Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
Bekendtgørelse nr. 9 af 11. Januar 1936. Vejledning for Pantefogeder på Færøerne.
Ifølge § 3 i Lov for Færøerne om Inddrivelse af Skatter og Afgifter til det offentlige m. m. af 30. Marts 1935 kan Udpantning for Skatter og Afgifter til det offentlige foretages af Pantefogeder. Angaaende disses Virksomhed gælder følgende Regler:
§ 1. Pantefogeden kan kun foretage Udpantning for Kommuneskatter, Kongs- og Matrikulsskatter, Lejeafgifter af Statens Fæstegods og alle andre Afgifter til det offentlige. Han kan kun foretage Udpantninger i det Distrikt, for hvilket han er ansat. Han kan kun foretage Udpantning efter Begæring af en Kommune, en Sysselmand eller en anden offentlig Myndighed.
§ 2. For at Pantefogeden skal kunne foretage Udpantning, maa der foreligge en Kendelse derom fra Fogeden eller fra Sysselmanden for det Syssel, hvorunder den rekvirerende Kommune hører.
Endvidere er det en Betingelse, at den af Fogeden (Sysselmanden) fastsatte Dag for Udpantningernes Paabegyndelse er kommet, og at der mindst en Uge inden denne Dag paa den af Fogeden (Sysselmanden) fastsatte Maade er sket Bekendtgørelse om, at Restancerne af Fogeden (Sysselmanden) er godkendt til Udpantning, og at denne vil blive paabegyndt uden videre Varsel den ovennævnte Dag. Dette gælder dog ikke, naar Udpantningskendelsen mindst 5 Dage før Forretningens Foretagelse er forkyndt for Skyldneren efter Reglerne i Retsplejelovens Kapitel 17.
Forinden Udpantning foretages hos en til Hæren eller Søværnet hørende Militærperson, skal Pantefogeden forud underrette den paagældendes Chef om den forestaaende Udpantning.
§ 3. Restancelisterne vedrørende Skatter og Afgifter, som opkræves ved Kommunernes Foranstaltning, beror, efter at være forsynede med Paategning om Fogedens (Sysselmandens) Udpantningskendelse, hos Kommunalbestyrelsen indtil Dagen for Udpantningernes Paabegyndelse og overgives derefter uden Ophold til Pantefogeden.
Pantefogeden skal derefter, naar Betingelserne for Foretagelse af Udpantning er til Stede, foretage Forretningerne snarest muligt, dog uden tvingende Nødvendighed ikke paa Søn- og Helligdage.
Dersom Pantefogeden skal foretage Udpantninger for flere Kommuner hos en Skyldner, skal de foretages i den Rækkefølge, i hvilken Begæringerne er tilstillet Pantefogeden.
§ 4. Til Pantefogedens Brug under Udpantningsforretninger leveres der ham en eller flere autoriserede Bøger (Udpantningsbøger). For Thorshavns Vedkommende leveres og autoriseres Bøgerne af Byraadet, udenfor Thorshavn af Amtet.
I Udpantningsbogen skal optages:
1) Angivelse af Dag, Tid og Sted for Forretningen, af Udpantningskendelsen og af Parternes Navne,
2) Pantefogedens og Vidnernes Navne,
3) Beretning om Forretningens Gang i Almindelighed.
§ 5. Udpantning sker i Overværelse af to af Pantefogeden tilkalde Vidner, som er pligtige at følge ham. Vidnerne bør tages blandt de Personer, som bor i den By, hvor Udpantningen skal foregaa, medmindre denne er saa almindelig, at ingen Vidner kan faas derfra; i saa Tilfælde er Pantefogeden berettiget til at udmelde Vidnerne fra det nærmeste Sted. Anser Pantefogeden det forsvarligt, kan Forretningen, hvis ingen af Parterne protesterer, foretages i Overværelse af kun eet Vidne, der da i enhver Henseende træder i de ovennævnte Vidners Sted.
Vidnerne er uden særlig Bemyndigelse beføjede til at foretage de under Forretningen forefaldende Vurderinger og andre lignende Skøn. Skulde de ikke være i Stand hertil, skal Pantefogeden tilkalde andre, dertil egnede Personer. Saavel Vidnerne som de, der tilkaldes for at udføre Vurderinger, har i Udpantningsbogen eller i en særlig til dette Brug autoriseret Bog at underskrive en Erklæring paa Tro og Love om, at de vil udføre Vurderingen efter deres bedste Overbevisning.
Forretningen indføres paa Stedet i Udpantningsbogen, der underskrives af Pantefogeden og Vidnerne.
§ 6. Naar Pantefogeden finder det hensigtsmæssigt og ikke stridende mod Skyldnerens Tarv, berammer han Udpantingsforretningen til Paabegyndelse paa sit Kontor og giver Skyldneren Meddelelse herom. Ellers paabegynder han Forretningen paa Skyldnerens Bopæl eller et saadant andet Sted, som han under de foreliggende Omstændigheder finder mest hensigtsmæssigt for Forretningens Fremme. Forretningen kan fortsættes, hvor Skyldnerens Gods forefindes andet Steds i Distriktet.
Udpantningsforretningens Fremme kræver ikke, at der er nogen til Stede paa Rekvirentens Vegne.
Forretningen kan foregaa, selv om Skyldneren ikke træffes til Stede. Dog skal i dette Tilfælde, hvis ingen anden fremtræder som befuldmægtiget til at give Møde for Skyldneren, Pantefogeden opfordre hans Hustru, Børn over 18 Aar, Medhjælpere eller andre i hans Tjeneste staaende eller til Husstanden hørende voksne Personer, som er til Stede, til at varetage hans Tarv under Forretningen. Er saadanne ikke heller at antræffe, eller er de uvillige til at optræde, rettes en lignende Opfordring til hans Husvært, Principal, Husbond, Læremester eller Arbejdsgiver, for saa vidt nogen af disse er til Stede.
§ 7. Udpantningen skal foruden Fordringen omfatte Forretningens Omkostninger, derunder Gebyr for Forretningen, Vidnegebyr og mulige Udgifter ved Godsets Bevaring og Realisation.
§ 8. Forretningen begynder med, at Pantefogeden opfordrer Skyldneren eller hans Stedfortræder (jfr. § 6) til at betale Restancen med Renter og Omkostninger. Dersom der ikke er givet Møde for Rekvirenten, er Pantefogeden pligtig at modtage det fordrede eller Afdrag derpaa, naar saadant tilbydes.
§ 9. Erlægges der ikke fuld Betaling, skal Pantefogeden straks foretage Udpantning uden Hensyn til, om der fremsættes nogen Indsigelse imod Fordringens Rigtighed eller iøvrigt mod Forretningens Foretagelse, jfr. nedenfor § 14. Hvis rede Penge forefindes, tager Pantefogeden disse, jfr. dog § 10. Forefindes der ikke de fornødne rede Penge, vurderes saa meget Gods, som antages fornødent til at dække Kravet eller den ikke betalte Del af dette samt Omkostningerne ved Forretningen og ved Godsets Realisation. Vurderingen foretages som ovenfor i § 5 omtalt. I Udpantningsbogen optegnes nøjagtig alle de enkelte Genstande, hvori Udpantning gøres, med Tilføjelse af den for hver enkelt ansatte Værdi.
§ 10. Ved Forretningens Foretagelse iagttages særlig følgende:
a) Skyldneren eller hans Stedfortræder er berettiget til at paavise de Ting, i hvilke Udpantning skal ske, og Rekvirenten kan ikke gøre Indvendinger herimod, naar blot de paaviste Genstande efter Vidnernes Vurdering afgiver fornøden Sikkerhed.
Dog behøver Rekvirenten ikke at modtage Udpanting i fast Ejendom, naar der kan paavises rørligt Gods eller Fordringer, hvoraf Fyldestgørelse kan faas, og heller ikke i Løsøregenstande, hvis Opbevaring eller Realisation maatte være særlig vanskelig, eller i Fordringer, som maa anses for omtvistede eller usikre. Ej heller kan Rekvirenten nødes til at søge sin Fyldestgørelse paa anden Maade, naar der kan gøres Udpantning i Genstande, der kan realiseres ved Auktion. For saa vidt andet Gods kan paavises, behøver Rekvirenten ikke at modtage sekundær Udpantningsret i Genstande, som i Forvejen er udlagte til andre, eller hvorover andre har erhvervet Rettigheder, for hvilke Rekvirenten maa staa tilbage.
Paaviser hverken Skyldneren eller hans Stedfortræder Genstande, hvori Udpantning kan ske, tilfalder det Rekvirenten eller, hvis denne ikke lader møde, Pantefogeden at udvælge de Genstande, hvori der skal søges Fyldestgørelse.
Dog har Pantefogeden herved at paase, at de for Skyldneren mest undværlige Genstande først udlægges, saa at f. Eks. en Ejendoms nødvendige Besætning og de til dens Drift uundværlige Avlsredskaber saavel som Haandsværksredskaber og andre til Skyldnerens Næringsdrift uomgængelig fornødne Ting ikke udlægges, saalænge andre mere undværlige Genstande forefindes.
Gødning saavel som Straa og Hø samt Føde- og Sædekorn, Foderroer, Foderkartofler og Sukkerroeaffald, for saa vidt til Ejendommens Drift findes fornødent, maa ikke ved Udpantning skilles fra Ejendommen, men bliver at betragte som et Tilbehør til den; ej heller maa Sæd paa Marken omhugges eller anden Afgrøde indhøstes, førend den er moden hertil.
De befalede Brandredskaber maa ikke skilles fra Ejendommen.
b) Udpantning kan ikke gøres i de for Skyldneren og hans med ham samlevende Hustru og Børn fornødne Senge og Sengklæder samt nødvendigste Linned og Gangklæder.
c) Udpantning maa ikke foretages i over- eller underordnede Militæres Uniformsstykker, Vaaben eller andre til deres tjenstmæssige Udrustning og Forsyning fornødne Genstande og ej heller i civile Tjenestemænds Embedsdragter eller i Genstande, som af dem holdes og bruges til deres Tjenestestillings Udførelse.
d) Udpantning kan kun foretages i Rettigheder, som paa den Tid, Forretningen foretages, alt er erhvervede, derimod ikke i fremtidige Erhvervelser, saasom ikke falden Arv, og ej heller i Skyldneres Andel i et uskiftet Bo. Udpantning kan foretages i Skyldnerens Fordringer paa andre, selv om de er betingede eller endnu ikke forfaldne, naar de dog kan angives og betegnes med tilstrækkelig Bestemthed.
Udpantning kan ikke foretages i det, som Skyldneren maatte kunne erhverve ifølge gensidig bebyrdende Kontrakt, der ikke endnu er fuldstændig opfyldt fra hans Side, naar det, der af ham skal ydes, er personligt Arbejde eller Tjeneste eller andet, som Rekvirenten ikke er eller ved Udpantningsforretningen sættes i Stand til at give eller udføre. Som Følge heraf kan Udpantning ikke ske i Medhjælper- eller Arbejdsløn, saalænge denne ikke er forfalden.
e) I saadant Gods, som ellers ifølge dets Natur kunde være Genstand for Udpantning, kan Udpantning ikke ske, naar det ved Retshandler med Trediemand eller ved dennes Bestemmelser retsgyldig er fastsat, at Kreditorer ikke kan søge Fyldestgørelse i Godset.
f) I endnu ikke udbetalt Tjenestemandsløn eller i lignende Indtægter samt i ikke udbetalte Ventepenge, Pensioner og hermed i Klasse staaende Understøttelser, som udredes af Statskassen, Kommunekasser eller andre offentlige Kasser, kan Udpantning ikke ske.
g) Undtaget fra Udpantning er fremdeles:
1. De militære Underklassers Tjenesteemolumenter i Overensstemmelse med Lov af 21. Marts 1874 § 2,
2. Dagpenge og lignende Udredelse til Tjenestemænd eller andre, som udfører offentlige Hverv, samt Rejseudgifter og Tærepenge, der er udbetalte til indkaldte Vidner eller Synsmænd,
3. Underholdsbidrag, som ifølge Øvrighedsresolution, Forlig eller anden lignende Bestemmelse udredes til Hustruer eller Børn,
4. Understøttelse og Hjælp til trængende, som gives af det offentlige, Stiftelser eller andre velgørende Institutioner,
5. Midler og Penge, der udenrigs fra indsættes i Nationalbanken, samt Klasselotterigevinster.
6. Skipperens og Skibsmandskabets om Bord i Skibet værende Ejendele, som udkræves til Tjenesten om Bord, naar Skibet er udklareret for en Rejse og i øvrigt sejlfærdigt.
h) Livrenter, Overlevelsesrenter, Livsforsikringssummer og lignende mod Vederlag erhvervede Indtægter er, for saa vidt ikke andet ved Retsforholdets Stiftelse retsgyldig er bestemt, ikke undtagne fra Udpantning, medmindre særlig Lovhjemmel derfor haves, eller saadant maatte følge af den borgerlige Rets Regler.
i) Ifølge Lov om den kommunale Beskatning af 12. Marts 1923 § 41 og Lov om personlig Skat til Amtskommunen af 30. Marts 1935 § 7 kan der, naar Udpantning forgæves er forsøgt for den et Familieoverhoved paahvilense Skat, gøres Udpantning i de Ejendele, der maatte tilhøre den med Manden samlevende Hustru, eventuelt i Ejendele tilhørende de Børn, hvis Indkomst og Formue er medregnet ved Familieoverhovedets Ansættelse til Skat.
§ 11. Skyldneren er pligtig under Udpantningsforretningen paa Pantefogedens Forlangende at opgive redelig og overensstemmende med Sandheden, hvad han ejer til Fyldestgørelse af Fordringen samt iøvrigt meddele alle i saa Henseende fornødne Oplysninger. Er Skyldneren ikke til Stede, kan Pantefogeden udsætte Forretningen og lade ham tilsige til Møde, hvilket Møde kan finde Sted hos Pantefogeden.
Forsaavidt Skyldneren ikke allerede har paavist behørige Udpantningsgenstande, er han ligeledes pligtig paa Pantefogedens Forlangende at aabne sine Værelser og Gemmer, for at det kan ses, om de indeholder Genstande, som egner sig til Udpantning. I Vægringstilfælde kan Aabningen om fornødent ske ved Magt. Undersøgelse paa Person af Skyldneren maa ikke foretages af Pantefogeden uden i Henhold til særlig Kendelse af Fogeden (Sysselmanden).
§ 12. Efter at Optegning og Vurdering har fundet Sted, erklærer Pantefogeden Udpantning foretaget i de optegnede Genstande og tilkendegiver Skyldneren, at han fra nu af ikke uden at paadrage sig Strafansvar kan raade over dem paa en Maade, som kommer i Strid med Rekvirentens Ret. Er Skyldneren ikke til Stede, gives der hans Stedfortræder (§ 6) Paalæg om at give Skyldneren en saadan Tilkendegivelse, og efter Omstændighederne kan lignende Tilkendegivelse gives den Trediemand, i hvis Besiddelse det udpantede er.
Gældsbreve, i hvilket der gøres Udpantning, bør forsynes med Paategning herom. Dersom Udpantning foretages i Fordringer af anden Beskaffenhed, bør der gives Skyldneren ifølge Fordringen Underretning herom.
§ 13. Udpantet Løsøre kan forblive i Skyldnerens Besiddelse, medmindre Rekvirenten modsætter sig det og der i saa Fald ikke af Skyldneren stilles antagelig Sikkerhed for det udpantedes Tilstedeblivelse i uforringet Stand. Rekvirenten er berettiget til selv at tage udpantet Løsøre i Forvaring. Hvis dets Værdi betydeligt overstiger Fordringen, skal Rekvirenten dog stille Sikkerhed. Ogsaa i andre Tilfælde kan Pantefogeden, naar han finder Grund dertil, forlange Sikkerhedsstillelse af Rekvirenten, dersom denne vil tage det udpantede i Forvaring.
Naar udpantet Løsøre ikke forbliver i Skyldnerens Besiddelse, og det heller ikke tages i Forvaring af Rekvirenten, har Pantefogeden at træffe de fornødne Foranstaltninger til det udpantedes Bevaring paa Skyldnerens Bekostning.
Dersom Rekvirenten ikke har ladet møde under Forretningen, paahviler det Pantefogeden at bestemme, om det udpantede skal forblive hos Skyldneren, og i modsat Fald at drage Omsorg for, at det paa passende Maade bevares.
I alle Tilfælde bør Pantefogeden foranledige, at det udpantede inden 12 Uger efter Udpantningsforretningens Slutning bringes ud af Skyldnerens Besiddelse og inden 1 Aar realiseres.
§ 14. For det Tilfælde, at der under Udpantningsforretningen fremkommer Indsigelse imod Fordringens Rigtighed eller iøvrigt imod Forretningens Foretagelse enten fra Skyldneren eller fra Trediemand, skal Pantefogeden indføre Indsigelsen i Udpantningsbogen, men iøvrigt fremme Forretningen, samt derefter uden Ophold tilstille Fogeden (Sysselmanden for det Syssel, hvorunder han hører) en Udskrift af Bogen. Nogen Forhandling eller Bevisførelse for Pantefogeden kan ikke finde Sted. Forsaavidt Pantefogeden senere af Fogeden (Sysselmanden) maatte erholde Paalæg om helt eller for en Del at ophæve eller omgøre den foretagne Forretning, har han at efterkomme de ham i denne Henseende nærmere givne Ordrer.
Ved Foretagelse af Udpantningsforretninger har Pantefogeden derhos i det hele at følge de ham af Fogeden (Sysselmanden) givne almindelige eller særlige Anvisninger.
§ 15. Realisationen af det udpantede maa ikke finde Sted førend efter Forløbet af 4 Uger efter Forretningens Foretagelse eller, forsaavidt Indsigelse mod Forretningen er fremsat, dens Stadfæstelse. Rekvirenten retter Henvendelse til Fogeden (Sysselmanden) angaaende Realisation af det udpantede. Ved Afregning med Rekvirenten fradrager Fogeden (Sysselmanden) forlods det Gebyr og den Rejsegodtgørelse, der tilkommer Pantefogeden, samt Udgift til Vidnegodtgørelse, hvilke Beløb tilstilles Pantefogeden, for saa vidt angaar Vidnegodtgørelse til videre Udbetaling til Vidnerne. Pantefogeden maa derfor, naar Realisation skal ske, meddele Fogeden (Sysselmanden), om han har noget Tilgodehavende, og i bekræftende Fald hvor stort og hvorledes det er beregnet.
§ 16. Naar en Udpantningsforretning er foretaget, skal Pantefogeden give Meddelelse om det passerede til Rekvirenten. Samtidig med Meddelelsen om Udpantningsforretningen skal sendes Udskrift af det under denne passerede; saadan Udskrift er dog ufornøden, hvis Udpantning har været forgæves, eller Udpantning er sket i rede Penge.
§ 17. Dersom Skyldneren efter den for Udpantningernes Paabegyndelse fastsatte Dag afværger Udpantning ved at betale Restancen til Pantefogeden, er denne berettiget til med frigørende Virkning for Skyldneren at modtage og kvittere for Restancen, uanset at Betalingen ikke sker under en formelig Udpantningsforretning.
Pantefogeden skal snarest muligt give Meddelelse herom til Rekvirenten og afregne med denne.
§ 18. For Foretagelse af Udpantningsforretninger erlægges Gebyr efter følgende Regler:
For Summer indtil | 20 | Kr. | inkl. |
|
| 0 | Kr. | 50 | Ø. | |
– – | fra over | 20 | – | indtil | 40 | Kr. inkl. | 1 | – | 00 | – |
– – | – – | 40 | – | – | 100 | – – | 1 | – | 50 | – |
– – | – – | 100 | – | – | 200 | – – | 2 | – | 00 | – |
– – | – – | 200 | – | – | 300 | – – | 2 | – | 33 | – |
– – | – – | 300 | – | – | 400 | – – | 2 | – | 67 | – |
– – | – – | 400 | – | – | 1000 | – – | 3 | – | 33 | – |
– – | – – | 1000 | – | og derover |
| 4 | – | 00 | – |
Til den Sum, hvoraf Gebyret beregnes, medregnes kun selve Fordringen, men ikke Gebyr, Rejsegodtgørelse eller Vidnegodtgørelse.
For Udpantninger i Thorshavn By tilfalder Gebyret Thorshavn Kommunekasse. Udenfor Thorshavn tilfalder Gebyret Pantefogeden. Udenfor Thorshavn har Pantefogeden tillige Krav paa Rejsegodtgørelse, naar han for at foretage en Udpatning maa rejse mere end 3,5 km, idet der i saa Fald tilkommer ham Rejsegodtgørelse efter de for Sysselmænd gældende Regler. Herefter skal Postbaad eller andet offentligt eller fælles Befordringsmiddel benyttes, hvor dette kan ske uden uforholdsmæssigt Tidsspilde. Anvendes saadant Befordringsmiddel, beregnes Befordringsgodtgørelsen efter Taksten for Benyttelse af det paagældende Befordringsmiddel. Har Pantefogeden haft Udgifter til Leje af særligt Køretøj eller Baad, godtgøres disse Udgifter. For alle Udgifter, der ikke vedrører Benyttelse af offentligt Befordringsmiddel, maa Pantefogeden sikre sig Kvittering til eventuel Fremlæggelse. Hvis Befordring er ydet gratis, haves intet Krav paa Befordringsgodtgørelse.
Hvis Pantefogeden foretager flere Udpantninger samtidig i samme Bygd, fordeles Rejseudgifterne forholdsmæssigt paa Udpantningerne.
For Beskrivelse af Forretningen – medmindre Udpantning er forgæves – tilkommer der derhos Pantefogeden 37 Øre for et halvt og 75 Øre for et helt Ark. Hvor Fordringen ikke overstiger 50 Kr., betales Beskrivelsen kun med det halve.
Som Godtgørelse til de to Vidner, som bruges ved Forretningen, betales der 25 Øre til hvert for hver Forretning. Saafremt der kun bruges et Vidne ved Forretningen, jfr. § 5, betales der til dette en Godtgørelse af 50 Øre for hver Forretning.
Saafremt Restancen betales, forinden Udpantningsforretningen foretages, skal Gebyrerne alligevel erlægges, dersom Betaling først sker, efter at Pantefogeden har forladt sit Kontor (Hjem) for at foretage den paagældende Udpantning.
Pantefogeden kan ikke forlange Gebyrerne for Forretningen forud betalte af Rekvirenten, men maa søge Dækning derfor hos Skyldneren ved Udpantningen og senere ved Realisation af det udpantede. I Tilfælde af forgæves foretagen Udpantning erlægges intet Gebyr.
(Bilag: Formular til udpantningsforretning; er burturúrlagt)