Anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, sum seinast broytt við anordning nr. 666 frá 4. juni 2025

22. marts 2001Nr. 182

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, sum seinast broytt við anordning nr. 666 frá 4. juni 2025 ¹⁾

• Kapitel 1 Udlændinges indrejse og ophold
• Kapitel 2 Arbejde
• Kapitel 3 Bortfald og inddragelse af opholdstilladelser og arbejdstilladelser
• Kapitel 4 Udvisning
• Kapitel 4 a Fuldbyrdelse af endelige administrative afgørelser truffet af myndigheder i Danmark eller i andre Schengenlande eller i lande, der er tilsluttet Den Europæiske Union, om udsendelse af udlændinge m.v.
• Kapitel 5 Afvisning
• Kapitel 5 a
• Kapitel 6 Forskellige regler om opholdstilladelse, udvisning og afvisning
• Kapitel 7 Kontrollen med udlændinges indrejse, ophold og udrejse m.v.
• Kapitel 7 a Udveksling af oplysninger mellem udlændingemyndighederne og efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden m.v.
• Kapitel 8 Kompetence- og klageregler m.v.
• Kapitel 8 a Videregivelse af oplysninger i medfør af reglerne i Schengenkonventionen, EES-forordningen og VIS-forordningen m.v.
• Kapitel 9 Straffebestemmelser
• Kapitel 10 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

I medfør af § 66 i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 23. juni 2000 som ændret ved lov nr. 410 af 10. juni 1997 som ændret ved lov nr. 473 af 1. juli 1998, lov nr. 140 af 17. marts 1999 og lov nr. 425 af 31. maj 2000, bestemmes, at loven skal gælde for Færøerne i følgende affattelse:

Kapitel 1

Udlændinges indrejse og ophold

§ 1. Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige kan uden tilladelse indrejse og opholde sig på Færøerne.

§ 2. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

§ 2 a.²⁾ Ved Schengenkonventionen forstås i denne lov konvention af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser med senere ændringer.

Stk. 2. ^{2) 3)} Ved et Schengenland forstås i denne lov et land, der er tilsluttet Schengenkonventionen. Cypern anses dog ikke for et Schengenland i forhold til §§ 3 og 4, § 19, stk. 5, kapitel 4 a, § 28, stk. 1, nr. 6, § 38, stk. 1-3, § 39, stk. 3, 2. pkt., § 58 f og § 59, stk. 1, nr. 1.

Stk. 3. ^{4) 2)} Ved Schengengrænsekodeksen forstås i denne lov forordning om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) med senere ændringer.

Stk. 4. ^{4) 2)} Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) med senere ændringer gælder på Færøerne.

Stk. 5. ^{4) 2)} Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om optagelse af personfotografi og fingeraftryk af en udlænding, der søger om visum til Færøerne.

Stk. 6. ^{4) 2)} Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) med senere ændringer gælder på Færøerne.

Stk. 7. ²⁾ Rådsafgørelsen om adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger gælder på Færøerne.

Stk. 8. ³⁾ Ved SIS-forordningen forstås i denne lov forordningen om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol med senere ændringer.

Stk. 9. ³⁾ Ved SIS-tilbagesendelsesforordningen forstås i denne lov forordningen om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold med senere ændringer.

Stk. 10. ³⁾ Ved SIS forstås i denne lov Schengeninformationssystemet.

Stk. 11. ³⁾ Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer Den Europæiske Unions medlemsstaters ydre grænser, og om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål (EES-forordningen) med senere ændringer gælder på Færøerne.

§ 2 b. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

Stk. 3. ²⁾ (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

Stk. 4. ²⁾ Udlændinge, der har opholdstilladelse eller tilbagerejsetilladelse udstedt af Danmark eller et andet Schengenland, eller som har visum til ophold af mere end 90 dages varighed med gyldighed begrænset til Danmark eller et andet Schengenland (langtidsvisum), har ret til uden ugrundet ophold at rejse gennem Færøerne i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 6, stk. 5, litra a.

§ 3. ²⁾ Udlændinge, der efter regler fastsat i medfør af § 39, stk. 2, er fritaget for visum, har ret til at indrejse og opholde sig på Færøerne i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvorved perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning. I de nævnte 90 dages ophold fradrages den tid, hvor udlændingen inden for de 180 dage har opholdt sig på Færøerne eller i Grønland, Danmark eller et andet Schengenland end Danmark. Har udlændingen opholdt sig på Færøerne eller i Grønland, Danmark eller et andet Schengenland end Danmark med opholdstilladelse eller med visum til ophold af mere end 90 dagens varighed begrænset til dette land (langtidsvisum), fradrages denne tid dog ikke. Det tidsrum, hvori en udlænding efter 1.-3. pkt. er fritaget for visum, kan i særlige tilfælde forlænges med indtil 90 dage.

§ 3 a. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

§ 4. Andre udlændinge skal have visum til Færøerne for at indrejse og opholde sig på Færøerne. Det samme gælder udlændinge, som har indrejseforbud til Færøerne, jf. § 32.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte udlændinge må ikke opholde sig på Færøerne ud over det tidsrum, der er angivet i det udstedte visum.

Stk. 3. ³⁾ Visum kan gives til en eller flere indrejser inden for et nærmere fastsat tidsrum. Varigheden af et sammenhængende ophold eller den samlede varighed af flere på hinanden følgende ophold på Færøerne, i Grønland, Danmark og de andre Schengenlande end Danmark må dog ikke overstige 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvorved perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning, jf. dog stk. 4. Et visum kan i særlige tilfælde forlænges med indtil 90 dage ud over det i 1. -2. pkt. angivne tidsrum.

Stk. 4. ³⁾ Ophold i Grønland, Danmark eller et andet Schengenland end Danmark på baggrund af opholdstilladelse eller med visum til ophold af mere end 90 dages varighed begrænset til dette land (langtidsvisum) medregnes ikke ved beregningen af de 90 dages ophold, der fremgår af stk. 3.

§ 4 a. ³⁾ (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

Stk. 2. Med henblik på, at en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse, kan indrejse på Færøerne og få udstedt et opholdskort med biometriske kendetegn, kan der udstedes visum til længerevarende ophold med gyldighed begrænset til Færøerne (langtidsvisum), dog højst med en gyldighedsperiode på 1 år, i en af følgende sagstyper:

1)   Sager om opholdstilladelse til udlændinge, som tidligere har haft dansk indfødsret.

2)   Sager om opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til personer bosiddende på Færøerne.

3)   Sager om opholdstilladelse som følge af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn på Færøerne.

4)   Sager om opholdstilladelse som religiøs forkynder m.v. eller studerende eller med henblik på praktik- eller au pair-ophold.

5)   Sager om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til personer, der har fået opholdstilladelse på Færøerne som religiøs forkynder m.v. eller studerende eller på baggrund af beskæftigelse.

Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

§ 4 b. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

§ 5. Ikke-nordiske udlændinge må kun opholde sig på Færøerne ud over de i §§ 3 og 4 angivne tidsrum, såfremt de har opholdstilladelse på Færøerne.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte regler om, at børn under 18 år, der har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, er fritaget for opholdstilladelse på Færøerne.

§ 6. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

§ 7. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse på Færøerne til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951.

Stk. 2. Efter ansøgning gives der endvidere opholdstilladelse på Færøerne til en udlænding, som ikke er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, men hvor det af lignende grunde som anført i konventionen eller af andre tungtvejende grunde, der medfører velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb, ikke bør kræves, at den pågældende vender tilbage til sit hjemland. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1.

Stk. 3. Opholdstilladelse kan nægtes, såfremt udlændingen allerede har opnået beskyttelse i Grønland, Danmark eller et andet land eller på grund af længerevarende ophold, derboende nære slægtninge eller andre tilsvarende forhold har nærmere tilknytning til Grønland, Danmark eller et andet land, hvor udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, som ikke befinder sig på Færøerne, såfremt Færøerne på grund af udlændingens tidligere længerevarende lovlige ophold på Færøerne, på Færøerne boende nære slægtninge eller anden tilsvarende tilknytning må anses for nærmest til at yde den pågældende beskyttelse.

Stk. 5. Til en udlænding, der er afvist eller udvist fra Færøerne i henhold til § 48 a, stk. 1, gives der kun opholdstilladelse efter stk. 4.

§ 8. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

§ 9. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse på Færøerne til:

1)   En udlænding, som tidligere har haft dansk indfødsret.

2)   En udlænding over 18 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en på Færøerne fastboende person over 18 år, der

a)    har dansk indfødsret

b)    har statsborgerskab i Finland, Island, Norge eller Sverige

c)    har opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 eller

d)   har haft tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne i mere end de sidste 3 år.

3)   Mindreårigt barn af en på Færøerne fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver.

4)   Forældre over 60 år til et barn med dansk indfødsret eller statsborgerskab i Finland, Island, Norge eller Sverige eller et barn med opholdstilladelse på Færøerne efter § 7.

Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse på Færøerne til andre udlændinge:

1)   Hvis udlændingen uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde har nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en på Færøerne fastboende person.

2)   Hvis udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.

3)   Hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen.

4)   Hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor, herunder at udsendelse af Færøerne, jf. § 30, ikke har været mulig i mindst 18 måneder.

5)-6) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, skal betinges af, at den person, der bor på Færøerne, påtager sig at forsørge ansøgeren og godtgør at være i stand hertil.

Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, litra d, til en samlever og opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 4, skal betinges af, at den person, der bor på Færøerne, påtager sig at forsørge ansøgeren. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, litra d, og efter stk. 1, nr. 4, skal, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at den på Færøerne boende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil. Har den på Færøerne boende person ikke dansk indfødsret, statsborgerskab i Finland, Island, Norge eller Sverige eller opholdstilladelse efter § 7, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, såfremt særlige grunde taler derfor, betinges af, at den på Færøerne boende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil.

Stk. 5. Har en på Færøerne boende person (garanten) påtaget sig at forsørge ansøgeren, jf. stk. 3 og 4, og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov for Færøerne om offentlig forsorg til forsørgelse, skal Almanna- og Heilsustyrid pålægge garanten at yde betaling for hjælpen. Sådan betaling skal af Almanna- og Heilsustyrid inddrives hos garanten efter de færøske regler om inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 6. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan kun indgives af personer, der opholder sig på Færøerne eller i Danmark, jf. § 42 a, stk. 1. Ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan akterne, der er indgået i sagen om opholdstilladelse til ansøgeren efter § 7, indhentes uden ansøgerens samtykke.

Stk. 7. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2, nr. 1, 3 og 4, skal være opnået inden indrejsen på Færøerne. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning, medmindre ganske særlige forhold taler derfor. Har udlændingen på tidspunktet for ansøgningen lovligt ophold på Færøerne i medfør af §§ 1, 3 eller 4 eller § 5, stk. 2, eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 7 eller 9, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 eller 3, dog indgives, behandles og tillægges opsættende virkning, medmindre særlige grunde taler derimod.

Stk. 8. Kan en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, indgives på Færøerne, jf. stk. 7, og opholder ansøgeren sig på Færøerne på tidspunktet for ansøgningens indgivelse, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, på grundlag af samliv på fælles bopæl i ægteskab kun gives, såfremt ansøgeren på tidspunktet for ansøgningens indgivelse har lovligt ophold på Færøerne i medfør af §§ 1, 3 eller 4 eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 7 eller 9, eller såfremt ganske særlige grunde taler derfor.

Stk. 9. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan ikke gives, såfremt der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller etableringen af samlivsforhold er at opnå opholdstilladelse.

Stk. 10. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, litra b-d, kan kun gives, såfremt ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Færøerne mindst svarer til ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Grønland, Danmark eller et andet land, eller såfremt særlige personlige forhold i øvrigt taler derfor.

Stk. 11. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 og 4, og stk. 2, nr. 1, skal medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at den person, der bor på Færøerne, godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, kan, såfremt væsentlige hensyn taler herfor, betinges af, at den på Færøerne boende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse.

Stk. 12. Færøernes landsstyre afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt den person, der bor på Færøerne, er i stand til at forsørge ansøgeren, jf. stk. 3 og 4. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes landsstyre nærmere regler om, hvornår det kan anses for godtgjort, at den person, der bor på Færøerne, er i stand til at forsørge ansøgeren, jf. stk. 3 og 4, og om landsstyrets udtalelse efter 1. pkt.

Stk. 13.⁵⁾ Færøernes landsstyre afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om den på Færøerne boende persons boligforhold, herunder antallet af beboelsesrum og beboere i boligen. Færøernes landsstyre kan til brug for sin udtalelse efter 1. pkt. sammenholde oplysninger fra folkeregistret på Færøerne med oplysninger, som indhentes fra de offentlige byggemyndigheder, med det formål at tilvejebringe oplysning om antallet af beboelsesrum i boligen og antallet af beboere, der er tilmeldt den pågældende adresse. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes landsstyre nærmere regler om, hvornår det anses for godtgjort, at den person, der bor på Færøerne, råder over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 11, samt om Færøernes landsstyres udtalelse efter 1. pkt. Såfremt en færøsk myndighed har fået delegeret kompetencen til at træffe afgørelse i medfør af § 46 c, kan den færøske myndighed sammenholde oplysninger fra folkeregistret på Færøerne med oplysninger om boligforhold, jf. 2. pkt., med det formål at tilvejebringe oplysning om antallet af beboelsesrum i boligen og antallet af beboere, der er tilmeldt den pågældende adresse.

§ 9 a. ³⁾ Opholdstilladelse som følge af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn på Færøerne, jf. § 9, stk. 2, nr. 3, kan ikke gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

§ 10. ²⁾ En udlænding kan ikke gives opholdstilladelse efter § 7 eller § 9, hvis

1)   udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed,

2)   udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller

3)   udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen af 28. juli 1951.

Stk. 2. ²⁾ En udlænding kan uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde ikke, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, gives opholdstilladelse efter § 7 eller § 9, hvis

1)   udlændingen uden for Færøerne er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning efter §§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen var sket på Færøerne,

2)   der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for Færøerne har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning efter §§ 22, 23 eller 24,

3)   der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning efter reglerne i kapitel 4,

4)   udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, og er indberettet til SIS som uønsket i medfør af SIS-forordningen, eller

5)   udlændingen på grund af smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må antages at ville frembyde fare eller væsentlige ulemper for sine omgivelser.

Stk. 3. ²⁾ En udlænding, som har indrejseforbud til Færøerne, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter §§ 22-24 eller § 25, kan ikke gives opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. En udlænding, som har indrejseforbud til Færøerne, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter §§ 25 a eller 25 b, kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde taler derimod.

Stk. 4. ²⁾ En udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, kan ikke gives opholdstilladelse efter § 9, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen. Kravet om, at der skal være forløbet 2 år fra udrejsen, gælder dog ikke for en udlænding, som er udvist efter § 25 b.

Stk. 5. ²⁾ En udlænding, som er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union, kan ikke gives opholdstilladelse efter § 7 eller § 9, medmindre særlige grunde taler derfor.

Stk. 6. ²⁾ (Sættes ikke i kraft for Færøerne).

§ 11. Opholdstilladelse efter §§ 7 eller 9 gives med henblik på varigt eller midlertidigt ophold på Færøerne. En opholdstilladelse kan tidsbegrænses.

Stk. 2. En tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på varigt ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage tilladelsen efter § 19.

Stk. 3. Efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding med opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 eller § 9, stk. 1 og 2, som med henblik på varigt ophold lovligt har boet på Færøerne i mere end de sidste 3 år, jf. dog stk. 5.

Stk. 4. Uanset at betingelserne i stk. 3 ikke er opfyldt, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis væsentlige hensyn afgørende taler for at imødekomme ansøgningen, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Medmindre særlige grunde taler derimod, er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse betinget af, at den pågældende udlænding

1)   (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

2)   under sit ophold på Færøerne inden for en af indenrigsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsat periode ikke er idømt en betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, jf. stk. 7, og

3)   ikke har forfalden gæld på over 50.000 kr. til det offentlige, jf. stk. 6 og 7.

Stk. 6. Uanset bestemmelsen i stk. 5, nr. 3, kan der dog meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den pågældende udlænding har indgået en aftale om afvikling af gælden og overholder en sådan aftale.

Stk. 7. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes landsstyre nærmere regler for anvendelsen af stk. 3-6. Det i stk. 5, nr. 3, angivne beløb er fastsat i 1998-niveau og reguleres fra og med 1999 en gang årligt den 1. januar efter de danske regler for regulering af beløbet, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 8. Landfogeden foranstalter registrering i folkeregistret på Færøerne af opholdsgrundlag for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse på Færøerne efter §§ 7 og 9 eller fritages for opholdstilladelse på Færøerne efter § 5, stk. 2. Registreringen sker ved meddelelsen af opholdstilladelsen eller fritagelsen herfor.

Stk. 9. ⁵⁾ Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere regler om, at tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne betinges af, at den pågældende udlænding har en integrationsrelevant tilknytning til Færøerne.

§ 12. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes landsstyre nærmere regler om opholdstilladelser på Færøerne, herunder om adgangen til opholdstilladelse, om tilladelsernes varighed, og om de betingelser, der kan fastsættes for opholdet.

Kapitel 2

Arbejde

§ 13. Udlændinge skal have arbejdstilladelse på Færøerne for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser på Færøerne. Arbejdstilladelse kræves tillige til beskæftigelse på færøsk registreret skib, der som led i rutefart eller i øvrigt regelmæssigt ankommer til færøsk havn.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes landsstyre nærmere bestemmelser om, i hvilket omfang arbejdstilladelse kræves til arbejde på søterritoriet eller kontinentalsoklen.

§ 14. Følgende udlændinge er fritaget for arbejdstilladelse på Færøerne:

1)   Udlændinge, der er statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige.

2)   (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

3)   Udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne.

4)   Udlændinge med opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 eller § 9, stk. 1, eller stk. 2, nr. 1 eller 2.

5)   Udlændinge med opholdstilladelse på Færøerne efter § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2.

6)   Udlændinge med opholdstilladelse på Færøerne efter § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7.

7)   Udlændinge med opholdstilladelse på Færøerne efter § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt som følge af en familiemæssig tilknytning til en på Færøerne boende person.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre bestemme, at andre udlændinge er fritaget for arbejdstilladelse på Færøerne.

§ 15. Der kan knyttes betingelser til en arbejdstilladelse på Færøerne.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes landsstyre nærmere regler om arbejdstilladelser på Færøerne, herunder om tilladelsernes indhold og varighed og om de betingelser, der kan knyttes til en tilladelse.

§ 16. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

Stk. 2. Den, der beskæftiger en udlænding, skal på begæring meddele vedkommende myndighed de nødvendige oplysninger til konstatering af, om udlændingen arbejder lovligt på Færøerne.

Kapitel 3

Bortfald og inddragelse af opholdstilladelser og arbejdstilladelser

§ 17. En opholdstilladelse på Færøerne bortfalder, når udlændingen opgiver sin bopæl på Færøerne. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for Færøerne i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Har udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt boet mere end 2 år på Færøerne, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for Færøerne i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i stedet herfor.

Stk. 2. Det kan dog efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet i de i stk. 1 nævnte tilfælde.

Stk. 3. En opholdstilladelse, der er givet i medfør af § 7, ophører først efter stk. 1, når udlændingen frivilligt har taget bopæl i hjemlandet eller har opnået beskyttelse i Grønland, Danmark eller et tredje land.

§ 17 a. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

§ 18. En opholdstilladelse på Færøerne bortfalder, når der af forsørgelsesmæssige grunde er truffet afgørelse om, at en udlænding, der ikke har de fornødne midler til sit underhold, skal hjemsendes.

§ 19. ²⁾ En tidsbegrænset opholdstilladelse på Færøerne kan inddrages:

1)   Når grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, herunder når udlændingen har opholdstilladelse efter § 7, og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. § 7. Ved afgørelse efter 1. pkt. skal der tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen.

2)   Når udlændingen ikke har fornødent pas eller anden rejselegitimation, jf. § 39, der giver adgang til tilbagerejse til udstederlandet.

3)   Når udlændingen undlader at overholde de betingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen eller for en arbejdstilladelse. Betingelserne skal udtrykkeligt være tilkendegivet, og det skal skriftligt være indskærpet udlændingen, at tilsidesættelse vil medføre inddragelse.

4)   Når opholdstilladelsen er betinget af, at en på Færøerne boende person godtgør at være i stand til at forsørge ansøgeren, jf. § 9, stk. 3 og 4, og den på Færøerne boende person ikke længere kan godtgøre dette. Bestemmelsen i § 9, stk. 12, finder tilsvarende anvendelse.

5)   Når opholdstilladelsen er betinget af, at en på Færøerne boende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. § 9, stk. 11, og den på Færøerne boende person ikke længere kan godtgøre dette. Bestemmelserne i § 9, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse.

6)   Når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at en på Færøerne boende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, fordi særlige grunde taler derimod, jf. § 9, stk. 11, og disse særlige grunde ikke længere foreligger, og den på Færøerne boende person ikke kan godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse. Bestemmelserne i § 9, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. ²⁾ En tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse kan altid inddrages,

1)   når udlændingen har opnået opholdstilladelsen ved svig,

2)   når der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 10, stk. 1, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse,

3)   når der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 10, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 5, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse, eller

4)   når en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 7, rejser på ferie eller andet korterevarende ophold til det land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet at udlændingen risikerer forfølgelse omfattet af § 7 og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer sådan forfølgelse, jf. § 7.

Stk. 3. ²⁾ En opholdstilladelse kan inddrages efter stk. 2, nr. 4, indtil 10 år efter det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er meddelt første gang. Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 4, skal det tillægges betydelig vægt, at udlændingen ved frivilligt at rejse til det land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at udlændingen risikerer forfølgelse omfattet af § 7, selv har skabt en formodning om, at de forhold, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. § 7.

Stk. 4. ²⁾ En tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse kan altid inddrages, hvis en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, er indberettet til SIS som uønsket i medfør af SIS-forordningen på baggrund af omstændigheder, der på Færøerne kunne medføre udvisning efter kapitel 4. Det samme gælder, hvis udlændingen er indberettet til SIS som uønsket, fordi den pågældende er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union. Inddragelse efter 1. og 2. pkt. sker efter konsultation i medfør af SIS-forordningens regler herom med myndighederne i et andet Schengenland.

Stk. 5. ²⁾ En tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse kan inddrages, såfremt en administrativ myndighed i et andet Schengenland eller i et land, der er tilknyttet Den Europæiske Union, på baggrund af omstændigheder, der på Færøerne kunne medføre udvisning efter §§ 22-25, § 25 a, stk. 1 eller stk. 2, nr. 3, har truffet endelig afgørelse om udsendelse af en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union. Er afgørelsen om udsendelse truffet på baggrund af et strafbart forhold, kan opholdstilladelsen alene inddrages, hvis udlændingen er dømt for en lovovertrædelse, der i det pågældende land kan medføre en straf af mindst 1 års fængsel. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. ²⁾ (Sættes ikke i kraft for Færøerne).

Stk. 7. ²⁾ Ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt i medfør af § 9, stk. 1, nr. 2, skal der tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. på Færøerne. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold på Færøerne.

Stk. 8.^{6) 2)} Ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 2, skal der tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at den på Færøerne fastboende person er afgået ved døden. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold på Færøerne.

Stk. 9. ²⁾ Færøernes landsstyre kan uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 9, afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende den pågældende, som Færøernes landsstyre skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag efter stk. 1 eller 2. Hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende person med dansk indfødsret, tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse efter § 7 eller § 9, kan Færøernes landsstyre uden samtykke fra udlændingen og den herboende afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende de pågældende, som Færøernes landsstyre skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt.

Stk. 10. ²⁾ Færøernes landsstyre kan uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 3 eller 4, eller efter lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse, afgive en udtalelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration om forhold vedrørende den pågældende, som Færøernes landsstyre skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag efter stk. 1 eller 2. Hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4, som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende person med opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 3, eller efter lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse, kan Færøernes landsstyre uden samtykke fra udlændingen og den herboende afgive en udtalelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration om forhold vedrørende de pågældende, som Færøernes landsstyre skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt.

Stk. 11. ²⁾ Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse efter stk. 4, der er begrundet i, at udlændingen er indberettet til SIS som uønsket, fordi den pågældende er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union, finder bestemmelsen i § 26, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

§ 19 a. ²⁾ Når en af betingelserne i § 19, stk. 1-5, er opfyldt, skal en opholdstilladelse efter § 7 inddrages, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. En opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, eller § 9, stk. 2, nr. 1, som er meddelt som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7, skal inddrages, hvis en af betingelserne i § 19, stk. 1-5, jf. stk. 7 eller 8, er opfyldt, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Stk. 2. Ved afgørelse om inddragelse af øvrige opholdstilladelser finder § 26, stk. 1, anvendelse.

Stk. 3. Ved afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse efter § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, finder § 26, stk. 2, anvendelse.

§ 20. Er der i medfør af § 7 givet opholdstilladelse på Færøerne til en udlænding, der er kommet til Færøerne som led i en omfattende indstrømning af flygtninge, kan tilladelsen inddrages, såfremt Grønland, Danmark eller et tredjeland har erklæret sig villigt til at modtage og yde den pågældende beskyttelse eller de omstændigheder, der begrundede opholdstilladelsen, klart er bortfaldet.

§ 21. En arbejdstilladelse på Færøerne bortfalder, når udlændingens opholdstilladelse på Færøerne bortfalder eller inddrages.

Kapitel 4

Udvisning

§ 22. En udlænding, som har haft lovligt ophold på Færøerne i mere end de sidste 7 år, og en udlænding med opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 kan udvises fra Færøerne, hvis

1)   udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 4 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,

2)   udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,

3)   udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere på Færøerne er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,

4)   udlændingen efter den for Færøerne gældende lov om euforiserende stoffer eller den for Færøerne gældende straffelovs § 191 eller § 191 a idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,

5)   udlændingen efter § 59, stk. 5, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,

6)   udlændingen efter den for Færøerne gældende straffelovs § 119, stk. 1 og 2, § 180, § 181, § 183 a, § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 216, § 222, § 224, jf. §§ 216 og 222, og § 225, jf. §§ 216 og 222, samt § 237, § 245, § 246, § 252, stk. 2, § 261, stk. 2, § 276, jf. § 286, §§ 278-284, jf. § 286, og § 288 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 23. En udlænding, som har haft lovligt ophold på Færøerne i mere end de sidste 3 år, kan udvises fra Færøerne

1)   af de grunde, der er nævnt i § 22,

2)   hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,

3)   hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,

4)   hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere på Færøerne er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 24. Andre udlændinge kan udvises fra Færøerne

1)   af de grunde, der er nævnt i §§ 22 eller 23,

2)   hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 25. ²⁾ En udlænding kan udvises fra Færøerne, hvis

1)   udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, eller

2)   udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.

§ 25 a. En udlænding, som ikke har haft lovligt ophold på Færøerne i længere tid end de sidste 6 måneder, kan endvidere udvises fra Færøerne, hvis

1)   udlændingen uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde er dømt for overtrædelse af den for Færøerne gældende straffelovs §§ 276-284 eller den færøske lagtingslov om told § 31, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, eller udlændingen over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold,

2)   udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer eller udlændingen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke.

Stk. 2. Efter indrejsen på Færøerne kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold på Færøerne i længere tid end de sidste 6 måneder, desuden udvises fra Færøerne, hvis:

1)   Der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde på Færøerne uden fornøden tilladelse.

2)   Udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold på Færøerne og til hjemrejsen.

3)   Andre hensyn til den offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold på Færøerne.

§ 25 b. En udlænding kan udvises fra Færøerne, hvis udlændingen opholder sig på Færøerne uden fornøden tilladelse.

§ 26. Ved afgørelsen om udvisning fra Færøerne skal der tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af

1)   udlændingens tilhørsforhold til det færøske samfund, herunder om udlændingen er kommet til Færøerne som barn eller ganske ung,

2)   varigheden af udlændingens ophold på Færøerne,

3)   udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold,

4)   udlændingens tilknytning til på Færøerne boende personer,

5)   udvisningens konsekvenser for udlændingens på Færøerne boende nære familiemedlemmer,

6)   udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller Grønland, Danmark eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og

7)   risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold.

Stk. 2. ²⁾ En udlænding skal udvises efter §§ 22-25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

§ 27. De i §§ 11, stk. 3, 17, stk. 1, 3. pkt., 22, 23 og 25 a nævnte tidsrum regnes fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret på Færøerne eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet på Færøerne, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse.

Stk. 2. For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, stk. 1 og 2, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelsen.

Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

Stk. 4. Beregningen af de i stk. 1 nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages af Udlændingestyrelsen. Forlænges opholdstilladelsen, anses opholdstilladelsen ikke for bortfaldet, eller omgøres afgørelsen om inddragelse, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra de tidspunkter, der er angivet i stk. 1 og 2, i forhold til den tidligere meddelte opholdstilladelse.

Stk. 5. Ophold med en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, anses ikke for lovligt ophold.

Stk. 6. Den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, medregnes ikke i de i stk. 1 nævnte tidsrum.

§ 27 a. Til brug for Udlændingestyrelsens og Indenrigsministeriets afgørelser om udvisning fra Færøerne efter kapitel 4, jf. § 49, kan politiet uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om udlændingens strafbare forhold, herunder om sigtelser for strafbare forhold, til Indenrigsministeriet eller Udlændingestyrelsen.

Kapitel 4 a ²⁾

Fuldbyrdelse af endelige administrative afgørelser truffet af myndigheder i Danmark eller i andre Schengenlande eller i lande, der er tilsluttet Den Europæiske Union, om udsendelse af udlændinge m.v.

§ 27 b. En udlænding kan udsendes af Færøerne, hvis en administrativ myndighed i Danmark eller i et andet Schengenland eller i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, på baggrund af omstændigheder, der på Færøerne kunne medføre udvisning efter kapitel 4, har truffet endelig afgørelse om udsendelse af den pågældende, jf. dog stk. 2 og § 31. Er afgørelsen om udsendelse truffet på baggrund af et strafbart forhold, kan der alene træffes afgørelse om udsendelse efter 1. pkt., hvis udlændingen er dømt for en lovovertrædelse, der i det pågældende land kan medføre en straf af mindst 1 års fængsel.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på udlændinge, der

1)   har opholdstilladelse på Færøerne, eller

2)   er statsborgere i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union.

3)   (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

Stk. 3. Har en udlænding som nævnt i stk. 1 opholdstilladelse i Danmark eller i et andet Schengenland eller i et EU-land, eller har den pågældende visum til ophold af mere end 90 dages varighed med gyldighed begrænset til et andet Schengenland (langtidsvisum), træffes afgørelse om udsendelse efter stk. 1 i forbindelse med konsultationer i medfør af SIS-forordningens artikel 30 eller SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 12 med myndighederne i det land, hvor der er truffet endelig afgørelse om udsendelse af den pågældende, og med myndighederne i det land, hvor den pågældende har opholdstilladelse eller langtidsvisum. Inddrages den pågældendes opholdstilladelse eller langtidsvisum ikke, træffes der ikke afgørelse om udsendelse efter stk. 1.

Stk. 4. Ved afgørelser om udsendelse efter stk. 1 finder bestemmelsen i § 26, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

§ 27 c. Når en udlænding, som er omfattet af § 27 b, stk. 1, udrejser eller udsendes af Færøerne, underretter Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke det Schengenland eller det land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, hvor der er truffet endelig afgørelse om udsendelse af den pågældende, herom.

§ 27 d. Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen og politiet kan uden udlændingens samtykke indhente fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold, om en udlænding, der opholder sig på Færøerne, fra en myndighed i et andet Schengenland eller i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som har truffet endelig afgørelse om udsendelse af udlændingen, hvis indhentelsen er nødvendig til brug for en afgørelse efter § 27 b.

Stk. 2. Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen og politiet kan uden udlændingens samtykke videregive fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold, om en udlænding, der er udvist af Færøerne efter kapitel 4, til myndigheder i andre Schengenlande eller lande, der er tilsluttet Den Europæiske Union, hvis videregivelsen er nødvendig til brug for myndighedens afgørelse om udlændingens udsendelse af det pågældende land.

§ 27 e. Politiet kan efter forespørgsel uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om en udlændings eventuelle tidligere straffe til myndigheder i et andet EU-land/EØS-land til brug for det pågældende lands vurdering af, om udlændingen udgør en risiko for den offentlige orden eller sikkerhed i forbindelse med landets behandling af sager om udstedelse af registreringsbevis eller opholdskort efter EU-retten. Findes der i det pågældende land ikke en registreringsordning, kan videregivelsen ske senest 3 måneder efter udlændingens indrejse eller fra den dato, hvor udlændingen har anmeldt sin tilstedeværelse i det pågældende land. En forespørgsel skal besvares inden 2 måneder fra modtagelsen.

Kapitel 5

Afvisning

§ 28. ²⁾ En udlænding, der ikke har opholdstilladelse på Færøerne, og en statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige, som ikke har fast bopæl på Færøerne, kan afvises ved indrejsen på Færøerne fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, i følgende tilfælde:

1)   Hvis udlændingen har indrejseforbud til Færøerne og ikke har visum hertil, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt.

2)   Hvis udlændingen ikke opfylder de bestemmelser om rejselegitimation, visum, registrering i ind- og udrejsesystemet og indrejse, som er fastsat efter kapitel 7.

3)   Hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at den pågældende vil tage ophold eller arbejde på Færøerne uden fornøden tilladelse.

4)   Hvis udlændingen ikke kan forevise dokumentation for opholdets formål og nærmere omstændigheder.

5)   Hvis udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold på Færøerne og til enten hjemrejsen eller gennemrejsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, og hvor den pågældende er sikret indrejse, og ikke er i stand til på lovlig vis at erhverve disse midler.

6)   Hvis udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, og er indberettet til SIS som uønsket i medfør af SIS-forordningen.

7)   Hvis andre hensyn til Færøernes, Grønlands eller Danmarks eller Schengenlandenes offentlige orden, forhold til fremmede magter eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold på Færøerne.

Stk. 2. ²⁾ Statsborgere i lande, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen eller Den Europæiske Union, skal afvises ved indrejsen på Færøerne fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, efter bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-7, jf. dog stk. 6.

Stk. 3. En udlænding, der ikke har opholdstilladelse på Færøerne, eller en statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige, som ikke har fast bopæl på Færøerne, kan afvises ved indrejsen på Færøerne fra Grønland, Danmark eller et andet Schengenland efter bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-7, jf. dog stk. 6. En statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige kan dog kun afvises efter stk. 1, nr. 2, såfremt den pågældende indrejser fra et ikke-nordisk land, jf. § 39, stk. 4.

Stk. 4. En udlænding, der ikke er statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige, kan afvises ved indrejsen på Færøerne, hvis den pågældende kan afvises efter de regler, der gælder i Grønland, Danmark eller det andet nordiske land, hvortil den pågældende må antages at ville rejse.

Stk. 5. Afvisning efter stk. 1-4 kan endvidere ske indtil 3 måneder efter indrejsen på Færøerne.

Stk. 6. ²⁾ Afvisning efter stk. 1-5 må dog ikke ske, hvis udlændingen i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 6, stk. 5, litra c, har opnået særlig tilladelse til at indrejse på Færøerne. Har udlændingen efter § 2 b, stk. 4, ret til at rejse igennem Færøerne, kan den pågældende alene afvises efter stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2-5.

Stk. 7. En udlænding, der meddeles afslag på eller frafalder en ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, eller hvis ansøgning om asyl på Færøerne bortfalder efter § 40, stk. 8, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-4 afvises i indtil 3 måneder fra indrejsen på Færøerne.

Stk. 8. En udlænding, der ikke har fast bopæl på Færøerne, kan uanset bestemmelserne i kapitel 1 afvises fra Færøerne, såfremt det findes påkrævet af hensyn til statens sikkerhed.

Stk. 9. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere regler om afvisning og udsendelse af blindpassagerer.

§ 29. (Ophævet)

Kapitel 5 a

(Sættes ikke i kraft for Færøerne)

 

Kapitel 6

Forskellige regler om opholdstilladelse, udvisning og afvisning

§ 30. ⁷⁾ En udlænding, der efter reglerne i kapitlerne 1 og 3-5 eller efter reglerne i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ikke har ret til at opholde sig på Færøerne, skal udrejse af Færøerne.

Stk. 2. Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes landsstyre nærmere regler herom.

Stk. 3. Til brug for behandlingen af en sag om udsendelse af en udlænding videregiver Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet uden udlændingens samtykke alle akter, der er indgået i sagen om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, til politiet, når der er meddelt endeligt afslag på opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, eller når udlændingen frafalder ansøgningen herom.

§ 31. En udlænding må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel 1 A, nævnte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, såfremt de i § 7, stk. 2, nævnte forhold foreligger. Dette gælder dog ikke, hvis der er bestemte grunde til at antage, at udlændingen frembyder fare for landets sikkerhed, eller hvis udlændingen efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må antages at frembyde nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed.

Indrejseforbud ³⁾

§ 32. ³⁾ Der fastsættes et indrejseforbud, hvorefter den pågældende udlænding ikke uden tilladelse på ny må indrejse og opholde sig på det i afgørelsen fastsatte område, jf. dog stk. 3, i følgende tilfælde:

1)   Udlændingen er udvist.

2)   Udlændingen er pålagt at udrejse af landet straks eller udrejser ikke i overensstemmelse med udrejsefristen efter § 33, stk. 2.

3)   Udlændingen er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union.

Stk. 2. ³⁾ Der kan i særlige tilfælde, herunder af hensyn til familiens enhed, undlades fastsat et indrejseforbud, hvis udlændingen udvises efter § 25 a, stk. 2, eller § 25 b, eller hvis udlændingen er omfattet af stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. ³⁾ Indrejseforbud meddeles, jf. dog stk. 4, med følgende varighed:

1)   En periode på 2 år, hvis udlændingen udvises efter § 25 a eller § 25 b, eller udlændingen er meddelt et indrejseforbud efter stk. 1, nr. 2, jf. dog nr. 3.

2)   En periode på 4 år, hvis udlændingen udvises efter § 22, § 23 eller § 24 og idømmes en betinget fængselsstraf eller idømmes en ubetinget fængselsstraf af indtil 3 måneders varighed eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter eller varighed, jf. dog nr. 5.

3)   En periode på 5 år, hvis udlændingen udvises efter § 25, nr. 2, når udlændingen anses for en alvorlig trussel mod den offentlige sundhed, eller hvis udlændingen er tredjelandsstatsborger og er meddelt et indrejseforbud efter stk. 1, nr. 2, eller i forbindelse med udvisning efter § 25 a, stk. 2, eller § 25 b, og er indrejst i strid med et indrejseforbud, der tidligere er meddelt efter stk. 1, nr. 2, eller i forbindelse med udvisning efter § 25 a, stk. 2, eller § 25 b, eller i strid med et indrejseforbud meddelt af en anden medlemsstat og opdateret i SIS.

4)   En periode på 6 år, hvis udlændingen udvises efter § 22, § 23 eller § 24 og idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 3 måneder og indtil 1 års varighed eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

5)   En periode på mindst 6 år, hvis udlændingen udvises efter § 22, nr. 4-6, § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-6, eller § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-6, eller hvis udlændingen er udvist ved dom og ikke har haft lovligt ophold på Færøerne i længere tid end de sidste 6 måneder.

6)   En periode på 12 år, hvis udlændingen udvises efter § 22, § 23 eller § 24 og idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 års og indtil 1 år og 6 måneders varighed eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

7)   For bestandig, hvis udlændingen udvises efter § 22, § 23 eller § 24 og idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måneders varighed eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

8)   For bestandig, hvis udlændingen udvises efter § 25, nr. 1, eller efter § 25, nr. 2, når udlændingen anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed.

9)   For så længe udlændingen er omfattet af de restriktive foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 3.

Stk. 4. ³⁾ Der kan meddeles et indrejseforbud af kortere varighed i følgende tilfælde:

1)   Udlændingen udvises efter § 22, § 23 eller § 24, og et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 3, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

2)   Udlændingen er meddelt et indrejseforbud efter stk. 1, nr. 2, eller i forbindelse med udvisning efter § 25 a, stk. 2, § 25 b eller § 25, nr. 2, når udlændingen anses for en alvorlig trussel mod den offentlige sundhed, og ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, taler for, at der meddeles et indrejseforbud af kortere varighed end anført i stk. 3, nr. 1 og 3.

3)   Et indrejseforbud for bestandig efter stk. 3, nr. 8, vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Stk. 5. ³⁾ Et indrejseforbud regnes fra datoen for udrejsen eller udsendelsen af det område, som indrejseforbuddet vedrører. Indrejseforbud efter stk. 1, nr. 3, regnes fra den dato, hvor udlændingen opfylder betingelserne for at blive meddelt indrejseforbud efter bestemmelserne.

Stk. 6. Et indrejseforbud bortfalder i følgende tilfælde:

1)   Når den pågældende under de i § 10, stk. 2, nævnte betingelser meddeles opholdstilladelse efter §§ 7 eller 9.

2)   Når den pågældende ophører med at være omfattet af de restriktive foranstaltninger som nævnt i stk. 1, nr. 3.

Stk. 7. ³⁾ Et indrejseforbud, der er meddelt i medfør af stk. 1, nr. 1, kan forkortes i forbindelse med en afgørelse efter §§ 50 og 50 a, hvis varigheden af det meddelte indrejseforbud, jf. stk. 3, indebærer, at opretholdelse af udvisningen med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.«.

Stk. 8. ^{2) 3)} (Strikað).

§ 32 a. Afslag på en ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 eller afgørelser om bortfald eller inddragelse af en sådan opholdstilladelse skal tillige indeholde afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, hvis denne ikke udrejser frivilligt, jf. § 31.

Fastsættelse af udrejsefrist ³⁾

§ 33. ³⁾ En afgørelse eller beslutning, hvorved det meddeles en udlænding, at vedkommende i medfør af reglerne i kapitel 1, 3, 4 og 4 a ikke har ret til at opholde sig på Færøerne, skal indeholde en frist for udrejse. En afgørelse eller beslutning efter 1. pkt. skal meddeles skriftligt og indeholde oplysninger om reglerne i § 33 b. Efter anmodning gives udlændingen en skriftlig eller mundtlig oversættelse af de vigtigste elementer i afgørelsen eller beslutningen på et sprog, vedkommende forstår eller med rimelighed kan formodes at forstå.

Stk. 2. ³⁾ I afgørelser, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., fastsættes udrejsefristen til 1 måned, hvis udlændingen er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl på Færøerne, eller hvis udlændingen hidtil har haft opholdstilladelse. For andre udlændinge fastsættes udrejsefristen til 14 dage. I påtrængende tilfælde fastsættes udrejsefristen altid til straks. Påtrængende tilfælde foreligger navnlig, når udlændingen er til fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, når udlændingen har begået et strafbart forhold, når der er tale om svig eller en åbenbart grundløs ansøgning, eller når der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse. Risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse, foreligger, når udlændingen ikke har medvirket under eller har lagt hindringer i vejen for sagens behandling, eller når der i øvrigt på baggrund af oplysningerne om udlændingen og opholdets varighed og karakter er grund til at antage, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse.

Stk. 3. ³⁾ Stadfæstes en afgørelse, der er tillagt opsættende virkning efter § 53 a, stk. 2, 2. pkt., eller frafaldes en sådan klage, fastsættes der en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2. For en udlænding, som er meddelt afslag på opholdstilladelse efter § 7, og som inden 7 dage fra tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse oplyser, at vedkommende ikke ønsker afgørelsen behandlet efter § 53 a, stk. 2, 2. pkt., fastsættes en frist for udrejse efter reglerne i stk. 2.

Stk. 4. ³⁾ En udrejsefrist efter stk. 2 kan fastsættes til et senere tidspunkt eller forlænges, hvis særlige grunde, herunder opholdets varighed, hensynet til skolesøgende børn eller anden familiemæssig og social tilknytning, taler herfor. Afgørelsen skal meddeles skriftligt.

Stk. 5. ³⁾ Er udvisning sket ved dom, fastsætter politiet udrejsefristen til straks, jf. dog stk. 7. Udrejsefristen regnes fra tidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra hospital eller forvaring. Er dommen betinget, eller er udvisning sket ved dom til ambulant behandling med mulighed for frihedsberøvelse, regnes fristen fra tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen, fra dommens forkyndelse.

Stk. 6. ³⁾ Har en udlænding været udsat for menneskehandel, fastsætter Udlændingestyrelsen efter anmodning udrejsefristen til 30 dage, medmindre særlige grunde taler derimod. Udrejsefristen kan efter anmodning fastsættes til et senere tidspunkt eller forlænges, hvis særlige grunde taler derfor, eller hvis udlændingen samarbejder om en forberedt hjemsendelse. Udrejsefristen kan højst udgøre 120 dage.

Stk. 7. ³⁾ Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der har været udsat for menneskehandel og er udvist ved dom.«

Stk. 8. ³⁾ (Strikað).

Stk. 9. ³⁾ (Strikað).

Stk. 10. ³⁾ (Strikað).

Stk. 11. ³⁾ (Strikað).

Processuelt ophold ³⁾

§ 33 a. ³⁾ En udlænding har ret til at blive på Færøerne under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller § 9, stk. 1, nr. 1, eller en ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet på Færøerne efter § 9, stk. 7.

Stk. 2. En udlænding kan meddeles ret til at blive på Færøerne under behandlingen af en anmodning om genoptagelse af en afgørelse efter § 7, når anmodningen er indgivet inden udrejsefristens udløb.

Stk. 3. Når ganske særlige grunde taler derfor, kan en udlænding meddeles ret til at blive på Færøerne under behandlingen af følgende sager:

1)   Anmodning om genoptagelse af en afgørelse efter § 7, når anmodningen er indgivet efter udrejsefristens udløb.

2)   Ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2.

3)   Ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 til en udlænding med indrejseforbud, jf. § 10, stk. 4.

4)   Anmodning om genoptagelse af en afgørelse efter § 9.

Stk. 4. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

Opsættende virkning ³⁾

§ 33 b. ³⁾ Der tillægges opsættende virkning i følgende tilfælde:

1)   Ved afgørelser som nævnt i § 33, stk. 1, der påklages, inden 7 dage efter at afgørelsen er meddelt udlændingen, hvis den pågældende er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl på Færøerne eller hidtil har haft opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold på Færøerne. Opsættende virkning kan dog nægtes, hvis ganske særlige grunde taler derfor.

2)   Ved afgørelser om afslag på opholdstilladelse til en uledsaget udlænding under 18 år, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller om nægtelse af forlængelse, inddragelse eller bortfald af en sådan opholdstilladelse, der påklages, inden 7 dage efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.

3)   (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

4)   Ved ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, som tillades indgivet på Færøerne efter § 9, stk. 7.

5)   Ved ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2, der er indgivet rettidigt.

Stk. 2. Klage over en afgørelse, der ikke er omfattet af stk. 1 eller § 53 a, stk. 2, 2. pkt., kan kun tillægges opsættende virkning, hvis særlige grunde taler derfor. Tilsvarende gælder ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2, der ikke er indgivet rettidigt.

§ 34. Indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt en udlænding skal udvises eller afvises fra Færøerne eller udsendes af Færøerne under henvisning til, at udlændingen ikke har ret til at opholde sig på Færøerne efter reglerne i kapitel 1 og 3-5, og indtil en afgørelse herom kan iværksættes, kan politiet, når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse på Færøerne, bestemme, at udlændingen skal:

1)   deponere sit pas, anden rejselegitimation og billet hos politiet,

2)   stille en af politiet fastsat sikkerhed,

3)   tage ophold efter politiets nærmere bestemmelse og

4)   give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter.

Stk. 2. Politiet kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse på Færøerne, bestemme, at en udlænding skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter, såfremt

1)   udlændingen indgiver ansøgning om asyl ved eller efter indrejsen på Færøerne og ikke medvirker til sagens oplysning, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt.,

2)   udlændingen udebliver fra en afhøring ved Udlændingestyrelsen eller politiet, hvortil den pågældende er indkaldt,

3)   (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

4)   udlændingen ikke efterkommer landfogedens bestemmelse om, at udlændingen skal tage ophold efter landfogedens nærmere bestemmelse, jf. § 42 a, stk. 6, eller

5)   politiet drager omsorg for udlændingens udrejse af Færøerne og udlændingen ikke medvirker hertil, jf. § 40, stk. 3, 1. pkt.

§ 35. En udlænding kan varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse varetægtsfængsling for nødvendig for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen og under eventuel appel, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning fra Færøerne kan fuldbyrdes, og når:

1)   Udlændingen ikke har fast bopæl på Færøerne, og der er begrundet mistanke om, at udlændingen har begået en lovovertrædelse, der kan medføre udvisning fra Færøerne efter §§ 22-24.

2)   Udlændingen er indrejst på Færøerne i strid med et indrejseforbud til Færøerne.

Stk. 2. Den færøske retsplejelovs bestemmelser om varetægtsfængsling og foranstaltninger, der træder i stedet herfor, finder i øvrigt anvendelse. Der fastsættes dog altid en frist for varetægtsfængslingens eller foranstaltningens længde ved varetægtsfængsling eller foranstaltning, der træder i stedet herfor, alene med henblik på fuldbyrdelse af bestemmelse ved endelig dom om udvisning fra Færøerne. Fristen efter 2. pkt. fastsættes af Færøernes ret.

§ 36. Såfremt de i § 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre muligheden for afvisning eller for udvisning efter §§ 25 a og 25 b fra Færøerne eller for udsendelse af Færøerne af en udlænding, der efter reglerne i kapitlerne 1 og 3-5 i øvrigt ikke har ret til at opholde sig på Færøerne, kan politiet bestemme, at den pågældende skal frihedsberøves. Har udlændingen fast bopæl på Færøerne, kan den pågældende alene frihedsberøves for at sikre muligheden for udvisning fra Færøerne efter § 25. En udlænding, hvis ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 forventes eller er udtaget til behandling efter den i § 53 a, stk. 3, nævnte procedure, kan efter en konkret, individuel vurdering frihedsberøves, såfremt det er påkrævet for at fastholde udlændingens tilstedeværelse på Færøerne under asylsagsbehandlingen, medmindre de i § 34 nævnte foranstaltninger er tilstrækkelige.

Stk. 2. En udlænding kan frihedsberøves, såfremt den pågældende ikke efterkommer landfogedens bestemmelse om at tage ophold, jf. § 42 a, stk. 6. En udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne i medfør af § 7, kan endvidere frihedsberøves, hvis udlændingen udebliver fra en afhøring ved politiet eller Udlændingestyrelsen, hvortil den pågældende er indkaldt.

§ 37. En udlænding, der er frihedsberøvet efter § 36, skal, medmindre den pågældende forinden løslades, inden 3 døgn efter frihedsberøvelsens iværksættelse fremstilles for Færøernes ret, der tager stilling til spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte opretholdelse. Er frihedsberøvelsen efter § 36 iværksat umiddelbart i forlængelse af en anholdelse efter den færøske retsplejelovs kapitel 69, regnes fristen fra tidspunktet for anholdelsen.

Stk. 2. Retten beskikker en advokat for udlændingen. Tidspunktet for frihedsberøvelsens iværksættelse og for fremstillingen i retten anføres i retsbogen.

Stk. 3. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i den færøske retsplejelovs kapitel 37. Er udlændingen frihedsberøvet på afgørelsens tidspunkt, og findes frihedsberøvelsen lovlig, fastsættes der i kendelsen en frist for fortsat tilbageholdelse. Denne frist kan senere forlænges af retten, dog højst med 4 uger ad gangen. Er frihedsberøvelsen iværksat i medfør af § 36, stk. 1, 3. pkt., kan frihedsberøvelsen opretholdes efter denne bestemmelse i højst 7 dage fra frihedsberøvelsens iværksættelse efter § 36, stk. 1, 3. pkt.

Stk. 4. Ved frihedsberøvelsens iværksættelse skal politiet gøre udlændingen bekendt med bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. Politiet skal endvidere gøre udlændingen bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentation på Færøerne eller i Danmark eller, såfremt udlændingen søger opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, med en repræsentant for Færøsk Røde Kors.

Stk. 5. Kæremål har ikke opsættende virkning med hensyn til gennemførelse af beslutning om afvisning eller udvisning fra Færøerne eller udsendelse af Færøerne under henvisning til, at udlændingen ikke har ret til at opholde sig på Færøerne efter reglerne i kapitel 1 og 3-5.

Stk. 6. Den færøske retsplejelovs kapitel 43 a finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

§ 37 a. Den færøske retsplejelovs § 758, stk. 1, 1.-3. pkt., § 758, stk. 2, og § 759 finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, der frihedsberøves i medfør af § 36.

Stk. 2. Den færøske retsplejelovs §§ 773-776 og 778 finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36.

§ 37 b. En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, er under frihedsberøvelsen ikke undergivet andre indskrænkninger i sin frihed, end frihedsberøvelsens øjemed og opretholdelse af orden og sikkerhed på anbringelsesstedet nødvendiggør.

Stk. 2. Den færøske retsplejelovs § 770, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af udlændingelovens § 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36.

§ 37 c. Retten kan på begæring af politiet bestemme, at en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, fuldstændig eller delvis skal udelukkes fra fællesskab med andre indsatte (isolation), hvis dette er påkrævet af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse på Færøerne i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig på Færøerne.

Stk. 2. Isolation må ikke iværksættes eller fortsættes, såfremt formålet hermed kan tilgodeses ved mindre indgribende foranstaltninger. Ved afgørelsen om isolation skal der endvidere tages hensyn til den særlige belastning, indgrebet kan medføre for den frihedsberøvede på grund af dennes unge alder eller fysiske eller psykiske svagelighed.

Stk. 3. Politiets begæring om isolation indgives til Færøernes ret. Retten beskikker en advokat for udlændingen. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i den færøske retsplejelovs kapitel 37. Kæremål har ikke opsættende virkning med hensyn til gennemførelse af beslutning om isolation. Den færøske retsplejelovs kapitel 43 a finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Finder retten, at isolation kan iværksættes eller fortsættes, fastsættes der i kendelsen en frist for fortsat isolation. Ved iværksættelse af isolation må den første frist for indgrebets længde ikke overstige 2 uger. Denne frist kan senere forlænges af retten, dog højst med 4 uger ad gangen. Fuldstændig isolation må ikke finde sted i et sammenhængende tidsrum på mere end 4 uger.

Stk. 5. Politiet kan bestemme, at en udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, men ikke er fremstillet for retten i medfør af § 37, fuldstændig eller delvis skal undergives isolation, såfremt betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt. Udlændingen kan kræve, at en af politiet i medfør af 1. pkt. truffet beslutning om isolation forelægges retten til afgørelse i forbindelse med udlændingens fremstilling for retten i medfør af § 37. En begæring efter 2. pkt. har ikke opsættende virkning. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse.

§ 37 d. En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, kan modtage besøg i det omfang, opretholdelse af orden og sikkerhed på anbringelsesstedet tillader det. Politiet kan af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse på Færøerne i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig på Færøerne, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse af Færøerne, modsætte sig, at den frihedsberøvede modtager besøg, eller forlange, at besøg finder sted under kontrol. Den frihedsberøvede har altid ret til ukontrolleret besøg af den beskikkede advokat. En frihedsberøvet, der har ansøgt om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, har endvidere altid ret til ukontrolleret besøg af en repræsentant for Færøsk Røde Kors.

Stk. 2. Nægter politiet besøg til en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, skal den frihedsberøvede underrettes herom, medmindre retten af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse på Færøerne i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig på Færøerne, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse af Færøerne, træffer anden bestemmelse. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Nægter politiet besøg til en udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, men ikke er fremstillet for retten i medfør af § 37, skal den frihedsberøvede underrettes herom, medmindre politiet af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse på Færøerne i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig på Færøerne, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse af Færøerne, træffer anden bestemmelse.

Stk. 4. En udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, kan kræve, at politiets afslag på besøg eller krav om kontrol i medfør af stk. 1 forelægges retten til afgørelse. En begæring efter 1. pkt. har ikke opsættende virkning. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, men ikke er fremstillet for retten i medfør af § 37, jf. § 36, kan kræve, at politiets afslag på besøg eller krav om kontrol i medfør af stk. 1 forelægges retten til afgørelse i forbindelse med udlændingens fremstilling for retten i medfør af § 37, jf. § 36. En begæring efter 1. pkt. har ikke opsættende virkning. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 37 e. En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, har ret til at modtage og afsende breve. Politiet kan gennemse brevene inden modtagelsen eller afsendelsen. Politiet skal snarest muligt udlevere eller sende brevene, medmindre indholdet vil kunne være til skade for indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse på Færøerne i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig på Færøerne, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse af Færøerne, eller til skade for opretholdelse af orden og sikkerhed på anbringelsesstedet.

Stk. 2. En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, har ret til ukontrolleret brevveksling med den beskikkede advokat, indenrigsministeren, Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet. Har udlændingen ansøgt om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, har vedkommende endvidere adgang til ukontrolleret brevveksling med Færøsk Røde Kors. Den færøske retsplejelovs § 772, stk. 2, finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Tilbageholdes et brev til eller fra en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, skal spørgsmålet, om tilbageholdelsen bør opretholdes, straks forelægges retten til afgørelse. Opretholdes tilbageholdelsen, skal afsenderen og adressaten straks underrettes, medmindre retten af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse på Færøerne i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig på Færøerne, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse af Færøerne, træffer anden bestemmelse. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Tilbageholdes et brev til eller fra en udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, men ikke er fremstillet for retten i medfør af § 37, skal afsenderen og adressaten straks underrettes herom, medmindre politiet af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse på Færøerne i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig på Færøerne, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse af Færøerne, træffer anden bestemmelse. Afsenderen eller adressaten kan kræve, at politiets tilbageholdelse af et brev forelægges retten til afgørelse i forbindelse med udlændingens fremstilling for retten i medfør af § 37. En begæring efter 2. pkt. har ikke opsættende virkning. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 37 f. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

Kapitel 7

Kontrollen med udlændinges indrejse, ophold og udrejse m.v.

§ 38. ²⁾ Ved grænsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal ind- og udrejsekontrol på Færøerne finde sted i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 7 og 8.

Stk. 2. ²⁾ Ind- og udrejsekontrol på Færøerne må ikke finde sted ved grænsen til Grønland, Danmark eller et andet Schengenland. Dog kan der undtagelsesvis ske kontrol ved en sådan grænse i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 25.

Stk. 3. ²⁾ Indrejse på og udrejse af Færøerne over grænsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, må, medmindre andet er fastsat i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 5, 19 og 20, alene finde sted ved de grænseovergangssteder på Færøerne (havne og lufthavne), der efter forhandling med Færøernes landsstyre er godkendt af indenrigsministeren, og alene inden for disses åbningstid. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere vilkår for godkendelsen af en havn eller lufthavn som grænseovergangssted.

Stk. 4. ²⁾ Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere regler om ind- og udrejsekontrol på Færøerne, herunder om politiets adgang til flyselskabernes bookingsystemer, udenlandske besætningsmedlemmers ophold på Færøerne, om på- og afmønstring på Færøerne af udenlandske besætningsmedlemmer og om de pligter, der påhviler skibsførere og luftfartøjschefer.

Stk. 5. I forbindelse med indrejse- og udrejsekontrol på Færøerne efter stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., har politiet ret til at undersøge bagagerum og andre lukkede rum i køretøjer, skibe og luftfartøjer for at sikre, at ulovlig indrejse på og udrejse af Færøerne ikke finder sted.

Stk. 6. ²⁾ Politiet kan på grundlag af oplysninger og erfaringer vedrørende ulovligt ophold eller faktiske omstændigheder, som skaber en begrundet formodning om ulovligt ophold, eller med henblik på at forhindre ulovligt ophold standse og kontrollere personer efter indrejse i landet for at fastslå deres identitet, nationalitet eller opholdsret.

Stk. 7. Politiet kan foretage stempling af en udlændings pas eller anden rejselegitimation ved indrejse på eller udrejse af Færøerne eller ved afvisning eller udvisning fra Færøerne. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere regler om politiets stempling af pas og anden rejselegitimation.

Stk. 8. ²⁾ Politiet kan til brug for ind- og udrejsekontrol og kontrollen som nævnt i stk. 6 modtage passageroplysninger fra toldmyndighederne.

Stk. 9. ²⁾ Justitsministeren fastsætter nærmere regler om kontrollen som nævnt i stk. 6, herunder om politiets adgang til passageroplysninger og oplysninger om køretøjer indsamlet ved brug af automatisk nummerpladegenkendelsesteknologi og om de pligter, der påhviler luftfartøjschefer og skibsførere.

§ 39. En udlænding skal ved indrejse og under ophold på Færøerne og ved udrejse af Færøerne være i besiddelse af pas eller andet dokument, der efter indenrigsministerens bestemmelse kan godkendes som rejselegitimation.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang passet eller rejselegitimationen skal være påtegnet visum til indrejse på eller udrejse af Færøerne. Indenrigsministeren kan endvidere efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere regler om visum, herunder om adgangen hertil, om visummets varighed og om de betingelser, der kan fastsættes for visummet.

Stk. 3. ²⁾ Passet eller rejselegitimationen skal ved indrejse på og udrejse af Færøerne forevises for paskontrollen og under ophold på Færøerne på begæring forevises for offentlige myndigheder. Ved indrejse på Færøerne fra Grønland, Danmark eller et andet Schengenland eller udrejse af Færøerne til Grønland, Danmark eller et andet Schengenland skal passet eller rejselegitimationen ikke forevises for paskontrollen, medmindre der undtagelsesvis sker kontrol ved en sådan grænse i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 25, jf. § 38, stk. 2. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre bestemme, at udlændinge til stadighed skal medføre deres pas eller anden legitimation under ophold på Færøerne. Udlændinge- og integrationsministeren kan endvidere efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere regler om de betingelser, som en udlænding, der ikke skal have udstedt visum for at indrejse og opholde sig på Færøerne, skal opfylde ved indrejse og ophold på Færøerne.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige, der opholder sig på Færøerne, eller som indrejser fra eller udrejser til Grønland, Danmark eller et andet nordisk land. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fritage andre udlændinge for pligterne efter stk. 1 og 3.

Stk. 5. ³⁾ En udlænding skal afgive nødvendige biometriske oplysninger til brug for oprettelse af en individuel sagsmappe i ind- og udrejsesystemet eller med henblik på ind- og udrejsekontrol, medmindre den pågældende er fritaget herfor i medfør af EES-forordningen.

Stk. 6. ³⁾ Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes landsstyre regler om udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant dokument. Rejselegitimationen kan inddrages efter samme regler, som gælder om pas til danske statsborgere, eller når grundlaget for udstedelsen er bortfaldet.

§ 40. ²⁾ En udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse på Færøerne i henhold til denne lov kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen lovligt opholder sig på Færøerne. Udlændingen skal efter tilsigelse give personligt møde og på begæring stille sit pas eller sin rejselegitimation til rådighed ved behandlingen af ansøgninger i henhold til loven. Udlændingen skal oplyses om, at de oplysninger, der er nævnt i 1. og 2. pkt., kan videregives til efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden efter reglerne i kapitel 7 a. Andre personer, som skønnes at kunne bidrage med oplysninger til brug for sagens behandling, kan pålægges at meddele de i 1. pkt. nævnte oplysninger.

Stk. 2. En udlænding skal meddele de oplysninger om sine økonomiske forhold, som er nødvendige til bedømmelse af, om Udlændingestyrelsen kan pålægge

Stk. 3. Drager politiet omsorg for en udlændings udrejse af Færøerne, skal udlændingen meddele de nødvendige oplysninger hertil og medvirke til tilvejebringelse af nødvendig rejselegitimation og visum og til udrejsen af Færøerne i øvrigt. Færøernes ret kan på begæring af politiet, hvis det skønnes fornødent, bestemme, at en udlænding, der ikke ønsker at medvirke dertil, skal fremstilles for hjemlandets eller et andet lands repræsentation, eller at udlændingens fingeraftryk, der er optaget i medfør af § 40 a, stk. 1 og 2, kan videregives til hjemlandets eller et andet lands repræsentation. Retten beskikker en advokat for udlændingen. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan kæres efter reglerne i den færøske retsplejelovs kapitel 37. Kæremål har ikke opsættende virkning. Ved rettens behandling af sagen finder den færøske retsplejelovs kapitel 43 a i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Afgiver en person en erklæring til oplysning i sager, der henhører under denne lov, kan udlændingemyndighederne kræve, at erklæringen afgives på tro og love.

Stk. 5. Den, der ved at afgive en urigtig erklæring eller på anden måde medvirker eller søger at medvirke til, at en udlænding opnår en opholdstilladelse på Færøerne ved svig, skal erstatte de udgifter, der påføres staten ved udlændingens indrejse, ophold og udrejse og ved udlændingesagens behandling. Kravet tillægges udpantningsret.

Stk. 6. Til oplysning i sager, der henhører under denne lov, kan der optages forhør i retten, jf. den færøske retsplejelovs § 1018.

Stk. 7. Dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, kan tages i bevaring, hvis det skønnes fornødent. Den færøske retsplejelovs kapitler 71, 72 og 73 finder anvendelse i samme omfang som i sager, der angår forbrydelser, der påtales af statsadvokaten.

Stk. 8. Udebliver en udlænding, der har ansøgt om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, efter at være tilsagt personligt til at møde hos Udlændingestyrelsen eller politiet uden anmeldt lovligt forfald, bortfalder udlændingens ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om virkningerne af udeblivelse. Udlændingestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at en ansøgning ikke skal anses for bortfaldet.

§ 40 a. ²⁾ Der optages omgående fingeraftryk af en udlænding, som

1)   søger om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, jf. dog stk. 11,

2)   pågribes i forbindelse med forsøg på ulovligt at indrejse på Færøerne fra et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union, og som ikke afvises, jf. § 28, eller som forbliver på Færøerne uden at være frihedsberøvet i hele tidsrummet mellem pågribelsen og udsendelsen på grundlag af en afgørelse om afvisning, jf. § 28, eller

3)   søger om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter § 7, jf. dog stk. 11.

Stk. 2. ²⁾ Der kan endvidere optages fingeraftryk af en udlænding,

1)   (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

2)   som ikke søger om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, og som skal afvises, udvises eller udrejse af Færøerne, såfremt der på baggrund af pågældendes dokumenter, ejendele, økonomiske midler og andre personlige forhold er bestemte grunde til at antage, at den pågældende vil indrejse på ny og ansøge om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2,

3)   hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på identifikation eller identitetskontrol af den pågældende,

4)   hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument til den pågældende, eller

5)   hvis udlændingen er omfattet af § 58 g.

6)   (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

7)   (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

8)   (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

Stk. 3. ²⁾ Fingeraftryk, der optages i medfør af stk. 1 eller 2, kan registreres i et særligt edb-register, der føres af politiet. Politiet, Hjemrejsestyrelsen og Udlændingestyrelsen kan anvende registret i forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Politiet er dataansvarlig myndighed for registret.

Stk. 4. ²⁾ Fingeraftryk, der modtages fra udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager, kan registreres i det i stk. 3 nævnte edb-register.

Stk. 5. ²⁾ Fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, slettes 10 år efter optagelsen af fingeraftrykket.

Stk. 6. ²⁾ Fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, kan til brug for identifikation af den pågældende udlænding manuelt eller elektronisk sammenholdes med fingeraftryk optaget efter bestemmelser herom i retsplejelov for Færøerne.

Stk. 7. ²⁾ Fingeraftryk, der er optaget efter bestemmelser herom i retsplejelov for Færøerne eller sikret som bevis i en straffesag, kan til brug for efterforskningen af et strafbart forhold manuelt eller elektronisk sammenholdes med fingeraftryk, der er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register.

Stk. 8. ²⁾ Fingeraftryk, der modtages som led i en international efterlysning, kan manuelt eller elektronisk sammenholdes med fingeraftryk, der er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register. Oplysninger fra edb-registret kan til brug for besvarelse af en international efterlysning videregives til den internationale politisamarbejdsorganisation eller den udenlandske myndighed, der har udsendt efterlysningen.

Stk. 9. ²⁾ Politiet, Hjemrejsestyrelsen og Udlændingestyrelsen kan uden udlændingens samtykke elektronisk eller manuelt videregive fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, til udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Politiet og Hjemrejsestyrelsen kan endvidere med henblik på identifikation af en udlænding eller med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument videregive fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, til hjemlandets eller et andet lands repræsentation eller til internationale politisamarbejdsorganisationer.

Stk. 10. ²⁾ Optagelse af fingeraftryk skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader det. Indgrebet kan om nødvendigt ske med den fornødne magtanvendelse.

Stk. 11. ²⁾ Der optages ikke fingeraftryk efter stk. 1, nr. 1 eller 3, til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren af fysiske grunde ikke er i stand til at afgive fingeraftryk. Hvis udlændingen er under 18 år, optages der alene fingeraftryk efter stk. 1, nr. 1 eller 3, til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren er uledsaget og er fyldt 6 år, eller hvis der indgives ansøgning om udstedelse af et opholdskort til udlændingen.

Stk. 12. ²⁾ Stk. 3-9 finder ikke anvendelse, hvis fingeraftryk optages efter stk. 1, nr. 1 eller 3, til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort.

Stk. 13. ²⁾ (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

Stk. 14. ²⁾ Til brug for identifikation og identitetskontrol opbevares fingeraftryk, der er optaget efter stk. 1, nr. 1 og 3, i 20 år efter optagelsen af fingeraftrykket eller, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse, i 10 år efter optagelsen af fingeraftrykket. Fingeraftryk, der opbevares efter 1. pkt., slettes, hvis udlændingen meddeles dansk indfødsret.

Stk. 15. ²⁾ Fingeraftryk, der opbevares i medfør af stk. 14, registreres i et centralt register, der føres af Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Stk. 16. ²⁾ Fingeraftryk, der opbevares i medfør af stk. 14, kan behandles af udlændingemyndighederne, Udenrigsministeriet og politiet til de formål, der er nævnt i stk. 14.

§ 40 b. ²⁾ Der optages personfotografi af en udlænding, som søger om opholdstilladelse efter § 7 eller om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter § 7, jf. dog stk. 11.

Stk. 2. ²⁾ Der kan endvidere optages personfotografi af en udlænding,

1)   hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på identifikation eller identitetskontrol af den pågældende,

2)   hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse af identitetskort eller andet legitimationsdokument til den pågældende,

3)   hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument til den pågældende, eller

4)   hvis udlændingen er omfattet af § 58 g.

Stk. 3. ²⁾ Personfotografi, der optages i medfør af stk. 1 eller 2, kan registreres i et særligt register, der føres af politiet. Politiet, Hjemrejsestyrelsen og Udlændingestyrelsen kan anvende registret i forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Politiet er dataansvarlig myndighed for registret.

Stk. 4. ²⁾ Personfotografi, der modtages fra udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager, kan registreres i det i stk. 3 nævnte register.

Stk. 5. ²⁾ Personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte register, slettes 10 år efter optagelsen af personfotografiet.

Stk. 6. ²⁾ Personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte register, kan til brug for identifikation af den pågældende udlænding manuelt eller elektronisk sammenholdes med personfotografi optaget efter bestemmelser herom i retsplejelov for Færøerne.

Stk. 7. ²⁾ Personfotografi, der er optaget efter bestemmelser herom i retsplejelov for Færøerne, kan til brug for efterforskningen af et strafbart forhold manuelt eller elektronisk sammenholdes med personfotografi, der er registreret i det i stk. 3 nævnte register.

Stk. 8. ²⁾ Personfotografi, der modtages som led i en international efterlysning, kan manuelt eller elektronisk sammenholdes med personfotografi, der er registreret i det i stk. 3 nævnte register. Oplysninger fra registret kan til brug for besvarelse af en international efterlysning videregives til den internationale politisamarbejdsorganisation eller den udenlandske myndighed, der har udsendt efterlysningen.

Stk. 9. ²⁾ Politiet, Hjemrejsestyrelsen og Udlændingestyrelsen kan uden udlændingens samtykke elektronisk eller manuelt videregive personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte register, til indenlandske og udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Politiet og Hjemrejsestyrelsen kan endvidere med henblik på identifikation af udlændingen eller med henblik på udstedelse af eller fremskaffelse af rejsedokument videregive personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte register, til hjemlandets eller et andet lands repræsentation eller til internationale politisamarbejdsorganisationer.

Stk. 10. ²⁾ Optagelse af personfotografi skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader det. Indgrebet kan om nødvendigt ske med den fornødne magtanvendelse.

Stk. 11. ²⁾ Hvis udlændingen er under 18 år, optages der alene personfotografi efter stk. 1 til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren er uledsaget, eller hvis der indgives ansøgning om udstedelse af et opholdskort til udlændingen.

Stk. 12. ²⁾ Stk. 3-9 finder ikke anvendelse, hvis personfotografi optages efter stk. 1 til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort.

Stk. 13. ²⁾ Til brug for identifikation og identitetskontrol opbevares personfotografi, der er optaget efter stk. 1, i 20 år efter optagelsen af personfotografiet eller, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse, i 10 år efter optagelsen af personfotografiet. Personfotografi, der opbevares efter 1. pkt., slettes, hvis udlændingen meddeles dansk indfødsret.

Stk. 14. ²⁾ Personfotografi, der opbevares i medfør af stk. 13, registreres i et centralt register, der føres af Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Stk. 15. ²⁾ Personfotografi, der opbevares i medfør af stk. 13, kan behandles af udlændingemyndighederne, Udenrigsministeriet og politiet til de formål, der er nævnt i stk. 13.

§ 40 c. ²⁾ Ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2-4, eller § 9, stk. 2, nr. 1 eller 4, kan Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet kræve, at ansøgeren og den person, til hvem ansøgeren oplyser at have den familiemæssige tilknytning, som skal danne grundlag for opholdstilladelsen, medvirker til en dna-undersøgelse med henblik på at fastslå den familiemæssige tilknytning, såfremt denne ikke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret, eller med henblik på at fastslå en anden familiemæssig tilknytning end den, ansøgeren oplyser.

Stk. 2. ²⁾ Udlændingestyrelsen kan kræve, at en uledsaget udlænding, der oplyser at være under 18 år, medvirker til en lægelig undersøgelse med henblik på at fastslå udlændingens alder.

§ 40 d. ²⁾ (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

§ 40 e. ²⁾ Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration foretager i egne sagsbehandlingssystemer den endelige registrering af følgende oplysninger om udlændinge, der ikke er omfattet af § 1, og som meddeles opholdstilladelse efter §§ 7-9:

1)   Navn,

2)   fødselsdato,

3)   fødselsland og

4)   statsborgerskabsforhold.

§ 40 f. ²⁾ Til brug for identifikation og identitetskontrol optages der fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, som indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 eller ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter § 9, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. ²⁾ Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, registreres i et centralt register, der føres af Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Stk. 3. ²⁾ Der optages ikke personfotografi efter stk. 1, hvis udlændingen er under 18 år og hensigten er, at udlændingen skal have fast ophold hos forældremyndighedens indehaver. Undtagelsen i 1. pkt. gælder ikke, hvis der til brug for udstedelse af opholdskort optages personfotografi af udlændingen.

Stk. 4. ²⁾ Der optages ikke fingeraftryk efter stk. 1, hvis udlændingen af fysiske grunde ikke er i stand hertil. Endvidere optages der ikke fingeraftryk efter stk. 1, hvis udlændingen er under 18 år og hensigten er, at udlændingen skal have fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, eller hvis udlændingen er under 6 år. Undtagelsen i 2. pkt. gælder ikke, hvis der til brug for udstedelse af opholdskort optages fingeraftryk af udlændingen.

Stk. 5. ²⁾ Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, opbevares i 20 år efter optagelsen af fingeraftrykket og personfotografiet eller, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse, i 10 år efter optagelsen af fingeraftrykket og personfotografiet. Fingeraftryk og personfotografi, der opbevares efter 1. pkt., slettes, hvis udlændingen meddeles dansk indfødsret.

Stk. 6. ²⁾ Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, kan behandles af udlændingemyndighederne, Udenrigsministeriet og politiet til de formål, der er nævnt i stk. 1.

§ 40 g. ²⁾ Til brug for identifikation og identitetskontrol optages der fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, som indgiver ansøgning om visum til Færøerne, i overensstemmelse med reglerne i visumkodeksen, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. ²⁾ Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, registreres i et centralt register, der føres af Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Stk. 3. ²⁾ Der optages ikke fingeraftryk efter stk. 1, hvis udlændingen er fritaget for dette krav i medfør af visumkodeksen.

Stk. 4. ²⁾ Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, opbevares i 10 år efter optagelsen af fingeraftrykket og personfotografiet, eller indtil udlændingen meddeles dansk indfødsret.

Stk. 5. ²⁾ Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, kan behandles af udlændingemyndighederne, Udenrigsministeriet og politiet til de formål, der er nævnt i stk. 1.

§ 40 h. ²⁾ (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

§ 40 i. ²⁾ Nationalt ID-center afgiver udtalelser og yder rådgivning og bistand til offentlige myndigheder på Færøerne i forhold til spørgsmål om fastlæggelse og kontrol af identiteten på udlændinge, når dette har betydning for myndighedernes opgavevaretagelse. Nationalt ID-center etablerer endvidere et id-netværk.

Stk. 2. ²⁾ De offentlige myndigheder, som udlændinge- og integrationsministeren i medfør af stk. 7 kan beslutte skal være omfattet af stk. 1, kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger, herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, til Nationalt ID-center, hvis videregivelsen er nødvendig for varetagelsen af centerets funktioner.

Stk. 3. ²⁾ Oplysninger, som Nationalt ID-center modtager i medfør af stk. 2, registreres og opbevares i en database, der føres af centeret, og kan behandles af centeret til de formål, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt.

Stk. 4. ²⁾ Nationalt ID-center udøver sine funktioner i fuld uafhængighed.

Stk. 5. ²⁾ Fastlæggelsen af Nationalt ID-centers overordnede strategi, prioriteringer og indsatsområder såvel som retningslinjerne for centerets langsigtede virksomhed og udvikling sker i Nationalt ID-centers referencegruppe. Nationalt ID-centers leder deltager i referencegruppens møder.

Stk. 6. ²⁾ Nationalt ID-center afgiver en årlig beretning om sin virksomhed til udlændinge- og integrationsministeren. Beretningen offentliggøres.

Stk. 7. ²⁾ Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere regler om, hvilke offentlige myndigheder der er omfattet af stk. 1.

§ 41. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte regler om, at udlændinge af hensyn til statens sikkerhed eller opretholdelsen af ro og orden har pligt til at melde sig hos en offentlig myndighed.

§ 42. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte regler, hvorefter den, der mod eller uden vederlag yder logi til eller stiller lejrplads til rådighed for udlændinge på Færøerne, skal føre fortegnelse over udenlandske gæster og give politiet underretning om deres ankomst og afrejse. Fortegnelsen skal til enhver tid kunne forevises politiet.

Stk. 2. Udlændinge skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af pligten efter stk. 1.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte fortegnelser over udenlandske gæster, herunder om fortegnelsernes udformning, indhold og førelse, om de oplysninger, som udlændinge efter stk. 2 skal meddele, om de dokumenter, udlændinge skal fremvise, og om de udgifter, der påhviler den, der efter stk. 1 har pligt til at føre fortegnelsen.

§ 42 a. Udlændingestyrelsen bestemmer efter forhandling med Færøernes landsstyre, om en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne i henhold til § 7, skal tage ophold i Danmark på et indkvarteringssted for udlændinge, der opholder sig i Danmark og har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i henhold til den danske udlændingelovs § 7. Den danske udlændingelovs §§ 34-37 f, § 40, stk. 3, 6 og 7, § 42 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-9, §§ 42 b-42 d, og § 43, stk. 1, 2 og 5, og forskrifter udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse. Påhviler det efter denne lov en udlænding, der er indkvarteret i Danmark, jf. 1. pkt., at udrejse af Færøerne, skal udlændingen udrejse af Danmark inden for den fastsatte udrejsefrist, jf. § 33. Meddeles en udlænding, der er indkvarteret i Danmark, jf. 1. pkt., opholdstilladelse på Færøerne, skal udlændingen udrejse af Danmark inden for den fastsatte udrejsefrist, jf. § 33. En udlænding, der er indkvarteret i Danmark, jf. 1. pkt., kan udvises af Danmark efter reglerne i den danske udlændingelov.

Stk. 2. Indtil en udlænding som nævnt i stk. 1 er overført til Danmark efter Udlændingestyrelsens bestemmelse herom, jf. stk. 1, 1. pkt., får udlændingen udgifterne til underhold på Færøerne dækket af Udlændingestyrelsen, jf. dog stk. 3 og 4. Har en udlænding, der ikke er omfattet af stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 ikke ret til at opholde sig på Færøerne, får udlændingen udgifterne til underhold dækket af Udlændingestyrelsen, hvis det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke:

1)   Hvis udlændingen har lovligt ophold på Færøerne i medfør af § 1 eller § 5, stk. 2, eller i medfør af en opholdstilladelse på Færøerne efter § 9.

2)   Hvis udlændingen har indgået ægteskab med en på Færøerne boende person, medmindre særlige grunde foreligger.

3)   Hvis udlændingens opholdssted ikke kendes.

4)   Hvis udlændingen har ret til hjælp til forsørgelse efter anden lovgivning. Stk. 2, 1. pkt., gælder dog, uanset om udlændingen har ret til hjælp til forsørgelse efter lov for Færøerne om offentlig forsorg.

Stk. 4. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlænding omfattet af stk. 2, jf. stk. 3, der har tilstrækkelige midler hertil, ikke skal have dækket sine eller sin husstands udgifter til underhold. Udlændingestyrelsen kan endvidere pålægge en udlænding at betale udgifterne til udlændingens underhold, såfremt udlændingen har tilstrækkelige midler hertil. Udlændingestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for beregningen af udgifterne til underhold, herunder fastsætte gennemsnitstakster for en given ydelse over en given periode. Udlændingestyrelsens pålæg til en udlænding om at betale udgifterne til underhold tillægges udpantningsret.

Stk. 5. Landfogeden drager omsorg for indkvartering på Færøerne af udlændinge som nævnt i stk. 2, jf. stk. 3, og for dækning af de i stk. 2, jf. stk. 3 og 4, nævnte udgifter til underhold. Landfogedens udgifter i medfør af 1. pkt. dækkes af Udlændingestyrelsen.

Stk. 6. Landfogeden kan bestemme, at en i stk. 2, jf. stk. 3, nævnt udlænding, uanset om den pågældende selv har tilstrækkelige midler til sit underhold, skal tage ophold efter landfogedens nærmere bestemmelse.

Stk. 7. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlænding, der er omfattet af stk. 2, jf. stk. 3, ikke skal have dækket sine udgifter til underhold bortset fra kost, logi og sundhedsmæssige ydelser, såfremt

1)   udlændingen udebliver fra en afhøring med Udlændingestyrelsen eller politiet, hvortil den pågældende er indkaldt,

2)   (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

3)   udlændingen ikke efterkommer landfogedens bestemmelse om, at udlændingen skal tage ophold efter landfogedens nærmere bestemmelse, jf. stk. 6,

4)   udlændingen ikke efterkommer politiets bestemmelse om en i § 34 nævnt foranstaltning,

5)   (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

6)   udlændingen er efterlyst af politiet med henblik på forkyndelse, udrejsekontrol eller udsendelse af Færøerne eller

7)   politiet drager omsorg for udlændingens udrejse af Færøerne og udlændingen ikke medvirker hertil, jf. § 40, stk. 3, 1. pkt.

Stk. 8. Udlændingestyrelsen skal, medmindre særlige grunde taler derimod, bestemme, at en udlænding, der indgiver ansøgning om asyl ved eller efter indrejsen på Færøerne og ikke medvirker til sagens oplysning, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., ikke skal have dækket sine udgifter til underhold bortset fra kost, logi og sundhedsmæssige ydelser.

§ 42 b. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landstyre fastsætte regler om erstatning for skader, som udlændinge, der opholder sig på Færøerne og er omfattet af § 42 a, stk. 2, jf. stk. 3, forvolder på andre eller andres ejendele, og for skader, som påføres de pågældende udlændinge eller disses ejendele. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte regler om forsikring mod sådanne skader. De herved forbundne udgifter afholdes af staten.

§ 42 c. Børn i den undervisningspligtige alder, der opholder sig på Færøerne og er omfattet af § 42 a, stk. 2, jf. stk. 3, skal deltage i undervisning.

Stk. 2. For andre udlændinge, der opholder sig på Færøerne og er omfattet af § 42 a, stk. 2, jf. stk. 3, kan der tilrettelægges tilbud om undervisning.

Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

§ 42 d. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

Stk. 2-3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

Stk. 4. En udlænding, der opholder sig på Færøerne og er omfattet af § 42 a, stk. 2, jf. stk. 3, må deltage i ulønnet humanitært arbejde eller andet frivilligt arbejde.

Stk. 5-7. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

§ 43. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

Stk. 2. Såfremt politiet drager omsorg for en udlændings udrejse af Færøerne, skal udlændingen afholde de udgifter, der for udlændingens eget vedkommende er forbundet hermed. Har udlændingen ikke tilstrækkelige midler, afholdes udgifterne foreløbig af statskassen.

Stk. 3. Føreren og den, der har rådighed over et skib eller luftfartøj, som har bragt en udlænding til Færøerne, samt dennes herværende repræsentant har pligt til uden udgift for staten straks at sørge for udlændingens udrejse af eller tilbagerejse fra Færøerne, såfremt udlændingen bliver afvist efter reglerne i kapitel 5. De har endvidere pligt til at erstatte statens udgifter ved rømte eller agterudsejlede besætningsmedlemmer og blindpassagerers ophold, tilbageførelse til skibet eller luftfartøjet eller udsendelse af Færøerne. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere bestemmelser om størrelsen af den i 2. pkt. nævnte erstatning.

Stk. 4. Den, der har bistået en udlænding med ulovligt at indrejse eller opholde sig på Færøerne, og den, der har beskæftiget en udlænding uden arbejdstilladelse på Færøerne, skal erstatte de udgifter, der påføres staten ved udlændingens ophold på og udrejse af Færøerne.

Stk. 5. Krav efter stk. 2-4 tillægges udpantningsret.

Stk. 6. ²⁾ Bestemmelserne i stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse ved indrejse på Færøerne fra Grønland, Danmark eller et andet Schengenland. Stk. 3 finder dog anvendelse, hvis der er indført indrejsekontrol ved grænsen i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 25, jf. § 38, stk. 2, og udlændinge- og integrationsministeren har truffet beslutning efter § 59 a, stk. 2.

§ 43 a. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

§ 44. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte regler om betaling for ansøgninger om visum til Færøerne og for ansøgninger, der indgives på Færøerne om opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne.

Stk. 2. For udstedelse af dansk rejselegitimation til udlændinge betales et beløb svarende til beløbet for udstedelse af danske pas, jf. den for Færøerne gældende paslovs § 4 a.

§ 44 a. ²⁾ Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration videregiver uden udlændingens samtykke til Útlendingastovan og den færøske integrationsmyndighed oplysninger om,

1)   at udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 9 eller er fritaget for opholdstilladelse efter § 5, stk. 2,

2)   at udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller afslag herpå,

3)   at udlændingen er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse efter afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. nr. 2, eller

4)   at udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er bortfaldet eller er inddraget, og om udfaldet af en eventuel klage herover.

Stk. 2. Udlændingestyrelsen administrerer Udlændingeinformationsportalen (UIP), der indeholder personoplysninger om udlændinge og oplysninger om udlændinges ophold mv. Udlændingestyrelsen kan give andre myndigheder og private organisationer adgang til UIP, i det omfang adgangen er nødvendig for varetagelsen af myndighedens eller organisationens opgaver efter udlændingeloven som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning eller anden lovgivning.

Stk. 3. Myndigheder og private organisationer, der har adgang til Udlændingeinformationsportalen (UIP), kan uden udlændingens samtykke indhente de oplysninger i UIP, som er nødvendige for udførelsen af myndighedens eller organisationens virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden eller organisationen skal træffe efter udlændingeloven som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning eller anden lovgivning.

Stk. 4. Meddeles en udlænding, der bor eller opholder sig på Færøerne uden at have lovligt ophold i medfør af §§ 1-3, § 5, stk. 2, eller §§ 7-9, afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, videregiver Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration uden udlændingens samtykke oplysninger herom til den færøske integrationsmyndighed. Tilsvarende gælder, hvis ansøgningen om opholdstilladelse fra en udlænding som nævnt i 1. pkt. bortfalder eller frafaldes.

Stk. 5. ³⁾ Útlendingastovan kan uden samtykke indhente de oplysninger i den færøske skattemyndigheds indkomstregister, som er nødvendige for udførelsen af myndighedens virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe efter udlændingeloven. Útlendingastovan kan indhente personoplysningerne i 1. pkt. ved direkte elektronisk adgang. Útlendingastovan kan uden samtykke videregive oplysninger, der er indhentet fra den færøske skattemyndigheds indkomstregister efter 1. pkt. til Udlændingenævnet til brug for nævnets behandling af en klage efter § 46 d.

Stk. 6. De i stk. 1 nævnte oplysninger kan videregives gennem Udlændingeinformationsportalen (UIP).

Stk. 7. ³⁾ Útlendingastovan kan samkøre de i stk. 1, 2 og 4 nævnte oplysninger med egne oplysninger fra Det Færøske Folkeregister med det formål at sikre den færøske integrationsmyndigheds administration efter anden lovgivning, hvor opholdsgrundlaget har betydning for lovens administration.

Stk. 8 og 9. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

Stk. 10. ³⁾ Útlendingastovan kan med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen overholdes, eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig på Færøerne uden fornøden tilladelse, samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Færøske Folkeregister og indkomstregisteret. Útlendingastovan kan med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen overholdes, eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig på Færøerne uden fornøden tilladelse, samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister på Færøerne. Dette gælder alene for berørte personer, der har modtaget forudgående information om, at en sådan kontrol kan finde sted.

Stk. 11. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

Stk. 12. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration videregiver uden udlændingens samtykke til den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder, oplysning, hvis udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller hvis udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet eller er inddraget.

Stk. 13-20. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

§ 44 b. ³⁾ De faglige lønmodtagerorganisationer indberetter til Útlendingastovan, når en virksomhed omfattes af en lovlig arbejdskonflikt, og når en lovlig arbejdskonflikt, som lønmodtagerorganisationen tidligere har indberettet til Útlendingastovan, ophører eller udvides.

§ 45. Ved aftale med fremmede regeringer eller mellemfolkelige organisationer eller ved bestemmelse fastsat af indenrigsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre kan der ske lempelse af reglerne om opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne i forhold til visse lande og visse grupper af udlændinge.

Kapitel 7 a ²⁾

Udveksling af oplysninger mellem udlændingemyndighederne og efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden m.v.

§ 45 a. Útlendingastovan, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Hjemrejsestyrelsen, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Flygtningenævnet og Udlændingenævnet kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger fra en sag efter denne lov til efterretningstjenesterne, i det omfang videregivelsen kan have betydning for efterretningstjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver.

Stk. 2. Efterretningstjenesterne kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om en udlænding til Útlendingastovan, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Hjemrejsestyrelsen, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Flygtningenævnet og Udlændingenævnet, i det omfang videregivelsen kan have betydning for disse myndigheders behandling af en sag efter denne lov.

Stk. 3. Efterretningstjenesterne kan uden udlændingens samtykke indbyrdes udveksle oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Efterretningstjenesterne kan uden udlændingens samtykke elektronisk indhente oplysninger om en udlænding fra registre og systemer i Útlendingastovan, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Hjemrejsestyrelsen, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Flygtningenævnet og Udlændingenævnet, i det omfang indhentelsen kan have betydning for efterretningstjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver.

Stk. 5. Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udenrigsministeriet og efterretningstjenesterne kan uden udlændingens samtykke udveksle oplysninger fra en sag omfattet af § 47, stk. 1, i det omfang dette kan have betydning for efterretningstjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver eller udenrigsministerens behandling af sager efter § 47, stk. 1.

§ 45 b. Til brug for behandlingen af en sag efter denne lov vurderer justitsministeren, om udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed. Denne vurdering lægges til grund ved afgørelsen af sagen.

Stk. 2. Justitsministeren kan bestemme, at de oplysninger, der er indgået i vurderingen efter stk. 1, af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den udlænding, vurderingen angår. Justitsministeren kan endvidere bestemme, at oplysninger som nævnt i 1. pkt. af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den udlændingemyndighed, der skal træffe afgørelse i sagen.

§ 45 c. Útlendingastovan, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Hjemrejsestyrelsen, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Flygtningenævnet og Udlændingenævnet kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger fra en sag efter denne lov til anklagemyndigheden med henblik på anklagemyndighedens beslutning om, hvorvidt tiltale skal rejses for forbrydelser begået i eller uden for Færøerne.

Stk. 2. De myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan endvidere efter anmodning fra anklagemyndigheden uden samtykke fra udlændingen videregive oplysninger fra en eller flere sager efter denne lov, i det omfang videregivelsen må antages at have betydning for anklagemyndighedens identifikation og strafforfølgning af personer, der kan mistænkes for forbrydelser med en strafferamme på 6 år eller derover begået i eller uden for Færøerne.

Stk. 3. De myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan endvidere efter anmodning fra anklagemyndigheden uden samtykke fra udlændingen videregive oplysninger fra en eller flere sager efter denne lov, i det omfang videregivelsen må antages at have betydning for anklagemyndighedens identifikation af ofre for eller vidner til en konkret forbrydelse med en strafferamme på 6 år eller derover begået i eller uden for Færøerne.

Kapitel 8

Kompetence- og klageregler m.v.

§ 46. Afgørelser i henhold til denne lov træffes med de undtagelser, der fremgår af § 9, stk. 5, §§ 46 a-49, § 50, § 50 a og § 51, stk. 2, 2. pkt., af Udlændingestyrelsen.

Stk. 2. Udlændingestyrelsens afgørelser kan, bortset fra de i § 33, § 42 a, stk. 1, 1. pkt., og § 53 a nævnte afgørelser, påklages til indenrigsministeren.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre træffe bestemmelse om og fastsætte nærmere regler for Udlændingestyrelsens behandling af de af stk. 1 og 2 omfattede sager.

Stk. 4. I sager, hvor Udlændingestyrelsen træffer afgørelse efter denne lov, kan Udlændingestyrelsen indhente en udtalelse fra Færøernes landsstyre vedrørende den pågældende sag. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes landsstyre nærmere regler herom.

§ 46 a. Afgørelse om opholdstilladelse på Færøerne efter § 9, stk. 2, nr. 2, træffes af indenrigsministeren. I sager, hvor indenrigsministeren træffer afgørelse efter § 9, stk. 2, nr. 2, indhenter indenrigsministeren en udtalelse fra Færøernes landsstyre vedrørende den pågældende sag. § 46, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 46 b. Ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, stk. 4, behandles kun, hvis ansøgningen indeholder oplysninger om ansøgerens tilknytning til Færøerne.

Stk. 2. Vedkommende danske diplomatiske eller konsulære repræsentation skal påse, at ansøgningen opfylder betingelsen i stk. 1, og kan afvise ansøgningen, såfremt dette ikke er tilfældet. Beslutningen om afvisning kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 46 c. ^{5) 3)} Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre delegere kompetencen til at træffe afgørelse i 1. instans i sager om ophold på Færøerne til en færøsk myndighed i følgende sager:

1)   Sager om opholdstilladelse til udlændinge, som tidligere har haft dansk indfødsret.

2)   Sager om opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til personer bosiddende på Færøerne.

3)   Sager om opholdstilladelse som følge af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn på Færøerne.

4)   Sager om opholdstilladelse som religiøs forkynder m.v. eller studerende eller med henblik på praktik- eller au pairophold.

5)   Sager om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til personer, der har fået opholdstilladelse på Færøerne som religiøs forkynder m.v. eller studerende eller på baggrund af beskæftigelse.

Stk. 2. ³⁾ Stk. 1 omfatter desuden

1)   afgørelser om afvisning af ansøgninger,

2)   afgørelser om forlængelse af opholdstilladelse,

3)   afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse,

4)   konstatering af bortfald af opholdstilladelse og afgørelser om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet,

5)   afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse,

6)   afgørelser om opsættende virkning,

7)   afgørelser om identitetsfastlæggelse, fastsættelse af alder i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse som følge af en familiemæssig tilknytning til en person bosiddende på Færøerne, tilbagerejsetilladelse og laissez-passer, og

8)   afgørelser om udstedelse af visum til længerevarende ophold med gyldighed begrænset til Færøerne (langtidsvisum) til en udlænding i forlængelse af, at udlændingen er meddelt opholdstilladelse i en sagstype omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Er kompetencen til at træffe afgørelse delegeret til en færøsk myndighed i medfør af stk. 1, indhenter den færøske myndighed en bindende indstilling fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration om, hvorvidt udlændingen er udelukket fra at opnå eller bevare opholdstilladelse på Færøerne, jf. § 10 i udlændingeloven som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Indstillingen, der ikke er en afgørelse, skal lægges til grund ved den færøske myndigheds afgørelse af sagen.

§ 46 d. ⁵⁾ Er kompetencen til at træffe afgørelse i medfør af § 46 c delegeret til en færøsk myndighed, kan den færøske myndigheds afgørelser, bortset fra de i § 33 nævnte afgørelser, påklages til Udlændingenævnet. § 52 a, § 52 b, stk. 9, og § 52 c i den for Danmark gældende udlændingelov finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Klage over afgørelser truffet i medfør af § 46 c skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelse om afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen i 1. pkt.

§ 46 e. ³⁾ Afgørelser efter § 9 b, stk. 7, 1. pkt., stk. 8, 1. pkt. og stk. 10, træffes af Útlendingastovan i de tilfælde, hvor der er indbetalt gebyr for indgivelse af en ansøgning omfattet af § 46 c, stk. 1 og stk. 2, nr. 2 og 3. Afgørelser efter § 9 b, stk. 8, 2. og 3. pkt. træffes af Udlændingenævnet i sager, hvor Útlendingastovan eller Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af § 9 b, stk. 1. § 52 a og § 52 c i den for Danmark gældende udlændingelov finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Afgørelser truffet efter § 9 b, stk. 7, 1. pkt. stk. 8, 1. pkt. og stk. 10, kan ikke påklages.

§ 47. Opholdstilladelse til personer, som nyder diplomatiske rettigheder, samt til deres familiemedlemmer meddeles af udenrigsministeren.

Stk. 2. Der kan efter aftale mellem indenrigsministeren og udenrigsministeren og efter forhandling med Færøernes landsstyre gives danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet bemyndigelse til at udstede visum til Færøerne og opholdstilladelse på Færøerne.

§ 47 a. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere regler om, at Udlændingestyrelsen og politiet kan udstede visum ved indrejsen på Færøerne samt udstede tilbagerejsetilladelse til en udlænding, der lovligt opholder sig på Færøerne.

§ 47 b. ²⁾ En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 afvises, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøgningens indgivelse ikke vil afgive personfotografi, jf. § 40 f. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren er under 18 år og hensigten er, at ansøgeren skal have fast ophold hos forældremyndighedens indehaver. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter § 9.

Stk. 2. En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 afvises, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøgningens indgivelse ikke vil medvirke til optagelse af fingeraftryk, jf. § 40 f. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren af fysiske grunde ikke er i stand hertil, hvis ansøgeren er under 6 år, eller hvis ansøgeren er under 18 år og hensigten er, at ansøgeren skal have fast ophold hos forældremyndighedens indehaver. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter § 9.

§ 48. ²⁾ Afgørelse om afvisning ved indrejsen på Færøerne, jf. § 28, stk. 1-4, og afgørelse efter § 42 a, stk. 6, kan træffes af landfogeden. Afgørelser efter § 30, § 33, stk. 8, § 34, § 36, § 37 c, stk. 5, § 37 d, stk. 1 og 3, § 37 e, stk. 1 og 4, § 40, stk. 6 og 7, §§ 40 a og 40 b og § 43, stk. 2 og 3, kan træffes af Rigspolitichefen eller landfogeden. De i 1. og 2. pkt. nævnte afgørelser kan påklages til indenrigsministeren. Klagen har ikke opsættende virkning. Politiets afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger efter § 36 og §§ 37 c-37 e kan dog kun påklages til indenrigsministeren, såfremt afgørelsen ikke kan indbringes for domstolene efter § 37 eller §§ 37 c-37 e. Politiets afgørelser efter § 33, stk. 8, og landfogedens afgørelser efter § 42 a, stk. 6, kan ikke indbringes for indenrigsministeren.

§ 48 a. Påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning fra Færøerne efter reglerne i kapitel 5 eller udvisning fra Færøerne efter § 25 b og i givet fald udsendelse af Færøerne.

Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 behandles ikke, før der er truffet afgørelse efter stk. 1 og udlændingen i givet fald er udrejst af Færøerne. Udlændingen må dog ikke udsendes til et land, hvor der er risiko for forfølgelse af de grunde, der er nævnt i artikel 1 A i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, eller hvor der ikke er beskyttelse mod videresendelse til et sådant land.

Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

Stk. 4. Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om undladelse af afvisning eller udvisning fra Færøerne og udsendelse af Færøerne, skal politiet gøre asylansøgeren bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med Færøsk Røde Kors. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte regler, hvorefter politiet forud for Udlændingestyrelsens afgørelse skal gøre en asylansøger, der opholder sig på Færøerne, bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med Færøsk Røde Kors.

§§ 48 b-48 c. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

§ 48 d. Udlændingestyrelsens afgørelser efter § 48 a kan påklages til indenrigsministeren. Klage har ikke opsættende virkning.

§ 48 e. Når Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at en udlænding, der påberåber sig at være omfattet af § 7, kan opholde sig på Færøerne eller i Danmark under asylsagens behandling, registrerer Udlændingestyrelsen den pågældende som asylansøger.

Stk. 2. Til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse efter § 48 a, stk. 1, foretager politiet en undersøgelse med henblik på at fastlægge udlændingens identitet, nationalitet og rejserute og indhente andre nødvendige oplysninger.

Stk. 3. Udlændingestyrelsen forestår i øvrigt sagens oplysning. Udlændingestyrelsen træffer herunder bestemmelse om udfyldelse af ansøgningsskema og afhøring af udlændingen.

§ 49. Når en udlænding dømmes for strafbart forhold, afgøres det efter anklagemyndighedens påstand ved dommen, om den pågældende skal udvises fra Færøerne i medfør af §§ 22-24. Træffes der bestemmelse om udvisning, skal dommen indeholde bestemmelse om indrejseforbudets varighed, jf. § 32, stk. 1-3.

Stk. 2. Frafalder anklagemyndigheden tiltale mod en udlænding for et strafbart forhold, der kan medføre udvisning fra Færøerne efter de i stk. 1 nævnte bestemmelser, kan det som et vilkår for tiltalefrafaldet fastsættes, at udlændingen skal udvises fra Færøerne med et nærmere angivet indrejseforbud. Bestemmelserne i den færøske retsplejelovs § 723 a finder tilsvarende anvendelse. Rettens afgørelse om godkendelse af et vilkår om udvisning træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglen i den færøske retsplejelovs kapitel 85.

Stk. 3. I det omfang udlændingen ikke efter den færøske retsplejelovs almindelige regler har fået beskikket en forsvarer, skal der ved behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager efter anmodning beskikkes en forsvarer for den pågældende.

§ 49 a. Forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, og som er udvist fra Færøerne ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse på Færøerne efter § 7.

§ 50. ³⁾ Er udvisning fra Færøerne efter § 49, stk. 1, ikke iværksat, kan en udlænding, som påberåber sig, at der er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. § 26, begære spørgsmålet om udvisningens ophævelse, herunder indrejseforbuddets varighed, jf. § 32, stk. 7, indbragt for retten ved anklagemyndighedens foranstaltning. Begæring herom kan, medmindre der foreligger ganske særlige grunde, fremsættes tidligst 6 måneder og skal fremsættes senest 2 måneder før, udvisningen kan forventes iværksat. Fremsættes begæringen senere, kan retten beslutte at behandle sagen, såfremt fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.

Stk. 2. Den for Færøerne gældende straffelovs eller den danske straffelovs § 59, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Begæringen kan afvises af retten, såfremt det er åbenbart, at der ikke er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold. Afvises begæringen ikke, beskikkes der efter anmodning en forsvarer for udlændingen. Retten kan, når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning kan iværksættes, bestemme, at udlændingen skal underkastes frihedsberøvelse. § 34, § 37, stk. 3 og 6, og §§ 37 a-37 e finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i den færøske eller danske retsplejelovs kapitel 85.

§ 50 a. ³⁾ Er udvisning fra Færøerne sket ved dom, hvorved en udlænding efter reglerne den for Færøerne gældende straffelovs §§ 68-70 er dømt til forvaring eller anbringelse, træffer retten i forbindelse med en afgørelse efter den for Færøerne gældende straffelovs eller den danske straffelovs § 72 om ændring af foranstaltningen, der indebærer udskrivning fra hospital eller forvaring, samtidig bestemmelse om ophævelse af udvisningen, hvis udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende taler imod, at udsendelse finder sted. Retten tager i forbindelse hermed stilling til, om der er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. § 26, og om ændringerne er så væsentlige, at udvisningen skal ophæves eller varigheden af det meddelte indrejseforbud skal forkortes, jf. § 32, stk. 7.

Stk. 2. Er en udvist udlænding efter reglerne i den for Færøerne gældende straffelovs §§ 68-70 uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde undergivet en strafferetlig retsfølge, der indebærer frihedsberøvelse, indbringer anklagemyndigheden i forbindelse med udskrivning fra hospital spørgsmålet om ophævelse af udvisningen for retten. Taler udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende imod, at udsendelse finder sted, eller er der indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. § 26, ophæver retten udvisningen eller forkorter varigheden af det meddelte indrejseforbud, jf. § 32, stk. 7. Retten beskikker en forsvarer for udlændingen. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i den færøske eller den danske retsplejelovs kapitel 85. Retten kan bestemme, at udlændingen skal varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse dette for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse.

§ 51. Overføres strafforfølgningen i en straffesag mod en udlænding, der ikke har fast bopæl på Færøerne, til Grønland, Danmark eller et andet land, kan der i forbindelse med overførelsen træffes afgørelse om, at den pågældende udvises fra Færøerne, såfremt strafforfølgningen angår en lovovertrædelse, der efter de i § 49, stk. 1, nævnte bestemmelser kan medføre udvisning. Udvisningen ophæves, såfremt udlændingen frifindes for den påsigtede lovovertrædelse.

Stk. 2. Er en udlænding uden for Færøerne idømt straf for en lovovertrædelse, der har haft eller må antages at skulle have haft virkning på Færøerne, kan der under de i §§ 22-25 b nævnte betingelser træffes bestemmelse om udvisning fra Færøerne. Såfremt udlændingen har fast bopæl på Færøerne, indbringes spørgsmålet til afgørelse ved Færøernes ret. Sagen kan fremmes uden udlændingens tilstedeværelse. Rettens afgørelse træffes ved kendelse.

§ 52. Endelige administrative afgørelser efter § 46 kan inden 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt udlændingen, af denne kræves indbragt til prøvelse for Færøernes ret, hvis afgørelsen går ud på:

1)   nægtelse af opholdstilladelse på Færøerne med henblik på varigt ophold efter § 9, stk. 1, nr. 3 eller 4,

2)   bortfald, inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en sådan tilladelse eller

3)   (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

4)   udvisning fra Færøerne efter § 25 a af en udlænding, som er statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige og har fast bopæl på Færøerne.

       b) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

Stk. 2. ⁵⁾ Sagen indbringes for retten af Udlændingestyrelsen, der fremsender sagens akter med oplysning om den påklagede afgørelse, en kort redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes, samt sagens bevisligheder. Såfremt en færøsk myndighed har fået delegeret kompetencen til at træffe afgørelse i 1. instans efter stk. 1, nr. 1 og 2, indbringes sagen for retten af den færøske myndighed, der fremsender sagens akter med oplysning om den påklagede afgørelse, en kort redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes, samt sagens bevisligheder.

Stk. 3. Retten drager omsorg for sagens oplysning og træffer selv bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner, om tilvejebringelse af andre bevismidler og om, hvorvidt sagen skal behandles mundtligt. Udebliver udlændingen uden lovligt forfald, afgør retten, om afgørelsen kan prøves uden udlændingens tilstedeværelse, eller om sagen skal afvises eller udsættes.

Stk. 4. Såfremt retten finder det fornødent og udlændingen opfylder den i den færøske retsplejelovs § 330, stk. 1, nr. 2, nævnte betingelse, beskikkes der en advokat for udlændingen, medmindre denne selv har antaget en sådan.

Stk. 5. Retten kan, når der er særlig anledning dertil, pålægge udlændingen helt eller delvis at betale sagsomkostninger.

Stk. 6. Sagens indbringelse for retten har ikke opsættende virkning, medmindre retten træffer bestemmelse herom.

Stk. 7. Retten afgør ved kendelse, om sagen skal afvises, eller om afgørelsen skal opretholdes eller ophæves. Kendelsen kan påkæres efter reglerne i den færøske retsplejelovs kapitel 37.

§ 53. Flygtningenævnet består af en formand og et af indenrigsministeren fastsat antal næstformænd og andre medlemmer.

Stk. 2. Ved nævnets behandling af en sag omfattet af § 53 a, stk. 1, medvirker foruden formanden eller en af næstformændene 4 medlemmer, hvoraf 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Færøernes landsstyre, 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Flygtningehjælp, 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet og 1 medlem beskikkes efter indstilling fra udenrigsministeren.

Stk. 3. Drøftelse af spørgsmål om almindelige retningslinjer for nævnets arbejde m.v. i sager omfattet af § 53 a, stk. 1, sker i nævnets koordinationsudvalg, der sammensættes som nævnt i stk. 2 og så vidt muligt består af faste medlemmer.

Stk. 4. Sager, hvor Udlændingestyrelsen har meddelt afslag på asyl på Færøerne under henvisning til, at de i § 7, stk. 4, nævnte betingelser ikke er opfyldt, kan behandles af formanden eller en af næstformændene alene.

Stk. 5. Sager, hvor betingelserne for at opnå asyl på Færøerne åbenbart må anses for at være opfyldt, kan behandles af formanden eller en af næstformændene alene.

Stk. 6. Sager, hvor der er anmodet om genoptagelse af en afgørelse truffet af Flygtningenævnet efter § 53 a, stk. 1, kan behandles af formanden eller en af næstformændene alene, når der ikke er grund til at antage, at nævnet vil ændre sin afgørelse.

Stk. 7. Formanden og næstformændene skal være dommere. Medlemmerne beskikkes af indenrigsministeren for en periode på højst 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted.

Stk. 8. Har et medlem forfald, kan der i særlige tilfælde udpeges eller beskikkes et andet medlem. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.

§ 53 a. For Flygtningenævnet kan indbringes klager over afgørelser, som Udlændingestyrelsen har truffet om følgende spørgsmål, jf. dog stk. 3:

1)   Nægtelse af opholdstilladelse på Færøerne til en udlænding, der påberåber sig at være omfattet af § 7.

2)   Bortfald efter § 17 og inddragelse efter §§ 19 eller 20 af en opholdstilladelse på Færøerne, der er givet efter § 7.

3)   Nægtelse af udstedelse af dansk rejsedokument for flygtninge eller inddragelse af et sådant rejsedokument.

4)   Udsendelse efter § 49 a af en udlænding, som har haft opholdstilladelse på Færøerne.

Stk. 2. Afslår Udlændingestyrelsen at give opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 til en udlænding, der opholder sig på Færøerne eller i Danmark, jf. § 42 a, stk. 1, eller træffer Udlændingestyrelsen efter § 49 a afgørelse om, at en udsendelse ikke vil være i strid med § 31, anses afgørelsen for påklaget til Flygtningenævnet. Påklage af en afgørelse som nævnt i stk. 1 har opsættende virkning.

Stk. 3. Udlændingestyrelsen kan, efter at sagen har været forelagt for Dansk Flygtningehjælp, bestemme, at afgørelsen i en sag omfattet af § 53 a, stk. 1, herunder en sag om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, stk. 4, hvor ansøgningen må anses for åbenbart grundløs, ikke kan indbringes for Flygtningenævnet.

Stk. 4. Udlændingestyrelsens afgørelser som nævnt i stk. 1 skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 1-3.

Stk. 5. Politiet kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om en udlændings strafbare forhold, herunder om sigtelser for strafbare forhold, til Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet, hvis den pågældende har ansøgt om opholdstilladelse efter § 7 eller er omfattet af § 42 a, stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 3.

§ 53 b. Udlændingestyrelsen underretter Flygtningenævnet om afgørelser omfattet af § 53 a, stk. 1, som ikke har kunnet indbringes for nævnet, fordi Udlændingestyrelsen har truffet bestemmelse herom efter reglen i § 53 a, stk. 3. Flygtningenævnet kan bestemme, at bestemte grupper af sager skal kunne indbringes for nævnet.

§ 54. Indbringes en afgørelse omfattet af § 53 a, stk. 1, for Flygtningenævnet, fremsender Udlændingestyrelsen sagens akter til nævnet med oplysninger om den påklagede afgørelse, en kort redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes, samt sagens bevisligheder. Nævnet drager i øvrigt selv omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler.

Stk. 2. Under nævnets behandling af en klage over Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag vedrørende ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 kan Flygtningenævnets formand eller en af næstformændene beslutte, at der ikke kan fremlægges dokumenter eller andre bevismidler, som kunne være fremlagt under Udlændingestyrelsens behandling af sagen. Under nævnets behandling af en ansøgning om genoptagelse af en af nævnet truffet afgørelse efter § 53 a, stk. 1, kan Flygtningenævnets formand eller en af næstformændene beslutte, at der ikke kan fremlægges dokumenter eller andre bevismidler, som er omfattet af 1. pkt. eller kunne være fremlagt under nævnets tidligere behandling af sagen.

§ 55. Flygtningenævnet kan om fornødent beskikke en advokat for udlændingen, medmindre denne selv har antaget en sådan.

Stk. 2. Kan det ud fra hensynet til sagens fremme ikke anses for forsvarligt, at den advokat, som udlændingen ønsker beskikket, medvirker, kan Flygtningenævnet nægte at beskikke den pågældende som advokat for udlændingen. Ønsker udlændingen i stedet en anden advokat beskikket, skal Flygtningenævnet beskikke den pågældende, medmindre beskikkelse kan nægtes efter 1. pkt.

Stk. 3. Udlændingen og dennes advokat skal have lejlighed til at gøre sig bekendt med det materiale, der indgår i nævnets behandling, og til at udtale sig herom.

Stk. 4. Hvis hensynet til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter eller hensynet til tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, kan bestemmelsen i stk. 3 fraviges i fornødent omfang.

§ 56. Flygtningenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, henviser en sag omfattet af § 53 a, stk. 1, til behandling efter § 53, stk. 2 eller 4-6.

Stk. 2. Såfremt udlændingen eller den beskikkede advokat begærer det, har udlændingen ret til mundtligt at forelægge sin sag for nævnet, jf. dog stk. 3 og 4. Nævnet bestemmer, om den øvrige behandling af sagen skal være mundtlig, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Sager, der behandles efter § 53, stk. 4-6, behandles på skriftligt grundlag.

Stk. 4. Flygtningenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan henvise en sag omfattet af § 53 a, stk. 1, der skal behandles efter § 53, stk. 2, til behandling på skriftligt grundlag, hvis:

1)   klagen må anses for grundløs,

2)   der er meddelt opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, stk. 2, men udlændingen påberåber sig at være omfattet af § 7, stk. 1 (statusændringssag),

3)   sagen vedrører meddelelse af opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, stk. 4, under henvisning til de i § 7, stk. 1 eller 2, nævnte betingelser,

4)   sagen vedrører nægtelse af udstedelse af dansk rejsedokument for flygtninge eller inddragelse af et sådant rejsedokument,

5)   sagen vedrører meddelelse af opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 til indrejsende familiemedlemmer til en udlænding, der tidligere er meddelt opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 (konsekvensstatussag), eller

6)   forholdene i øvrigt taler for anvendelse af denne behandlingsform.

Stk. 5. Sager, der er henvist til behandling på skriftligt grundlag efter stk. 4, nr. 1, kan henvises til mundtlig behandling.

Stk. 6. Nævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed skal det resultat, som er gunstigst for den pågældende klager, være gældende. Afgørelsen skal ledsages af grunde.

Stk. 7. Nævnets afgørelser er endelige.

Stk. 8. Indenrigsministeren fastsætter Flygtningenævnets forretningsorden efter forhandling med nævnet.

§ 57. Forinden der af anklagemyndigheden nedlægges påstand om udvisning fra Færøerne af en udlænding, kan der indhentes en udtalelse fra Udlændingestyrelsen. I forbindelse med fornyet prøvelse efter § 50 af en beslutning om udvisning fra Færøerne indhenter anklagemyndigheden en udtalelse fra Udlændingestyrelsen.

Stk. 2. Anklagemyndigheden kan til brug for de i stk. 1 nævnte udtalelser uden udlændingens samtykke videregive oplysning om udlændingens strafbare forhold, herunder om sigtelser for strafbare forhold, til Udlændingestyrelsen.

§ 58. Om salær og godtgørelse for udlæg til advokater, der beskikkes efter § 37, stk. 2, § 37 c, stk. 3, 2. pkt., § 40, stk. 3, 3. pkt., § 49, stk. 3, § 50, stk. 2, 3. pkt., § 50 a, stk. 2, 3. pkt., § 52, stk. 4, og § 55, stk. 1, gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. den færøske retsplejelovs kapitel 31.

§ 58 a. ⁸⁾ Folketingets Ombudsmands virksomhed omfatter ikke Flygtningenævnet, jf. dog § 17 i lov om Folketingets Ombudsmand.

Kapitel 8 a ²⁾

Videregivelse af oplysninger i medfør af reglerne i Schengenkonventionen, EES-forordningen og VIS-forordningen m.v. ²⁾

 

§ 58 b. ²⁾ (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

Stk. 2. ²⁾ (Strikað).

§ 58 c. ²⁾ (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

Stk. 2. ²⁾ Fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, må, i det omfang det følger af Schengenkonventionen, videregives til myndighederne i et andet land, der er tilsluttet Schengenkonventionen.

Stk. 3. ²⁾ (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

Stk. 4. ²⁾ (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

§ 58 d. ²⁾ Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser til gennemførelse af reglerne i Schengenkonventionen, EES-forordningen, VIS-forordningen og visumkodeksen.

Stk. 2. ²⁾ (Strikað).

§ 58 e. ²⁾ (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

§ 58 f. ²⁾ Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om politiets eller Hjemrejsestyrelsens betaling for udgifter, som andre Schengenlande eller EU-lande har afholdt i forbindelse med udsendelse af udlændinge.

§ 58 g. ²⁾ Udlændingemyndighederne indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som uønsket til SIS, hvis

1)   udlændingen er udvist af landet i medfør af §§ 22-24 og meddelt indrejseforbud for mindst 6 år,

2)   udlændingen er udvist af landet i medfør af § 25,

3)   udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse efter § 10, stk. 1 eller stk. 2, nr. 1 eller 2,

4)   udlændingens opholdstilladelse er inddraget i medfør af § 19, stk. 2, nr. 2 eller 3,

5)   (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

6)   udlændingen har fået frataget sin danske indfødsret i medfør af § 8 B, stk. 3, i lov om dansk indfødsret,

7)   udlændingen har fået udstedt visum efter § 4 og er udvist af landet i medfør af § 25 b efter at have fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller

8)   udlændingen er udvist af landet efter §§ 25 a eller 25 b og meddelt indrejseforbud.

9)   (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

10) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

11) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

Stk. 2. ²⁾ Udlændingemyndighederne kan indberette en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som uønsket til SIS, hvis udlændingen er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union.

Stk. 3. ²⁾ Udlændingemyndighederne indberetter i henhold til SIS-tilbagesendelsesforordningen en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, til SIS, hvis udlændingen er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse.

Stk. 4. ²⁾ Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om udlændingemyndighedernes kompetence til at indberette efter stk. 3, herunder på en anden udlændingemyndigheds vegne..

§ 58 h. ²⁾ Udlændingemyndighederne og Udenrigsministeriet forestår konsultationer med myndighederne i et andet Schengenland i medfør af SIS-forordningens og SIS-tilbagesendelsesforordningens bestemmelser herom.

Stk. 2. ²⁾ Finder udlændingemyndighederne eller Udenrigsministeriet efter de i stk. 1 nævnte konsultationer, at en i medfør af § 58 g indberettet udlænding bør slettes i SIS, slettes den pågældende i SIS.

Stk. 3. ²⁾ Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om udlændingemyndighedernes kompetence til at forestå konsultationer i medfør af SIS-tilbagesendelsesforordningen efter stk. 1, herunder på en anden udlændingemyndigheds vegne.

§ 58 i. ²⁾ (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

§ 58 j. ²⁾ (Sættes ikke i kraft for Færøerne)«

Kapitel 9

Straffebestemmelser

§ 59. ²⁾ Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den udlænding, som:

1)   Indrejser eller udrejser uden om paskontrollen på Færøerne eller i Grønland, Danmark eller et andet nordisk land eller uden for grænseovergangsstedets åbningstid. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke ved indrejse fra eller udrejse til et Schengenland, medmindre der undtagelsesvis sker kontrol ved en sådan grænse i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 25, jf. § 38, stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået i gentagelsestilfælde.

2)   Ved bevidst urigtige oplysninger eller svigagtige fortielser skaffer sig adgang til landet gennem paskontrollen eller skaffer sig visum, pas eller anden rejselegitimation eller tilladelse til ophold eller arbejde på Færøerne. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået i gentagelsestilfælde.

Stk. 2. ²⁾ Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den udlænding, som opholder sig på Færøerne uden fornøden tilladelse. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået i gentagelsestilfælde.

Stk. 3. ²⁾ Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den udlænding, der arbejder på Færøerne uden fornøden tilladelse.

Stk. 4. ²⁾ Ved straffens udmåling efter stk. 3 skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at udlændingen ikke har ret til at opholde sig på Færøerne, eller at overtrædelsen er begået i gentagelsestilfælde.

Stk. 5. ²⁾ Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.

Stk. 6. ²⁾ Ved straffens udmåling efter stk. 5 skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig på Færøerne. Det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået under en eller flere af de i 1. pkt. nævnte omstændigheder og som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.

Stk. 7. ²⁾ Er der ved en overtrædelse af stk. 5 opnået en økonomisk fordel, kan denne konfiskeres efter reglerne i den for Færøerne gældende straffelovs 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 8. ²⁾ Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der

1)   forsætligt bistår en udlænding med ulovligt at indrejse på eller rejse gennem Færøerne,

2)   forsætligt bistår en udlænding med ulovligt at opholde sig på Færøerne,

3)   forsætligt bistår en udlænding med at indrejse på Færøerne med henblik på herfra at indrejse ulovligt i et andet land,

4)   forsætligt bistår en udlænding med at indrejse ulovligt i eller rejse ulovligt gennem et andet land,

5)   for vindings skyld bistår en udlænding med at opholde sig ulovligt i et andet land eller

6)   ved at stille husrum eller transportmidler til rådighed for en udlænding forsætligt bistår den pågældende med at arbejde på Færøerne uden fornøden tilladelse.

Stk. 9. ²⁾ Ved straffens udmåling efter stk. 8, nr. 2 og 6, skal det betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at bistanden er ydet for vindings skyld eller i gentagelsestilfælde, eller at der ved samme dom dømmes for flere forhold af forsætlig bistand til ulovligt ophold eller arbejde på Færøerne.

§ 59 a. ²⁾ Den, der bringer en udlænding til Færøerne, straffes med bøde, såfremt den pågældende udlænding ved indrejse på Færøerne eller i transit i en færøsk lufthavn ikke er i besiddelse af fornøden rejselegitimation og visum, jf. § 39.

Stk. 2. ²⁾ Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse ved indrejse fra Grønland, fra Danmark eller fra et andet Schengenland end Danmark, medmindre udlændinge- og integrationsministeren har truffet beslutning om, at stk. 1 skal finde anvendelse, i forbindelse med at der er indført indrejsekontrol ved grænsen i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 25, jf. § 38, stk. 2.

Stk. 3. ²⁾ Bøder for transportvirksomheders overtrædelse af stk. 1 udmåles til maksimum 37.200 kr. pr. udlænding, der befordres.

§ 59 b. ²⁾ Med bøde eller fængsel indtil 3 år straffes den udlænding, der indrejser på Færøerne i strid med et indrejseforbud eller et tilhold meddelt i henhold til tidligere udlændingelove, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Med fængsel fra 1 år indtil 3 år straffes den udlænding, der indrejser på Færøerne i strid med et indrejseforbud eller et tilhold, der er meddelt i forbindelse med udvisning og straf af mindst 3 måneders ubetinget fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

§ 59 c. ²⁾ Med bøde straffes juridiske personer, der forårsager, at personer om bord på fly ved ankomst fra lande, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, indrejser uden først at være blevet underkastet den påkrævede indrejsekontrol i henhold til Schengengrænsekodeksen.

Stk. 2. Ved straffens udmåling efter stk. 1 skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller i gentagelsestilfælde.

§ 60. ²⁾ Overtrædelse af § 16, stk. 2, de i medfør af § 34 eller § 42 a, stk. 6, givne pålæg, § 39, stk. 1 og 3, § 40, stk. 1, 1., 2. og 4. pkt., og stk. 2 og 3, eller tilsidesættelse af de betingelser, der er knyttet til en tilladelse efter loven, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 måneder.

Stk. 2. ²⁾ I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 12, § 15, stk. 2, § 16 og § 38, stk. 4 og 9, kan der fastsættes straf af bøde eller af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 61. ²⁾ Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i 5. kapitel i straffeloven.

§ 62. ²⁾ Sager vedrørende overtrædelse af lovens § 59 b, behandles uden medvirken af domsmænd, uanset om der bliver spørgsmål om højere straf end fængsel i 6 måneder.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 63. Loven træder i kraft for Færøerne den 25. marts 2001. Indenrigsministeren kan dog bestemme, at enkelte bestemmelser i loven ikke finder anvendelse ved bestemte grænseovergangssteder.

Stk. 2. Kongelig anordning nr. 728 af 22. juli 2000 om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven ophæves.

Stk. 3. § 10, stk. 1, nr. 3, og § 19, stk. 3, gælder for alle sager, hvor ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne er indgivet inden lovens ikrafttræden, jf. stk. 1.

Stk. 4. Lovens regler om udvisning på grund af strafbart forhold finder anvendelse i alle sager, der ikke er pådømt i 1. instans inden den 1. oktober 2000.

§§ 64-66. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)

§ 67. De forskrifter, der er udstedt efter den danske udlændingelov, gælder ikke for Færøerne.

Stk. 2. De forskrifter, der er udstedt efter anordning nr. 728 af 22. juli 2000 om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, gælder fortsat for Færøerne.

 

 

 

Skjøl ⁹⁾