Skrivar tú trygging verður eisini leitað eftir øðrum endingum av orðinum sum t.d. tryggingar og tryggingarvirksemi.
Skrivar tú ?trygging verður leitað eftir orðum sum t.d. lívstrygging og lívstryggingar.
Skrivar tú ”trygging” verður einans leitað eftir júst hesum sniðnum av orðinum.
16. januar 2015Nr. 37
Anordning om ikrafttræden for Færøerne af dele af § 1 i lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge og forskellige andre love
(Videregivelse af oplysninger til anklagemyndighed og politi, oprettelse af Det Systemiske Risikoråd, sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet, shortselling, ny tilgang til håndhævelse af solvenskrav og etablering af tilsyn med referencerenter m.v.)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 19, stk. 2,1) i lov nr. 1287 af 19. december 2012 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge og forskellige andre love (Videregivelse af oplysninger til anklagemyndighed og politi, oprettelse af Det Systemiske Risikoråd, sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet, shortselling, ny tilgang til håndhævelse af solvenskrav og etablering af tilsyn med referencerenter m.v.) bestemmes:
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, jf. anordningsbekendtgørelse nr. 969 af 27. august 2014, som ændret ved anordning nr. 34 af 16. januar 2015, anordning nr. 35 af 16. januar 2015 og anordning nr. 36 af 16. januar 2015, foretages følgende ændringer:
1. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
2. Overalt i loven ændres »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«.
3. I § 1, stk. 2, indsættes efter »§ 71, stk. 1, nr. 9, og stk. 2,«: »§ 75,«.
4. I § 1 indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:
»Stk. 14. Kapitel 20 d finder anvendelse på færøske kreditinstitutter, der bidrager som stillere til fastsættelse af færøske og udenlandske referencerenter.«
Stk. 14-16 bliver herefter til stk. 15-17.
5. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 28:
»28) Referencerente: En offentliggjort rente, der beregnes ved anvendelse af en formel på baggrund af en række uafhængige stilleres individuelle indberetninger i henhold til aftale eller regler herom, og som har til hensigt at danne grundlag for en aftalt rentefastsættelse mellem kreditinstitutter eller mellem kreditinstitutter og disses kunder.«
6. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
7. I § 75 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder om forhold i datterselskaber, som er finansielle virksomheder.«
8. I § 77 a, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 225, stk. 1 eller 3« til: »§ 225, stk. 1 eller 4«.
9. I § 124, stk. 5, ændres »end det, der fremgår af stk. 2, nr. 1« til: »i form af et tillæg til det solvenskrav, der fremgår af stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet kan endvidere stille krav til, hvilken type kapital der skal opfylde tillægget«.
10. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
11. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
12. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
13. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
14. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
15. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
16. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
17. I § 144, stk. 1, ændres »§ 225, stk. 1 og 3« til: »§ 225, stk. 1 og 4«.
18. § 152 b, stk. 1 og 2, affattes således:
»Pengeinstitutter, der har fået tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, kan optage lån til brug for at opfylde pligten til at stille supplerende sikkerhed, jf. § 152 a, stk. 2, eller til at øge overdækningen i et register.
Stk. 2. Det skal fremgå af låneaftalen, hvilket register, jf. § 152 g, stk. 1, lånemidler optaget efter stk. 1 kan henføres til.«
19. § 205 affattes således:
»§ 205. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelserne vedrørende fusion i kapitel 15 og 16 i lagtingslov om aktieselskaber og anpartsselskaber (vinnufelagslógin) med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på
1) (Sættes ikke i kraft for Færøerne),
2) fusion af sparekasser og
3) fusion af sparekasser med et kapitalselskab.«
20. § 206 ophæves.
21. § 209, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Følgende personer må ikke tilsammen eller hver for sig udpege eller udgøre et flertal af bestyrelsen for den i stk. 1 nævnte fond :
1) Medlemmer af bestyrelsen, repræsentantskabet eller lignende repræsentative organer og ansatte i sparekasseaktieselskabet, jf. § 207, stk. 1.
2) Medlemmer af bestyrelsen, repræsentantskabet eller lignende repræsentative organer og ansatte i fondens eller associerede virksomheder.
3) Aktionærer i sparekasseaktieselskabet, hvis stemmeret direkte eller indirekte udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder, eller hvis pålydende værdi direkte eller indirekte udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen.«
22. I § 225, stk. 1, ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 2, 5 og 6«.
23. I § 225 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Et pengeinstitut der opfylder kapitalkravene i § 124, stk. 2 eller 3, men ikke opfylder det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 5, skal iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at overholde dette solvenskrav. Finanstilsynet kan påbyde instituttet at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, som kan forlænges. Finanstilsynet kan løbende fastsætte yderligere foranstaltninger, såfremt det findes påkrævet. Finanstilsynet kan fastsætte en frist efter stk. 1 til opfyldelse af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 5, hvorefter tilladelsen inddrages efter stk. 1, hvis instituttet ikke foretager de nødvendige foranstaltninger efter 2. og 3. pkt.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
24. I § 225, stk. 3, som bliver stk. 4, ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 5 og 6«.
25. I § 225, stk. 4 og 5, som bliver stk. 5 og 6, ændres »stk. 1 og 3« til: »stk. 1, 2 og 4«.
26. I § 247 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, ændres »til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf.« til: »i henhold til«.
27. § 247 e, 1. pkt., affattes således:
»Provenu fra lån, som pengeinstitutter har optaget i henhold til § 152 b, stk. 1, og som ikke indgår i et register, skal i tilfælde af pengeinstituttets konkurs tjene til dækning af indehavere af de særligt dækkede obligationer og modparter på de finansielle instrumenter i det register, hvortil lånene er optaget.«
28. I § 247 f, stk. 1, 2. pkt., ændres »til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf. § 152 b« til: »i henhold til § 152 b,stk. 1«.
29. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
30. Efter § 343 r indsættes før afsnit XI:
»Afsnit X d
Det Systemiske Risikoråd
Kapitel 20 d
Det systemiske Risikoråd
§ 343 s. Erhvervs- og vækstministeren nedsætter Det Systemiske Risikoråd, som består af 10 medlemmer. Rådet sammensættes således:
1) 2 medlemmer indstilles af Danmarks Nationalbank, hvoraf den ene skal være formanden for Danmarks Nationalbanks direktion. Formanden for Danmarks Nationalbanks direktion varetager formandskabet for rådet.
2) 2 medlemmer indstilles af Finanstilsynet.
3) 1 medlem indstilles af hvert af henholdsvis Erhvervsog Vækstministeriet, Finansministeriet og Økonomiog Indenrigsministeriet.
4) 3 medlemmer indstilles af Erhvervs- og Vækstministeriet efter høring af Danmarks Nationalbank. Medlemmerne skal være uafhængige eksperter med viden om finansielle forhold.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren udpeger medlemmerne af Det Systemiske Risikoråd og suppleanter herfor. Medlemmerne udpeges for op til 4 år ad gangen og kan genudpeges.
Stk. 3. Det Systemiske Risikoråd er et rådgivende råd, som har til opgave at
1) identificere og overvåge systemiske finansielle risici i Danmark og på Færøerne,
2) udtale sig gennem observationer om systemiske finansielle risici,
3) komme med advarsler om opbygningen af systemiske finansielle risici,
4) komme med henstillinger om initiativer på det finansielle område, som kan reducere eller forebygge opbygningen af systemiske finansielle risici, og
5) blive hørt om advarsler og henstillinger fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB).
Stk. 4. Det Systemiske Risikoråds advarsler og henstillinger givet i medfør af stk. 3, nr. 3 og 4, vil som udgangspunkt kunne rettes mod Finanstilsynet og, hvis det vedrører lovgivning, mod den danske regering og landsstyret.
Stk. 5. Det Systemiske Risikoråd træffer beslutning om at afgive observationer, advarsler og henstillinger med simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Repræsentanter fra Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finanstilsynet har ikke stemmeret i forhold til observationer, advarsler og henstillinger, der retter sig mod den danske regering og landsstyret. Når rådet afgiver observationer, advarsler og henstillinger rettet mod regeringen eller landsstyret, skal disse indeholde en udtalelse fra ministeriernes repræsentanter.
Stk. 6. Observationer, advarsler og henstillinger givet i medfør af stk. 3, nr. 2-4, skal offentliggøres. Det Systemiske Risikoråd kan dog f.eks. af hensyn til den finansielle stabilitet træffe beslutning om, at der er tale om en fortrolig advarsel eller henstilling, som ikke skal offentliggøres.
Stk. 7. Finanstilsynet, relevante ministerier og Danmarks Nationalbank er forpligtet til at udlevere relevante oplysninger, herunder oplysninger om specifikke institutter m.v., og udlevere relevante dokumenter m.v. på anmodning fra rådet, hvis rådet vurderer, at oplysningerne er nødvendige, for at rådet kan udføre sine opgaver. Fortrolige statistiske oplysninger, som Danmarks Nationalbank har indhentet i henhold til § 14 a, stk. 1 og 2, i lov om Danmarks Nationalbank, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, herunder oplysninger på individniveau, hvor det er muligt direkte eller indirekte at identificere enkeltindivider eller virksomheder, kan af Danmarks Nationalbank på anmodning fra rådet videregives til rådet, hvis rådet vurderer, at oplysningerne er nødvendige, for at rådet kan udføre sine opgaver.
Stk. 8. Danmarks Nationalbank er sekretariat for Det Systemiske Risikoråd. Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finanstilsynet deltager i sekretariatet.
Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter forretningsordenen for Det Systemiske Risikoråd efter indstilling fra rådet.
Afsnit X e
Fastsættelse af referencerenter
Kapitel 20 e
Fastsættelse af referencerenter
§ 343 t. Ved fastsættelsen af referencerenter skal stillerne sikre, at rammerne for fastsættelsen er betryggende for kreditinstitutter og disses kunder.
Stk. 2. Ved stillere af referencerenter forstås kreditinstitutter, der ved indberetninger bidrager til fastsættelsen af referencerenter.
Stk. 3. Finanstilsynet fører tilsyn med, at rammerne for fastsættelsen af referencerenter er betryggende, jf. stk. 1, herunder at stillerne har tilstrækkelige retningslinjer og kontroller m.v.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 3 nævnte tilsyn, herunder om krav til dokumentation, udarbejdelse af retningslinjer, gennemførelse af kontroller, og ekstern revision m.v.
Tilsyn
§ 343 u. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter § 347, stk. 1-4, om fastsættelsen af referencerenter til brug for Det Europæiske System af Centralbanker, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikringsog Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret af disse, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.«
31. I § 344, stk. 1, 3. pkt., ændres »Fondsrådet kontrollerer med Finanstilsynet som sekretariat« til: »Finanstilsynet kontrollerer«, og 4. pkt. ophæves.
32. I § 344 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Finanstilsynet kan indgå aftaler om at udføre visse typer af opgaver, eventuelt mod betaling, for offentlige myndigheder, statslige institutioner m.v., såfremt Finanstilsynet vurderer, at udførelsen af opgaven kan bidrage til at sikre den finansielle stabilitet.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
33. § 344, stk. 6, der bliver stk. 7, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler for Finanstilsynets procedurer i overensstemmelse med bestemmelser herom fastsat i EU-retlige regler.
Stk. 8. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en modervirksomhed i en koncern er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, fravige bestemmelser for koncerner fastsat i denne lov eller i regler udstedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet med de pågældende bestemmelser og aktiviteterne i koncernen.«
34. § 345 affattes således:
»§ 345. Erhvervs- og vækstministeren nedsætter Det Finansielle Råd, som består af 14 medlemmer. Rådet sammensættes således:
1) 1 formand og 1 næstformand, hvoraf en har juridisk og finansiel indsigt og en har økonomisk indsigt.
2) 1 medlem med teoretisk regnskabsmæssig sagkundskab.
3) 1 medlem med teoretisk sagkundskab inden for kapitalmarkedsforhold.
4) 1 medlem med økonomisk og finansiel indsigt, som indstilles af Danmarks Nationalbank.
5) 2 medlemmer med særlig indsigt i forbrugerforhold, som indstilles af Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening i forening eller hver for sig.
6) 1 medlem med praktisk og teoretisk regnskabsmæssig sagkundskab, som indstilles af FSR – danske revisorer.
7) 2 medlemmer med særlig indsigt i erhvervslivet og værdipapirudstedelse, som indstilles af DI, Danmarks Rederiforening, Dansk Erhverv, Håndværksrådet og Landbrug & Fødevarer i forening eller hver for sig.
8) 1 medlem med særlig indsigt i realkreditobligationsudstedelse, som indstilles af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i forening eller hver for sig.
9) 2 medlemmer med særlig indsigt i pengeinstitutområdet og værdipapirhandel, som indstilles af Finansrådet, Den Danske Børsmæglerforening, Den Danske Fondsmæglerforening og Investeringsforeningsrådet i forening eller hver for sig.
10) 1 medlem med særlig indsigt i forsikringsselskabernes forhold, som indstilles af Forsikring & Pension, FMF – Forsikringsmæglerforeningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i forening eller hver for sig.
Stk. 2. Det Finansielle Råd
1) træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karakter og i tilsynssager, der har videregående betydelige følger for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder,
2) træffer afgørelser i sager om påbud efter § 347 b, stk. 1,
3) træffer beslutning om at overgive sager omfattet af nr. 1 til politimæssig efterforskning og
4) bistår Finanstilsynet med dets informationsvirksomhed og rådgiver Finanstilsynet i forbindelse med dets udstedelse af regler.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren udpeger rådets medlemmer for op til 4 år ad gangen. Medlemmerne kan genudpeges.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren udpeger for hvert medlem 1 suppleant. Ved et medlems forfald deltager suppleanten på medlemmets vegne. For det medlem, der indstilles efter stk. 1, nr. 6, udpeges dog 3 suppleanter. Suppleanter udpeges for en periode, der svarer til perioden for det medlem af rådet, som den pågældende er udpeget for.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren udpeger 2 særligt sagkyndige for hvert medlem udpeget efter stk. 1, nr. 4-8, og op til 4 særligt sagkyndige for hvert medlem udpeget efter stk. 1, nr. 9 og 10. Erhvervs- og vækstministeren udarbejder i forbindelse med fastsættelsen af rådets forretningsorden, jf. stk. 11, en liste over de organisationer, der har ret til at indstille særligt sagkyndige. De særligt sagkyndige kan efter formandens beslutning deltage i rådets møder uden stemmeret. Dog kan der højst deltage 2 særligt sagkyndige for hvert medlem ved behandling af de enkelte sager på rådsmøderne.
Stk. 6. Færøernes landsstyre og Grønlands selvstyre udpeger hver 1 særligt sagkyndig, som efter formandens beslutning kan deltage i rådets møder uden stemmeret.
Stk. 7. Ved rådets behandling af sager om redelig forretningsskik og god praksis og prisoplysning indkaldes Forbrugerombudsmanden til at deltage i det pågældende dagsordenspunkt. Forbrugerombudsmanden har i sager om redelig forretningsskik og god praksis og prisoplysning samme beføjelser som rådets medlemmer.
Stk. 8. I sager, hvor der skal foretages partshøring efter forvaltningsloven, omfatter adgangen til partshøring tillige udkastet til afgørelse.
Stk. 9. § 354, stk. 1, finder anvendelse for medlemmerne og suppleanterne af rådet samt særligt sagkyndige og Forbrugerombudsmanden. 1. pkt. gælder dog ikke ved behandling af sager om udstedelse af regler om redelig forretningsskik og god praksis samt prisoplysning.
Stk. 10. Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 11. Rådet fastsætter sin egen forretningsorden, herunder regler om mulighed for at få foretræde for rådet. Forretningsordenen godkendes af erhvervs- og vækstministeren.
Stk. 12. Rådet kan delegere sin kompetence efter stk. 2, nr. 1 og 3, til Finanstilsynet.«
35. I § 347, stk. 6, ændres »§ 354, stk. 6, nr. 18 og 22« til: »§ 354, stk. 6, nr. 20 og 24«.
36. I § 354, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»1.-3. pkt. finder tillige anvendelse på ansatte i den færøske registreringsmyndighed, for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.«
37. § 354, stk. 6, nr. 1, affattes således:
»1) Det Systemiske Risikoråd.«
38. I § 354, stk. 6, nr. 2, indsættes efter »retsforfølgning af«: »mulige«.
39. I § 354, stk. 8, ændres »stk. 6, nr. 22« til: »stk. 6, nr. 23«.
40. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
41. I § 354, stk. 12, ændres »stk. 6, nr. 23« til: »stk. 6, nr. 24«.
42. § 354 a, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Tilsynsreaktioner givet til en virksomhed i henhold til § 345, stk. 2, nr. 1, og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3. Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at virksomheden har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til tilsynsreaktionen, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis virksomheden kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra tilsynsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 345, stk. 2, nr. 3, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administrativt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomheden skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske personer.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
43. I § 354 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 1 eller 2«.
44. § 354 a, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.«
45. Efter § 354 c indsættes:
»§ 354 d. Såfremt en finansiel virksomhed har videregivet oplysninger om den finansielle virksomhed og disse er kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at offentliggøre berigtigende informationer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende og
2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for virksomhedens kunder, indskydere, øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller værdipapirer udstedt af virksomheden handles, eller den finansielle stabilitet generelt.
Stk. 2. Såfremt virksomheden ikke berigtiger informationerne i overensstemmelse med Finanstilsynets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet meddelt efter stk. 1.«
46. § 355, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Det samme gælder for en likvidator og en administrator i et administrationsbo for særligt dækkede obligationer.«
47. I § 360, stk. 1, ændres »Kammeradvokaten« til: »advokater«.
48. I § 360 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Opgaver, som Finanstilsynet udfører i henhold til § 344, stk. 5, mod betaling, faktureres særskilt og medregnes ikke i afgiftsopkrævningen efter stk. 1.«
49. § 361, stk. 1, nr. 22, ophæves.
Nr. 23-31 bliver herefter nr. 22-30.
50. (Er p.t. ikke sat i kraft for Færøerne)
51. I § 368, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Afgiftsbetalingen afventer den samlede afgiftsberegning.«
52. § 368, stk. 4, nr. 3, 3. pkt., ophæves.
53. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 247 a, stk. 9 og 10,«: »§ 343 t, stk. 1,«.
54. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 347 b, stk. 3 og 6,«: »§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.,«.
55. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
56. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
57. § 374, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Undlader en fysisk eller juridisk person at opfylde de pligter, som følger af § 347, stk. 3 og 4, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge den fysiske eller juridiske person eller de for den juridiske person ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.«
58. To steder i § 374, stk. 6, ændres »Fondsrådet« til: »Finanstilsynet«.
59. I § 374, stk. 7, ændres »fra Fondsrådet« til: »fra Finanstilsynet«, og »til Fondsrådet« til: »til Finanstilsynet, i forhold til tilsynets opgaver efter stk. 4«.
60. I § 374, stk. 8, ændres »Fondsrådet ved Fondsrådets« til: »Finanstilsynet ved tilsynets«.
§ 2
Anordningen træder i kraft den 1. februar 2015.
Givet på Amalienborg, den 16. januar 2015
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Henrik Sass Larsen
1) Bestemmelsen har følgende ordlyd: »Stk. 1. §§ 1-5, 10-13 og 15 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. §§ 1-5, 10 og 13 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Stk. 3. (udelades). Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at indgå aftale med det færøske landsstyre om, at Det Systemiske Risikoråd også kan virke på forsikringsområdet på Færøerne.«