres af Kommissionen i samarbejde med medlemsstatens kompetente myndighed
b) ved at nedlægge et grænsekontrolsted, når det konstateres, at betingelserne i bilag II ikke er opfyldt, enten i forbindelse med en kontrol foretaget af den kompetente myndighed eller som følge af den i artikel 23 omhandlede inspektion, hvis medlemsstaten ikke tager hensyn til resultaterne af inspektionerne inden for en rimelig frist, især hvis inspektionerne har vist, at folke- eller dyresundheden er alvorligt truet.
3. En medlemsstat skal af alvorlige grunde og navnlig for at beskytte folke- og dyresundheden suspendere godkendelsen af et grænsekontrolsted på sit område. Den oplyser Kommissionen og de øvrige medlemsstater om suspensionen og om årsagerne hertil. Grænsekontrolstedet kan kun genopføres på listen efter proceduren i stk. 2, litra a).
4. Kommissionen etablerer og offentliggør en liste over godkendte grænsekontrolsteder, der ligeledes skal omfatte tilfælde af midlertidig suspension af godkendelser.
5. Indtil de i stk. 2, litra a), omhandlede afgørelser er vedtaget, finder den liste, der er udarbejdet i henhold til direktiv 90/675/EØF, fortsat anvendelse, jf. dog stk. 3.
6. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 29.
Artikel 7
1. Sendinger, der skal importeres til et af de i bilag I anførte områder, skal være ledsaget af originaleksemplaret af veterinærcertifikatet eller veterinærdokumentet eller andre dokumenter, som kræves efter veterinærforskrifterne. Grænsekontrolstedet beholder originaleksemplaret af certifikatet eller dokumentet.
2. Varesendinger fra et tredjeland, der skal indføres til et af de i bilag I anførte områder, skal uanset artikel 10 underkastes den i artikel 4, stk. 4, omhandlede identitetskontrol og fysiske kontrol.
3. Toldmyndighederne tillader ikke indførsel af varesendinger, medmindre det - uden at dette berører de toldbestemmelser og særlige bestemmelser, der skal vedtages efter artikel 10, stk. 2 og 3, og artikel 18 - er godtgjort, at den påbudte veterinærkontrol er blevet foretaget med tilfredsstillende resultat, at det relevante certifikat er blevet udstedt i henhold til artikel 5, stk. 1, og at den kompetente myndighed har sikkerhed for, at de inspektionsudgifter, der er omhandlet i Rådets direktiv 85/73/EØF af 29. januar 1985 om finansiering af veterinærundersøgelse og kontrol som omhandlet i direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF, 90/675/EØF og 91/496/EØF (ændret og kodificeret) (12), er eller vil blive betalt i overensstemmelse med dette direktiv.
4. Hvis sendingen opfylder importbetingelserne, skal embedsdyrlægen udlevere en bekræftet kopi af det originale certifikat eller dokument til den pågældende person og udstede et certifikat, der attesterer, at sendingen opfylder disse betingelser, jf. artikel 5, stk. 1, på grundlag af veterinærkontrollen ved grænsekontrolstedet.
5. Samhandel med produkter som omhandlet i direktiv 89/662/EØF og 90/425/EØF, der tillades importeret jf. stk. 3, til et af de i bilag I til nærværende direktiv anførte områder, skal foregå i overensstemmelse med reglerne i førstnævnte direktiver, særlig kapitel II i disse.
6. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 29.
Artikel 8
1. Såfremt
- produkterne er bestemt til en medlemsstat eller et område, der kan stille særlige krav i medfør af EF-lovgivningen
- der er udtaget prøver, men resultaterne ikke er kendt ved transportmidlets afgang fra grænsekontrolstedet
- der er tale om import, som er godkendt til en specifik anvendelse, i de særlige tilfælde der følger af EF-lovgivning,
skal der gives ekstra oplysninger til den kompetente myndighed på bestemmelsesstedet via ANIMO-systemet nævnt i direktiv 90/425/EØF.
2. Sendinger af de i stk. 1, første og tredje led, omhandlede produkter, der er bestemt til en anden medlemsstat, skal underkastes dokumentkontrol og fysisk kontrol jf. artikel 4, stk. 3 og 4, på det grænsekontrolsted, der er beliggende på den medlemsstats område, hvor produkterne føres ind, for navnlig at verificere, om de pågældende produkter opfylder de EF-bestemmelser, der finder anvendelse i bestemmelsesmedlemsstaten eller -området. Kød af vildtlevende hårvildt, indført med skind, underkastes identitetskontrol eller fysisk kontrol, bortset fra hygiejnekontrollen, og den i Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf (13) nævnte undersøgelse for restkoncentrationer, som foretages i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/45/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsmæssige og dyresundhedsmæssige problemer i forbindelse med nedlægning af vildtlevende vildt og afsætning af kød heraf (14) på den virksomhed på bestemmelsesstedet, hvortil kødet skal sendes under toldtilsyn efter fremgangsmåden i stk. 4, første led, tillige med det i artikel 5, stk. 1, nævnte certifikat.
Resultatet af kontrollen meddeles den veterinærmyndighed, der er ansvarlig for det grænsekontrolsted, hvor produkterne kommer ind. Alt efter resultaterne anvender den foranstaltningerne i artikel 24.
3. Når der er tale om de i stk. 1, første og tredje led, omhandlede produkter, der føres ind i en anden medlemsstat end bestemmelsesmedlemsstaten, sørger medlemsstaterne for, at der træffes enhver foranstaltning til at sikre, at den pågældende sending når frem til den påtænkte bestemmelsesmedlemsstat.
4. Produkter, der ifølge EF-bestemmelserne skal overvåges fra indgangsgrænsekontrolstedet til virksomheden på bestemmelsesstedet, skal sendes under overholdelse af følgende betingelser:
- De pågældende sendinger skal videresendes således, at transporten mellem ankomstgrænsekontrolstedet og virksomheden på bestemmelsesstedet foretages under tilsyn af den kompetente myndighed i vandtætte køretøjer eller containere, der er plomberet af den kompetente myndighed. De i stk. 1, tredje led, nævnte produkter skal forblive under toldtilsyn frem til bestemmelsesstedet i henhold til T 5-proceduren, som omhandlet i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (15), tillige med det i artikel 5, stk. 1, nævnte certifikat, som skal angive den godkendte anvendelse, herunder i givet fald arten af den forarbejdning, der skal ske.
- Den ansvarlige embedsdyrlæge på grænsekontrolstedet skal underrette den veterinærmyndighed, der er ansvarlig for virksomheden på sendingens bestemmelsessted om produktets oprindelse og bestemmelsesstedet via ANIMO.
- Produkterne skal på virksomheden på bestemmelsesstedet underkastes den behandling, der er foreskrevet i de relevante EF-bestemmelser.
- Embedsdyrlægen på bestemmelsesstedet eller i det i kapitel 10 i bilag I til direktiv 92/118/EØF nævnte tilfælde embedsdyrlægen på et mellemlager, som underrettes af den ansvarlige for bestemmelsesvirksomheden eller mellemlagret, skal inden for en frist på 15 dage give den embedsdyrlæge på grænsekontrolstedet, som har givet ham underretning om afsendelsen, meddelelse om, at produktet er ankommet til sit bestemmelsessted. Han skal regelmæssigt kontrollere navnlig indgangsbøgerne for at sikre sig, at de pågældende produkter er ankommet til bestemmelsesvirksomheden.
5. Såfremt det over for den kompetente myndighed på grænsekontrolstedet for indførslen er bevist, jf. dog bestemmelserne i artikel 20, at produkter, der er deklareret som værende bestemt til en godkendt virksomhed, aldrig er nået frem til bestemmelsesstedet, træffer den kompetente myndighed de fornødne foranstaltninger over for den, der er ansvarlig for fragten.
6. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen listen over godkendte virksomheder, jf. stk. 4, for de pågældende produkter efter de relevante EF-bestemmelser.
Hvis virksomheden ikke overholder sin anmeldelsespligt, kan medlemsstaten trække sin godkendelse tilbage og pålægge de fornødne sanktioner i forhold til risikoen.
Kommissionen offentliggør listen over godkendte virksomheder og sørger for, at medlemsstaterne modtager den ajourførte liste.
7. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, som udarbejdes efter høring af toldmyndighederne, fastsættes efter proceduren i artikel 29.
Artikel 9
1. Sendinger, som er bestemt til import til et af de i bilag I anførte områder, og som ankommer til et grænsekontrolsted, men som skulle have været importeret via et andet grænsekontrolsted beliggende i samme område eller i en anden medlemsstats område, underkastes identitetskontrol eller fysisk kontrol på bestemmelsesstedets grænsekontrolsted, forudsat at transporten sker ad søvejen eller luftvejen. Nedenstående procedurer skal følges på det grænsekontrolsted, hvor importen finder sted:
a) Hvis sendingen enten direkte eller efter at være aflæsset til kaj eller terminal i et tidsrum, der er kortere end det i litra b) nævnte minimale tidsrum, omlades fra et fly til et andet fly eller fra et skib til et andet skib inden for den samme havns eller lufthavns toldområde, skal den kompetente myndighed underrettes herom af den for fragten ansvarlige. Myndigheden kan undtagelsesvis, hvis der er fare for folke- eller dyresundheden, foretage dokumentkontrol af produkterne på grundlag af originaleksemplaret af veterinærcertifikatet eller veterinærdokumentet eller ethvert andet originaldokument, der ledsager den pågældende sending, eller en bekræftet genpart heraf.
b) Ved anden aflæsning skal sendingen:
i) opbevares i et tidsrum, hvis maksimale og minimale længde tillige med de nærmere vilkår fastsættes efter proceduren i stk. 2, under den kompetente myndigheds tilsyn på havnens eller lufthavnens toldområde, indtil den videresendes ad sø- eller luftvejen til et andet grænsekontrolsted
ii) underkastes dokumentkontrol af produkternes overensstemmelse med de i litra a) omhandlede dokumenter
iii) med forbehold af artikel 20 undtagelsesvis underkastes identitetskontrol og fysisk kontrol, hvis der er fare for folke- eller dyresundheden og identitetskontrol.
2. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 29.
3. Rådet kan på forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal bestemme, at denne artikel også finder anvendelse på omladning til jernbane.
Artikel 10
1. Kommissionen kan efter behørigt begrundet ansøgning fra en medlemsstat eller på eget initiativ, efter proceduren i artikel 29, bestemme, at den fysiske kontrol skal være mindre hyppig på bestemte betingelser, navnlig på baggrund af resultaterne af tidligere kontrol, for så vidt angår produkter for hvilke indførelsesbetingelserne er harmoniserede, dvs. at følgende tre betingelser er opfyldt:
a) de kommer fra tredjelande eller regioner i tredjelande, der giver tilfredsstillende sundhedsgarantier med hensyn til kontrol på oprindelsesstedet for produkter, der er bestemt til import til et af de i bilag I anførte områder
b) de kommer, for så vidt denne betingelse følger af EF-lovgivningen, fra virksomheder, der er opført på en liste, som er udarbejdet i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen eller i tilfælde af virksomheder, der er godkendt i henhold til Rådets beslutning 95/408/EØF af 22. juni 1995 om betingelserne for opstilling i en overgangsperiode af midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne kan indføre visse animalske produkter, fiskerivarer og levende toskallede bløddyr (16) fra en virksomhed, som har været underkastet enten EF-kontrol eller national kontrol
c) der benyttes importcertifikater for de pågældende produkter.
2. Inden Kommissionen forelægger et forslag om indrømmelse af sådanne undtagelser for produkter fra et bestemt tredjeland, forelægger Den Stående Veterinærkomité en rapport om det pågældende tredjeland under hensyntagen til følgende forhold:
a) det pågældende tredjelands garantier for hele dets område eller en del af dette med hensyn til overholdelse af EF-kravene, herunder krav om undersøgelse for restkoncentrationer
b) dyresundhedstilstanden i det pågældende tredjeland
c) oplysninger om den almene sundhedstilstand i landet
d) arten af de foranstaltninger, tredjelandet anvender til at overvåge og bekæmpe sygdomme
e) veterinærtjenestens eller andre kompetente tjenesters strukturer, beføjelser, uafhængighed og faglige kompetence
f) overholdelse af mindstekravene i EF-bestemmelserne med hensyn til produktionshygiejne
g) produkter eller produkttyper og den sundhedsrisiko, de måtte frembyde
h) regler om tilladelse af bestemte stoffer og overholdelse af kravene i Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug (17) og direktiv 96/23/EF
i) udfaldet af EF-kontrolbesøg eller nationale kontrolbesøg
j) udfaldet af kontrol ved indførslen
k) en analyse af den risiko, der er forbundet med karakteren af de produkter, der skal importeres, eller med den måde, hvorpå de frembydes eller transporteres.
3. Uden at dette berører stk. 1, kan der også ved en veterinær ligestillingsaftale mellem Fællesskabet og et tredjeland på gensidighedsbasis forhandles om nedsættelse af hyppigheden af den fysiske kontrol.
Sådanne nedsættelser af kontrolhyppigheden optages i EF-lovgivningen efter proceduren i artikel 29.
4. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 29.
Artikel 11
1. En medlemsstat tillader kun transit fra et tredjeland til et andet på vegne af alle medlemsstater, hvorigennem transitten vil finde sted, såfremt
a) disse sendinger kommer fra et tredjeland, hvorfra indførelse af produkter i de i bilag I anførte områder ikke er forbudt, når de er bestemt til et andet tredjeland.
Den kompetente myndighed kan fravige dette krav, hvis en sending omlades som nævnt i artikel 9, stk. 1, litra a), fra et fly til et andet fly eller fra et skib til et andet skib inden for samme havns eller lufthavns toldområde for videreforsendelse uden andet ophold i de i bilag I anførte områder i henhold til de generelle kriterier, som fastsættes efter stk. 4
b) sådan transit forudgående er blevet tilladt af embedsdyrlægen på grænsekontrolstedet i den medlemsstat, hvor sendingen først føres ind i et af de i bilag I anførte områder
c) den ansvarlige for fragten på forhånd forpligter sig til at tage sendingen, hvis den afvises, i sin varetægt igen med henblik på, at der fortoldes i overensstemmelse med artikel 17.
2. For den i stk. 1 nævnte tilladelse skal følgende betingelser overholdes:
a) Sendinger, der frembydes til transitforsendelse på grænsekontrolstedet, skal være ledsaget af de i artikel 7, stk. 1, nævnte dokumenter og i fornødent omfang af bekræftet oversættelse.
b) Sendingen skal frembydes på ovennævnte grænsekontrolsted for at blive underkastet dokumentkontrol og identitetskontrol af, at dokumenterne vedrører den frembudte sending.
Der kan af den kompetente veterinære myndighed gives dispensation fra dokumentkontrol og identitetskontrol, hvis sendingen
- ikke aflæsses. I så fald skal, uanset artikel 20, kun ladningsmanifestet kontrolleres
- omlades som nævnt i artikel 9, stk. 1, litra a), fra et fly til et andet fly eller fra et skib til et andet skib inden for samme havns eller lufthavns toldområde.
I undtagelsestilfælde, hvor der kan være fare for folke- eller dyresundheden, eller hvor der er mistanke om uregelmæssigheder, skal der foretages en yderligere fysisk kontrol.
c) Ved passage ad vej, med jernbane eller ad indre vandveje gennem de i bilag I anførte områder skal sådanne sendinger:
- under toldtilsyn i henhold til T1-proceduren i forordning (EØF) nr. 2913/92, sendes til udgangsstedet i EF sammen med det i stk. 2, litra a), krævede dokument og det i artikel 5, stk. 1, krævede certifikat, der angiver det grænsekontrolsted, hvor sendingen forlader EF
- uden at produkterne bliver aflæsset eller opdelt, efter at de har forladt ankomstgrænsekontrolstedet, transporteres i køretøjer eller containere, som er plomberet af de kompetente myndigheder. Håndtering af produkterne under transporten er ikke tilladt
- forlade EF via et grænsekontrolsted inden for en frist på højst 30 dage efter afgangen fra det grænsekontrolsted, hvor sendingen blev ført ind i et af de i bilag I anførte områder, medmindre der er truffet en generel undtagelse, efter proceduren i stk. 4, for at tage hensyn til behørigt begrundet fjern geografisk beliggenhed.
d) Den embedsdyrlæge, der giver tilladelse til transporten, skal underrette embedsdyrlægen på udgangskontrolstedet via ANIMO.
e) Embedsdyrlægen på udgangsgrænsekontrolstedet bekræfter på det i artikel 5, stk. 1, nævnte certifikat, at de pågældende sendinger har forladt Fællesskabet, og sender en genpart af dette dokument til indførelsesgrænsekontrolstedet pr. telefax eller ad anden vej.
Er embedsdyrlægen på indførselsgrænsekontrolstedet ikke blevet underrettet om, at produkterne har forladt Fællesskabet inden for den i stk. 2, litra c), tredje led, fastsatte frist, indbringer han spørgsmålet for den kompetente toldmyndighed, som foretager de undersøgelser, der er fornødne for at fastslå produkternes faktiske bestemmelsessted.
3. Alle omkostninger, herunder udgifter til inspektion og kontrol, der påløber efter denne artikel, påhviler den ansvarlige for fragten eller dennes repræsentant uden refusion fra medlemsstaten, jf. principperne i artikel 1 i direktiv 85/73/EØF.
4. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, navnlig vedrørende informationsudveksling mellem ind- og udgangsgrænsekontrolstederne, fastsættes efter proceduren i artikel 29.
Artikel 12
1. Den kompetente myndighed kan kun give sendinger fra et tredjeland, der er bestemt til en frizone, et frilager eller et toldoplag, jf. forordning (EØF) nr. 2913/92, adgang, hvis den ansvarlige for fragten forinden har afgivet erklæring om, hvorvidt produkterne er endeligt bestemt til at overgå til fri omsætning i et af de i bilag I anførte områder, eller om deres endelige bestemmelse er en anden, som fastsættes senere, samt om produkterne opfylder betingelserne for import eller ej.
Er ingen endelig bestemmelse nærmere angivet, anses et produkt for at være bestemt til at indgå i fri omsætning i et af de i bilag I anførte områder.
2. De i stk. 1 omhandlede sendinger skal på ankomstgrænsekontrolstedet underkastes dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol, for at det kan konstateres, om produkterne opfylder importbetingelserne eller ej.
Den fysiske kontrol er - medmindre der er grund til mistanke om en fare for folke- eller dyresundheden - ikke påkrævet, hvis det af dokumentkontrollen fremgår, at produkterne ikke opfylder EF-kravene.
Sendingerne skal være ledsaget af de i artikel 7, stk. 1, nævnte dokumenter. Om fornødent skal dokumenterne ledsages af bekræftede oversættelser.
3. Hvis det ved de i stk. 2 nævnte kontrolforanstaltninger konstateres, at EF-kravene er opfyldt, udsteder embedsdyrlægen på grænsekontrolstedet det i artikel 5, stk. 1, nævnte certifikat med henvisning til tolddokumenterne. Grænsetoldstedets veterinær- og toldmyndigheder giver tilladelse til, at sendingen henlægges i et frizonelager, et frilager eller et toldoplag. I veterinærmæssig henseende er produkterne hermed erklæret egnede til senere at indgå i fri omsætning.
4. Hvis det ved de i stk. 2 nævnte kontrolforanstaltninger konstateres, at produkterne ikke opfylder EF-kravene, udsteder embedsdyrlægen på grænsekontrolstedet det i artikel 5, stk. 1, nævnte certifikat med henvisning til tolddokumenterne. Grænsetoldstedets veterinær- og toldmyndigheder kan i dette tilfælde kun give tilladelse til, at produkterne henlægges i et frizonelager, et frilager eller et toldoplag, jf. dog artikel 16, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Produkterne må ikke hidrøre fra et tredjeland, som er omfattet af et forbud i henhold til artikel 11, stk. 1, litra a), første punktum.
b) Lagre i frizoner og frilagre eller toldoplag skal af den kompetente myndighed være godkendt til opbevaring af produkter. De skal for at kunne godkendes opfylde følgende krav:
- bestå i et lukket område, hvor tilgangs- og afgangsstederne er under konstant opsyn af den ansvarlige for fragten. I frizonelagre skal hele frizonen være indhegnet og underlagt permanent toldmyndighedskontrol
- opfylde de godkendelsesbetingelser, der er fastsat for lagre og oplag for det eller de pågældende produkter i EF-lovgivningen eller i mangel heraf i den nationale lovgivning
- føre daglig journal over sendinger, der indgår på eller fragår disse lagre og oplag, idet produkternes art og mængde anføres for hver sending samt modtagerens navn og adresse. Denne journal skal opbevares i mindst tre år
- have særskilte oplagrings- og/eller kølelokaler, der gør det muligt at oplagre produkter, som ikke opfylder veterinærforskrifterne.
Den kompetente myndighed kan dog for så vidt angår eksisterende lagerfaciliteter tillade, at sådanne produkter oplagres særskilt i samme lokale, når de produkter, der ikke opfylder EF-kravene, anbringes i et aflåst lokale
- råde over lokaler, som er forbeholdt det personale, der udfører veterinærkontrollen.
Hvis det ved de i stk. 2 nævnte kontrolforanstaltninger påvises, at den for fragten ansvarlige har afgivet falsk erklæring i henhold til stk. 1, skal han forholde sig med sendingen som anført i artikel 17.
5. De kompetente myndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger til
- at kontrollere, at betingelserne for lagrenes og oplagenes godkendelse fortsat er til stede
- at undgå at produkter, som ikke opfylder EF's veterinærkrav, oplagres i samme lokaler eller aflukker som produkter, der opfylder disse krav
- at sikre effektiv kontrol af tilgang til og afgang fra lageret og oplaget, og til at veterinærmyndigheden kan føre tilsyn hermed under lagrenes, oplagenes og zonernes åbningstider. De skal specielt påse, at produkter, som ikke opfylder EF-kravene, ikke kan forlade lokaler eller aflukker, hvor de er oplagret, uden samtykke fra den kompetente myndighed
- at foretage al nødvendig kontrol for at undgå, at produkter på lager og oplag bliver forandret eller erstattet af andre, eller at emballagen, pakningen eller forarbejdningen ændres.
6. En medlemsstat kan af folke- eller dyresundhedsmæssige grunde nægte at give produkter, som ikke opfylder EF-lovgivningens krav, adgang til et toldoplag, et frilager eller en frizone.
7. Sendinger må kun oplægges i frizoner, frilagre og toldoplag, når de er toldforseglede.
8. Sendinger omhandlet i denne artikel kan kun forlade et frilager, et toldoplag eller en frizone for at blive videresendt enten til et tredjeland eller til et lager som nævnt i artikel 13 eller for at blive destrueret, hvis:
- forsendelsen til tredjelandet foregår under overholdelse af kravene i artikel 11, stk. 1, litra c), og artikel 11, stk. 2, litra a), c), d) og e)
- overførslen til et lager som nævnt i artikel 13 foregår på grundlag af en T1-toldkontrolformular og med angivelse i det medfølgende certifikat af data for lageret
- transporten til et destruktionssted først finder sted, efter at de pågældende produkter er blevet denatureret.
De pågældende sendinger skal videresendes således, at transporten foretages uden omladning under de kompetente myndigheders tilsyn i vandtætte køretøjer eller containere, der er plomberet af de kompetente myndigheder.
Sendingerne kan ikke overføres mellem de i denne artikel nævnte lagre.
9. Alle udgifter, herunder inspektions- og kontroludgifter, der påløber efter denne artikel, påhviler den ansvarlige for fragten eller dennes repræsentant uden refusion fra medlemsstaten, jf. principperne i artikel 1 i direktiv 85/73/EØF.
10. Medlemsstaterne sender Kommissionen en liste over:
a) godkendte frizoner, frilagre og toldoplag som omhandlet i stk. 4
b) de i artikel 13 omhandlede leverandører.
Kommissionen sørger for offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende af den i litra a) nævnte liste og underretter medlemsstaterne om de i litra b) omhandlede navne.
11. Finder de i stk. 1-10 omhandlede betingelser anvendelse på lageret og oplaget, og overholdes de ikke, skal den kompetente myndighed suspendere eller tilbagekalde sin godkendelse som nævnt i stk. 4, litra b). Den underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.
Hvis der konstateres uregelmæssigheder, som er forsætlige eller skyldes grov uagtsomhed, træffes de sanktioner, der er fastsat i den pågældende medlemsstats nationale lovgivning, over for den person, der er ansvarlig for sendingens transport efter afgangen fra lageret eller oplaget.
12. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, særlig vedrørende de kontrolprocedurer, der skal gennemføres ved sendingers ankomst til og afgang fra sådanne zoner, lagre eller oplag, transporten af sendinger mellem sådanne zoner, lagre eller oplag samt produkternes opbevaring og tilladt håndtering, fastsættes efter proceduren i artikel 29.
Artikel 13
1. I tilfælde af direkte leverancer til skibe af de i artikel 12, stk. 4, omhandlede produkter, der er bestemt til forplejning af besætning og passagerer, skal leverandøren ud over at opfylde kravene i artikel 12, stk. 1 og 2, artikel 12, stk. 4, litra a), artikel 12, stk. 4, litra b), andet, tredje og fjerde led, samt artikel 12, stk. 5, 6, 7 og 9:
a) på forhånd af den kompetente myndighed være godkendt som leverandør
b) indkøbe produkter, som ikke må forarbejdes, medmindre råvaren opfylder fællesskabskravene
c) råde over lukkede bygninger, der til stadighed kontrolleres af den for lageret ansvarlige med hensyn til ind- og udgående trafik. For lagre i en frizone finder kravene i artikel 12, stk. 4, litra b), første led, andet punktum, anvendelse
d) forpligte sig til ikke at lade de i artikel 12, stk. 4, nævnte produkter blive forbrugt i et af de i bilag I anførte områder
e) snarest underrette den kompetente myndighed om ankomsten af sådanne produkter til en zone eller et lager som omhandlet i litra c).
2. De i stk. 1 nævnte leverandører skal:
a) foretage leveringerne direkte om bord på skibene eller til et særligt godkendt lager i bestemmelseshavnen, idet der skal træffes sådanne foranstaltninger, at de pågældende produkter under ingen omstændigheder kan forlade havneområdet med et andet bestemmelsessted for øje. Transporten fra det oprindelige lager til bestemmelseshavnen skal foregå under toldtilsyn efter T1-proceduren i forordning (EØF) nr. 2913/92 og være ledsaget af et veterinærcertifikat, hvis udformning fastlægges efter fremgangsmåden i stk. 6
b) på forhånd underrette den kompetente myndighed i havneområdet i den medlemsstat, hvorfra produkterne er leveret, og de kompetente myndigheder i havneområdet i bestemmelsesmedlemsstaten om datoen for forsendelsen af produkterne samt deres bestemmelsessted
c) fremlægge officielt bevis på, at produkterne har nået deres endelige bestemmelsessted
d) i mindst tre år føre et register over tilgang og afgang. Dette register tjener til kontrol af de delsendinger, der forbliver i lageret.
3. Leverandørerne skal sørge for, at de kun forsyner skibe med produkter, som ikke opfylder Fællesskabets krav, for derved at sikre forsyninger til passagerer og besætning uden for de kystzoner, der ifølge nationale bestemmelser hører til de i bilag I anførte områder.
4. Den kompetente myndighed i havneområdet i den medlemsstat, hvorfra produkterne er leveret, underretter senest ved produkternes afsendelse den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstatens havneområde om leveringen samt om produkternes bestemmelsessted via ANIMO.
5. Overholdes de i denne artikel nævnte betingelser ikke, tilbagekalder den kompetente myndighed den i stk. 1, litra a), nævnte godkendelse. Den underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.
6. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, særlig vedrørende de kontrolprocedurer, der skal gennemføres ved afsendelse og under transport og levering af produkter, der skal leveres direkte om bord på skibe, herunder dokumentation for, at produkterne har nået deres lovlige bestemmelsessted, fastsættes efter proceduren i artikel 29.
Artikel 14
1. Produkter, hvis toldmæssigt godkendte bestemmelse eller anvendelse efter forordning (EØF) nr. 2913/92 er en anden end fastsat i artikel 7 og artikel 12, stk. 3, i dette direktiv, skal, medmindre de destrueres eller afvises, underkastes identitetskontrol og fysisk kontrol til konstatering af, hvorvidt de opfylder betingelserne for import eller ej.
2. Eventuelle gennemførelsesbestemmelser til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 29.
Artikel 15
1. En medlemsstat kan tillade genindførsel af en sending EF-produkter, som er afvist af et tredjeland, hvis:
a) produkterne er ledsaget af
i) originaleksemplaret eller en af den udstedende myndighed bekræftet genpart af det certifikat, der ledsager produkterne, hvori der er givet en begrundelse for afvisningen og garanti for, at betingelserne for produkternes oplagring og transport er blevet overholdt, og hvori det er præciseret, at de pågældende produkter ikke er blevet håndteret
ii) i tilfælde af plomberede containere en attest fra transportvirksomheden om, at indholdet ikke er blevet håndteret eller aflæsset
b) produkterne underkastes dokumentkontrol og identitetskontrol samt i de i artikel 20 nævnte tilfælde fysisk kontrol
c) sendingen returneres på de i artikel 8, stk. 4, fastsatte betingelser direkte til oprindelsesvirksomheden i den medlemsstat, der har udstedt certifikatet, og transporten, hvis den omfatter passage af en anden medlemsstat, på forhånd er blevet tilladt af embedsdyrlægen på grænsekontrolstedet i den medlemsstat, hvor sendingen først ankommer til et af de i bilag I anførte områder, på vegne af alle medlemsstater, hvorigennem transitten skal finde sted.
2. En medlemsstat kan ikke modsætte sig genindførsel af en sending EF-produkter, der er blevet afvist af et tredjeland, hvis den kompetente myndighed, der har udstedt originalcertifikatet, har givet sit samtykke til tilbagetagelsen af sendingen, og de i stk. 1 nævnte betingelser er opfyldt.
3. I det i stk. 1 og 2 omhandlede tilfælde skal produkterne sendes på sådanne betingelser, at transporten til oprindelsesvirksomheden foretages i henhold til proceduren i artikel 8, stk. 4, i et vandtæt transportmiddel, der er identificeret og plomberet af den kompetente myndighed, således at plomberne brydes så snart containeren åbnes.
4. Embedsdyrlægen, der giver tilladelse til transporten, skal underrette den kompetente myndighed på bestemmelsesstedet via ANIMO.
5. Alle udgifter, herunder inspektions- og kontroludgifter, der påløber efter denne artikel, påhviler den ansvarlige for fragten eller dennes repræsentant uden refusion fra medlemsstaten, jf. principperne i artikel 1 i direktiv 85/73/EØF.
6. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 29.
Artikel 16
1. Dette kapitel anvendes ikke på produkter:
a) som indgår i rejsendes personlige bagage og er bestemt til eget forbrug, såfremt der ikke medføres mere end en bestemt mængde, der skal fastsættes efter stk. 3, og såfremt produkterne kommer fra en medlemsstat eller et tredjeland eller en del af et tredjeland, som er opført på den liste, der er vedtaget efter EF-reglerne, og hvorfra indførsel ikke er forbudt
b) som i småpakninger sendes til privatpersoner, såfremt det ikke drejer sig om indførsel af kommerciel karakter og den fremsendte mængde ikke overstiger en mængde, der skal fastsættes efter stk. 3, og såfremt produkterne kommer fra et tredjeland eller en del af det tredjeland, som er opført på den liste, der er vedtaget efter EF-reglerne, og hvorfra indførsel ikke er forbudt
c) der befinder sig om bord på transportmidler i international fart og er bestemt til forplejning af besætning og passagerer, såfremt de ikke føres ind på et af de i bilag I anførte områder.
Hvis sådanne produkter eller køkkenaffald heraf aflæsses, skal de destrueres. Det er dog ikke nødvendigt at destruere produkter, hvis de overføres direkte fra et transportmiddel i international fart til et andet i samme havn under toldtilsyn
d) som ikke overstiger mængder, der skal fastsættes efter stk. 3, og som har undergået varmebehandling i en hermetisk lukket beholder til en F°-værdi på 3,00 eller derover og
i) indgår i rejsendes personlige bagage og er bestemt til eget forbrug
ii) sendes som småpakninger til privatpersoner, såfremt der ikke er tale om indførsel af kommerciel karakter
e) der sendes som vareprøver, eller er bestemt til udstillinger, for så vidt det ikke er hensigten at markedsføre dem, og at de på forhånd er blevet godkendt til dette formål af den kompetente myndighed
f) som er bestemt til særlige undersøgelser eller analyser, hvis den officielle kontrol kan sikre, at disse produkter ikke leveres til konsum, og de, når udstillingen er afsluttet eller når de særlige undersøgelser eller analysen er foretaget, med undtagelse af de mængder, der er anvendt til analyse, destrueres eller sendes tilbage på betingelser, der fastsættes af den kompetente myndighed.
I så tilfælde og i det i litra e) omhandlede tilfælde sørger bestemmelsesmedlemsstaten for, at de pågældende produkter ikke kan anvendes til anden brug end den, hvortil de er indført på dens område.
2. Stk. 1 berører ikke de regler, der gælder for fersk kød og kødprodukter i henhold til artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 72/462/EØF af 12. december 1972 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg og svin samt fersk kød fra tredjelande (18).
3. Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 29 gennemførelsesbestemmelserne og især vægtgrænserne for de forskellige produkter, der vil kunne omfattes af de i stk. 1 omhandlede undtagelser.
Artikel 17
1. Sendinger, der er blevet ført ind på et af EF-områderne uden at blive frembudt til veterinærkontrol i henhold til artikel 3 og 4, beslaglægges, og den kompetente myndighed afgør, om de skal destrueres efter stk. 2, litra b), eller tilbagesendes efter stk. 2, litra a).
2. Hvis kontrol efter dette direktiv viser den kompetente myndighed, at produktet ikke opfylder importbetingelserne, eller hvis sådan kontrol afslører en uregelmæssighed, træffer den kompetente myndighed i samråd med den ansvarlige for fragten eller dennes repræsentant beslutning om:
a) at sende produktet tilbage fra de i bilag I anførte områder fra det samme grænsekontrolsted til et bestemmelsessted, der er aftalt med den ansvarlige for fragten, med samme transportmiddel, inden for en frist på højst 60 dage, såfremt resultaterne af veterinærkontrollen og de sundheds- eller dyresundhedsmæssige krav ikke er til hinder herfor.
I så fald skal embedsdyrlægen på grænsekontrolstedet:
- indlede informationsproceduren i artikel 1, stk. 1, første led, i beslutning 92/438/EØF
- ifølge regler, som fastsættes nærmere af Kommissionen efter proceduren i stk. 7, annullere de(t) veterinærcertifikat(er) eller dokument(er), der ledsager de afviste produkter, for at undgå, at de anfægtede produkter indføres via et andet grænsekontrolsted
eller
b) hvis returnering er umulig eller den i litra a) nævnte frist på 60 dage er overskredet, eller hvis den ansvarlige for fragten giver sit øjeblikkelige samtykke hertil, destruere produkterne på de nærmestliggende dertil indrettede anlæg i overensstemmelse med Rådets direktiv 90/667/EØF af 27. november 1990 om sundhedsmæssige bestemmelser for bortskaffelse, forarbejdning og afsætning af animalsk affald og for beskyttelse mod forekomst af patogener i foder fremstillet af dyr, herunder fisk, og om ændring af direktiv 90/425/EØF (19).
Indtil de i dette stykke nævnte produkter returneres eller grunden til afvisningen bekræftes oplagrer den kompetente myndighed de anfægtede produkter under den kompetente myndigheds kontrol; den ansvarlige for fragten afholder lageromkostningerne.
3. Artikel 23 og 24 finder anvendelse, når den i stk. 1 og 2 nævnte kontrol gør det muligt at fastslå en alvorlig overtrædelse eller gentagne overtrædelser af EF-veterinærlovgivningen.
4. Stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis den kompetente myndighed har givet tilladelse til at anvende produkterne i overensstemmelse med direktiv 90/667/EØF, forudsat at de ikke er sundhedsfarlige for mennesker eller dyr.
5. Den ansvarlige for fragten eller dennes repræsentant skal afholde omkostningerne ved returnering eller destruktion af sendingen eller ved anvendelse af produktet til andre formål.
Desuden skal, hvis det er konstateret, at en uregelmæssighed skyldes grov uagtsomhed eller en forsætlig overtrædelse, medlemsstaten pålægge den ansvarlige for fragten de sanktioner, der er fastsat i den nationale lovgivning.
6. Beslutning 92/438/EØF finder anvendelse.
7. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1-3 og navnlig harmoniseringen af kriterierne for den vurdering, der skal lægges til grund for afvisning, beslaglæggelse eller destruering, fastsættes efter proceduren i artikel 29.
Artikel 18
Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 29 på grundlag af de i stk. 2 omhandlede planer reglerne for indførsel til visse dele af de i bilag I anførte områder for at tage hensyn til deres særlige naturforhold og navnlig deres fjerne beliggenhed i forhold til den kontinentale del af EF-området.
Med henblik herpå forelægger henholdsvis Den Franske Republik og Den Hellenske Republik Kommissionen en plan over, hvilken kontrol der skal foretages ved indførsel af tredjelandsprodukter dels til de franske oversøiske departementer, dels til bestemte øer og øgrupper under hensyntagen til disse områders særlige naturlige geografiske forhold.
Planerne skal indeholde oplysninger om den kontrol, der foretages, for at produkter, som føres ind på disse områder, under ingen omstændigheder kan videresendes til andre dele af EF's område, medmindre disse områder opfylder kravene i EF-veterinærlovgivningen.
Artikel 19
1. Kommissionen opstiller efter proceduren i artikel 29 en liste over planteprodukter, der navnlig som følge af deres senere bestemmelse kan give anledning til risiko for spredning af infektiøse eller kontagiøse dyresygdomme, og som derfor skal underkastes veterinærkontrol som fastsat i dette direktiv, navnlig den i artikel 4 fastsatte kontrol, således at planteprodukternes oprindelse og planlagte bestemmelse kan verificeres.
Efter samme procedure vedtages:
- de dyresundhedsmæssige betingelser, tredjelandene skal opfylde, og de garantier, der skal gives, herunder især arten af den behandling, der måtte kræves på grund af landenes dyresundhedsmæssige situation
- en liste over de tredjelande, som på baggrund af disse garantier kan få tilladelse til at udføre de i første afsnit omhandlede planteprodukter til Fællesskabet
- eventuelle særlige kontrolprocedurer, navnlig med hensyn til prøveudtagning, som skal gælde for disse produkter, især ved bulkindførsel.
2. Ferske fiskerivarer, der landes direkte fra et fiskerfartøj, som fører et tredjelands flag, skal i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1093/94 af 6. maj 1994 om fastsættelse af betingelserne for, at tredjelandes fiskerfartøjer kan lande deres fangster direkte og afsætte dem i Fællesskabets havne (20), inden de indføres til et af de i bilag I anførte områder, underkastes den veterinærkontrol, som er foreskrevet for fisk, der landes direkte fra fiskerfartøjer, som fører en medlemsstats flag.
Som en undtagelse fra artikel 3, stk. 2, kan en medlemsstat dog efter fremgangsmåden i artikel 29 få tilladelse til at udføre kontrollen i henhold til dette direktiv for kølet og frosset tun, som landes direkte, uden at hoved er afskåret eller indvolde udtaget, fra et fartøj tilhørende et joint venture-foretagende, der er registreret i henhold til EF-bestemmelserne, såfremt:
- kontrollen foretages af den kompetente myndighed på det grænsekontrolsted, der er nærmest den bestemmelsesindustrivirksomhed, der er godkendt til at forarbejde disse produkter
- den forarbejdende industrivirksomhed ikke ligger over 75 km fra et grænsekontrolsted
- overførslen af produkterne fra landingshavnen til bestemmelsesindustrivirksomheden sker under toldtilsyn i henhold til fremgangsmåden i artikel 8, stk. 4, første led.
3. Der kan efter proceduren i artikel 29 indrømmes undtagelser fra artikel 6, stk. 1, litra b), og for så vidt angår det personale, der skal foretage kontrollen og udstede certifikaterne, fra artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, for grænsekontrolsteder, hvor fisk frembydes som omhandlet i Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer (21).
Artikel 20
1. Uden at det i øvrigt berører bestemmelserne i dette kapitel, foretager embedsdyrlægen eller den kompetente myndighed i tilfælde af mistanke om, at veterinærforskrifterne med hensyn til:
a) produktets identitet eller faktiske bestemmelsessted
b) at produktet giver de garantier, som lovgivningen kræver for den pågældende produkttype
c) overholdelse af EF-lovgivningens dyre- og folkesundhedsmæssige garantier
ikke er overholdt, eller hvis der er tvivl herom, den veterinærkontrol, der skønnes relevant for at bekræfte eller afkræfte enhver sådan mistanke.
De kontrollerede produkter skal forblive under den kompetente myndigheds tilsyn, indtil resultatet af kontrollen foreligger.
Hvis mistanken bekræftes, skal kontrollen med produkter af samme oprindelse skærpes, jf. artikel 17, stk. 3.
2. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 29.
Artikel 21
1. Republikken Østrig har en frist på tre år fra datoen for tiltrædelsestraktatens ikrafttræden til at indføre den i dette kapitel omhandlede kontrolordning. I denne periode anvender Østrig de foranstaltninger, som efter proceduren i artikel 29 fastlægges inden datoen for tiltrædelsestraktatens ikrafttræden. Disse foranstaltninger skal sikre, at al nødvendig kontrol foretages så tæt ved EF's ydre grænse som muligt.
2. Republikken Finland har en frist på to år fra datoen for tiltrædelsestraktatens ikrafttræden til at indføre den i dette kapitel omhandlede kontrolordning. I denne periode anvender Finland de foranstaltninger, som efter proceduren i artikel 29 fastlægges inden datoen for tiltrædelsestraktatens ikrafttræden. Disse foranstaltninger skal sikre, at al nødvendig kontrol foretages så tæt ved EF's ydre grænser som muligt.
3. På anmodning af en medlemsstat kan der efter proceduren i artikel 29 gøres undtagelse fra kravene i bilag II, ottende led, for så vidt angår kontrolsteder ved grænserne til lande, der ansøger om tiltrædelse, i et tidsrum af to år fra den 1. juli 1999.
KAPITEL II BESKYTTELSE
Artikel 22
1. Hvis der på et tredjelands område opstår eller spredes en sygdom, som er omhandlet i Rådets direktiv 82/894/EØF af 21. december 1982 om anmeldelse af dyresygdomme inden for Fællesskabet (22), en zoonose, en sygdom eller andre foreteelser eller forhold, der kan udgøre en alvorlig fare for dyrs eller menneskers sundhed, eller hvis andre tungtvejende hensyn til dyrs eller menneskers sundhed gør det berettiget, navnlig på grund af resultaterne af inspektioner, som Kommissionens veterinærsagkyndige har foretaget, eller af kontrol på et grænsekontrolsted træffer Kommissionen straks på eget initiativ eller på anmodning af en medlemsstat, afhængigt af hvor alvorlig situationen er, en af følgende foranstaltninger:
- suspension af import fra hele det pågældende tredjeland eller fra den pågældende del af tredjelandet og eventuelt fra transittredjelandet
- fastsættelse af særlige betingelser for produkter, der kommer fra det pågældende tredjeland eller fra en del af det pågældende tredjeland
- indførelse på grundlag af det faktisk konstaterede krav om relevant kontrol, der vil kunne omfatte specifikke undersøgelser af faren for folke- eller dyresundheden, og, alt efter resultatet af kontrollen, en forøgelse af hyppigheden af den fysiske kontrol.
2. Hvis det ved en kontrol som fastsat i dette direktiv viser sig, at en varesending kan være til fare for folke- eller dyresundheden, træffer den kompetente veterinærmyndighed straks følgende foranstaltninger:
- den beslaglægger og destruerer sendingen
- den underretter omgående de øvrige grænsekontrolsteder og Kommissionen om de konstaterede forhold og produkternes oprindelse i overensstemmelse med beslutning 92/438/EØF.
3. Kommissionen kan i det i stk. 1 nævnte tilfælde træffe midlertidige beskyttelsesforanstaltninger for de i artikel 11, 12 og 13 omhandlede produkter.
4. Repræsentanter for Kommissionen kan straks aflægge besøg på stedet.
5. Såfremt en medlemsstat officielt underretter Kommissionen om, at det er nødvendigt at træffe beskyttelsesforanstaltninger, og Kommissionen ikke har anvendt bestemmelserne i stk. 1 og 3 eller ikke har forelagt sagen for Den Stående Veterinærkomité i overensstemmelse med stk. 6, kan denne medlemsstat træffe beskyttelsesforanstaltninger for de pågældende produkter.
Når en medlemsstat i henhold til dette stykke træffer beskyttelsesforanstaltninger over for et tredjeland eller en virksomhed i et tredjeland, underretter den de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom i Den Stående Veterinærkomité.
Den Stående Veterinærkomité skal have sagen forelagt efter artikel 28 inden for ti arbejdsdage med henblik på forlængelse, ændring eller ophævelse af foranstaltningerne i stk. 1 og 3. Proceduren i artikel 28 kan også benyttes til at vedtage de nødvendige beslutninger, herunder sådanne der vedrører flytning af produkter inden for EF og transit.
6. Afgørelser om ændring, ophævelse eller forlængelse af foranstaltninger, som er vedtaget i henhold til stk. 1, 2, 3 og 5, træffes efter proceduren i artikel 28.
7. Eventuelle gennemførelsesbestemmelser til dette kapitel fastsættes efter proceduren i artikel 29.
KAPITEL III INSPEKTION OG KONTROL
Artikel 23
1. Veterinærsagkyndige fra Kommissionen kan i samarbejde med de kompetente myndigheder, og såfremt det er nødvendigt for en ensartet anvendelse af kravene i dette direktiv,
a) kontrollere om medlemsstaterne opfylder de nævnte krav
b) foretage kontrol på stedet for at sikre sig, at kontrollen udføres i overensstemmelse med dette direktiv.
2. Den medlemsstat, på hvis område der foretages inspektion, yder Kommissionens veterinærsagkyndige al den bistand, der er nødvendig, for at de kan udføre deres opgave.
Kontrolresultaterne drøftes med den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat inden udarbejdelsen og udsendelsen af en endelig rapport.
3. Hvis Kommissionen skønner, at kontrolresultaterne gør det berettiget, iværksætter den i Den Stående Veterinærkomité en undersøgelse af forholdene. Den kan træffe de fornødne afgørelser efter proceduren i artikel 28.
4. Kommissionen følger udviklingen og ændrer eller ophæver efter proceduren i artikel 28, alt efter udviklingen, de afgørelser, der er omhandlet i stk. 5.
5. Eventuelle gennemførelsesbestemmelser til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 29.
Artikel 24
1. Hvis den i dette direktiv fastsatte kontrol gør det muligt at konstatere en grov overtrædelse eller gentagne overtrædelser af EF-veterinærlovgivningen, træffer den kompetente myndighed følgende foranstaltninger med hensyn til de produkter, der berøres af denne anvendelse, eller med hensyn til produkternes oprindelse:
- Den underretter Kommissionen om karakteren af de produkter, der er anvendt, og om det anfægtede parti; Kommissionen underretter straks alle grænsekontrolsteder.
- Medlemsstaterne skærper kontrollen med alle partier af produkter med samme oprindelse. Navnlig skal de ti på hinanden følgende partier med samme oprindelse tilbageholdes ved grænsekontrolstedet mod betaling af et depositum til dækning af kontroludgifterne for at blive underkastet en fysisk kontrol, bl.a. ved udtagning af repræsentative prøver og laboratorieundersøgelser som nævnt i bilag III.
Hvis en ny kontrol viser, at EF-lovgivningen ikke er overholdt, forholdes der med de anfægtede partier eller anfægtede dele af partier som anført i artikel 17, stk. 2, litra a) og b).
- Kommissionen underrettes om resultatet af den skærpede kontrol og gennemfører under hensyntagen til disse oplysninger alle nødvendige undersøgelser for at fastlægge årsagerne til og baggrunden for de konstaterede overtrædelser.
2. Hvis kontrollen viser, at maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer er overskredet, foretages den i stk. 1, andet led, omhandlede kontrol.
3. Hvis der er tale om tredjelande, som har indgået ligestillingsaftaler med Fællesskabet, eller som nyder godt af nedsat kontrolhyppighed, og Kommissionen efter at have foretaget en efterforskning hos det pågældende tredjelands kompetente myndigheder når til den konklusion, at disse ikke har opfyldt deres forpligtelser og de garantier, der er givet i de i artikel 29, stk. 1, i direktiv 96/23/EF omhandlede planer, suspenderer den - efter proceduren i artikel 29 - vedkommende lands anvendelse af aftalen eller den nedsatte kontrolhyppighed for de anfægtede dyr og produkters vedkommende, indtil det pågældende tredjeland har godtgjort, at manglerne er blevet afhjulpet. Suspensionen bekendtgøres efter samme procedure.
Om fornødent aflægger en delegation fra Fællesskabet med deltagelse af eksperter fra medlemsstaterne og med henblik på retablering af anvendelsen af de pågældende aftaler for de pågældende tredjelandes regning besøg på stedet for lokalt at kontrollere de foranstaltninger, som er truffet med henblik herpå.
Artikel 25
1. Skønner den kompetente myndighed i en medlemsstat på grundlag af resultaterne af den kontrol, som gennemføres på produkternes afsætningssted, at bestemmelserne i dette direktiv ikke er blevet overholdt på et grænsekontrolsted, på et toldoplag, i en frizone eller på et frilager, jf. artikel 12, i en anden medlemsstat, sætter den sig straks i forbindelse med den centrale myndighed i den pågældende medlemsstat.
Sidstnævnte myndighed træffer alle fornødne foranstaltninger og giver den kompetente myndighed i førstnævnte medlemsstat meddelelse om, hvilken kontrol der er udført, hvilke afgørelser der er truffet samt begrundelsen herfor.
Hvis den kompetente myndighed i førstnævnte medlemsstat nærer frygt for, at disse foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, søger den sammen med den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat at finde ud af, hvordan situationen kan afhjælpes, idet der eventuelt aflægges besøg på stedet.
Hvis den i første afsnit omhandlede kontrol viser, at direktivets bestemmelser gentagne gange ikke er blevet overholdt, underretter den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten Kommissionen og de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater herom.
Kommissionen kan på anmodning af den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten eller på eget initiativ under hensyn til arten af overtrædelserne:
- i samarbejde med den nationale myndigheder sende et inspektionshold til stedet
- pålægge den kompetente myndighed at skærpe kontrollen på grænsekontrolstedet, toldoplaget, frizonen eller frilageret.
Indtil Kommissionens konklusioner foreligger, skal den pågældende medlemsstat på anmodning af bestemmelsesmedlemsstaten skærpe kontrollen på grænsekontrolstedet, på toldoplageret, i frizonen eller på frilageret.
Bestemmelsesmedlemsstaten kan for sit vedkommende skærpe kontrollen med produkter med samme oprindelse.
På anmodning af en af de to berørte medlemsstater skal Kommissionen, hvis det i femte afsnit, første led, omhandlede inspektionshold bekræfter uregelmæssighederne, efter proceduren i artikel 28 træffe passende foranstaltninger. Foranstaltningerne skal hurtigst muligt stadfæstes eller revideres efter samme procedure.
2. De klagemuligheder, der i henhold til gældende lovgivning i medlemsstaterne findes over for de afgørelser, der træffes af de kompetente myndigheder, berøres ikke af dette direktiv.
De afgørelser, der træffes af den kompetente myndighed, skal med angivelse af begrundelsen derfor meddeles den for fragten ansvarlige, som berøres af disse afgørelser, eller dennes repræsentant.
På anmodning af den for fragten ansvarlige, som berøres af disse afgørelser, eller dennes repræsentant skal de begrundede afgørelser meddeles den pågældende skriftligt med angivelse af de klagemuligheder, der, i henhold til gældende lovgivning i den medlemsstat som foretager kontrollen, står til hans rådighed, samt af form og frister for indgivelse af klage.
3. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 29.
Artikel 26
1. Hver medlemsstat opstiller et program for udveksling af embedsmænd, der er bemyndiget til at foretage kontrol af tredjelandsprodukter.
2. Kommissionen sørger sammen med medlemsstaterne for, at de i stk. 1 omhandlede programmer koordineres i Den Stående Veterinærkomité.
3. Medlemsstaterne træffer alle fornødne foranstaltninger til gennemførelsen af de programmer, som følger af den i stk. 2 omhandlede koordination.
4. På grundlag af rapporter fra medlemsstaterne foretages der i Den Stående Veterinærkomité hvert år en undersøgelse af programmernes gennemførelse.
5. Medlemsstaterne anvender de indvundne erfaringer til at forbedre og udbygge udvekslingsprogrammerne.
6. EF skal yde et finansielt tilskud for at fremme udviklingen af udvekslingsprogrammerne. De nærmere bestemmelser for EF's finansielle tilskud og det beløb, der påregnes afholdt over EF's budget, er fastsat ved Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (23).
7. Eventuelle gennemførelsesbestemmelser til stk. 1, 4 og 5 fastsættes efter proceduren i artikel 29.
Artikel 27
Medlemsstaterne sørger for, at embedsdyrlæger ved grænsekontrolstederne gennemgår de særlige uddannelsesprogrammer, der er nævnt i denne artikel.
Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 29 de retningslinjer, som skal gælde for programmet.
Kommissionen organiserer mindst en gang om året seminarer for de programansvarlige til sikring af koordination imellem dem.
De i denne artikel fastsatte foranstaltninger finansieres i henhold til afsnit III i beslutning 90/424/EØF.
KAPITEL IV ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 28
Når der henvises til proceduren i denne artikel, træffer Den Stående Veterinærkomité, der er nedsat ved Rådets afgørelse 68/361/EØF (24), afgørelse i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i artikel 17 i direktiv 89/662/EØF.
Artikel 29
Når der henvises til proceduren i denne artikel, træffer Den Stående Veterinærkomité afgørelse i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i artikel 18 i direktiv 89/662/EØF.
Artikel 30
Bilag II og III til dette direktiv kan suppleres efter proceduren i artikel 29.
Artikel 31
Dette direktiv berører ikke de forpligtelser, der følger af toldbestemmelserne.
Artikel 32
Medlemsstaterne kan med henblik på gennemførelsen af dette direktiv anmode om finansiel bistand fra EF i henhold til artikel 38 i beslutning 90/424/EØF.
Artikel 33
Direktiv 90/675/EØF ophæves med virkning fra den 30. juni 1999.
Retsakter, der er vedtaget på grundlag af direktiv 90/675/EØF, skal fortsat gælde indtil vedtagelsen af bestemmelser, der skal træde i stedet herfor på grundlag af dette direktiv.
Retsakter, der vedtages på grundlag af dette direktiv skal, når det viser sig nødvendigt, præcisere fra hvilken dato disse bestemmelser træder i stedet for de tilsvarende bestemmelser i den retsakt, der er vedtaget på grundlag af direktiv 90/675/EØF.
Henvisninger til det i stk. 1 ophævede direktiv læses som henvisninger til nærværende direktiv i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag IV.
Artikel 34
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør inden den 1. juli 1999 de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.
De anvender disse love og administrative bestemmelser fra den 1. juli 1999.
Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, henvises der deri til dette direktiv, eller de ledsages ved offentliggørelsen af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 35
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 36
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 1997.
På Rådets vegne
F. BODEN
Formand
(1) EFT C 285 af 23.8.1997, s. 7.
(2) EFT C 85 af 17.3.1997, s. 76.
(3) EFT C 66 af 3.3.1997, s. 43.
(4) EFT L 373 af 31.12.1990, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 96/43/EF (EFT L 162 af 1.7.1996, s. 1).
(5) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13. Direktivet er senest ændret ved direktiv 92/118/EØF (EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49).
(6) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29. Direktivet er senest ændret ved direktiv 92/118/EØF.
(7) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Forordningen er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 82/97 (EFT L 17 af 21. 1. 1997, s. 1).
(8) EFT L 243 af 25.8.1992, s. 27. Beslutningen er ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.
(9) EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49. Direktivet er senest ændret ved direktiv 96/90/EF (EFT L 13 af 16.1.1997, s. 24).
(10) EFT L 9 af 15.1.1993, s. 33. Beslutningen er senest ændret ved beslutning 96/32/EF (EFT L 9 af 12.1.1996, s. 9).
(11) EFT L 331 af 17.11.1992, s. 16.
(12) EFT L 32 af 5.2.1985, s. 14. Direktivet er senest ændret ved direktiv 96/43/EF (EFT L 162 af 1.7.1996, s. 1).
(13) EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10.
(14) EFT L 268 af 14.9.1992, s. 35. Direktivet er senest ændret ved direktiv 96/23/EF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10).
(15) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1427/97 (EFT L 196 af 24.7.1997, s. 31).
(16) EFT L 243 af 11.10.1995, s. 17. Beslutningen er senest ændret ved beslutning 97/34/EF (EFT L 13 af 16.1.1997, s. 33).
(17) EFT L 125 af 23.5.1996, s. 3.
(18) EFT L 302 af 31.12.1972, s. 28. Direktivet er senest ændret ved direktiv 96/91/EF (EFT L 13 af 16.1.1997, s. 27).
(19) EFT L 363 af 27.12.1990, s. 51. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.
(20) EFT L 121 af 12.5.1994, s. 3.
(21) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 15. Direktivet er senest ændret ved direktiv 96/23/EF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10).
(22) EFT L 378 af 31.12.1982, s. 58. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.
(23) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Beslutningen er senest ændret ved beslutning 94/370/EF (EFT L 168 af 2.7.1994, s. 31).
(24) EFT L 255 af 18.10.1968, s. 23.
BILAG I
OMFATTEDE OMRÅDER, JF. ARTIKEL 1
1) Kongeriget Belgiens område.
2) Kongeriget Danmarks område, bortset fra Færøerne og Grønland.
3) Forbundsrepublikken Tysklands område.
4) Kongeriget Spaniens område, bortset fra Ceuta og Melilla.
5) Den Hellenske Republiks område.
6) Den Franske Republiks område.
7) Irlands område.
8) Den Italienske Republiks område.
9) Storhertugdømmet Luxembourgs område.
10) Kongeriget Nederlandenes europæiske område.
11) Den Portugisiske Republiks område.
12) Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands område.
13) Republikken Østrigs område.
14) Republikken Finlands område.
15) Kongeriget Sveriges område.
BILAG II
BETINGELSER FOR GODKENDELSE AF EF-GRÆNSEKONTROLSTEDER
For at kunne opnå EF-godkendelse skal grænsekontrolstederne råde over:
- det personale, der er nødvendigt for at føre kontrol med de dokumenter (sundheds- eller hygiejnecertifikat eller ethvert andet dokument som foreskrevet i EF-bestemmelserne), der ledsager produkterne
- tilstrækkeligt mange dyrlæger og særligt uddannede medhjælpere til, at de i forhold til den mængde produkter, der skal behandles på grænsekontrolstedet, kan kontrollere, at produkterne svarer til ledsagedokumenterne, samt føre systematisk fysisk kontrol med hver enkelt varesending
- tilstrækkeligt personale til at udtage og behandle stikprøver fra varesendinger, som frembydes på et givet grænsekontrolsted
- tilstrækkeligt rummelige lokaler til det personale, der skal varetage veterinærkontrollen
- et lokale og egnede hygiejniske anlæg til rutinemæssige analyser og prøveudtagning i henhold til dette direktiv
- et lokale og egnede hygiejniske anlæg til at udtage og behandle stikprøver til rutinekontrol som omhandlet i EF-bestemmelserne (mikrobiologiske normer)
- et specialiseret laboratorium, som kan udføre særlige analyser af prøver udtaget på dette kontrolsted
- lokaler og køleanlæg til oplagring af varesendinger, som er udvalgt til analyse, og produkter, som grænsekontrolstedets dyrlæge ikke har tilladt bragt i fri omsætning
- egnet udstyr til hurtig udveksling af oplysninger, navnlig med de øvrige grænsekontrolsteder (gennem et edb-system som fastsat i artikel 20 i direktiv 90/425/EØF eller SHIFT-projektet)
- en virksomhed, som kan udføre den i direktiv 90/667/EØF omhandlede behandling.
BILAG III
FYSISK KONTROL AF PRODUKTERNE
Fysisk kontrol af de animalske produkter skal sikre, at produkternes tilstand altid er i overensstemmelse med den anvendelse, der er anført i veterinærcertifikatet eller -dokumentet. Man skal altså kontrollere de oprindelsesgarantier, som tredjelandet har givet, og bekræfte, at den efterfølgende transport ikke har ændret forudsætningerne for de garantier, der blev givet ved afsendelsen. Kontrollen består i
a) organoleptisk kontrol: f.eks. lugt, farve, konsistens, smag
b) simple fysiske eller kemiske prøver: gennemskæring, optøning, kogning
c) laboratorieundersøgelser til påvisning af:
restkoncentrationer
patogener
forureninger
tegn på forringelse.
Uanset produkttype kræves der:
a) kontrol af transportbetingelserne og -midlerne, navnlig med henblik på at undersøge, om der er mangler ved eller brud på kølekæden
b) en sammenligning af, om sendingens faktiske vægt svarer til den, der fremgår af veterinærcertifikatet eller -dokumentet. Om nødvendigt vejes hele sendingen
c) nøje kontrol af emballagen og alle angivelser herpå (stempler, etiketter osv.) med henblik på at sikre, at de er i overensstemmelse med EF-lovgivningen
d) kontrol af, om EF-bestemmelsernes krav til temperatur er blevet overholdt under transporten
e) undersøgelse af et helt sæt pakninger eller for løst ladede produkters vedkommende, prøveudtagning med henblik på organoleptisk og fysisk-kemisk kontrol samt laboratorieundersøgelser.
Undersøgelserne skal omfatte en hel række prøver, der er udtaget forskellige steder i hele sendingen, evt. efter delvis aflæsning for at give adgang til hele sendingen.
Undersøgelsen bør omfatte mindst 1 % af stykkerne eller pakningerne i en sending, dog mindst to stykker/pakninger og højst ti.
Afhængigt af produkter og omstændigheder kan veterinærmyndighederne dog kræve mere omfattende kontrol.
Hvad angår løst ladede produkter, skal der udtages mindst fem prøver forskellige steder i sendingen
f) når resultaterne af laboratorieundersøgelser, som udføres stikprøvevis, ikke foreligger umiddelbart, og der ikke er nogen umiddelbar fare for folke- eller dyresundheden, kan sendingerne frigives.
Når laboratorieundersøgelserne foretages på grund af mistanke om uregelmæssigheder, elle foregående undersøgelser har vist, at der forekommer sådanne, bør sendingerne først frigives, når resultaterne af undersøgelserne viser, at det ikke længere er tilfældet
g) aflæsning af hele sendingen bør kun ske i følgende tilfælde:
- hvis læssemetoden bevirker, at man ikke kan få adgang til hele sendingen ved en delvis aflæsning
- hvis stikprøvekontrollen har påvist uregelmæssigheder
- hvis den foregående sending udviste uregelmæssigheder
- hvis embedsdyrlægen har mistanke om uregelmæssigheder
h) når den fysiske kontrol er afsluttet, bør den kompetente myndighed attestere kontrollen ved at genlukke og officielt stemple alle åbnede pakninger og genplombere alle containere samt angive plombenummeret på grænsepassagedokumentet.
BILAG IV
Skjal V1)
Kommissionens beslutning af 26. april 2002 om fastsættelsen af listen over produkter, der skal undersøgels ved grænsekontrolsteder i henhold til Rådets direktiv 97/78/EF
2002/349/EF, sektion 01-04 i afsnit 1, pkt. 1.2.