Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
15. november 1966Nr. 389
Anordning om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 57 frá 9. juni 2008
I henhold til den regeringen ved § 82 i lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, jfr. bekendtgørelse nr. 259 af 18. august 1964, meddelte bemyndigelse fastsættes følgende:
Kap. I.
Almindelige bestemmelser.
§ 1. Rammes en i medfør af denne anordning forsikret person af et ulykkestilfælde, der midlertidigt eller vedvarende forringer hans erhvervsevne, er han på den måde og i det omfang, som nedenfor bestemmes, forsikret mod ulykkestilfældets følger. Forvolder ulykkestilfældet døden, er hans efterladte på samme måde forsikrede mod det lidte tab af forsørger.
Stk. 2. Lige med ulykkestilfælde regnes skadelige påvirkninger af højst nogle få dages varighed, der skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår, og som medfører forringelse af erhvervsevnen eller død.
§ 1. A. De i nedenstående skema omhandlede erhvervssygdomme berettiger til erstatning i overensstemmelse med nærværende anordning, såfremt det med rimelig sandsynlighed kan antages, at disse sygdomme og deres følgetilstande udelukkende eller i overvejende grad skyldes skadelige påvirkninger hidrørende fra den forsikredes arbejde eller forhold, hvorunder det foregår.
1) Sygdomme i lunger og luftveje, opstået ved indånding af støv, røg, tåge, dampe eller luftarter, bortset fra asthma bronchiale og rhinitis vasomotorica.
2) Asthma bronchiale og svær rhinitis vasomotorica, opstået ved indånding af støv fra:
a) bomuld, frø, korn, mel, kaffe, tobak, træ, hamp, jute, hør og gummi arabicum eller møbelvegetabil samt forureninger af disse stoffer,
b) fjer, husdyr, skind eller uld,
c) farvestoffer, kunstharpiks eller medikamenter og forstadier til disse.
3) Forgiftninger ved:
antimon,
arsen,
bly,
fluor,
fosfor,
kadmium,
kobolt,
kviksølv,
mangan,
selen,
tallium,
tellur,
vanadin,
eller disses legeringer og kemiske forbindelser.
4) Forgiftninger ved:
alifatiske nitrater og sulfider,
amino-, azo-, hydroxyl-, halogen- og nitroderivater af cykliske forbindelser,
cyan og cyanforbindelser,
kulilte,
kølemidler,
midler mod skadedyr, ukrudt og planteparasitter,
organiske opløsningsmidler (incl. fortyndere og rensevæsker),
svovlbrinte.
5) Hudsygdomme, fremkaldt ved påvirkning af:
a) stoffer, over for hvilke overfølsomhed er sikkert påvist,
b) stoffer og arbejdsprocesser, selv om overfølsomhed ikke er sikkert påvist, såfremt sygdommen er langvarig eller stadig tilbagevendende ved arbejdets genoptagelse, og den inden for de sidste 12 måneder har medført i alt mindst 6 ugers arbejdsudygtighed som følge af sygdommens behandling.
6) Øjensygdomme fremkaldt af de under grupperne 2-4 nævnte stoffer i støv- eller dampform.
7) Sygdomme fremkaldt ved den direkte eller indirekte ioniserende virkning eller anden biologisk skadelig virkning af elektromagnetisk stråling eller partikelstråling, f. eks. stråling fra radioaktive stoffer, røntgenanlæg og andre anlæg, der udsender elektromagnetisk stråling, neutronstråling eller anden partikelstråling samt ultraviolet og infrarød stråling.
8) Sygdomme fremkaldt ved vibrationer fra trykluftværktøj og lignende instrumenter.
9) Døvhed eller svær tunghørighed fremkaldt ved larmende arbejde.
10) Fingerkrumning (Dupuytren’s kontraktur) fremkaldt ved arbejde, der på særlig måde påvirker hulhåndens seneplade.
11) Maligne neoplasmer og disses forstadier fremkaldt ved påvirkning fra arsen-, krom-, eller organiske forbindelser.
12) Kalvekastningsfeber, miltbrand, leptospiroser (Weil’s syge m.fl.), svinerosen, trikofyti, tuberkulose og andre infektioner overført ved smitte fra dyr og dyriske produkter (fremkaldt af brucella abortus Bang, bacillus anthracis, leptospirae, erysipelotrix rhusiopathiae, trichophyton, mycobacterium tuberculosis typus bovinus, etc.).
13) Kroniske infektionssygdomme opstået ved smitte ombord på skibe, under arbejde i sygehuse, sanatorier, kuranstalter, plejehjem og lignende eller ved pasning af syge uden for disse samt i laboratorier for videnskabelige undersøgelser og forsøg.
Stk. 2. Hvor der i denne anordning knyttes retsvirkninger til dagen for et ulykkestilfældes indtræden (skadedatoen), gælder disse for så vidt angår erhvervssygdomme, fra den dag, da sygdommen har givet de første sikre symptomer, eller fra den dag, da pågældende af en læge er blevet gjort bekendt med, at lidelsen må antages at være arbejdsbetinget, eller fra den dag, da lidelsen har medført gentagne arbejdsudygtighedsperioder, en mere varig arbejdsafbrydelse eller overgang til andet arbejde. Det færøske Ulykkesforsikringsråd bestemmer, hvilket af de nævnte tidspunkter der i hvert enkelt tilfælde skal lægges til grund.
§ 1. B. Er det usikkert, om en påvist forringelse af erhvervsevnen hos en person eller en persons død skyldes et ulykkestilfælde eller en skadelig påvirkning som omhandlet i § 1 eller en erhvervssygdom som omhandlet i § 1 A, skal forringelsen af erhvervsevnen eller døden anses som hidført ved ulykkestilfældet eller den omhandlede skadelige påvirkning eller erhvervssygdommen, medmindre der er overvejende sandsynlighed for, at dette ikke er tilfældet.
§ 2. Forsikringspligtig arbejdsgiver for en tilskadekommen er den arbejdsgiver, i hvis virksomhed ulykkestilfældet er indtruffet, når ulykkestilfældet er sket under arbejde for denne eller ved de forhold, hvorunder arbejdet foregår, jfr. dog § 51, stk. 1, 2. punktum, eller under tilskadekomnes færden direkte til og fra arbejdsstedet.
Stk. 2. Forsikringspligtig arbejdsgiver for en person, der har pådraget sig en erhvervssygdom, er arbejdsgiveren i den virksomhed, i hvilken den syge senest før sygdommens påvisning har været udsat for skadelige påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom, medmindre det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejde i anden virksomhed.
Stk. 3. Staten yder sine tjenestemænd samt de af staten beskæftigede arbejdere, der ikke har fast bopæl på Færøerne, erstatning efter de i det øvrige rige gældende regler. I øvrigt ydes der statens arbejdere erstatning efter denne anordnings regler. For de nævnte personers vedkommende vil reglerne dog under hensyn til deres særlige forhold kunne lempes ved Anordning; det samme skal være tilfældet for personer, der lønnes af civillisten; erklæring fra direktoratet for ulykkesforsikringen skal i så fald forud indhentes. Landsstyret yder de under dette ansatte tjenestemænd og arbejdere erstatning efter denne anordnings regler. Kommunerne yder deres tjenestemænd og arbejdere erstatning efter denne anordnings regler. Samme erstatning tilkommer personer, der udøver borgerlige eller kommunale ombud.
Stk. 4. Ved Anordning kan det bestemmes, at nærværende anordnings regler med de lempelser, der følger af pågældende personers særlige forhold, bringes til anvendelse på personer, som er anbragt på offentligt anerkendte anstalter, hjem eller lignende, eller som af en af vedkommende anstalter er anbragt i kontrolleret familiepleje.
Stk. 5. Reglerne om andre arbejdsgiveres forsikringsansvar samt om adgang til at tegne frivillig forsikring indeholdes i kap. VI-VIII.
§ 3. Foruden ulykkestilfælde, der opstår ved den forsikredes i denne anordning omhandlede arbejde eller ved de forhold, hvorunder det foregår, omfatter forsikringen ulykkestilfælde, der bevisligt skyldes den forsikredes forsøg på redning af menneskeliv, forebyggelse af ulykker eller afværgelse af større materielle og kulturelle tab, når forsøget – på eller uden for arbejdsplads – sker i sammenhæng med sådant arbejde. Endvidere omfatter forsikringen ulykkestilfælde, der rammer den forsikrede på vej direkte til eller fra arbejdsstedet, når hans færden foranlediges af og står i umiddelbar sammenhæng med sådant arbejde. I alle tilfælde omfatter forsikringen mønstrede søfolk, fiskere og bådfiskere, så længe disse er mønstrede.
Stk. 2. Udelukket fra forsikring er ulykkestilfælde, som den forsikrede selv har hidført med forsæt. Har den forsikrede ved grov uagtsomhed, ved tilsidesættelse af reglementariske bestemmelser, som er holdt tilbørligt i kraft, eller ved beruselse selv hidført eller dog væsentligt bidraget til ulykkestilfældet, kan invaliditetserstatningen nedsættes eller bortfalde. I så fald skal rådet udtrykkeligt udtale det i sin afgørelse.
Stk. 3. Ulykkestilfælde, der opstår ved krigsbegivenheder, er ikke omfattet af anordningen, bortset fra forsikring efter anordningens kap. VII, for så vidt angår ulykkestilfælde ved sejlads.
§ 4. Er nogen over for den tilskadekomne eller hans efterladte erstatningspligtig for et af forsikringen omfattet ulykkestilfælde, indtræder Føroya Vanlukkutrygging i det omfang, i hvilket det i medfør af denne anordning har betalt eller er pligtig at betale erstatning til den tilskadekomne eller hans efterladte, i disses ret mod den erstatningspligtige.
§ 5. Overenskomster mellem forsikringspligtige og forsikringsberettigede har ingen retlig gyldighed, når de går ud på eller fører til, at nogen bestemmelse i denne anordning ikke skal gælde, eller at den forsikrede skal udrede en forsikringspræmie, som efter anordningen påhviler arbejdsgiveren, eller at pligtige ydelser ikke skal beregnes efter anordningen. Ligeledes er overenskomster om tilbageholdelse af lønning i anledning af forsikring i henhold til denne anordning ugyldige.
§ 6. Krav, som tilkommer en forsikret eller hans efterladte ifølge denne anordning, kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Retshandler, der afsluttes af de pågældende med hensyn til nævnte krav, er ugyldige.
§ 7. Bestemmelserne i denne anordning finder også anvendelse på arbejdere, der udsendes af en virksomhed, der har sæde eller styrelse på Færøerne, til midlertidig beskæftigelse uden for Færøerne. Som midlertidig beskæftigelse anses arbeje af indtil 2 års varighed.
Stk. 2. Regeringen bemyndiges til at træffe gensidig overenskomst med fremmed stat om, i hvilket omfang bestemmelserne i denne anordning eller den fremmede stats tilsvarende bestemmelser skal komme til anvendelse på bedrifter, hvis virksomhed også drives i den anden stat, samt på forsikrede, der midlertidigt beskæftiges indenfor den anden stats område.
Kap. II.
Om Det færøske Ulykkesforsikringsråd
§ 8. Ordningen af de ifølge denne anordning opstående forhold varetages af Det færøske Ulykkesforsikringsråd (i nærværende anordning betegnet som rådet). Sager vedrørende ulykkestilfælde, der overgår statens tjenestemænd eller de af staten beskæftigede arbejdere, der ikke har fast bopæl på Færøerne, behandles dog af Direktoratet for Ulykkesforsikringen efter de i det øvrige rige gældende regler. Sager vedrørende de af staten i øvrigt beskæftigede arbejdere behandles af Direktoratet for Ulykkesforsikringen efter reglerne i denne anordning.
§ 9. 1) Rådet består af sorenskriveren (dommeren) på Færøerne som formand, landslægen på Færøerne samt 3 af Færøernes landsstýri (landsstyre) for 4 år valgte medlemmer, af hvilke 1 medlem skal være repræsentant for de forsikrede, og 1 medlem skal være repræsentant for de forsikringspligtige arbejdsgivere. Desuden vælger landsstýrið (landsstyret) 3 suppleanter.
§ 10. Udgifterne ved rådet, herunder honorarer til medlemmer, afholdes af statskassen efter nærmere af socialministeren fastsatte regler.
Stk. 2. Bestemmelser om forretningsgangen for rådet fastsættes i en forretningsorden af socialministeren efter forslag af rådet.
Stk. 3. Formanden for rådet skal være berettiget til i foreliggende tilfælde at indhente udtalelser fra direktoratet for ulykkesforsikringen.
§ 10 A.2) Fyri mál, sum eru fevnd av hesi fyriskipan krevur ráðið gjøld frá Føroyar Vanlukkutrygging.
Stk. 2. Landsstýrið ásetir í kunngerð nærri reglur um tey í stk. 1 nevndu gjøld, sum ikki mugu vera hægri enn veruligu útreiðslurnar av málsviðgerðini.
§ 10 A. 2) I sager, som er omfattet af denne anordning, opkræver rådet afgift fra Føroya Vanlukkutrygging.
Stk. 2. Landsstyret fastsætter nærmere regler om den i stk. 1 nævnte afgift, der ikke må overstige de faktiske udgifter ved sagsbehandlingen.
§ 11. Intet af rådets medlemmer må være ansat i eller tage del i ledelsen af Føroya Vanlukkutrygging.
§ 12. Rådet træffer, efter at have modtaget alle fornødne oplysninger, afgørelse af følgende spørgsmål:
1) om en virksomhed eller et arbejdsforhold hører under denne anordning, og i bekræftende fald om, hvem der er at anse som forsikringspligtig arbejdsgiver;
2) om en person har pligt til at forsikre sig selv i overensstemmelse med reglerne i denne anordnings § 58, og om en person har adgang til at tegne frivillig forsikring i medrør af denne anordning;
3) om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 38 og 42;
4) om der foreligger et ulykkestilfælde, jfr. §§ 1 og 1 A, og om ulykkestilfældet kan anses for forvoldt ved den pågældendes under anordningen hørende arbejde, under de forhold, under hvilke det foregår, eller under hans færden direkte til og fra arbejdsstedet, jfr. § 3;
5) om den tilstedeværende lidelse kan anses for forvoldt ved det påberåbte ulykkestilfælde, samt skadedatoen;
6) om størrelsen af den arbejdsfortjeneste, som skal lægges til grund ved erstatningsberegningen, jfr. § 44;
7) om der findes personer, der kan gøre krav på dødserstatning;
8) om et ulykkestilfælde har medført sådanne følger, der begrunder krav på ydelser efter anordningen, og om størrelsen og arten af de ydelser, der tilkommer den forsikrede eller hans efterladte, jfr. §§ 32 og 39;
9) om anvendelsen af bestemmelserne i § 34, stk. 4, §§ 46 og 47;
10) om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 3, stk. 2, og 50, stk. 1-5;
11) om tvivlsspørgsmål vedrørende dagpenge;
12) om tvivlsspørgsmål vedrørende takst for lægeattester.
Stk. 2. Forinden rådet træffer afgørelse af de i stk. 1 omhandlede spørgsmål, skal det give forsikringsselskabet samt andre vedkommende lejlighed til at gøre sig bekendt med de foreliggende oplysninger og til at udtale sig om sagen. Har rådet undladt at følge denne fremgangsmåde, kan det i henhold til lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde nedsatte ulykkesforsikringsråd (i det følgende betegnet som appelrådet), eventuelt socialministeren, når omstændighederne i øvrigt taler derfor, se bort fra de i § 14 foreskrevne ankefrister.
§ 13. De af rådet i medfør af bestemmelserne i § 12, stk. 1, nr. 4-11, trufne afgørelser kan indankes for appelrådet, hvis afgørelser er endelige. Alle øvrige af rådet trufne afgørelser kan indankes for socialministeren.
Stk. 2. Bortset fra afgørelser af de i § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte spørgsmål kan socialministerens afgørelser ikke indbringes for domstolene.
§ 14. For indankning til socialministeren eller appelrådet såvel som for indbringelse af socialministerens afgørelse for domstolene gælder en frist af 3 måneder fra den om afgørelsen givne underretning.
§ 15. Er der om en ulykkesforsikring, der ikke henhører under denne anordning, truffet den aftale mellem forsikringstageren og Føroya Vanlukkutrygging, at erstatning skal ydes i overensstemmelse med anordningen, og at parterne underkaster sig rådets afgørelse, skal de under sådan forsikring hørende ulykkestilfælde behandles som hørende under denne anordning. Til dækning af rådets udgifter herved fastsætter socialministeren en kendelse.
§ 16. Rådet indsender årligt til socialministeren, lagtinget, landsstyret, rigsombudsmanden og appelrådet beretning om sin virksomhed.
Kap. III.
Om forsikringspligtens ordning.
§ 17. Staten, landsstyret og kommunerne har ikke pligt til at afgive deres risiko efter nærværende anordning; det samme gælder civillisten.
§ 18. De efter anordningen forsikringspligtige arbejdsgivere er samtidig med, at de indtræder i et forhold, der medfører forsikringspligt, og så længe forholdet varer, medlemmer af Føroya Vanlukkutrygging.
Stk. 2. Efter indstilling af rådet kan socialministeren fritage en under anordningen hørende arbejdsgiver for afgivelse af risikoen til Føroya Vanlukkutrygging, mod at han stiller en af socialministeren nærmere fastsat sikkerhed for opfyldelsen af sine forpligtelser i tilfælde af ulykke. En arbejdsgiver, der har erholdt sådan fritagelse, har samme retsstilling efter nærværende anordning som Føroya Vanlukkutrygging. En sådan fritagelse kan til enhver tid efter rådets indstilling til ministeren tages tilbage.
§ 19. En under anordningen hørende arbejdsgiver, der har overtaget et arbejdes udførelse, anses som arbejdsgiver også overfor de arbejdere, som kontrahenten overlader ham til udførelsen.
Stk. 2. Den, der driver virksomhed eller udfører arbejde, hvortil der er knyttet forsikringspligt, anses som arbejdsgiver for alle ved virksomheden eller arbejdet beskæftigede arbejdere, uanset om de er antagne af en anden, der har overtaget udførelsen af visse herunder hørende arbejder, medmindre denne selv har sine arbejdere forsikrede.
Stk. 3. Præmier, som en forsikringspligtig arbejdsgiver eller anden forsikringspligtig er Føroya Vanlukkutrygging skyldig, kan i mangel af rettidig betaling inddrives ved udpantning. For præmier fra redere tilkommer der Føroya Vanlukkutrygging søpanteret i skib og fragt efter bestemmelsen i sølovens § 267, nr. 2.
Kap. IV.
Om forsikringskravene.
§ 20. Ydelserne efter denne anordning består, foruden i sygebehandling m.m. under visse forhold, i
1) dagpenge;
2) invaliditetserstatning;
3) erstatning til efterladte;
4) begravelseshjælp.
§ 21. Det påhviler forsikringsselskabet at afholde udgifterne til anskaffelse af proteser, briller og lignende hjælpemidler samt sygevogne, som – medens sagen er under behandling – af rådet skønnes fornødne til at sikre sygebehandlingens resultater, formindske ulykkestilfældets følger eller nøjere bestemme invaliditetens grad. Såfremt tilskadekomne under arbejdet anvendte et af de ovenfor nævnte hjælpemidler, og dette er blevet beskadiget som følge af ulykkestilfældet, påhviler det ligeledes forsikringsselskabet at afholde udgifterne til reparation, eventuelt fornyelse, af hjælpemidlet.
Stk. 2. I det omfang, hvori det ikke påhviler en sygekasse (sygeforening) at afholde udgifterne hertil i henhold til dens vedtægt, påhviler det forsikringsselskabet at afholde udgifterne til sygebehandling og optræning, når rådet – medens sagen er under behandling – skønner sygebehandlingen eller optræningen fornøden til at opnå den bedst mulige helbredelse. Optræningen skal foretages her i riget som efterbehandling i umiddelbar tilknytning til sygebehandlingen.
§ 22. Retten til dagpenge er betinget af erhvervsevnens forringelse.
Stk. 2. Sådan forringelse anses at være til stede, så længe den tilskadekomne på grund af beskadigelsen ikke er i stand til at genoptage sit arbejde i væsentligt samme omfang som tidligere.
Stk. 3. Såfremt der i medfør af bestemmelsen i § 50, stk. 3, er meddelt en forsikret pålæg om at afholde sig fra bestemte arbejder, kan rådet bestemme, at der uanset betingelsen for dagpengeret efter stk. 2 tillægges pågældende dagpenge som erstatning for tab af arbejdsfortjeneste som følge af pålægget.
Stk. 4. Dagpenge ydes ikke til arbejdsgiverens hjemmeværende børn, såfremt det dem overgåede ulykkestilfælde er indtruffet inden deres fyldte 14. år.
§ 23. 3) Dagpengene løber fra den 15. dag efter ulykkestilfældets indtræden, jfr. dog § 27.
§ 24. Dagpengene skal så vidt muligt betales den tilskadekomne bagud hver fredag med det ham for den forløbne uge tilkommende beløb, første gang den første fredag efter den dag, på hvilken retten til dagpenge er indtrådt.
§ 25.4) Dagpengenes størrelse udgør 3/4 af den tilskadekomnes dagløn, jfr. § 44, stk. 3, dog højst 2/3 af daglønnen beregnet efter det i henhold til § 44, stk. 2, gældende maksimumsbeløb for årsløn. Dagpenge udbetales for 7 dage for hver uge og reguleres i henhold til § 44 A.
§ 26. Medfører ulykkestilfældet ikke krav på invaliditetserstatning, ophører dagpengene at løbe, så snart betingelserne for samme efter § 22 bortfalder.
Stk. 2. Medfører tilfældet krav på invaliditetserstatning, vedbliver dagpengene under de i § 22 foreskrevne betingelser at løbe indtil dagen for rådets afgørelse af invaliditetsspørgsmålet.
Stk. 3. Medfører tilfældet døden, løber dagpengene under samme betingelser indtil dødsdagen.
§ 27. 3) Der ydes ikke dagpenge efter denne anordning for en periode, hvor der ydes dagpenge efter den færøske dagpengelov. Almannastovan giver på begæring Føroya Vanlukkutrygging de fornødne oplysninger til afgørelser efter denne bestemmelse.
Stk. 2. Er der ydet hjælp af det offentlige i et tidsrum, for hvilket der senere tilstås dagpenge efter denne anordning, kan det offentlige af Føroya Vanlukkutrygging kræve af det pågældende tilkommende beløb at få udbetalt et til den ydede hjælp svarende dagpengebeløb til dækning af hjælpen, dog ikke mere end dagpengene for samme tidsrum. Der kan kun kræves dækning af hjælp, der er ydet i anledning af den ved dagpengenes udeblivelse forårsagede trang.
§ 28. Forsikringsselskabet er berettiget til ved den tid, da dagpengeretten kan indtræde, at kræve, at den tilskadekomne fremsender lægeerklæring til selskabet til oplysning om, at lidelsen er forvoldt ved det påberåbte ulykkestilfælde, jfr. herved også § 1, stk. 2, og § 1 A, og at betingelserne for dagpengeretten er til stede. Denne lægeerklæring betales af selskabet.
Stk. 2. Selskabet er berettiget til at forlange fornyet lægeerklæring fremsendt hver uge mod at yde den for disse lægeerklæringer fastsatte betaling.
§ 29. Det påhviler forsikringsselskabet at give rådet underretning om, hvor længe og med hvilket beløb det i hvert enkelt tilfælde har udbetalt dagpenge.
§ 30. Når en arbejdsgiver yder den tilskadekomne fuldt arbejdsvederlag, skønt den tilskadekomne ikke er i stand til at genoptage sit arbejde i væsentligt samme omfang som før ulykkestilfældet, jfr. § 22, er han berettiget til for pågældende tidsrum at oppebære tilskadekomnes dagpenge. Udgør dagpengene mere end vederlaget, har tilskadekomne krav på det overskydende beløb.
§ 31. Når der er forløbet 1 år efter ulykkestilfældet, skal rådet så vidt muligt træffe afgørelse af, om der tilkommer en tilskadekommen krav på invaliditetserstatning.
Stk. 2. Når omstændighederne taler derfor, kan rådet dog udsætte afgørelsen, i intet tilfælde dog ud over 3 år efter ulykkestilfældets indtræden.
§ 32. Invaliditetserstatning ydes i form af en årlig rente, der, for så vidt den ikke kapitaliseres, jfr. § 36, løber, så længe den tilskadekomnes erhvervsevne er forringet med 5 pct. eller derover som følge af ulykkestilfældet.
Stk. 2. Renten udgør ved fuldstændigt tab af erhvervsevnen 2/3 af den tilskadekomnes årsløn, jfr. § 44, og ved nedsættelse af erhvervsevnen en til nedsættelsen svarende del af den rente, der ville være at yde ved fuldstændigt tab af erhvervsevnen.
Stk. 3. Ved fastsættelsen af invaliditetsgraden skal rådet i det omfang, som skønnes rimeligt, tage hensyn til særlige færdigheder, der kræves i vedkommendes sædvanlige erhverv, samt til sådan forudbestående forringelse af erhvervsevnen, som må antages at forværre ulykkestilfældets følger, derunder mén af tidligere ulykkestilfælde.
§ 33. For så vidt renten fastsættes efter en invaliditetsgrad af 50 pct. eller derover, begynder den at løbe fra den dag, da dagpengene ophører. I alle andre tilfælde begynder den at løbe fra dagen for rådets afgørelse af invaliditetsspørgsmålet.
§ 34. Det påhviler en rentenyder at meddele rådet underretning om enhver forandring i hans forhold, som kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af renten, ligesom rådet skal være opmærksom på, om sådan forandring indtræder.
Stk. 2. Rådet er bemyndiget til at udsende en eller flere sagkyndige til at udøve kontrol på stedet med hensyn til rentenyderes erhvervsevne eller indkalde rentenydere til kontrol. For så vidt rentenyderen vanskeliggør rådets undersøgelse, kan rådet, når det anser det for sandsynligt, at afgørelsen vil komme til at gå ud på, at renten skal inddrages eller nedsættes, midlertidigt standse udbetalingen af renten helt eller delvis. Udgifterne til kontrol afholdes af forsikringselskabet.
Stk. 3. Hvis en rentenyder mod bedre vidende, jfr. stk. 1, uberettiget har oppebåret rente i henhold til nærværende anordning, vil det beløb, der med urette er oppebåret, efter socialministerens nærmere bestemmelse være at erstatte af pågældende, eventuelt hans dødsbo.
Stk. 4. Skønner rådet, at de omstændigheder, der her været bestemmende for fastsættelsen af renten, har forandret sig i væsentlig grad, bliver renten at forhøje, nedsætte eller inddrage under hensyn til de indtrufne forandringer. Sådanne forandringer i renten kan dog ikke finde sted, når der er forløbet 5 år efter rentens første fastsættelse, medmindre rådet i det enkelte tilfælde skønner, at den endelige invaliditetsgrad ikke kan fastsættes på det pågældende tidspunkt; i så fald fastsætter rådet inden udløbet af nævnte periode en frist for genoptagelse af sagen til endelig afgørelse.
§ 35. Bliver rådet, f. eks. gennem meddelelser fra andre myndigheder, rentenyderens pårørende eller andre private, opmærksom på, at en rentenyder ikke bør have dispositionsret over den ham tilkendte rente, træffer det efter en betryggende undersøgelse af forholdet bestemmelse om, på hvilken måde renten skal komme pågældende til gode, idet det om fornødent drager omsorg for, at rentenyderen umyndiggøres.
Stk. 2. De i stk. 1 indeholdte regler finder tilsvarende anvendelse på dagpenge efter denne anordning.
§ 36. Såfremt renten er beregnet efter en invaliditetsgrad af 50 pct. eller derover, kan den årlige rente eller en del af denne i særlige tilfælde, og når den renteberettigede samtykker deri, omsættes til et kapitalbeløb.
Stk. 2. Såfremt renten er beregnet efter en invaliditetsgrad af mindre end 50 pct., skal renten normalt, og uden at den renteberettigedes samtykke udkræves, omsættes til et kapitalbeløb.
Stk. 3. De nærmere regler for omsætningen af rente til kapital fastsættes af socialministeren efter indstilling af rådet. Der vil ved fastsættelsen af disse regler være at tage hensyn til den tilskadekomnes alder, længden af den tid, der er forløbet siden ulykkens indtræden, og invaliditetens størrelse. Ved invaliditeter på 15 pct. og derunder udgør kapitalbeløbet 7½ gange rentens størrelse; ved invaliditeter på 18 pct. udgør det 8¼ gange og ved invaliditeter på 20 pct. 8½ gange rentens størrelse. Ved invaliditeter på over 20 pct. udgør kapitalbeløbet for den dels vedkommende, der svarer til 20 pct., 8½ gange renten og for den overskydende del højst det beløb, for hvilket der i Statsanstalten for Livsforsikring kan købes en livrente, der svarer til den øvrige del af renten. Kapitalbeløbet kan dog ingen sinde overskride det beløb, for hvilket der i Statsanstalten for Livsforsikring kan købes en livrente, der svarer til den fastsatte rente.
Stk. 4. 4) Omsætning af renten til kapital finder sted på grundlag af rentens størrelse på omsætningstidspunktet.
§ 37. Godtgøres det, at en invalids erhvervsevne er væsentligt ringere end forudsat på det tidspunkt, da omsætningen af rente til kapitalbeløb har fundet sted, kan rådet, jfr. dog § 34, stk. 4, sidste punktum, i tilfælde, hvor omstændighederne i øvrigt taler derfor, tillægge pågældende en årlig rente, der udgør forskellen mellem den rente, efter hvilken omsætningen til kapitalbeløb er foretaget, og den til den senere konstaterede højere invaliditet svarende rente. Den således tilkendte rente kan under de i § 36 nævnte betingelser omsættes til et kapitalbeløb, hvorved tages hensyn til den samlede invaliditets størrelse.
§ 38. Det kapitalbeløb, som tilkendes umyndige personer, kommer dem til gode på den måde, som rådet bestemmer. Det samme gælder for kapitalbeløb, der tilkendes andre personer, når rådet efter forhandling med den tilskadekomne og efter at have indhentet kommunalbestyrelsens erklæring, anser udbetaling af summen for utilrådelig.
Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen og politiet at yde rådet bistand ved erstatningsbeløbenes udbetaling og anbringelse.
§ 39. Indtræder døden som følge af ulykkestilfældet, tilkommer der de efterladte erstatning efter nedenstående regler:
1) Der tilkommer en enke, hvis ægteskab er indgået før ulykkestilfældet, en erstatning på 3,6 gange afdødes årsløn, beregnet efter § 44. Denne erstatning tilkommer enken, selv om ægtefællerne, da ulykkestilfældet fandt sted, var separerede eller levede adskilt, når hustruen dog havde retskrav på underholdsbidrag fra manden. Har hun ikke gjort sit retskrav gældende overfor manden de sidste 3 år før ulykkestilfældet, kan rådet bestemme, hvorvidt og i hvilket omfang der eventuelt skal udbetales enken erstatning.
For en enkemand gælder tilsvarende regler, hvis hans afdøde hustru regelmæssigt og i væsentlig grad deltog i familiens erhvervsarbejde.
2) Efterlades der foruden en ægtefælle, der er berettiget til erstatning af den under nr. 1, 1. punktum, omhandlede størrelse, endvidere børn, overfor hvilke der påhvilede afdøde forsørgelses- eller bidragspligt, tilkommer der hvert barn en efter reglen i stk. 2 beregnet erstatning på indtil 1,35 gange afdødes årsløn, beregnet efter § 44.
3) Efterlader den afdøde sig ingen ægtefælle, der er berettiget til erstatning af den under nr. 1, 1. punktum, omhandlede størrelse, tilkommer der hvert af de i nr. 2 omhandlede børn en efter reglen i stk. 2 beregnet erstatning på indtil 2,7 gange afdødes årsløn, beregnet efter § 44.
4) Efterlader den afdøde sig ingen efter ovenstående bestemmelser erstatningsberettiget, bestemmer rådet, hvorvidt og i hvilket omfang erstatning skal tillægges:
a) en efterladt enke, når ægtefællerne levede adskilt, da ulykkestilfældet fandt sted, og afdøde i løbet af de 3 sidste år har ydet underholdsbidrag til hustruen, uagtet denne ikke havde retskrav overfor manden;
b) en fraskilt hustru, når afdøde var tilpligtet at yde og faktisk ydede underholdsbidrag til hende, da ulykkestilfældet fandt sted;
c) stedbørn, som han faktisk forsørgede;
d) andre nærstående, såsom plejebørn, forældre eller søskende, hvem afdøde forsørgede, eller til hvis forsørgelse han ydede væsentlige bidrag, da ulykkestilfældet fandt sted.
Stk. 2. Hvis ikke særlige omstændigheder gør sig gældende, bestemmes erstatningen til børn, indenfor de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte grænser, efter det antal år, i hvilke den afdøde på dødsdagen ville have haft forsørgelsespligt overfor børnene.
Stk. 3. Overstiger den erstatning, som efter foranstående regler ville tilkomme den forulykkedes efterladte ægtefælle, det kapitalbeløb, for hvilket der i Statsanstalten for Livsforsikring kan købes en livrente, beregnet efter afdødes alder på dødsdagen og svarende til 9/20 af den årsløn, der lægges til grund for erstatningsberegningen, fastsættes erstatningen til den efterladte ægtefælle til det omhandlede kapitalbeløb.
Stk. 4. Såfremt der er udbetalt den afdøde invaliditetserstatning, vil der i enkens erstatning være at fradrage et beløb, svarende til halvdelen af det udbetalte kapitalbeløb eller af det til ulykkesforsikringsrenten svarende kapitalbeløb. Rådet kan imidlertid, hvor omstændighederne taler derfor, fradrage et mindre beløb i dødserstatningen end efter foranstående regel, dog at erstatningen ikke efter fradraget må overstige det beløb, for hvilket der i Statsanstalten for Livsforsikring for en kvinde i den alder, som enken havde på mandens dødsdag, kan købes en livrente svarende til 18 pct. af den årsløn, der er lagt til grund ved erstatningsberegningen.
§ 40. Bestemmelserne i § 38 finder tilsvarende anvendelse på erstatningsbeløb, der tilkendes i medfør af § 39.
§ 41. 4) For så vidt udgifterne ved afdødes begravelse (ligbrænding) afholdes af de efterladte eller andre private personer, tilkommer der disse en hjælp af indtil 800 kr.
Stk. 2. For hvert udsving over eller under 437 i det færøske pristal pr. 1. januar forhøjes eller nedsættes den i stk. 1 omhandlede hjælp forholdsmæssigt. Reguleringen har gyldighed fra den førstkommende 1. april og får virkning for ulykkestilfælde, der indtræder nævnte dato eller senere.
§ 42. Tilkommer der i anledning af et under nærværende anordning hørende ulykkestilfælde den tilskadekomne eller de efterladte pension eller anden årlig ydelse fra staten, har han eller de kun krav på det beløb, hvormed erstatningen overstiger værdien af den del af pensionen eller den årlige ydelse, der er tilvejebragt for statens midler. Direktoratet for ulykkesforsikringen afgør, om og hvor stort et overskydende beløb der fremkommer. Når omstændighederne taler derfor, kan direktoratet bestemme, at der fra erstatningen vil være at fradrage et mindre beløb end efter reglen ovenfor, dog mindst værdien af det for statens midler tilvejebragte beløb, hvormed pensionen eller den årlige ydelse er forhøjet udover den pension, der svarer til tjenestealderen. Såfremt pågældende ved ulykkestilfældets indtræden havde opnået en ved hans tjenestetids længde begrundet ret til fuld pension, sker der dog intet fradrag i den ham i henhold til nærværende anordning tilkommende erstatning.
Stk. 2. Det samme gælder tilskadekomne eller efterladte, hvem der tilkommer pension eller anden årlig ydelse fra landskassen. Afgørelse træffes i disse tilfælde af rådet i samråd med landsstyret.
Stk. 3. Det samme gælder forsikrede, der beskæftiges af kommuner, hvis bestyrelser med hensyn til pension eller understøttelser har fastsat regler, der efter indhentet erklæring fra rådet er godkendt af landsstyret, dog at afgørelserne i disse tilfælde træffes af rådet.
Stk. 4. Tilfalder der i øvrigt i anledning af et ulykkestilfælde den tilskadekomne eller de efterladte i henhold til lov, dansk eller fremmed, eller overenskomst en for arbejdsgiverens midler tilvejebragt pension, understøttelse eller anden ydelse fra arbejdsgiveren, skal denne efter rådets nærmere bestemmelse være berettiget til at oppebære erstatningsbeløbet efter nærværende anordning, helt eller delvis, under tilbørlig hensyntagen til den værdi, som den pågældende ydelse må antages at have for den tilskadekomne eller de efterladte i sammenligning med, hvad han eller de efter nærværende anordning har krav på.
Stk. 5. Bestemmelserne i denne paragraf finder ikke anvendelse på de i henhold til nærværende anordning tegnede frivillige forsikringer og ej heller på de i medfør af § 58 tegnede pligtige forsikringer.
Stk. 6. Ulykkestilfælde, der begrunder krav efter denne anordnings tvungne forsikring, kan ikke begrunde krav efter anordningens frivillige forsikring og ej heller efter de i medfør af § 58 tegnede pligtige forsikringer.
§ 43. Dagpenge og ulykkesforsikringsrenter udbetales af Føroya Vanlukkutrygging til pågældende, medmindre rådet, hvor forholdene gør det ønskeligt, bestemmer, at de skal indbetales til rådet for derefter at udbetales til pågældende. Rådet kan i sådanne tilfælde også udbetale erstatningerne til pågældende og derpå indkræve det udlagte beløb hos forsikringsselskabet.
Stk. 2. Begravelseshjælp udbetales ligeledes af Føroya Vanlukkutrygging til de efterladte eller de private personer, der bekoster den afdødes begravelse (ligbrænding).
Stk. 3. De af rådet i henhold til bestemmelserne i §§ 36, 37, 2. punktum, eller 39 tilkendte kapitalbeløb skal af Føroya Vanlukkutrygging snarest muligt og senest inden 14 dage fra underretningen om rådets afgørelse udbetales til rådet til videre foranstaltning, jfr. § 38.
Stk. 4. Når udbetaling af dagpenge og ulykkesforsikringsrenter eller indbetaling af kapitalbeløb til rådet på grund af påanke eller af anden grund foregår senere end 14 dage fra datoen for underretningen om rådets afgørelse, vil der være at udrede 5 pct. rente p.a. af beløbet fra udløbet af nævnte frist.
§ 44. 4) Som årsløn regnes gennemsnittet af tilskadekomnes arbejdsfortjeneste uden fradrag i de 3 senest forud for ulykkestilfældets dato forløbne kalenderår. Den således udfundne årsløn kan dog, når særlige omstændigheder taler derfor, forhøjes eller nedsættes med indtil 1/3.
Stk. 2. Årslønnen kan i intet tilfælde sættes højere end den i lagtingslov nr. 1 af 31. december 1969 med senere ændringer pr. 1. januar hvert år fastsatte og regulerede mindsteløn for fiskere eller lavere end halvdelen deraf. De således fastsatte grænser for årsløn gælder for ulykkestilfælde indtruffet i det pågældende kalenderår.
Stk. 3. Daglønnen, jfr. § 25, udfindes ved, at den i henhold til stk. 1 og 2 beregnede årsløn deles med 300.
Stk. 4. Ved beregning af invaliditets- og dødserstatning for en forsikret, der er medlem af arbejdsgiverens familie og af den grund arbejder for et vederlag, der er væsentligt mindre end sædvanlig, for en forsikret, der står i lærlingeforhold til arbejdsgiveren, samt for en person på under 21 år fastsættes årslønnen af rådet efter skøn. Ved denne fastsættelse af årslønnen for unge vil der for den del af invaliditeten, der må anses for at være af varighed udover det fyldte 21. år, kunne lægges den årsløn til grund, der sædvanlig oppebæres af personer på 21 år og derover med samme uddannelse i samme eller dermed beslægtede erhverv som det, hvormed pågældende var beskæftiget, da ulykken skete.
Stk. 5. Såfremt det for en forsikret, der står i et læreforhold eller er under anden uddannelse, samt for en person under 21 år kan godtgøres, at han efter ulykkestilfældets indtræden ville have kunnet opnå en væsentligt højere fortjeneste, såfremt ulykkestilfældet ikke var sket, fastsættes årslønnen, hvorefter dagpengene beregnes, fra nævnte tidspunkt på grundlag af denne højere fortjeneste.
§ 44 A. 4) Samtidig med en ændring af årslønnens maksimums- og minimumsbeløb, jfr. § 44, stk. 2, reguleres løbende dagpengeydelser og renter i anledning af ulykkestilfælde indtruffet før reguleringen med forholdet mellem det maksimumsbeløb for årsløn, der er gældende på reguleringstidspunktet og det maksimumsbeløb for årsløn, der var gældende på tidspunktet for ulykkestilfældets indtræden. For de i § 44 B omhandlede opregulerede dagpengeydelser og renter regnes den 1. januar 1974 som ulykkestilfældets tidspunkt.
Stk. 2. Dagpengeydelser og renter, der fastsættes efter at ændringer i henhold til stk. 1 er trådt i kraft, i anledning af før ændringens ikrafttræden indtrufne ulykkestilfælde, reguleres, som om ydelserne havde været løbende fra ulykkestilfældets indtræden.
§ 44 B. 4) Løbende dagpengeydelser og renter i anledning af ulykkestilfælde indtruffet før den 1. januar 1974 forhøjes med virkning fra denne dato til beløb, der fremkommer ved at multiplicere ydelsen med forholdet mellem det pr. 1. januar 1974 gældende maksumimsbeløb for årsløn og det maksimumsbeløb for årsløn, der var gældende på ulykkestilfældets tidspunkt. De således beregnede ydelser reguleres efter reglerne i § 44 A, stk. 1.
Stk. 2. Afgår en tilskadekommen, der oppebærer en i henhold til stk. 1, forhøjet rente, ved døden den 1. januar 1974, eller senere, beregnes og reguleres erstatninger i henhold til § 39, som om ulykkestilfældet var indtruffet den 1. januar 1974. Som grundlag for beregningen anvendes en årsløn, der svarer til det rentebeløb, som er fastsat i henhold til stk. 1. I tilfælde, hvor krav i henhold til § 32 og § 39 rejses i medfør af §§ 46 og 47 i anledning af et før 1. januar 1974 indtruffet ulykkestilfælde, finder tilsvarende beregning og regulering anvendelse, såfremt erstatningen fastsættes i form af rente.
Kap. V.
Om anmeldelse af ulykkestilfælde.
§ 45. Ethvert ulykkestilfælde, som antages at ville medføre krav efter denne anordning, skal snarest muligt og senest inden 8 dage anmeldes til rådet, der, hvis sagen vedrører de af staten beskæftigede tjenestemænd og arbejdere, snarest muligt indsender anmeldelsen til direktoratet for ulykkesforsikringen, jfr. dog § 65. For så vidt angår anmeldelse af et erhvervssygdomstilfælde, regnes 8-dages fristen fra det tidspunkt, da arbejdsgiveren gennem underretning fra den forsikrede eller på anden måde har fået kendskab til, at lidelsen må antages at være arbejdsbetinget. Medfører ulykkestilfældet døden, skal – selv om ulykkestilfældet forinden er anmeldt for rådet – underretning om dødsfaldet tilstilles rådet inden 48 timer efter dødens indtræden. Anmeldelsespligten påhviler den forsikringspligtige arbejdsgiver eller den, som på hans vegne forestår pågældende virksomhed. For så vidt angår en person, som har forsikret sig selv, foretages anmeldelse af denne eller hans efterladte. Er ulykkestilfældet indtruffet i udlandet, sker anmeldelsen indenfor de nævnte frister til et dansk konsulat, der straks indsender den til rådet. I anmeldelsen skal så nøjagtigt som muligt oplyses:
1) årsagen til ulykkestilfældet og de nærmere omstændigheder ved dette,
2) den tilskadekomnes tilstand og det tidsrum, der hengik fra ulykkestilfældets indtræden indtil den første lægebehandling,
3) på hvilket sted den tilskadekomne behandles og af hvilken læge,
4) om den tilskadekomne er medlem af sygekasse og da hvilken,
5) om den tilskadekomne er forsikret.
Stk. 2. Anmeldelsen ledsages af den behandlende læges attest, som forsikringsselskabet betaler.
Stk. 3. Det færøske ulykkesforsikringsråd foreskriver, hvilke blanketter der skal benyttes ved anmeldelsen og ved de til sagens behandling fornødne lægeerklæringer.
§ 46. Har arbejdsgiveren eller den, hvem anmeldelsespligten i hans sted påhviler, ikke foretaget den foreskrevne anmeldelse, skal dette ikke være til hinder for, at den tilskadekomne eller de efterladte rejser krav på erstatning, når sådant krav rejses over for rådet eller over for forsikringsselskabet inden udløbet af 1 år efter den dag, ulykkestilfældet indtraf, og for erhvervssygdomme inden udløbet af 1 år efter det seneste af de i § 1 A, stk. 2, nævnte tidspunkter. Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan rådet fritage for overholdelse af denne frist, for så vidt angår krav på erstatning efter §§ 32 og 39.
§ 47. Når rådet med hensyn til et anmeldt ulykkestilfælde har tilkendegivet parterne, at sagen må anses for afsluttet, uden at ulykkestilfældet har medført følger, der berettiger til erstatning efter § 32, kan krav i anledning af ulykkestilfældet ikke rejses ud over 1 år efter tilkendegivelsens dato, medmindre rådet skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor. Tilsvarende regel gælder, for så vidt angår krav på erstatning i henhold til § 39, når rådet har tilkendegivet parterne, at sagen må anses for afsluttet, fordi pågældende ikke kan antages at have efterladt sig nogen efter § 39 erstatningsberettiget person.
Stk. 2. Såfremt afgørelse af et for rådet anmeldt ulykkestilfælde ikke kan træffes af grunde, der skyldes den erstatningsberettigedes forhold, bortfalder kravet, når 3 år er forløbet efter dagen for ulykkestilfældet.
§ 48. Socialministeren fastsætter, efter forhandling med rådet, en takst for de under sagernes behandling almindeligt forekommende lægeattester.
Stk. 2. Udgiften til lægeattester og obduktionsforretninger, som er fornødne til oplysning af en for rådet indbragt sag, og som forlanges af dette eller af Føroya Vanlukkutrygging, afholdes af Føroya Vanlukkutrygging.
§ 49. Rådet er berettiget til af arbejdsgivere, arbejdere, sygekasse- eller sygeforeningsbestyrelser, kommunalbestyrelser, politiet, Statsanstalten for Livsforsikring og andre vedkommende, herunder klinikker, sygehuse, behandlende læger m.v., at begære og få meddelt enhver oplysning, der er af betydning, herunder hospitalsjournaler, og hvad dertil hører, eller afskrifter af samme, samt til at forlange optaget retsligt forhør i overensstemmelse med § 1018 i lov for Færøerne om rettens pleje og få udskrift deraf. Endvidere er rådet berettiget til at forlange obduktion foretaget efter reglerne om lovmæssige obduktioner, dog at vederlaget for obduktionens foretagelse og for embedslægens medvirken herved fastsættes af socialministeren.
§ 50. Når den tilskadekomne vil gøre fordring på ydelser efter denne anordning, må han snarest muligt efter ulykkestilfældet lade sig undersøge af en læge og derefter underkaste sig den lægebehandling, eller den i § 21, stk. 2, omhandlede optræning, som lægen eller rådet finder fornøden. Den tilskadekomne er forpligtet til efter rådets eller appelrådets bestemmelse at underkaste sig lægeundersøgelse samt om fornødent indlæggelse til observation, ligesom han er forpligtet til efter tilsigelse at give møde for rådet for at afgive forklaring. Eventuelle hermed forbundne nødvendige rejseudgifter betales af Føroya Vanlukkutrygging.
Stk. 2. Det påhviler Føroya Vanlukkutrygging at yde erstatning for dokumenteret tab af arbejdsfortjeneste i de i stk. 1, 2. punktum, nævnte tilfælde. Erstatning kan dog kun ydes, såfremt det foranledigede fravær fra arbejdet har været af mindst 2 timers varighed, og som grundlag for erstatningsberegningen kan ikke anvendes en højere timefortjeneste end tilskadekomnes dagløn, beregnet efter § 44.
Stk. 3. Rådet kan meddele tilskadekomne pålæg om under arbejdets udførelse at iagttage sådanne forsigtighedsregler, som skønnes egnede til undgåelse af en erhvervssygdoms forværrelse eller genopblussen. Endvidere kan rådet meddele ham pålæg om helt at afholde sig fra udførelsen af bestemte arbejder, såfremt dette er påkrævet for at hindre erhvervssygdommens forværrelse eller opblussen. Sådanne pålæg kan meddeles som midlertidige eller varige og kan meddeles, selv om erhvervssygdommen endnu ikke har medført arbejdsudygtighed. Pålægget skal meddeles pågældende i anbefalet brev med forklaring af de med tilsidesættelsen forbundne retlige følger, jfr. stk. 4.
Stk. 4. Efterkommer tilskadekomne ikke de i stk. 1 og 3 omhandlede krav eller pålæg, eller modarbejder han sin helbredelse ved tilsidesættelse af de givne forskrifter, kan rådet bestemme, at hans ret til erstatning helt eller delvis fortabes.
Stk. 5. På samme måde kan de efterladte fortabe deres krav, såfremt de modsætter sig foretagelsen af en af rådet begæret obduktionsforretning.
Stk. 6. Føroya Vanlukkutrygging er berettiget til på egen bekostning at lade den tilskadekomne tilse af en af dette udpeget læge.
Kap. VI.
Industri, håndværk, handel, private tjenesteforhold m.v.
§ 51. Enhver, der på Færøerne driver virksomhed, uanset om denne er erhvervsmæssig eller ej, eller som i sin tjeneste beskæftiger andre, f. eks. arbejdere, funktionærer, kontor- og butikspersonale, medhjælp i huset m.m., har forsikringspligt overfor de af ham beskæftigede arbejdere i overensstemmelse med bestemmelserne i kap. I-V og nærværende kapitel, for så vidt den ikke påhviler ham i henhold til kapitlerne VII eller VIII. For medhjælp i husholdningen af ganske forbigående art er der ikke forsikringspligt, medmindre denne beskæftigelse strækker sig udover et tidsrum af 30 arbejdsdage (240 arbejdstimer) i et kalenderår.
Stk. 2. Erstatninger for ulykkestilfælde, overgået sådan medhjælp, som i henhold til forrige stykke er undtaget fra forsikringspligt, udredes af Føroya Vanlukkutrygging.
§ 52. Forsikret i henhold til bestemmelserne i nærværende kapitel er enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælper af arbejdsgiveren er antaget til stadigt eller midlertidigt arbejde, herunder arbejde i arbejdsgiverens personlige husholdning ved vask, rengøring og privat tjenestegerning for ham og hans familie.
§ 53. Den i forrige paragraf omhandlede forsikring omfatter tillige medlemmer af arbejdsgiverens familie, ægtefællen dog undtaget, for så vidt de efter beskaffenheden og omfanget af deres gerning i arbejdsgiverens erhvervsvirksomhed må sidestilles med andre arbejdere og er fyldt 10 år.
§ 54. For de i henhold til nærværende kapitel forsikrede arbejderes vedkommende gælder forsikringen under udførelse af alt arbejde for arbejdsgiveren.
§ 55. En arbejdsgiver, der falder ind under § 51, såvel som enhver person, der uden at benytte forsikringsberettiget medhjælp driver erhvervsvirksomhed, som hører under dette kapitel, har adgang til i Føroya Vanlukkutrygging at tegne frivillig forsikring til fordel for sig selv. Forsikringen kan tegnes således, at den tillige omfatter ægtefællen, såfremt denne i væsentligt omfang deltager i erhvervsvirksomheden. De pågældende er da forsikret i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende anordning mod følgerne af ulykkestilfælde, der indtræffer under deres erhvervsvirksomhed og i deres husholdning.
Kap. VII.
Søfart og fiskeri m.v.
§ 56. Redere for på Færøerne hjemmehørende skibe, som er eller skal indføres i det færøske skibsregister, har forsikringspligt i overensstemmelse med bestemmelserne i kap. I-V og nærværende kapitel overfor besætningen samt overfor personer, der her i riget antages til midlertidigt arbejde på eller ved skibet eller fartøjet. Bestyrelsen for Føroya Vanlukkutrygging skal endvidere på begæring være berettiget til under denne anordnings bestemmelser at medinddrage besætningen på midlertidigt på Færøerne stationerede fiskefartøjer af fremmed nationalitet.
Stk. 2. Om de pågældende er antagne af og lønnes af rederen eller skibsføreren eller af andre (så som bagere, kokke, tjenere, barberer, medhjælpere hos hovmestre, regnskabsførere, læger, sygeplejersker m.fl.), er uden betydning for rederens forsikringspligt.
Stk. 3. For et skib under 300 register-tons omfatter forsikringspligten føreren, selv om denne måtte eje skibet helt eller delvis.
§ 57. På Færøerne hjemmehørende arbejdsgivere, såvel enkeltmænd som selskaber, der uden at være forsikringspligtige i medfør af § 56, med sammesteds hjemmehørende skib, båd eller fartøj m.v. driver fiskeri, skibsfart, bådfart, færgefart, pramfart, bugsering, stenfiskeri, lodsgerning eller udfører sandgravning, optagning af vraggods fra havbunden, dykker- og bjærgningsarbejde eller som erhverv udfører fuglefangst eller fjeldgang efter får, har forsikringspligt i overensstemmelse med bestemmelserne i kap. I-V og nærværende kapitel for de personer, der beskæftiges i de nævnte virksomheder. Det samme gælder lystsejlads og anden sejlads med skib eller fartøj, der er målt til mindst 4 register-tons brutto, for så vidt angår det ved sejladsen benyttede mandskab.
Stk. 2. Efter indstilling af rådet kan socialministeren ved bekendtgørelse under dette kapitel inddrage virksomheder, der kan sidestilles med de fornævnte.
Stk. 3. Forsikringspligten omfatter besætningen på de under nærværende paragraf hørende skibe og fartøjer samt enhver person, der mod løn eller akkordbetaling eller som ulønnet medhjælper er antaget til her i landet stadigt eller midlertidigt at udføre arbejde ved de virksomheder, der falder ind under nærværende paragraf. Forsikringen gælder tillige medlemmer af arbejdsgiverens familie, ægtefællen dog undtaget, for så vidt de efter beskaffenheden og omfanget af deres gerning i virksomheden må sidestilles med andre arbejdere.
§ 58. Enhver person, der for egen regning eller i fællesskab med andre driver erhvervsvirksomhed, som falder ind under § 57, stk. 1, og for hvis vedkommende mindst 1/5 af årsfortjenesten skyldes personlig virksomhed ved det nævnte erhverv, er endvidere forpligtet at tegne forsikring for sin egen person. Fra det øjeblik, sådan forsikringspligt indtræder, og så længe den vedvarer, er pågældende medlem af Føroya Vanlukkutrygging, jfr. § 78, stk. 4.
Stk. 2. Enhver efter § 57 forsikringspligtig arbejdsgiver og enhver person, der uden at benytte forsikringsberettiget medhjælp driver erhvervsvirksomhed, som hører under § 57, har, såfremt han ikke efter bestemmelsen i stk. 1 er forpligtet til at forsikre sig selv, adgang til at blive medlem af Føroya Vanlukkutrygging.
Stk. 3. Den i stk. 1 og 2 omhandlede forsikring kan tegnes således, at den tillige omfatter ægtefællen, såfremt denne i væsentligt omfang deltager i erhvervsvirksomheden.
Stk. 4. Den i nærværende paragraf omhandlede forsikring omfatter følgerne af ulykkestilfælde, der indtræffer i de pågældendes erhvervsvirksomhed og i deres husholdning. Denne forsikring og i det hele personlig forsikring omfatter også ulykkestilfælde ved grindefangst uanset grindereglementet.
§ 59. De forsikringspligtige redere er som sådanne medlemmer af Føroya Vanlukkutrygging.
Stk. 2. Medlemsforholdet begynder fra det tidspunkt, da vedkommende bliver reder for et af de ovennævnte skibe.
§ 60. En person, der er forsikret efter § 56 eller § 57, vedbliver at være forsikret under hjemsendelse i henhold til bestemmelserne i sømandsloven.
§ 61. Forsikringen gælder under enhver beskæftigelse ved pågældende virksomhed og ved arbejde i arbejdsgiverens personlige husholdning, når denne ikke er fuldstændig udsondret fra bedriften, i hvilket tilfælde § 52 bringes i anvendelse, samt ved privat tjenestegerning for ham eller hans familie.
§ 62. Kan den i § 28 omhandlede lægeerklæring ikke tilvejebringes, må retten til dagpenge godtgøres på anden efter rådets skøn fyldestgørende måde.
§ 63. Nyder en tilskadekommen kur og pleje i udlandet under en dansk konsuls garanti for betalingen, skal dagpengene betales til vedkommende konsul, som deraf afholder udgifterne til kuren og plejen og udbetaler det muligt overskydende til den tilskadekomne.
§ 64. Såfremt en arbejdsgiver yder tilskadekomne fri kur og pleje, er pågældende arbejdsgiver berettiget til af vedkommende forsikringsselskab at få refusion af udgifterne i det omfang, selskabet ellers i henhold til § 21, stk. 2, skulle have afholdt omkostningerne ved tilskadekomnes sygebehandling.
§ 65. Indtræder et ulykkestilfælde uden for havn eller ankerplads, regnes de i § 45 fastsatte anmeldelsesfrister fra det tidspunkt, da skibet har nået forbindelse med land. Er den første havn, hvortil skibet eller besætningen indkommer efter ulykkestilfældet, en fremmed havn, hvor der er ansat dansk konsul, afgives anmeldelsen til denne; det samme gælder, hvis ulykkestilfældet indtræder i en sådan havn.
§ 66. Det påhviler skibsføreren eller den, som på hans vegne forestår skibets førelse, i skibets dagbog at indføre, når en til besætningen hørende person bliver arbejdsudygtig som følge af tilskadekomst, og når han atter bliver arbejdsdygtig. Det påhviler skibsføreren at forskaffe den fornødne lægehjælp.
§ 67. Når søforklaring eller søforhør er optaget i anledning af et ulykkestilfælde, der har ramt nogen af besætningen på et skib, hjemmehørende på Færøerne, skal der tilstilles rådet afskrift af søforklaringen eller søforhøret.
Stk. 2. Er der ansat dansk konsul i den fremmede havn, hvor ulykkestilfældet er indtruffet, eller hvortil skibet eller besætningen indkommer, efter at ulykkestilfældet er indtruffet, skal søforklaring aflægges, ikke blot når det er nødvendigt til opfyldelse af sølovens påbud, men også når konsulen finder det påkrævet ved særlige omstændigheder. For så vidt søforklaring ikke udkræves, optager konsulen forhør eller forklaring. I fornødent fald kan han betro en dertil duelig mand at udføre dette hverv på sine vegne. Af søforklaringen, forklaringen eller forhøret skal afskrift tilstilles rådet.
Stk. 3. Findes der ingen dansk konsul i den fremmede havn, hvor ulykkestilfældet er indtruffet, eller hvortil skibet eller besætningen indkommer, efter at ulykkestilfældet er indtruffet, og aflæggelse af søforklaring ikke er påbudt i søloven, skal skibsføreren, når rejsen ikke vil sinkes derved, sørge for, at der til oplysning om ulykkestilfældet optages forhør eller forklaring af den på stedet dertil kompetente myndighed eller af en af nærmeste konsul dertil bemyndiget person. Af forhøret eller forklaringen vil afskrift være at indsende til nærmeste konsul eller, hvis sagen derved ville opholdes unødvendigt, direkte til rådet. De hermed forbundne omkostninger afholdes af rådet.
Stk. 4. Under benævnelsen konsul i ovenstående paragraffer indbefattes også dansk vicekonsul.
§ 68. På ethvert skib, der omfattes af bestemmelserne i § 56, skal skibsføreren være i besiddelse af mindst eet indbundet eksemplar af anordningen. Enhver af besætningen har ret til at forlange sig dette eksemplar udlånt til gennemsyn.
Kap. VIII.
Landbrug, skovbrug, havebrug m.m.
§ 69. Arbejdsgivere, såvel enkeltmænd som selskaber, der driver:
1) landbrug, skovbrug, minedrift og havebrug,
2) heste- og kreaturhandel, stutteri, mejeri, tørveskær, rørskær, mergelforetagender, tærskeværker, halmpresning, damkultur, vind- og vandmølleri,
3) kontrol, rådgivende virksomhed o.lign., med hensyn til bedrifter af ovennævnte arter, har forsikringspligt i overensstemmelse med bestemmelserne i kap. I-V og nærværende kapitel overfor de arbejdere, der beskæftiges i de nævnte virksomheder.
Stk. 2. Efter forslag af rådet kan socialministeren ved bekendtgørelse under dette kapitel inddrage virksomheder, som kan sidestilles med de fornævnte.
§ 70. Ved havebrug forstås i denne anordning forretningsmæssigt drevet havebrug (herunder anlægsgartneri) samt arbejde i parker, anlæg og haver, der tilhører stat eller kommune eller er knyttet til landbrug og skovbrug, og i private haver af mindst 1 hektars størrelse.
§ 71. Forsikringspligten omfatter enhver, der mod løn eller akkordbetaling eller som ulønnet medhjælp på Færøerne er antaget til stadigt eller midlertidigt at udføre arbejde ved de virksomheder, der falder ind under nærværende kapitel. Forsikringen gælder tillige medlemmer af arbejdsgiverens familie, ægtefællen dog undtaget, for så vidt de efter beskaffenheden og omfanget af deres gerning i virksomheden må sidestilles med andre arbejdere, og såfremt der ikke fra den ejendom, på hvilken de beskæftiges, ved betryggende panteret i samme eller på anden betryggende måde er tilsikret dem livsvarigt nødtørftigt underhold (aftægt).
§ 72. Forsikringen gælder under udførelsen af alt arbejde i de under nærværende kapitel hørende virksomheder og ved arbejde i arbejdsgiverens personlige husholdning, når denne ikke er fuldstændigt udsondret fra bedriften, i hvilket tilfælde § 52 bringes i anvendelse, samt ved privat tjenestegerning for ham eller hans familie.
§ 73. En arbejdsgiver, der falder ind under § 69, såvel som enhver person, der uden at benytte forsikringsberettiget medhjælp driver erhvervsvirksomhed, som hører under dette kapitel, har adgang til i Føroya Vanlukkutrygging at tegne frivillig forsikring til fordel for sig selv. Forsikringen kan tegnes således, at den tillige omfatter ægtefællen, såfremt denne i væsentligt omfang deltager i erhvervsvirksomheden.
Stk. 2. Samme adgang til at tegne frivillig forsikring for sig selv og sin ægtefælle tilkommer under de samme betingelser enhver ejer eller bruger af ejendomme i erhvervsmæssigt havebrug, uanset det pågældende havebrugs størrelse, jfr. § 70.
Stk. 3. De pågældende er da forsikret i overensstemmelse med reglerne i nærværende anordnings kap. I-V og dette kapitel mod følgerne af ulykkestilfælde, der indtræffer under deres erhvervsvirksomhed og i deres husholdning.
Kap. IX.
Statstilskud.
§ 74. Når ulykkestilfælde, indtrufne under forsøg på redning af menneskeliv, henhører under § 3, stk. 1, godtgøres erstatningen Føroya Vanlukkutrygging af statskassen, medmindre pågældendes efter anordningen forsikrede arbejde er af en sådan art, at forsøg på redning af menneskeliv indgår som en naturlig bestanddel i selve arbejdet.
Stk. 2. Såfremt en person ved forsøg på redning af menneskeliv på Færøerne rammes af et ulykkestilfælde, der ikke falder ind under bestemmelsen i § 3, stk. 1, er han, uanset om han i øvrigt falder ind under anordningens bestemmelser, forsikret mod ulykkestilfældets følger efter reglerne i denne anordning. Forvolder ulykkestilfældet døden, er hans efterladte på samme måde forsikret efter anordningens regler mod det lidte tab af forsørger. Udgifterne herved udredes af statskassen.
Kap. IXa.
Ymsar fyriskipanir
§ 74a. 5) Tann, ið hevur fingið skaða, kann ikki fáa endurgjald sambært endurgjaldsábyrgdarlógini í tann mun, viðkomandi hevur rætt til endurgjald sambært vanlukkutryggingarlógini.
Kap. X.
Overgangs- og slutningsbestemmelser m.v.
§ 75. Bestyrelsen for Føroya Vanlukkutrygging består af 3 personer, der vælges af lagtinget for 4 år ad gangen. Lagtinget fører tilsyn med forbundets bestyrelse.
§ 76. Vedtægten for Føroya Vanlukkutrygging stadfæstes af socialministeren efter indhentet erklæring fra rådet.
§ 77. Alle dokumenter vedrørende forsikring efter denne anordning er stempelfri.
§ 78. Det påhviler politiet at påse, at behørigt bevis for, at forsikring efter nærværende anordning er tegnet, forefindes i de pågældende bedrifter.
Stk. 2. Det påhviler enhver kommunalbestyrelse inden hvert års 1. december at udfærdige en liste, hvorpå står opført de i henhold til bestemmelsen i § 58, stk. 1, forsikringspligtige personer. Denne liste skal i tiden fra 1. til 15. december ligge fremme til eftersyn i kommunen på et af kommunalbestyrelsen nærmere angivet sted. Enhver, der mener, at han med urette er opført eller forbigået på listen, må umiddelbart derefter og senest inden udgangen af december indsende sine bemærkninger herom til kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Listen tilligemed de fremkomne indsigelser indsendes den første uge af januar til Føroya Vanlukkutrygging, der ufortøvet forelægger de fremkomne indsigelser for rådet, som afgør, om pågældende har pligt til at forsikre sig selv.
Stk. 4. For de personers vedkommende, der ikke har nedlagt indsigelse mod den af kommunalbestyrelsen udfærdigede liste, er denne afgørende med hensyn til pligten til at betale præmie til Føroya Vanlukkutrygging og ret til erstatning ved indtrædende ulykkestilfælde i det følgende kalenderår.
Stk. 5. Mønstringsbestyrerne på Færøerne er pligtige, når ulykkesforsikringen begærer det, at tilstille denne en liste over de personer, som påmønstres skibe, hjemmehørende på Færøerne.
Stk. 6. Ved kgl. anordning kan der efter indhentet erklæring fra rådet træffes andre foranstaltninger til kontrollering af forsikringspligtens opfyldelse. Herved kan bestemmes, at også andre statslige og kommunale myndigheder skal yde deres medvirken.
§ 79. Med bøder anses den arbejdsgiver, der tilsidesætter pligten til at tegne forsikring, eller som ikke holder forsikringen i kraft.
Stk. 2. Med bøder anses den arbejdsgiver eller den, der optræder på hans vegne, som forsømmer at afgive rettidig anmeldelse efter §§ 45 og 65 om et indtruffet ulykkestilfælde eller hindrer rettidig lægebehandling efter § 50.
§ 80. Denne anordning træder i kraft den 1. januar 1967 og kommer til anvendelse på ulykkestilfælde, indtrufne nævnte dato eller senere, medens tidligere indtrufne ulykkestilfælde behandles efter de hidtil gældende regler.